Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Var de nu så brutale?

De blev beskyldt for, at køre rundt på Nørrebro og bare skyde folk ned på fortovet. Vi er igen i besættelsestiden. Og månedens artikel er igen i samarbejde med www.dengang.dk . Jo og det er Sommerkorpset, som vi beskæftiger os med. Asmus Jensen blev dræbt af to nakkeskud. Og antagelig flere andre, fordi de var medlem Sommerkorpset. Men var de egentlig så slemme? Ja historikere er vildt uenige. Vi er stødt på modstridende oplysninger. Da retsopgøret fandt ud af, at de havde taget fejl, blev straffen for deltagelse i korpset nedsat fra 10 til 2 år. Vi kigger på, hvorfor man meldte sig ind i dette korps. Og vi kigger på manden bag det hele, Poul Sommer. Han var en stor stjerne hos Werner Best. Han deltog i 200 luftkampe. Han var uddannet i Danmark. Han måtte ikke tage med i Finlandskrigen, men måtte godt melde sig i Det tyske ”Luftwaffe”. Selv blev han dømt 12 år, men han sad kun inde et par år. Han var en af hovedarkitekterne bag Mindelunden, der mindes faldende SS’er under krigen.

To nakkeskud
Vi er stødt på Sommerkorpset mange gange. Det var dengang, da Asmus Jensen lige efter besættelsestiden blev likvideret med to pistolskud siddende på knæ ikke langt fra den dansk/tyske grænse ved Padborg. Til stede var fem medlemmer fra den lokale modstandsbevægelse. Men i historiebøger står der, at det var Den Danske Brigade, der skød ham under flugt over grænsen. Men hans forbrydelse skulle antagelig have været, at han var medlem af Sommerkorpset.

Vi har ikke kunnet finde ham i medlemskartoteket. Men nu var alle vagtmænd ikke i dette kartotek. Skulle det så have været forbrydelser nok til at man skulle likvideres, bare fordi man evt. havde været i Sommerkorpset? Og hvorfor andre påtog sig skylden for mordet, ja det kan du læse i andre artikler her på siden.

Modstridende oplysninger
Vi har haft lidt svært ved denne artikel, som ved så mange andre artikler fra besættelsestiden. Vi har fået modstridende oplysninger.

Blev tidligt grebet af de tyske forhold
Sammen med to søskende voksede han op under trygge økonomiske rammer i Rønne på Bornholm. Under en tur til Tyskland i 1930 fandt han efterhånden inspiration i nazismen. I efteråret kastede han sig ind i at studere tysk politik. I 1932 tog han et SS-studieforløb i München.

Han udgav pjecen ”Under Hagekorset” Det førte til dannelsen af Danmarks Nationalistiske Parti. Men levetiden var kort. De fleste af medlemmerne hoppede over til National Socialistisk Parti.

Deltog i 200 luftkampe
Inden han fratrådte aktiv tjeneste i 1939 var han blevet flyverløjtnant af første grad. Samme år blev han aktiv I National Samvirke. Han fik ikke nok stemmer, og var utilfreds med at partiet gik sammen med Dansk Samling. I 1939 ville han med i Finlandskrigen. Men han fik ikke lov af Marineministeriet. I september 1942 startede han i Luftwaffe.

Poul Sommer har deltaget i 200 kampe i det tyske luftvåben. Han skød i alt seks fjender ned. Ja i Nordafrika ved El Alamein kunne han faktisk have skudt landsmænd ned som kæmpede for englænderne. Han sendte skildringer hjem fra begivenhederne i Nordafrika til bladet Fædrelandet. Han kæmpede også i Italien og på Balkan.

Han blev selv såret i kamp, og i september 1943 var han igen tilbage i Danmark.

Wener Best så en stor stjerne i ham
Werner Best så en stor stjerne i ham. Og så heller ham lede Schalburgkorpset end K.B. Martinsen. Men dette kunne han dog ikke klare. Egentlig skulle han omskoles, da tyskerne ikke mere havde nok fly til deres piloter.

Poul Sommer blev leder af Folkeværnet. Tanken med Folkeværnet var at samle især modne nationalsocialister, der ikke kunne træde ind i Schalburgkorpsets militære del og give dem skydeøvelser i deres fritid. Poul Sommer proklamerede den 30. september 1943, at der var tale om en ”kamporganisation”, der skulle bryde ”den fjendtlige terror”

Wachkorps der Luftwaffe
På Kappelvej på Nørrebro henvendte han sig til General Ritter von Schleich. Denne ville godt have oprettet et vagtkorps, der skulle beskytte flypladser samt tyske fabrikker. Tyskerne havde spurgt dansk politi, men de sagde i maj 1945 nej.

Poul Sommer flyttede sin organisation fra Kappelvej til Meldahlsvej 1. Her havde Rüstungsstab Dänemark i forvejen til huse. Sommerkorpset oprettede fire kompagnier. Man startede med at bevogte Kastrup Lufthavn, men tyskerne selv havde ikke helt sluppet kontrollen. Selve korpset og de ansatte var underlagt tysk krigsjurisdiktion.

Det officielle navn var Wachkorps der Luftwaffe in Dänemark. Og officielt var formål og funktion at foretage bevogtningsopgaver på værnemagtens flyvepladser og installationer samt på fabrikker i Danmark, som leverede materiel til det tyske luftvåben.

Flere vagtværn
Fra begyndelsen af besættelsen gjorde Luftwaffe brug af mange civile danskere til vagttjeneste på flyvepladserne. En del af vagterne blev ansat gennem det civile vagtselskab Schweriner Wach und Schiessgesellschaft.

Kriegsmarine oprettede i begyndelsen af 1942 sit eget korps af civilvægtere til bevogtning af sine installationer. Marinevægterne var i begyndelsen ubevæbnede og i civil. Men blev snart uniformeret og fik pistoler. Korpset omfattede i april 1944 cirka 750 personer.

Og nogle historikere fastslår, at korpset hovedsagelig bestod af tidligere frontsoldater fra Schalburgkorpset. Medlemmer af korpset skulle være iført sorte uniformer. Og at 20 personer fra gruppen udgjorde et specielt terrorkorps, der bevidst kørte rundt og skød på folk. Da gruppen blev opløst, blev mange medlemmer overført til andre korps i tysk tjeneste, bl.a. Hipokorpset.

533 vagtfolk blev dømt
En uddannelsesskole blev etableret på Jonstrup Gymnasium. Man startede med at gå i sort uniform. Men dette var dog kun kortvarig. Derefter fortsatte man med noget der lignede dansk militæruniform. Tidligere befalingsmænd kunne straks blive vagtledere. Men den sorte uniform som de havde, skabte forveksling med Schalburgkorpset.

Korpset eksisterede frem til februar 1945. På grund af tysk utilfredshed med Paul Sommer, blev denne frataget ledelsen i oktober 1944. Det er lykkedes at navngive cirka 582 af de cirka 800 vagtfolk i Sommerkorpset. Således var 533 tidligere Sommer-folk blevet dømt i marts 1948.

Der var personer i alderen 18-45 år. Men man havde skam også en ansat på 67 år. Han gjorde rent i Jonstrup-lejren.

Sandheden om Sommerkorpset
Under vores efterforskning har vi så fundet kilder, der betegner korpset som et terrorkorps fuld af nazister og frontsoldater fra østfronten. De skulle alle være nazister.
Sandheden er dog, at her var færre tilhængere af nazismen end det var i Frikorps Danmark eller Schalburgkorpset. Folkene i Sommerkorpset var for det meste rekrutteret fra de lavere klasser. 73 pct. var ufaglærte. Tidligere havde mange haft en tysk arbejdsgiver. Kun 14 personer havde været i Schalburgkorpset. Men mange var arbejdsløse. Mange historikere har forsøgt at give et skrækbillede af korpset.

Først omkring Folkestrejken begyndte Sommerkorpset at optræde i de illegale blade.

Hvorfor meldte man sig ind i Sommerkorpset?
Flere af korpsets vagtmænd har senere forklaret, at socialkontorerne havde sagt, at de skulle tage et arbejde for tyskerne, for de kunne ikke få socialhjælp. Og i efteråret 1944 havde tyskerne foretaget razziaer og sendt 421 danskere i tyske Kz-lejre uden rettergang. Tyskerne kaldte dem ”asociale og vaneforbrydere”. Andre vagtmænd havde følt sig som sådan, derfor havde de meldt sig.

Havde man været i tysk krigstjeneste eller haft en tysk arbejdsgiver var der i 1944 og 1945 ikke mange danske arbejdsgivere, der ville ansatte en.

Sendetid til antisabotage-foredrag
Og her i 1944 havde man stadig hørt masser af danske stemmer, som advarede mod dansk sabotage. Overretssagfører Ejnar Krenchels havde holdt i alt 12 anti-sabotage-foredrag i den bedste sendetid i statsradiofonien. Måske skal vi også lige erindre om, at samarbejdspartierne i marts 1943 fik 90 pct. af stemmerne. Ja kommunisterne var jo smidt ud af demokratiet.

Var 75 pct. dagdrivere?
Pludselig udviklede Sommerkorpset sig som landsforrædere af værste skuffe. Ved siden af hvervede DNSAP også folk til marinevægtere. Og så blev vi ellers bildt ind, at de tysklandsarbejdere, der blev tvunget til Tyskland af deres fagforening var nazister. Men det var det faktisk kun 3 pct., der var.

Sommerkorpset var hverken et militært eller et politisk korps, selv om historikere vil betegne det som et sådant. Der var nogle, der betegnede 75 pct. af vagtmændene som dagdrivere.

Vagtlederne skilte sig ud
Disciplinen var ikke ret stor. Ofte var der drikkegilder om aftenen. Men af og til var der også foredrag omkring raceproblemer og andet nazistisk propaganda. Men der var dog ikke tale om en markant ideologisk påvirkning.

De 57 vagtledere skilte sig ud fra de almindelige menige. Her var 65 pct. nazister mens 6 pct. vel nærmest var at betegne som antinazister. 11 af disse havde været ved fronten.

Nogle samarbejde med modstandsbevægelsen
Nogle af de anholdte efter besættelsestiden påstod, at de havde leveret information til modstandsbevægelsen. En løjtnant Petersen fortalte, at han var leder af 300 Sommer- og civilvagter i Kastrup. Han havde udført spionage for det danske militære efterretningstjeneste.

En tidligere sergent fra den danske hær var gået ind i Sommerkorpset med det formål at få dannet et overblik over vagtstyrke og våbenkapacitet. Med en sammensvoret stos han bag et kup mod korpsets pengetransport. Målet var korpsets medlemskartotek. Kuppet lykkedes men efterfølgende blev de pågrebet og idømt seks år i et tysk tugthus.

Kastrup var sammen med Grove og Tirstrup det tjenestested, hvor flest var udstationeret.

Involveret i sortbørshandel
På Vesterbro kaldte man medlemmer af Sommerkorpset som ”Vesterbros udskud”. Egentlig var det sådan, at man skulle være ustraffet for at komme i korpset. Men efterhånden slækkede man på kravene. Det viste sig, at en hel del af vagtmændene var straffede. Dette blev også bekræftet af Københavns Vagtværn. En del var indblandet i sortbørs handel.

Det berygtede medlem af ”Tosca-banden” Anker Due Petersen, der var storkriminel skulle have været engageret af Poul Sommer til at myrde en mistænkelig ”Sommer-mand”. Men det blev Poul Sommer hvis ikke straffet for.

Der var en håndfuld episoder med befolkningen, men det var ikke noget, der var organiseret af korpset.

Ved Lundtofte Flyveplads patruljerede tyske tropper også periodevis. Det var også her at National Socialistisk Ungdom (NSU) trænede med svævefly.

Attentat mod Poul Sommer
I juli 1944 var Poul Sommer målet for en aktion i Charlottenlund. Ved et utroligt held slap han fra aktionen med livet i behold. Det første skud sad i panden, fortalte modstandsfolk. Men det var blot glasskår, der havde forårsaget blod. Samtlige modstandsfolk, der var med til aktionen påstod, at han var død af de to skud, der var affyret mod ham. Men det var blot tale om strejfskud. Senere har Sommer forklaret, at der i alt har været syv attentater mod ham.

Livvagt udleverede tegninger til modstandsbevægelsen
Fra august 1944 flyttede Sommer til lejren i Jonstrup. Under retsopgøret kom det frem, at hans livvagt havde udleveret tegninger over Globus i Glostrup, som blev udsat for sabotageaktion den 6. juli 1944.

Slaget på Lundtofte Flyveplads
Det berømte slag på Ludtofte Flyveplads er der åbenbart mange forskellige holdninger til. Det kan ikke endelig fastslås, om aktionen var sanktioneret af Frihedsrådet. De udpegede først i februar 1945 Sommer- og Hipofolk til frit bytte. Det var som hævn for 11 modstandsfolks drab at vagtmandskabet måtte undgælde.

I diverse kilder har vi set, at fra 5-11 Sommerfolk under denne aktion mistede livet. Oprindelig havde man udset sig selve Jonstrup-lejren som mål. Men det havde man så opgivet igen.

Måtte ligge navn til meget
Sommerkorpset måtte ligge navn til meget. Hovedårsagen var den illegale presse. Hvor udbredt kendskabet til korpset egentlig var blandt den almindelig befolkning vides ikke. I Frit Danmark og De Frie Danske fik befolkningen at vide, at samtlige vagtmænd havde kæmpet ved fronten. Man skrev også, at Sommerkorpset var blevet optaget i Hipo.

Man skulle holde øje med Poul Sommer
Der gik rygter om, at Poul Sommer skulle have sagt, at i sidste ende skulle man vende tyskerne ryggen. I Shell-huset stolede man nu heller ikke mere på Poul Sommer. Således fik vagtleder Uffe Birkedal at vide af sin bror, den berygtede Ib Birkedal, at man skulle holde øje med Sommer.

Poul Sommer fyrede også 20 vagtfolk efter at han havde fundet ud af, at de viderebragte informationer til Dagmarhus. Dette brød tyskerne sig ikke om. Man var også utilfreds med Poul Sommers passivitet og man havde faktisk også overvejet at anholde ham.

Retsopgøret vrimlede med rygter
De påståede terrorhandlinger, som skulle være udgået fra Sommerkorpset er hos nogle historikere delvis manet til jorden. De er udgået fra enkelte medlemmer uden for korpsets kontrol.

Som svar på stigende sabotage havde tyskerne henrettet 8 modstandsfolk, Peter-gruppen havde desuden sprunget Tivoli i luften.

Retsopgøret vrimlede med rygter om Sommer-folk, der kørte rundt i byen og plafrede folk ned på fortovet. Det påstås at Sommerkorpset bevist kørte ture for at skyde folk. Men det var veldefinerede mål, som ikke var terror. Turene foregik i kørertøjer med forsyninger til fabrikker og der var bevæbnet vagtmandskab med.

Poul Sommer havde givet udtryk for, at skulle der skydes, skulle det være over folks hoveder.

Nedskød de folk uden grund?
På Nørrebro var der på et tidspunkt blevet kastet en håndgranat fra et af Sommerkorpsets kørertøjer. Et vidne havde set en vagtmester stige af bilen for at tilse den kvinde, der lå på brostenene. Hun var heldigvis ikke kommet til skade.

Under retsopgøret var der også kommet frem, at ti Sommerfolk på en af strejkedagene havde skudt heftigt til alle sider fra et kørertøj. Man har dog ikke kunnet fastslå om nogen var blevet ramt.

Der har ikke kunnet bevises eller afvises, om Sommerfolk vitterlig har dræbt nogen, da de kørte gennem brændpunkterne. Således kom de også forbi på Nørrebro, da varehuset Buldog brændte.

En anklage gik på, at Sommer sammenmed andre vagtfolk havde skudt mod folkemængden på Sankt Hans Plads på Nørrebro. Sommers livvagt blev også anklaget for at have dræbt en mand i Valby. Så vidt vides var der ingen, der blev dømt for disse anklager.

Her på Sank Hans Plads var der en Schalburg-mand, der fik revet øret af, mens to andre blev skudt ned. Ved Shellhuset blev en vagtmand gennembanket, indtil en SS-mand kom til undsætning.

Schalburgkorpset besøgte de folk, der havde chikaneret Sommerkorpset. På Istedgade havde en terrorgruppe bestående af Sommerfolk åbnet ild mod en folkemængde og såret en 14-årig dreng.

150 vagtmænd sagde op
Efter Folkestrejken skulle 150 vagtmænd bedt om aftrædelse. I nazistiske kredse var Sommer blevet konfronteret med rygter om, at korpset gik og skød folk ned. Men Sommer tog sine vagtmænd i forsvar.

Poul Sommer hold sig skjult
Efter krigen lykkedes det ham, at holde sig skjult ved Ry. Og senere på en landbrugsejendom ved Randers. Han havde i august 1945 købt gården Bakkely under navnet Bernhard Andersen, som familien og to andre mænd flyttede ind i oktober samme år. Politiet anholdt her Sommer i juli 1946.

Heftige beskyldninger
Arrestordren var ellers barsk. Poul Sommer blev beskyldt for meddelagtighed i planlægning af drab, våbenrøverier, drab på og opfordring til drab på danske politibetjente. Anklager var i og for sig naturlige. De var et udsalg af en generel overvurdering af Sommerkorpsets rolle under besættelsen.

Sommer spillede selv en afgørende rolle i at korpset ikke blev iblandet jagten på illegale

Straffen blev sat kraftigt ned
Korpsets dårlige ry blev afspejlet i retsopgørets hårde dømme. Her blev vagtmændene i Sommerkorpset idømt 10 års fængsel. Da man efterhånden blev bevidst om forveksling med Hipo- og Schalburgkorpset, blev loven revideret og straffen nedsat til to år.

Cirka 3.900 danskere blev under restopgøret dømt for vagtjeneste for værnemagten. Det blev bedømt som tysk krigstjeneste og takseret med fra 1 til 4 års fængsel.

”Almindeligt civilt arbejde” for værnemagten var i princippet ikke strafbart. Men grænsen mellem civilt arbejde og krigstjeneste var ofte vanskeligt at definere. Hvor mange der udførte sådant et arbejde, er usikkert. Der er eksempler på, at personer i denne gruppe er blevet likvideret af modstandsbevægelsen.

Ja, der fandtes også en dansk sabotagevagtordning. Den kom i stand med loven af 4. december 1942. Det danske politi skulle godkende vagtpersonalet. Fra 9. april 1943 blev disse forsynet med en pistol. Der var ingen medlemmer af denne ordning, der blev straffet efter besættelsen.

Idømt 12 års fæmgsel, slap med få år
Sommer selv blev i 1948 idømt 12 års fængsel. Men han blev løsladt under betingelser i november 1950. Disse betingelser var, at han skulle holde sig straffri i tre år. Han måtte ikke dyrke utilbøjelig politisk virksomhed på den yderste højre fløj.

Sommer flyttede senere til Flensborg, hvor han dyrkede en ingeniørvirksomhed. Han havde nu ofte kontakt med myndighederne. Det drejede sig om banalt bedrageri og/eller underslæb. Det var som regel dækningsløse checks. Sommer havde aldrig fået styr på sine pengeproblemer.

Aktiv i stiftelse af SS-Mindelunden
Poul Sommer var aktiv i stiftelsen af SS-Mindelunden. Ved etableringen i 1969 bar han hovedtaler. Samtidig delte nynazister materialer ud. I talen sagde Poul Sommer:

  • Det er klart, at det er tale om et mindesmærke for ”dem der faldt for morderkugler på arbejdspladser, gader og veje, samt alle dem, som faldt efter krigens afslutning

Det vil sige, at mindelunden ikke kun var til ære for Frikorps Danmark folk, men også for stikkere og HIPO-folk, der blev likvideret under besættelsen.

Flere gange er mindelunden blevet ødelagt og genetableret. I 1976 blev Poul Sommer genvalgt som formand. I 1998 talte foreningen bag Mindelunden 200 medlemmer. Og den ligger ved Kongensbro i Silkeborg Kommune.

Skal man tage disse udtalelser alvorlig?
En af Poul Sommers medarbejdere, Arvid Waltenstrøm var efter krigen med til at tegne et billede af ham over for politiet: 

  • Han var en underlig Blanding paa godt og ondt,-paaligefrem kvindelig Blidhed og yderste Brutalitet. Det var ham ganske umulig at sige Nej til nogen, han lovede ”Guld og Grønne Skove”, og naar Manden saa var gaaet ud af Døren, havde han glemt det igen. Han var ganske overordentlig vankelmodig, kunde ikke tage en Beslutning og det er mig en Gaade, hvordan han i det hele taget har været i Stand til at udføre de Bedrifter, han faktisk har som Flyver under Afrikafelttoget

Når de ledende medarbejdere havde brug for en bil gik de på gaden og affyrede et skud op i luften. Ifølge Waltenstrøm fik de i ni ud af ti tilfælde chaufføren til at standse, hvorefter bilen blev taget af Sommer-folkene. Samme metode havde Poul Sommer selv benyttet sig af indtil han fik tjenestebil med chauffør.

Men nu skal historikerne nok ikke tillægge disse udtalelser helt alvorlig. Waltenstrøm begik ganske alvorlige forbrydelser hos Gestapo. Og han var med sine udtalelser sikkert interesseret i at minimere sin rolle som landsforræder.

Døde i 1979
På et tidspunkt solgte han smørolie til bønder. Han boede Brusnæs ved Egernsund og i Broager. Poul Sommer døde i 1979 efter længere tids sygdom. Og han ligger begravet på Broager Kirkegård lige for enden af en høj. Men graven er i dag sløjfet.

Kilde: 

  • Vilhelm Bergstrøm: En borger i Danmark under krigen 
  • Vilhelm Bergstrøm: Istedgade overgiver sig aldrig 
  • Peter Birkelund: Holger Danske-sabotage og likvidring 1943-1945 (1-2) 
  • Claus Bundgård Christensen: Den sorte børs-fra besættelsen til efterkrigstid 
  • Claus Bundgård Christensen m.fl.: Danmark besat-krig og hverdag 1940-1945 
  • John T. Lauridsen: Over stregen-under besættelsen 
  • Stefan Emkjær: Stikkerdrab 
  • Rasmus Jørgensen: Folkestrejken-da hovedstaden gjorde oprør 
  • Hans Kirchhof: Augustoprøret 1943 
  • Mikkel Kirkebæk: Beredt for Danmark-Nationalsocialistisk ungdom 1932-1945
  • Esben Kjeldbæk: Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945 
  • Peter Øvig Knudsen: Birkedal-En torturbøddel og hans kvinder 
  • John T. Lauridsen: Dansk Nazisme-1930-1945 
  • Henrik Lundtofte. Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 
  • Anders Monrad Petersen: Schalburgkorpset 
  • Palle Roslyng-Petersen: Danskerne og besættelsen-holdninger og meninger 
  • Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen 1-2 
  • Hans Kirchhof: Dansk besættelsestid 1940-1945 
  • Gads leksikon om Dansk Besættelsestid 
  • Henrik Lundtofte: Håndlangerne 
  • Niels Peter Nielsen: Sommerkorpset (Speciale fra Roskilde Universitet 2013)
  • Niels Alkil: Besættelsestidens Fakta 
  • Div. Artikler på www.dengang.dk 
  • Se Besættelsestidens Litteratur (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 201 artikler om Besættelsestiden herunder: 

  • K.B. Martinsen-portræt af en forræder 
  • Skal alle krigsforbrydere ikke straffes? 
  • Statsminister Buhl-og hans stikkertale 
  • Søren Kam og hans erindringer 
  • Værnemagere 
  • Kryssing og Frikorps Danmark 
  • Nørrebro 1945-to episoder 
  • Varehuset Buldog på Nørrebrogade 
  • Besættelse på Nørrebro 1-5 
  • Nørrebro-9 dage i sommeren 1944 
  • De fem dramatiske år på Nørrebro 
  • Tilfældet Søren Kam 
  • I tysk krigstjeneste 
  • Danskere i tysk terrors tjeneste 
  • Danskere i Hitlers tjeneste 
  • I en lovløs tid

Hvis du vil vide mere: Om sagen omkring Asmus Jensen i Padborg (læs på www.dengang.dk): 

  • De mystiske mord ved grænsen (1-2) 
  • To skæbner i Kiskelund 
  • Mord i Padborg 1-4 
  • En villa i Kollund 
  • En villa i Kollund-endnu mere

Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16