Har regeringen kastet håndklædet i ringen? Kun et fåtal af de unge vælger erhvervsuddannelsen. 11.000 færre praktikpladser på fire år. Er det uddannelses-snobhed i Danmark? Og er erhvervsuddannelsen en social skraldespand? Karakterkrav gør også indhug. Det er som om, at der er en falsk modsætning. Allerede i folkeskolen burde der være flere praktiske fag. Det ser ikke godt ud med faglig arbejdskraft i København for fremtiden. Der er brug for 30.000-73.000 faglærte inden for kort tid. Robotter og teknologi erstatter arbejdskraft. Der er stigende arbejdsløshed blandt de unge. Og blandt de helt unge står 70.000 uden arbejde eller uddannelse.
Har regeringen kastet håndklædet i ringen?
Den politiske ambition var, at hver fjerde unge skulle vælge en erhvervsuddannelse. Men regeringen har skruet kraftigt ned for disse ambitioner med besparelser til følge. Egentlig havde man regnet med 60.699 elever i 2020. Nu er dette tal blevet nedjusteret til 53.653.
Hovedparten af erhvervsskolernes tilskud afhænger af antallet af elever. Hos Dansk Erhverv mener man, at regeringen kaster håndklædet i ringen.
Kun et fåtal søger erhvervsuddannelsen
I dag er gymnasiet mest populær blandt ungdommen. I år søgte kun 18,5 pct. af de unge ind på en erhvervsuddannelse, mens 74 pct. søgte ind på gymnasiet.
For ti år siden var det hele 30 pct., der søgte ind på en erhvervsuddannelse. Prognoser spår i den grad mangel på faglig arbejdskraft, og så skulle man tro, at nu blev der sat gang i den proces. Men ak nej, det går den modsatte vej med et skuldertræk. Man skulle tro, at der så blev iværksat bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
11.000 færre praktikpladser på fire år.
Og egentlig var der vedtaget en såkaldt kvalitetspulje på 150 millioner kroner. Men nu sløjfes denne pulje og skolerne skal fortsat spare 2 pct. om året frem til 2021. Resultatet er, at erhvervsskolerne fortsat befinder sig i en permanent fyringsrunde.
En anden negativ ting er, at der er blevet 11.000 færre praktikpladser på fire år. Og det er jo lidt af et paradoks, for netop nu hungrer arbejdsmarkedet efter kvalificeret arbejdskraft.
Uddannelses-snobhed i Danmark?
Også i fremtiden er det behov for håndværkere, men i dag er det meget mere prestige i at blive student frem for håndværker. Også en række fag inden for handel, service og transport står helt nede i bunden på de unges ønskeliste.
Kan man tale om, at det er ved at udvikle sig til en form for uddannelses-snobhed i Danmark? Det har højere prestige at være akademiker end svend.
De unge skal jo også have at vide, at de efter gymnasieuddannelsen, at de kan tage en håndværkeruddannelse efter, at de har fået studenterhuen på. Men mange forældre har indført en ”12 årig enhedsskole”.
Vi har fået indrettet et system, hvor alle veje fører til det almene gymnasium
Er erhvervsuddannelsen en social skraldespand?
Dette kan føre til, at gymnasiet blot bliver en forlængelse af folkeskolen, hvor mange unge hverken har faglige kompetencer eller det engagement som kræves. Og erhvervsuddannelsen er blot blevet en social skraldespand, der ikke er tilstrækkelig attraktiv for de dygtigste unge.
Advarselslamperne har længe blinket. Og noget tyder på, at de vil fortsætte med at blinke, så længe man ikke gør erhvervsuddannelserne mere spiselige og attraktive.
En falsk modsætning
Vi har opstillet en falsk modsætning: Enten har man skruet hovedet rigtig på, eller også er det hænderne, der er skruet rigtig på. Men faktum er, at der er brug for både-og.
Der er brug for akademikere, der ikke kun er teoretikere, der kan deres filosofi, men i høj grad kan anvende og omsætte deres viden på en arbejdsplads til andet end endeløse møder og evalueringer. Og der er behov for dygtige og kloge håndværkere, der kan tænke selvstændigt. Det er ved at kombinere viden og faglighed, at Danmark er blevet et velstående land.
Begynd i Folkeskolen
Kun 22 pct. af den årgang, der forlod folkeskolen i 2015 forventes at være faglærte ti år senere-i 2025. Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har fundet ud af dette. Her mener man, at der skal ”andre boller på suppen”. Men det modsatte ser ud til at ske.
Herfra mener man, at der allerede i folkeskolen bør gøres noget for at fremme praktiske færdigheder. Flere praktiske fag bør indføres i folkeskolen.
Og det kunne da også godt være, at man skulle fortælle forældrene, at det er noget, der hedder EUX-uddannelse.
Det ser ikke godt ud i hovedstaden
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har beregnet en hitliste over, hvor mange, der ti år efter 9. klasse, forventes at have fået en erhvervsuddannelse. Som nævnt så forventede man efter Erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, at 30 pct. af en årgang skal påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i 2025. De ti kommuner i bunden er for det meste i hovedstadsregionen. Se bare her:
- Gentofte 7,2
- Rudersdal 9,8
- Lyngby-Taarbæk 10,0
- Hørsholm 10,5
- Frederiksberg 11,2
- Allerød 12,7
- Furesø 13,2
- København 14,8
- Fredensborg 15,0
- Dragør 16,0
Der er mange unge især i hovedstadsområdet, der overhovedet ikke får en uddannelse. Men hvis erhvervslivet heller ikke kan/vil give praktikplads, ja så er det et dobbeltproblem.
Brug for mellem 30.000-73.000 faglærte
Dansk Industri skønner, at vi om få år kommer til at mangle 43.000 faglærte. Danske Regioner mener, at tallet er 30.000, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at det er hele 73.000, som vi kommer til at mangle.
En nylig undersøgelser fra Danske Regioner viser, at mangel på faglært arbejdskraft vil koste det danske samfund 57 milliarder kroner i 2025, hvis ikke lige robotterne kommer først.
Robotter og teknologi erstatter arbejdskraft
Når vi taler om fremtiden, så er professor Bent Greve på vej med en ny bog om fremtidens arbejdsmarked. Han spår, at robotter, kunstig intelligens og anden ny teknologi vil revolutionære arbejdsmarkedet om få år.
Den ny teknologi vil overflødiggøre tusindvis af jobs. Dette har vi oplevet før. Og det hele afhænger også af, hvor hurtigt virksomhederne kan komme til at indføre den ny teknologi, og hvad prisen er på dette.
I dag er det 107 forskellige erhvervsuddannelser. Og det kommer jo ikke til at mangle lige mange af alle. Prognoser er også mere eller mindre usikker. Sådan nogle bruges ofte i det politiske spil. Men prognoser er ikke en krystalkugle.
Mange jobfunktioner forsvinder. Nye robottyper vil blive udviklet. Egentlig burde man blive meget dygtigere til at forudse efterspørgslen.
Stigende arbejdsløshed blandt unge
Efter et par år med faldene ungdomsarbejdsløshed er den nu igen stigende. For de 25-19 årige er den steget fra 7,2 til 8,7 pct. inden for de senere år. Den generelle ledighed i Danmark er på 4,3 pct.
Karakterkrav
Erhvervsuddannelserne er både presset af antallet af elever er halveret på grund af karakterkrav samt de årlige to-procents nedskæringer. Der er uddannelser, der knækker nakken på dette. Det er som om man presser ungdomsuddannelserne ved at presse økonomisk. Inden 2021 skal der i alt spares 14, 7 milliarder kroner. Og det er både inden for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
70.000 unge uden hverken job eller uddannelse
Er man klar over, at 70.000 unge i dag hverken er i uddannelse eller i arbejde? Alle disse unge kunne blive en del af de efterspurgte arbejdskraft med eller uden robotter. Og hvordan kan erhvervsskolerne for resten højne deres kvalitet, når også disse penge til dette arbejde er taget fra dem?
- I vores elektroniske arkiv har vi en masse artikler om uddannelse. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange om dagen.
|
