Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Til konference med Byens Ejendom

Der sker andet på Nørrebro og i Nordvest end bandekrig. Vi var inviteret til en konference omkring ”Udvikling og Investeringer 2017-2027”. Her hørte vi om Byfornyelse på Bispebjerg for en milliard kroner. Der var indlæg om skybrudssikring og åbning af Ladegårdsåen. Og så var det et spændende indlæg om Blågårdskvarteret. Et omfattende projekt er i gang på Nuuks Plads. Og hvorfor flytter man til Nordvest? Ja og så fremlagde vi også vores tanker om fremtidens detailhandel m.m. på Nørrebro. Vi er så beskeden, at denne fremlægger vi i hele dens længde. Informationerne chokerede en del af de deltagende.

Der er gang i Nørrebro og Nordvest
Vi var inviteret til en konference med By og Havn den 14. september. Og det handlede om Udvikling og Investeringer 2017-2027 i Nørrebro og Nordvest.

Det var et møde sammen med arkitekter, planlæggere, projektmagere, markedschefer, direktører, forretningsledere, centerledere, landskabsarkitekter, ejendomsdirektører, konsulenter m.m.

Og man må da nok sige, at der er gang i den i Nørrebro og Nordvest. Vi vil senere komme tilbage til udviklingen i Nordvest. Der har vi besøgt området for ved selvsyn, at se hvad de har gang i.

Byfornyelse for en milliard
På Bispebjerg foregår der byfornyelse for en milliard kroner, og det fortalte Pia Nielsen, FDB direktør om. Det er især boligområderne omkring kirkegården, der skal moderniseres. Der arbejdes med renovering af beboelsesejendomme, klimasikring, grønne områder og modernisering af Frederiksborgvej. Der skal udvikles en attraktiv grøn gade med et varieret handelsliv.

Skybrudssikring på Nørrebro
Miljøpunkt Nørrebro arbejder for lukning af Åboulevarden som en fælles løsning for byudvikling, skybrudshåndtering og trafik, der samtidig skaber helt nye grønne arealer i byen. Vi fik en orientering om status og perspektiver for projektet. Og så kiggede vi på, hvordan man ellers tilførte Nørrebro rekreative og miljømæssige kvaliteter. Det var Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro, der gennemgik disse ting.

Blågårdsvisionen
Udviklingen af Blågårdskvarteret fortalte landskabsarkitekt Stine Poulsen fra Rubow Arkitekter om. Blågårdsvision og idekatalog skal danne grundlag for udviklingen af Blågårdsgade kvarteret. Med visionen vil man inddrage områdets borgere og brugere med henblik på omdannelse og styrkelse af kvarteret. Vi fik en gennemgang af visionerne. Og Stine var også god til at inddrage historien i hendes fremlæggelse.

22 etager på Nuuks Plads
På Nuuks Plads er man i gang med boliger på 22 etager. Det var udviklingsdirektør Carsten Rasmussen fra Freja Ejendomme, der fortalte om dette spændende projekt. Ejendomsselskabet Norden vil investere 300-400 millioner kroner i at omdanne det forladte Landsarkiv på Nuuks Plads ved Jagtvej til 170 boliger i 15-20 etager.

I 2013 blev bygningerne overtaget af Freja Ejendomme, der indledte forhandlinger med flere interesserede investorer. Det endte med et samarbejde med Ejendomsselskabet Norden om udvikle ejendommen.

Det var en spændende gennemgang, og man vil forsøge at bevare det unikke indhold i Landsarkivet.

Hvorfor flytter man til Nordvest?
Hvordan skal Nordvest udvikles, ja det svarede administrerende direktør Nicolai Overgaard fra Rørbæk og Møller arkitekter på.

Nordvest er ved at blive Københavns nye smarte bydel. Rørbæk og Møller Arkitekter flyttede i 2016 i nye lokaler på Nordvest. De lyse ny renoverede lokaler har tilbage i 1920erne rummet Thor Dampvaskeri. Vi fik svar på, hvorfor firmaet var flyttet til Nordvest. Og så giver bydelen fordele for kreative erhverv. Vi fik nogle svar på, hvordan bydelen kan udvikle sig fremover. Og som vi indledningsvis har anført vil vi her på siden komme tilbage på nogle af de projekter man har gang i, i Nordvest.

Nørrebro Handelsforenings Bidrag
Ja og vi er ret så beskeden og bringe vores eget bidrag i fuld længde efter stikord. For mange af de deltagende var dette til tider overraskende informationer.

En ikke helt almindelig handelsforening
Tak for invitationen

Nørrebro Handelsforening (NH) har blandet sig i debatten i 125 år. Det har skabt os mange venner og fjender i ridens løb. Vi har været med til talrige projekter. Og det største var nok Handelsstandens Indkøbsordning, hvor vi havde op til 70 ansatte. Det var noget helt nyt inden for detailhandel. Vi fik priser og folk kom fra nær og fjerne for at se på det, inklusive diverse ministre. Men ak, Københavns Kommune brød kontrakten. Og vi blev nødt til at sælge. Og det gjorde vi til det nuværende nemlig.com.

Vi skal da heller ikke lægge skjul på, at vi ofte har været på kollisionskurs med Københavns Kommune.

I tidens løb har vi været involveret i talrige projekter, som der ikke er tid til, at omtale her. Engang var vi Danmarks største handelsforening med 800 medlemmer. Men det var dengang Nørrebrogade var Danmarks største handelscentrum. Det er den ikke mere.

Det skal vi tale om
Vi skal forsøge på kort tid, at komme ind på 

  • Hvad betyder de trafikale ændringer på Nørrebro 
  • Fremtidens butikstyper 
  • Fremtidens kunder 
  • Lejenivue 
  • Metrostationernes betydning

Markante ændringer i butiksstrukturen
Der er sket en markant ændring af butiksstrukturen på Nørrebro, og den vi sikkert fortsætte. Og kriser, kampe og politiske beslutninger har sat fart i den udvikling.

Når vi nu taler om alt dette, er det også vigtigt at vide, at kun tre pct. af Københavns vælgere synes at erhvervsudvikling i København er vigtig. Det er ikke særlig betryggende. For dette kan påvirke hele Københavns udvikling. Og i mellemtiden kan de konkurrerende byer galopere fra os.

Erhvervstilfredsheden bør også speedes op. Hvis en ny detailhandler skal etablere sig og have hjælp, ja så nytter det ikke, at Københavns Kommune kun ligger nr. 3 – fra bunden.

Der er også en tendens til at de store handelsforeninger forsvinder og bliver erstattet af mindre markedsføringsforeninger. Det ser vi bl.a. her på Nørrebro.

Trafiksanering skaber ulige konkurrencevilkår
De trafikale saneringer skaber også en ulig konkurrencesituation i forhold til andre bydele. Og flere og flere centre skyder op overalt med tilbud om gratis parkering. For nogle butikstyper og restauranter kan trafiksaneringen betyde forbedringer. Men andre oplever lige det modsatte.

Der forsvinder flere og flere butikker
En større og større del af vores tøj, sko, bøger og elektronik køber vi på nettet. For at overleve skal man specialisere sig eller være store nok. Og supermarkederne bliver større og større. De får flere og flere varer.

I de sidste 4 år er der lukket 4.000 butikker. Nu vil bymidten i København sikkert overleve. Men Nørrebro/Nordvest vil også kunne mærke den nye udvikling. I de sidste par måneder er forbruget steget. Pengene er bare ikke brugt i butikkerne.

Nye butikker i gadeplan
I Øjeblikket har caféer og restauranter størst succes. Og mon ikke vi ser de mere liberale erhverv fra første sal rykke ned i de tomme butikker. Måske vil vi også opleve nye former for madbutikker og gallerier i gadeplan.

Discount i fremgang eller?
På plus siden har vi også i fremtiden butikker med boligtilbehør, husholdningsartikler. Og så er det jo også discountbutikker, der er gået frem. Supermarkeder er gået stærk tilbage. Men det ser ud til, at den udvikling vil vende. Tænk engang 43-44pct. af vores dagligvarekøb i dag går gennem discountbutikker. Man satser fra forskellige kæder, men nogle mener, at discount har toppet.

Forskellige supermarkedskæder taler om, at de vil udvide med et stort antal butikker. Men nogle kommer til at knække nakken. For i forvejen er der for mange dagligvarebutikker i landet.

Hvis du nu havde en stak penge?
Hvis vi nu forestiller os, at du havde en masse stak penge, som du ville investere i en butik, fordi det var det, som du havde lyst, så kunne man lave en skræk hitliste, hvor du på placering nr. 1, nok fik mindst afkast tilbage og punkt 14 mest afkast. Nu er denne udarbejdet på landsplan af tal fra Dansk Erhverv. Men selv om der er 79.000 kunder på Nørrebro, så er den nu meget retningsgivende. Vi kan jo se det ud fra hvilke butikker, der er forsvundet. Betragt denne liste som en minusliste 

  1. Musik- og videobutikker 
  2. Tobaksforretninger 
  3. Fotoforretninger 
  4. Radio, TV- og computerforretninger 
  5. Børnetøj og babyudstyr 
  6. Grønthandlere 
  7. Farve og Tapet 
  8. Boghandlere 
  9. Købmænd og døgnkiosker 
  10. Tæppehandlere 
  11. Butikker med elektroniske husholdningsartikler 
  12. Skotøjsforretninger 
  13. Servicestationer 
  14. Slagtere

Detailhandel i forandring
I dag kan din mobil tage fantastiske fotos. De fotobutikker, der bliver tilbage er for de mest kræsne. Streaming har gjort cd’ er og dvd’ er overflødig. Nethandel er noget som bogbranchen i høj grad er udsat for. Og når der kommer en bestseller varer det ikke længe før den står ved siden af leverpostejen i Føtex. Boghandler kan dog overleve ved faglig kendskab. Og så kan man satse på spil, skoletasker og oplevelser.

Skohandlere har mærket konkurrencen fra sportsbutikker. Og så køber kunderne sneakers på nettet.

Elgiganten og Power har i den grad påvirket detailhandlen. Og kunder kører gerne 10 km for at spare 1.000 kr. Føtex, Bilka og Kvickly satser til dels på disse varer. Husk på, at vi herhjemme har alt for mange dagligvarebutikker.

Børnetøj m.m. køber man i stigende grad i varehuse eller på nettet. Kiosker, købmænd, tobaksforretninger kan ikke klare den mere på grund af åbningstiderne.

Alle supermarkeder og de fleste discountbutikker har oprustet på ferskvarer. De har flotte afdelinger med frugt/grønt, kød, vin, brød m.m.

20 cykelforretninger
Kigger du rundt om på Nørrebro ser du et arsenal af de samme slags butikker. Her er masser cykelforretninger, shawarmabarer, smykkeforretninger m.m. Antallet af grøntforretninger og døgnkiosker er faldet ret meget. Op langs den 2 kilometer lange Nørrebrogade kan du købe cykler 20 steder.

Madbutikker i fremgang
Hvis man vil have gevinst af sin investering. Så skal man satse på en madbutik. Der spises ude. Restauranter og Cafeer har stor fremgang. Der købes halvfabrikata i større grad, når maden skal på bordet.

Det nye måltidskoncept er sund, frisk og hjemmelavet mad som Takeaway. Måske er det lidt dyrere end almindelig Takeaway. Og hvis det nu er økologisk!

Danskerne dropper i stigende grad selv at lave færdig mad. De mangler tid, fantasi og overskud til det. Retter til kødspiser og vegetarer, og som så bare skal sættes i ovnen, ja så er den hjemme.

Restauranternes salg er steget med 30 pct. på fem år. Det kan måske også være en af årsagerne til, at der er vrimlet til med nye restauranter til Nørrebro. Ja nede ved søerne er det ligefrem et helt natteliv, hvor de fastboende er begyndt at klage over nattestøj.

Hvor får jeg mest for pengene?
Når kunderne alligevel ikke kan se forskel på varer, service og pris, hvorfor skal de så gøre op i, hvor de køber ind. Mange steder skæres det så meget ned, at det går ud over servicen Man kan gøre en forskel, ved at give kunden en oplevelse. Hvis kunden får en god service, er de tilbage igen. Hvis ikke så er de videre til den næste eller i gang på nettet.

Kunder er gode til at vurdere og sammenligne. Hvor får man mest for pengene? Andre foretrækker også at få det hele overstået så hurtig som muligt. De vælger så et storcenter, hvor de har alle slags butikker på et sted.

44.100 passagerer
Med Metrostationerne bliver det meget lettere at komme rundt i byen. Nørrebro Station bliver en af de største stationer. På Nørrebros 4 Metrostationer vil der dagligt komme 44.100 passagerer. Alene på Nørrebro Station vil der komme 22.700 passagerer.

Og etablerer man en madbutik her i nærheden, så er lykken gjort. Og havde Føtex lige i nærheden mulighed for det, så ville de sikkert gerne udvide.

Nørrebro- et sted for ungdommen
I forvejen er Nørrebro en ret ung by. Her bor et utal af unge mennesker under uddannelse. Lige i nærheden af stationen bliver der bygget ungdomslejligheder. Ja 11.000 unge står i dag på en venteliste for sådan en.

De unge bruger stadig ord som mangfoldighed, sammenhold og diversitet. Det er ord som politikere, debattører og journalister ikke mere bruger. De unge betegner Nørrebro som et unikt område med en hel speciel puls. Måske er deres forældre bange for deres koder, der bor i en by, hvor konflikter og kriser kommer og går.

Store muligheder i Jægersborggade og Stefansgade
Men lad os dog lige tage en tur rundt på Nørrebro. Det er en bydel med mange handels-oaser, hvis man ellers kan bruge et sådant ord.

Vi kan starte med Højbanen. Her snakkede vi om butikker under Højbanen lige som i Berlin. Ja, der var endda en studiegruppe af sted. Men det kneb med investorer til projektet. Og det var sammen med Nørrebro Park Kvarterløft, hvor vi udviklede disse ideer

Mere heldig var vi med Informateket i Stefansgade. Herfra kom der mange gode ideer. Vi lavede en Butikskonsulentordning og en mentorordning Borne Global, der skulle hjælpe kommende butikker i Jærgersborggade. Og efter at lokaler var blevet renset for svamp m.m., må vi vel sige at det er blevet en fantastisk succes. Det var stort, da Claus Meyer åbnede ”Det Rene Brød”. Her er 40 specialbutikker samlet. Her kan du få tatoveringer med motiver fra den nordiske mytologi. Og så er her en økologisk frisør og holistisk behandling af fødder.

Sikke en udvikling, og her er der endnu masser af muligheder. Det er der også i det nærliggende Stefansgade.

Her masser af muligheder, og om sommeren er her en hel unik stemning.

Wonderfull Copenhagen har forsømt vore bydel
Hvis vi nu sammenblander det som egentlig sker på Nørrebro i øjeblikket med kulturel shopping og gastronomiske oplevelser, jamen så kan vi sætte følgende ord på 

  • Mangfoldig, hyggelig, åben, farverig, vild, blød, spraglede og levende.

Wonderfull Copenhagen har måske forsømt vores bydel. Ja egentlig er ordet kommerciel et forbudt ord på Nørrebro. Tænk engang Nørrebro er den mindste men tættest befolkede område i København. Beboerne kommer fra hele verden.

Skal vi give et kort opskrift på, hvordan man skaffer fremtidens kunder, så følg bare med her.

Mange shopping-oaser
Det var på Nørrebrogade, at de største tøj og urtekræmmere lå. De to store varehuse i hver sin ende af Ydre Nørrebro, Kvickly og Føtex trækker stadig masser af kunder til.
Skt Hans Plads og området omkring er Nørrebros boheme kvarter. Ja man kalder stedet for Thomas Helmigs plads for her samles jyderne. Og man siger at kirketårnet på Skt. Johannes kirketårn er stillet 4 minutter tilbage af hensyn til jyderne. Mon ikke en del af det arbejdende folk i det nye Mærsk Tårn finder herhen. Cafe Sebastol bragte det franske hertil i 1994.

Elmegade er også blevet et insted med cafeer og ølbarer. Her bliver en tøjbutik kaldet for Funf. Der er butikker som Little India, Zims Kitchen og Poppels kælder. I nærheden er Gerfärlich, hvor man en gang fik ”oksespidsbryst på kartoffelmos” for 135,- kr.

Der er Det Poertske Bureau i Griffenfeldsgade og Litteraturhaus i Møllegade, hvor undertegnede holdt et foredrag meget passende for samtiden ”Politi og Banditter på Nørrebro”.

Eldorado for festglade
Det nye indkvarter er Guldbergsgade med en masse ølbarer og meget mere. I Blågårdsgade er der cafeer, blomsterbutikker, kaffebarer, restauranter, sushi og Tapas Take away. Her er moderne Raw-food koncepter. Og her kan du få mad til SU-priser.

En af de mest forvirrende gade er Ravnsborggade, der går over i Ryesgade. Her finder du Nørrebro Teater, Underwood, Genbrugsbutikken Melange de Luxe, Høkeren, Den japanske butik, Nørrebro Byghus, Riccos Kaffebar, Kongfu Izukia Bar.

I Ravnsborggade er trendy tøjbutikker og antikvitetsbutikker. Ja vi kunne blive ved. Disse skæve butikker vil overleve tidens udvikling. De er uhyre populære.

Vi har en halal slagter i Haraldsgade, men 45 pct. af befolkningen i området er af anden etnisk herkomst end dansk.

Det sagde CNN
Ja, hvad var det CNN sammenlignede det med? 

  • Elmegade er som et svar på Soho 
  • Rantzausgade er som Lower East End 
  • Befolkningstætheden på Nørrebro svarer til Big Apple 
  • Steder i Haraldsgade-kvarteret minder nærmest om steder i Berlin.

Lejenivuet er stigende
Lejenivuet er stærkt stigende på Nørrebro. Mange andelsboligforeninger på Nørrebro mener, at når en erhvervsvirksomhed kan betale lige lidt mere, jamen så slipper de som almindelige beboere billigere.

Konklusion
Konklusionen er, at de skæve butikker, som Nørrebro har masser af i de små ”shopping oaser” vil overleve og tendensen måske sprede sig. Og de traditionelle butikkers succes vil afhænge af, hvordan de kan skabe oplevelser for kunderne og hvordan de kan kombinere deres produkter med den digitale verden.

Hvor længe disse skæve butikker så overlever, ja se det er så et andet spørgsmål. Vi har jo begrebet ”trend” og den eller det ændrer sig hele tiden.

Og hvis tendensen fortsætter, så vil restauranter og caféer samt madbutikker vokse i antal

Tak fordi, at vi måtte fremføre vores meninger her. Hvis du vil høre mere om vores ideer, projekter og Nørrebros udvikling de sidste 15 år, så gå ind på vores hjemmeside www.norrebro.dk

Her ligger cirka 3.500 artikler. Og hvorfor nu det. Jo vi får hele tiden mange henvendelser fra journalister og studerende. Vi kan så henvise til vores hjemmeside. 

  • I vores elektroniske arkiv har vi meget mere om udviklingen på Nørrebro. Følg også med på vores Facebook. Her har vi dagligt flere opdateringer.

Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16