Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er bilerne snart kommet helt ud af København (9)

Der skal ske en trafikal aflukning af middelalderbyen. Bispeengbue-broen ønskes nedrevet. Og så skal der være forbud mod dieselbiler. Løsningen på manglende 58.000 tons CO 2 er blandt andet bredere cykelstier. Virker Københavns Kommunes parkeringsplan? Får vi Formel E frem for Formel 1? Vi er slet ikke klar til førerløse biler. Stor stigning i P-indtægter til kommunerne. Betal din P-afgift, selv om den er dybt uretfærdig. Du taber alligevel. Vi er ikke nær så gode til El-biler som nordmændene. Køb en Audi A6 og spar 58.300 kr. Nej, i København bliver du mere populær ved at investere i en cykel. Finansieringsmodel til afgiftsnedsættelse er lidt usikker.

Trafikal aflukning af middelalderbyen
Velkommen til vores nyeste anti-bil-artikel. Ja det handler om at tømme København for biler. Nu skal biltrafikken vendes i Kronprinsessegade. Det svarer til, at afvikle både Bremerholm og Lyngbyvejen/Nørre Allé som trafikårer i byen.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har allerede nu vedtaget forundersøgelser for trafikal aflukning af middelalderbyen. Dette forventes at ville koste mellem 80 og 120 millioner kroner. Baggrunden for dette kommer i kølvandet på en række anbefalinger fra PET omkring terrorsikring.

Man arbejder på to-tre forskellige forslag. Allerede i februar 2018 skulle undersøgelserne være afsluttet.

Bispeengbue-broen ønskes fjernet
Den udskældte bro, Bispeengbuen mellem Nørrebro og Frederiksberg skal renoveres og det vil koste 125 millioner kroner. Nu mener flere politikere, at den skal fjernes i stedet for at fremtidssikre den. Det vil koste mellem 2,1 og 2,6 milliarder kroner at fjerne broen.

Mange mener, at det vil højne kvaliteten ved at få trafikken under jorden. Og det hele skal finansieres ved at sælge de byggegrunde, der vil opstå efter nedrivningen. Og så skal der ellers etableres et grønt areal med Ladegården i midten af det hele. Der skal så også lige findes midler til tunellen.

Der må være grænser for, hvor mange penge staten og de to kommuner kan lægge i projektet. Man må i en evt. undersøgelse også medtage konsekvenserne for erhvervslivet.

Men spørgsmålet er, hvad der skal ske med biltrafikken i den tid? Og hvad betyder dette så for erhvervslivet. Det har man hvis ikke lige tænkt over.

Mellem 300 og 500 dør af trafios hvert år
Vi skal da også erkende, at op mod 3.000 borgere på landsplan dør for tidligt som følge af forurening med såkaldt fine partikler, men i det tal medregnes ikke effekten af de såkaldt ultrafine partikler, som findes i høj koncentration i områder med meget trafik.

Hvert år dør mellem 300 og 500 af trafikos i København. En begrænsning af biltrafik eller bedre filtrering af udstødningsgasser vil forbedre folkesundheden.

Dieselforbud
I 2014 bar byen titlen som EU`s miljøhovedstad, og frem mod 2025 arbejder kommunen på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Dette skal ske ved at begrænse biltrafikken. Står det til overborgmester Frank Jensen vil det fra 1. januar 2019 ikke længere være lovligt at køre i en personbil på diesel i miljøzonen, hvis den er indregistreret efter denne dato.

Varebiler og lastbiler på diesel skal leve op til et minimumskrav for udledning af forurenende stoffer. Der vil blive indført en særskilt højere pris på 2.300 kroner for parkeringslicenser til nye ejere af dieselbiler-uanset om bilen er købt brugt eller splinterny hos en forhandler.

Men se det hele afhænger af, hvad Folketinget går med til og i hvilken hastighed det hele skal gennemføres. Både Dansk Folkeparti og Venstre afviser blankt Frank Jensens forslag. Man synes, at det er helt orden, at lastbiler og dieselbiler skal leve op til miljøkrav. Men helt at forbyde dieselbiler går de ikke med til.

Løsningen på at finde 58.000 tons CO 2
Kommunens embedsmænd er blevet sat til, at finde de 58.000 tons CO 2 som kommunen er kommet bag ud ved en såkaldt talfejl. Men den talfejl har man nu været klar over i en del år. Og dette betyder flere elektriske busser og havnebusser, endnu mere plads til cykler, smartere styring af trafikken og mere metro.

Og m.h.t. styring af trafikken har Nørrebro Handelsforening flere gange fremført ønsket om en grøn bølge for bilister. Det vil forbedre luften ved at bilister ikke holder i kø.

Skal vi have en kunstig ø?
Havnetunnellen er endnu ikke endelig vedtaget og midt i dette kommer et nyt forslag, Nordhaleøen. Det er en kunstig ø, som skal binde byen sammen. Den skal erstatte havnetunnellen, samtidig med, at der skal skabes plads ril boliger og erhverv. Og samtidig kommer denne ø til at fungere som stormflodssikring. På øen kan der skabes mellem 5.000 – 8.000 boliger.

Det er arkitektfirmaet Urban Power, der har fostret ideen. Den kunstige ø skal ligge mellem Nordhavn og Refshaleøen.

Virker parkeringsplanen?
Morten Kabell mener, at hans parkeringsplan virker. Den holder pendlerne væk fra København. Men hvorfor skal disse i grunden holdes væk fra København? Erhvervslivet har brug for dem. Politikerne bliver nødt til at skabe bedre og billigere kollektiv trafik, så det ikke kan betale sig, at tage egen bil.

Antallet af parkerede biler i Gul Zone er faldet med 27 pct. i marts 2017 sammenlignet oktober 2016.

Nu er det reelle problem nok, at p-problemerne blot er rykket lidt længere ud af kommunen. Men det har Morten Kabell også en løsning på. Man skal bare stemme på
Enhedslisten, så kommer der betalingsparkering ude i randkommunerne. Og mon problemet så efterhånden skubbes ud til nabokommunerne?

Vores plan gider man ikke at høre på
Vi har hvis gentagende gange her på side, at Nørrebro Handelsforening for mange gange fremkom med en plan om, at der ved S-togs stationerne i yderkanterne skulle bygges parkeringsanlæg. Så kunne man tage den kollektive trafik det sidste styk vej. Vi foreslog også godsterminaler, så gods her kunne omlades til mindre miljørigtige kørertøjer. Men politikerne gad ikke at høre på os.

Får vi Formel E frem for Formel 1?
Nu har man så besluttet, at lægge billet ind på, at få elbil-racerløbet til København. I den forbindelse er det bevilliget 185.000 kr. til at få undersøgt, hvordan løbet praktisk, teknisk og økonomisk kan realiseres. Spørgsmålet er så om Formel 1-løbet er lagt i mølposen?

Vi er slet ikke klar til førerløse biler
Politikere snakker hele tiden om førerløse biler. Teknologi og software er muligvis allerede på plads. Om seks år vil de første modeller rulle ud på de danske veje. I 2037 vil selvkørende biler være kommercielt udbredte og et almindeligt syn i trafikken. Men det kniber med at besvare nogle simple spørgsmål: 

  • Hvem skal eje bilerne? 
  • Hvordan betaler vi for transport? 
  • Hvordan bliver bilerne vedligeholdt?

Andre ubesvarede spørgsmål er, hvordan vejene skal indrettes, og hvem har ansvaret for mennesker og biler ved ulykker?

Økosystemet omkring bilerne skal fungere, og dette har man indtil videre forsømt. Der mangler en sammenhængende vision for infrastrukturen.

Stor stigning på p-indtægter
I en særskilt artikel behandler vi håndværkernes ønske om håndværker-parkering. Således siger flere håndværkere fra til at udføre arbejde inde i København. Og hvor vi nu er ved parkering, så gav parkeringsordninger kommunerne en indtægt i 2008 på 649,7 millioner kroner. I år ventes dette beløb at stige til 916,3 millioner kroner. Dette er en stigning på hele 41 pct.

En stor del af de her penge, som kommunerne får ind kommer fra betalingsparkering. Man skal altså betale for de kommunale pladser. Det er pladser, som man teknisk set har betalt for over kommuneskatten.

Betal din p-afgift, selv om den er dybt uretfærdig
Og når du først kommer i p-fælden, så kan du ikke komme ud. De kommunale embedsmænd fører p-sager hele vejen igennem, ja helt til Landsretten og de bruger de dyreste advokater. Men det er nok de færreste borgere, der har råd til at føre en sag helt til tops for bare 580 kr.

Men hvorfor skal man som borger opleve en offentlig instans på den måde forsøge at jorde en borger. Det underminerer tilliden til offentlig myndigheder. Man skulle tro, at hvis man som borger havde vundet sådan en sag i Byretten, så ville kommunen ikke føre sagen videre, men sådan er det ikke i København.

Styrkeforholdet mellem borger og det offentlige er ganske enkelt så skævt, at det offentlige næsten altid trækker det længste strå. Så selv om du mener, at din p-afgift er helt hen i vejret, så er det lettere og billigere at betale den.

Vi er slet ikke så gode som nordmændene
Man skulle tro, at de miljøbevidste danskere vil kaste sig over el-bilen. Nej, det har de ikke. Vi kan vel liste os op på ca. 9.000 stykker. Anderledes ser det ud op i Norge. Her kørte der i 2010 3.347 el-biler rundt. Men i august kørte der hele 123.222 el-biler rundt.

Køb en Audi A6 og spar 58.300 kr.
Og så er der kommet nye bilafgifter. Du sparer mest, hvis du køber en stor og sikker familiebil. Frem mod år 2020 finansieres de lavere bilafgifter med penge fra den såkaldte jobreform 1, som bl.a. lagde loft over kontanthjælpen. Så kan man altid diskutere, om det så er den rette måde at gøre dette på.

Du kan spare hele 58.300 kr., hvis du har lyst til at købe en Audi A6. Den er nu nede i 611.900 kr. Men man er ikke så vilde med biler i København, så måske burde du hellere investere i en cykel.

Finansieringsmodel – lidt usikker!
Ja efter 2020 finansieres aftalen ved nye vejafgifter på de danske motorveje, som bl.a. udlændinge skal betale. Denne model ventes at indbringe så mange penge, at det går i plus i år 2025. Men lad os nu se. Således har Østrig klaget over tyskernes motorafgift. Denne afgørelse kan få indflydelse på den danske beslutning.

Hold øje med vores Facebook, vi opdaterer flere gange dagligt. Og de ældre artikler i denne serie kan du finde i vores elektroniske arkiv. Brug vores søgefunktion


Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16