Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

”Lovløshed” i Danmark

Til en dokumentar-serie omkring ”Lovløshed” i Danmark, søger vi butiksejere, der har oplevet, at deres butikker bliver udsat for tyveri – uden at politiet efterforsker sagerne, eller der i øvrigt er en konsekvens for tyvene.

Vi har talt med butiksejere i Jylland, hvor vi oplever en stigende frustration hos butiksejerne. Tyvene der kommer og stjæler i butikkerne er simpelthen blevet mere ”ligeglade” og har ikke længere samme respekt over for politiet eller autoriteter i det hele taget. Butiksejerne føler sig magtesløse, da sagerne ofte bliver henlagt hos politiet på trods af, at der findes videoovervågning, der dokumenterer tyverierne – endda med tydelige ansigtsbilleder af tyvene.

Nu vil vi prøve at danne os et overblik over, hvordan billedet ser ud i København, og derfor søger vi butiksejere der har mod på at fortælle om deres erfaringer – i første omgang til en ganske uforpligtende snak.

Vi vil også meget gerne i kontakt med butiksejere, der fx har videoovervågning, der dokumenterer nogle af tyverierne – her er vi naturligvis opmærksomme på lovgivningen omkring offentliggørelse af sådant videomateriale.

Kan du genkende noget af ovenstående? Eller har du erfaringer, du mener kunne være relevante for os at høre om? Så er du velkommen til at kontakte os på mail: astrid@dokukom.dk eller tlf. 22991007


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16