Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Vi nærmer os kommunalvalget

Klima, natur og miljø fylder meget i valgkampen. Bilister og deres vilkår er det ikke meget opbakning til. Racister er ikke velkommen på Nørrebro. Det er hele 26 partier, der stiller op. Der er noget for enhver smag. I København pjækker de meget fra valgurnerne. Der er vedtaget en budgetaftale uden erhvervspolitik. Amager Fælled har fyldt meget. Der skal masser af boliger til, men hvordan? Hvorfor blev overborgmesteren lige gjort til Sorteper? Men det er ikke godt for De Radikale. Måske skal de aflevere en borgmesterpost til Alternative?

Klima, natur og miljø fylder meget
Dette er så tredje artikel i vores lille miniserie om denne begivenhed. Læg mærke til, hvor meget politikerne lover i øjeblikket.

Klima, natur og miljø ligger højt på danskernes dagsorden. Ja selv hos de borgerlige er dette højt på listen.

Bilister er i mindretal
Derefter er der ældrepleje og folkeskole. I København har det dog ikke kun været Amager Fælled, der har været på dagsordenen. Der har været initiativer til at sabotere pantordningen på grund af romaer, omdanne Søerne til Badeland og om at forbyde brandovne.

Kun attituden til privatbilister er for alvor en ideologisk markør i København, hvor Socialdemokratiet og den borgerlige blok har slået pjalterne sammen om byplanlægningen. Men dette synes nok at være en sagablot.

Nu lukkes middelalderbyen sikkert for biler, og meget passende er det fundet et argument for dette, nemlig terrorsikring.

Racister er ikke velkommen på Nørrebro
Som mange sikkert ikke ved, så er det hele 26 partier, der stiller op i København. Du kan stemme på partiet ”Stram Kurs”. De har den strammeste udlændingepolitik. De går til valg med en top 20 over de personer, partiet ønsker sendt ud af landet ”eventuelt med faldskærm”, som det lyder. Partiet er ledet af advokaten Rasmus Paludan. Denne er ikke særlig populær på Nørrebro. I det hele taget så er racistiske politikere ikke velkommen på Nørrebro. Og de ved det udmærket. Men medierne er altid glade for sådanne historier.

Meget at vælge imellem
Det er også Nationalpartiet, hvor Noura og Soufian Bendali, mor og søn, stiller op og sammen vil bruge kræfterne med at bekæmpe den verserende bandekonflikt i København. Ja det er jo også 

  • Christiania-listen 
  • Kærlighedspartiet (Regnbuefolket/Befri Christiania) 
  • En Død Hest 
  • Hampepartiet 
  • Lavere skatter og afgifter 
  • Byrådslisten 
  • Feministisk Initiativ 
  • Schiller Instituttets Venner 
  • Sunshine Partiet 
  • Det Tavse Flertal 
  • Fabeldyret-Livstidspræsident 
  • Dovne Robert

Det er da noget for enhver smag.

I København pjækker de mest
Seks ud af ti mener, at et godt lokalt selvstyre handler om hvorvidt kommunen kan stille den nødvendige service til rådighed. At bo i en kommune opleves i stadig mindre omfang som et demokratisk fællesskab af borgere.

De unges interesser for lokalpolitik ligger op mod 20 pct. lavere end øvrige vælgergrupper. Det er faktisk de 60-69 årige, der er de mest trofaste stemmeafgiver. Her stemte 84 pct.

Udover de unge dansker er danskere med en anden etnisk baggrund og personer med en kort videregående uddannelse blandt de vælgergrupper, der afgiver færreste stemmer ved kommunalundervisning.

Og København er den kommune, hvor københavnerne pjækker mest. I 2013 var stemmeprocenten 61,2 pct. Men egentlig er de lokale budgetforhandlinger meget mere vigtige for den enkelte end finansloven.

En budgetaftale uden erhvervspolitik
Overborgmesteren er udmærket tilfreds med budgetaftalen. Men det var da nu ikke den helt store opbakning til denne. Først gik Liberal Alliance. Grunden var at Københavns erhvervspolitik var uambitiøs. Det var også denne manglende erhvervspolitik, der fik Venstre og Konservative til at gå.

Hos Venstre kunne man ikke forstå flertallet, da der i nogle brokvarterer er over 100 pct.s belægning i forhold til parkeringspladser. Og så vedtager man et budget, hvor man nedlægger parkeringspladser, som følge af skybrudsplaner og cykelprojekter. Det kunne man ikke gå med til. Også det Radikale Venstre valgte at gå.

Og hvad håndeværkerne mener om erhvervspolitikken i hovedstaden, ja det kan du se i en tidligere artikel. Sidste år fik København en kedelig næstsidste plads af Dansk Industri i vurderingen af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Man er hvis nok rykket to pladser frem i år.

Men politikerne henviser til alle byggekraner, som man finder overalt. Og så er det en god by, at bo. Det viser internationale ranglister. For mange af politikerne betyder disse ranglister alt.

Amager Fælled har fyldt meget
Det er ikke en hemmelighed, at Amager Fælled har fyldt meget. Og det kan måske føre til, at Socialdemokratiet for første gang siden 1938 vil få en overborgmester, der ikke er socialdemokrat. Og hvis Frank Jensen bevarer sin stilling, så bliver han sikkert i den grad styret af Enhedslisten og Alternative som spores stor fremgang. Ja og så har de også SF med på deres hold.

Dette vil i høj grad påvirke trafik og miljøområdet i fremtiden. Og vi vil nok ikke få forbedret erhvervspolitikken. Mon ikke også Alternativet får en borgmesterpost. Det bliver så enten SF eller De Radikale, der skal aflevere denne post.

Overborgmesteren har da i den grad også nået at markere sig som en grøn en af slagsen. Han går ind for brede cykelstier og ræer, samt CO 2-neutral by. Alle dieselbiler skal ud med tiden.

Der skal masser af boliger til, hvordan?
Men det, der er sket med Amager Fælled kan koste københavnerne to milliarder kroner, såfremt man ikke finder et nyt sted til byggeriet. Ja og så mangler vi stadig boliger til 5.000 kommende københavnere.

Det er jo i den grad behov for masser af boliger i København. Og disse stiger og stiger i pris. I dag er det ikke mere plads til en almindelig butiksmedarbejder. Ja boligministeren har for længst apelleret til, at der skal bygges meget mere.

Mange af de flotte byudviklingsprojekter er slet ikke udviklet af kommunen. Her har man ofte kun været et stempelkontor for andres ideer.

Men om det areal på Amager, som man vil flytte til overhovedet kan bruges, ja det bestemmer et flertal i Folketinget. For så skal man ophæve en fredning, og det kan godt blive vanskelig.

Det bliver en kamp mellem champagnesocialister og privilegieblinde på den ene side og mindrebemidlede boligsøgende på den anden side. Alle har vel et retskrav at bo her.

Og SF vil fremsætte et forslag, der går ud på, at Økonomiforvaltningen skal lave en bred undersøgelse over kommunale muligheder og alternative byggegrunde.

Hvorfor blev overborgmesteren gjort til sorteper?
Og straks skulle overborgmesteren gøres til sorteper, fordi han sprang fra byggeriet. Men der var ikke mere et politisk flertal for byggeriet. Alle var sprunget fra en gammel aftale, så han havde faktisk ikke andre valg. Ja Venstre påstod, at det skam ikke var dem, der trak stikket.

Og internt i Venstre er det åbenbart uenighed om skolepolitikken.

Ikke godt for De Radikale
Men værre er det nok med De Radikale. Partiet har været meget populært mange steder i København. Men når man går mere op i sit privatliv end som borgmester, så er den gal. Og måske er det lidt uretfærdigt med lånet af festsalen skulle skabe så meget røre. Åbenbart er der nogle andre på Rådhuset, der har kludret i det.

Og så er det kommet frem, at Anna Mee Allerslev har stillet 84 spørgsmål til embedsmænd angående sit bryllup. En ting er jura en anden ting er følelser. Og det er dette vælgerne reagerer på.

Hun involverede i den grad embedsmænd i hendes private bryllup. Tænkte hun ikke over, at det kunne udlægges som moralsk angribelige? Sidder man på en indflydelsesrig post, må man altid kigge sig selv i spejlet!

Nu kommer det så frem at Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard, der blev viet i 2012 også har lånt et lokale på Rådhuset. Men som hun siger. Hun har ikke fået nogen regning, ved ikke hvad det koster og til hvilken kasse, som hun skal betale.

Også De Radikales Henrik Nord lånte et lokale i 2015, og er nu rede til at betale. Måske skal De Radikale aflevere en borgmesterpost til Alternative. Vælgerne glemmer ikke så let.

Men ak, der kom flere sager frem. Og nu har Anna Mee Allerslev trukket sig helt ud af politik. 

  • Dette var vores tredje artikel i serien om Kommunalvalget. Vi kan sagtens nå en mere. De kan selvfølgelig læse de to andre i serien her på siden. Følg også vores Facebook med flere opdateringer dagligt. Vi har også en masse artikler om erhvervspolitik, kollektiv trafik, cykler, biler, parkeringspladser og infrastruktur og mangel på samme. Gå ind i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16