Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i september 2017

Vi fremkom med vores forudsigelser om udviklingen på Nørrebro til en konference. Der er ikke meget gang i butikkerne. Smart undersøgelse i gang på Østerbro. Dansk økonomi buldrer frem. Dankort-forbruget steg 3,7 pct. Silvan udvider med 10 butikker. Coop sender Irma til Kina. Billige pakker fra Kina bliver dyrere. Det sker noget i Føtex, 2.000 varer nedsat. Hvad køber vi på online-shopping? Just Eat har udnyttet den kolde sommer. Coop satser på måltidskasser. Medlemmer af Coop køber mere. Legetøjskæde i krise. Butikscentre fastholder markedsandele. Ny butikskæde på vej. Omsætningen hos Flügger Danmark faldt. Stor stigning hos Elgiganten. Afgiften falder på nogen, men stiger så på andre ting. Rødovre Centrum satser på Facebook. Amazon kommer, og det frygter detailhandlen i Danmark. Forbrugerrådet Tænk mister en masse tilskud. Det og meget mere kan du læse i vores nyeste besøg i vores besøg i detailhandlen.

Udviklingen på Nørrebro
Vi var blevet bedt om, at komme med et oplæg til, hvordan detailhandlen får det på Nørrebro i de kommende år. Du kan læse vores tanker og forudsigelse i vores artikel Til konference med Byens Ejendom.

Ikke gang i butikkerne
Danskernes lyst til at gå i butikker er på vej ned. Salget i de danske butikker faldt med 0,3 pct. i august i forhold til juli. Trods det, at det er forholdsvis gode tider for dansk økonomi, så er det tredje måned i træk at detailsalget falser. Salget er stagneret på et niveau, som er næsten ti pct. under den seneste højkonjektur for ti år siden.

I forhold til dengang, er det i høj grad tøjbutikker, der er gået ned. De lager i dag cirka 25 pct. lavere end før finanskrisen.

Danskerne køber i stigende grad i udenlandske netbutikker. Og dette indgår ikke i detailsalget. Og dette går åbenbart meget ud over tøjsalget.

Men generelt er man ikke så bekymret for danskernes forbrug. Detailsalget udgør kun en tredjedel af danskernes forbrug. Men danskerne er stadig meget tilbageholdende med at låne penge.

Smart undersøgelse på Østerbro
På Østerbro har man gennemført samtaler med kunder og beboer. Det drejer sig om trafikomlægninger og butikker. Man har også via borgerpanel spurgt beboerne, hvordan de handler, om de oplever utrygheder i trafikken. Og hvilke butikker, som de savner og om servicen i butikkerne er god nok.

Resultatet er endnu ikke offentliggjort. Se dette ville også have været ønskeligt, da der blev foretaget ændringer på Nørrebrogade. Men her afviste man blankt en undersøgelse om konsekvenser. Og en efterfølgende omsætningsrapport som Nørrebro Handelsforening foretog blev betegnet som ”manipulerende”.

Dansk Økonomi buldrer frem
Danmarks Statistik har beregnet den årlige vækstrate til at være 2,7 pct. I seks kvartaler har vi nu haft en positiv vækstrate. Det er ikke sket siden 2004. Men alligevel er det overraskende at privatforbruget står stille. Det offentlige forbrug og skibsinvesteringer stiger. Importen steg med 0,8 pct., men eksporten steg med 1,8 pct.

Væksten i EU-landene har i samme periode været 2,2 pct. I USA var den 2,0 pct.

Dankort-forbrug steget med 3,7 pct.
I august steg antallet af betalinger med Dankortet med 4,4 pct. Forbruget med Dankort steg med 3,7 pct. i forhold til sidste år viser tal fra Nets. Dansk Erhverv påpeger, at omsætningen på Dankort stort set er uændret gennem de seneste seks måneder.

Silvan udvider med ti nye butikker
Den tyske kapitalfond Aurelius Group har overtaget Silvan. De planlægger at udvide med ti nye butikker de næste par år. Selv om der er overkapacitet i byggebranchen er man ikke bange for at udvide. Der findes i dag 42 Silvan-byggemarkeder i Danmark. Over for de kommende to-tre år skal der ansættes 200-300 nye medarbejdere.

Coop sender Irma til Kina
Coop har indgået en partneraftale med en af Kinas største onlineforretninger, Kaola. De skal fremover sælge Irma-varer til kineserne. Det er ligefrem supermarkeder, Danmark lider af. Så nu skal det satses på det internationale marked.

I Coop forventer man en omsætning på et trecifret millionbeløb. Og måske bliver FDB-møbler en anden mulighed.

Kaola har haft en relativ kort levetid, men er efterhånden ved at nærme sig den mere kendte Alibaba i størrelse. Men Kaolas koncept er lidt anderledes. Man sælger udenlandske varer til den kinesiske middelklasse. Og det skal helst væresunde, økologiske og allergifri varer.

Coop og Dansk Supermarked solgte i 2016 tilsammen dagligvarer for 103 milliarder kroner. Det samlede danske dagligvaremarked er på omtrent 120 milliarder kroner.

Billige pakker fra kinesiske web-butikker
Flere og flere danskere køber varer i kinesiske webbutikker. Og de kinesiske butikker har en stor fordel i en gammel aftale. Det er en hel grotesk aftale, der har rødder tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor Kina var et udviklingsland.

Det er bestemt ikke ubetydelige aktører, der i stigende grad afsætter deres varer i Europa. Men over de næste tre år bliver det nu dyrere for danske forbrugere at handle i kinesiske web-butikker. De danske web-butikker ser gerne, at der føres mere kontrol med de kinesiske web-butikker.

Det sker noget i Dansk Supermarked
Føtex har sat priserne ned på 2.000 varenumre. Og netto åbner mange nye discountbutikker.

Online Shopping
Hvor meget køber familien Danmark på nettet? Ja i 2016 rundede vi 100 mia. kr., hvilket er en stigning på 15 pct.

Hvad købte danskerne? 

  1. Rejser og oplevelser 23,83 pct. 
  2. Tøj, sko og smykker 14,19 pct.
  3. IT, Tele og foto 11,40 pct. 
  4. Bolig, have og indretning, blomster 10,21 pct. 
  5. Elektronik m.m. 9,40 pct. 
  6. Film, musik og bøger 5,21 pct. 
  7. Sport og Fritid 5,12 pct. 
  8. Dagligvarer 4,58 pct. 
  9. Kulturoplevelser 4,54 pct. 
  10. Personlig pleje 3,89 pct. 
  11. Auto, både, cykeludstyr m.m. 2,78 pct. 
  12. Andet 2,6 pct. 
  13. Hobby- og kontor 2,48 pct.

Just Eat har udnyttet det dårlige sommervejr
Just Eat meddeller, at bestillingerne i juni, juli og august steg med 12 pct. Sidste år blev der bestilt 2,9 mio. måltider. I år nåede vi op til 3,3 mio. måltider. Mon ikke dette skyldes sommervejret?

Måltidskasser fra Coop
Coop er begyndt at fremstille måltidskasser. Nu skal man ikke længere bekymre sig om, hvad man skal have til middag. Kendte kokke og madprofiler leverer opskrifterne.

Medlemmer køber mere
Hver gang ikke-medlemmer køber for 100,- kr., ja så køber medlemmer for 169,- kr. i Coop. Cirka 30 pct. af alle voksne danskere er medlem. I oktober sidste år lancerede koncernen et program, der skulle gøre det mere attraktivt, at være medlem.

Legetøjsgigant i krise
TopToy holder fast i brandet. Det sker på trods af, at flere medier har været ude med meldingen om at Toys R Us befinder sig på kanten af konkurs. TopToy har licensaftale med det konkurstruede firma.

Butikscentre fastholder deres markedsandel
Trods hård konkurrence fra nethandelen formår butikscentre at fastholde deres markedsandel. Centrene bruger mange millioner til at trække kunder til. Her åbner alt fra juicebarer til restauranter, biografer, Fitnesscentre og negleklinikker. Det er ikke længere nok med overdækkede butikker og gratis p-pladser.

I efteråret 2015 åbnede Big Shopping i Herlev. I næste måned åbner Kronen i Vanløse.

Ny butikskæde
Inspirations-butikkerne lukkede. En del blev overtaget af Imerco. Men en ny isenkræmmer-kæde åbner den 1. november under navnet ”Værsgod”.

Et nyt boligkoncept er i støbeskeen. Det nye koncept kommer til at hedde Imerco-Home og kommer til at bestå af 50 butikker. Denne kæde vil have fokus på boligindretning.

Omsætning i Flügger Danmark er faldet
Salget hos Flügger i Danmark er faldet med 4 pct. i sommermånederne. Til gengæld er salget i Polen og Kina steget med 14 pct. Alt i alt kan koncernen være tilfreds med en stigning på 8 pct. sammenlignet med sidste år.

Stor stigning hos Elgiganten
Elgiganten har haft en vækst på 400 mio. kr. i omsætning efter regnskabsåret 2016/2017. Nu investeres der med nye tiltag, der skal gøre sortiment og kundeoplevelse bedre. Et nyt kundecenter i Ørestaden har fået kundetilfredsheden til at stige.

Afgift falder på noget, men stiger på andre varer
Der var glæde, da der blev bekendtgjort, at afgiften på nødder faldt. Og endnu mere glæde vakte det, at regeringen ville bruge 125 millioner kroner til at rydde op i andre afgifter. Men glæden var kort, for nu viser det sig, at afgiften stiger på is og chokolade.
Og særlig i Sønderjylland er man ikke tilfreds med det sidste. Her i landsdelen er der lukket 37 pct. flere butikker end andre steder i Danmark. Og mon ikke den illegale handel vil vokse i kraft af afgiftsstigning på chokolade.

Rødovre Centrum har satset på Facebook
Hele 100.000 følgere har Rødovre Centrum. Man påvirker dagligt med relevant og engagerende stof.

Lige i hælende følger Fields med 91.000 følgere. Kolding Storcenter har 80.300, mens Lyngby Storcenter kun har 19.000.

Amazon kommer
Amazon har overtaget Whole Foods. Det kan nok sammenlignes med det amerikanske Irma med masser af kvalitet på hylderne. Og det har vakt bestyrtelse hos en række konkurrenter med markante nedsættelser på en række varer.

Amerikanerne køber årligt for 800 milliarder dollar dagligvarer og drikke. Det vil Amazon have del i. Og så er det også fordi, at amerikanerne kun køber 5 pct. dagligvarer på nettet.

Amazon vil fortsætte med at rulle hen over brancher inden for detailhandlen. Og Amazon er verdensmestre i at bruge kundernes oplysninger og købshistorik til at målrette indsatsen mod dem.

Forbrugerrådet Tænk mister mange millioner
Regeringen vil barbere en stor luns af tilskuddet til forbrugernes vagthund. De vil miste 5 millioner kroner af en samlet bevilling på 17 millioner kroner. Der er mere end nogensinde brug for at beskytte forbrugerne. Så i Forbrugerrådet forstår man ikke regeringens intentioner. Man burde i stedet øge bevillingen, lyder budskabet.

Regeringen lukker konkret op til at lukke ned for uvildig rådgivning.

MobilePay som betalingsterminal
Nu kan mindre virksomheder bruge en telefon som betalingsterminal.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne udgave. Følg med på vores Facebook, hvor vi flere gange dagligt opdaterer, hvad der sker i detailhandlen. De ældre udgaver af denne serie, kan du finde i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16