Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Faglig Arbejdskraft er efterspurgt

8 pct. færre end sidste år har valgt at tage en erhvervsuddannelse. 50.000 unge mellem 15 år og 25 år er både uden uddannelse og job. På Produktionsskolen er skoleydelsen lavere end både kontanthjælp og uddannelseshjælp. Derfor vælger mange sofaen derhjemme. 12.400 unge mangler en praktikplads for et kunne gøre deres uddannelse færdig. Arbejdsgivere skriger efter faglig arbejdskraft særlig inden for byggebranchen. Her mangler 30 pct. af virksomhederne arbejdskraft. Men også industri og turisterhverv råber op. Samtidig skal der spares på erhvervsskolerne. 200.000 udenlandske arbejdere er der i dag i Danmark. Og flere af den slags vil arbejdsgiverne i fremtiden importere, hvis vi ikke kan finde ud af at uddanne flere inden for erhvervsskolerne.

Mellem 30 og 60 pct. foretrækker sofaen
Der er en massiv nedgang af elever på landets produktionsskoler. Faldet er på mellem 30 pct. og 60 pct. Nedgangen skyldes en drastisk beskæring af skoleydelsen. I nogle tilfælde betyder det, at de unge i stedet vælger kontanthjælp/uddannelseshjælp.

De unge over 18 år får 1.000 kr. mere på kontanthjælp og knap 2.000 kr. mere på aktivitetshjælp, end når de modtager skoleydelse på produktionsskolen. Dette er ikke særlig smart især for de tosprogede.

Med en nedsat skoleydelse går flere og flere væk fra skolen og i stedet hjem på sofaen. Det kan samfundets unge tjene mere på. Omkring 50.000 unge mellem 15 og 25 år har ingen uddannelse. De er hverken i gang med en uddannelse eller har job. Dette tal svarer til 6-7 pct.

5.000 unge i hver årgang bliver tabt
Arbejdsløsheden falder, men hvert år, er der cirka 5.000, der ikke kommer med på væksttoget. Det viser en ny rapport fra Rockwool Fonden. Antallet af udsatte unge har bidt sig fast. Og de 5-7 pct. af en årgang er gennemgående.

Alene dette koster samfundet hvert år mellem 12 og 15 milliarder kroner. Det er i form af mistede skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomst.

Det er en række faktorer, der gør sig gældende, social arv, forældrenes baggrund, psykisk sygdom i familien og eventuel anbringelse uden for familien spiller en rolle.

Arbejdsmarkedet har også ændret sig. Der er færre ufaglærte job. De job, der er, er det hårdere konkurrence om, blandt andet med østeuropæisk arbejdskraft. Hvert år stiger andelen af udenlandsk arbejdskraft herhjemme.

Der opstår en restgruppe
Der er gennemført folkeskolereform, erhvervsskolereform og gymnasiereform. Og nu er der så indført en ny uddannelse. De skærpede adgangskrav har bevirket, at der står en restgruppe til overs. Det er de svageste elever, der møder et komplekst og uoverskueligt system.

Den nye ungdomsuddannelse
Nu er det så kommet en ny uddannelse FGU. Den erstatter produktionsskolerne og en række andre uddannelser. Den nye uddannelse skal sikre et mere sammenhængende uddannelsesforløb.

Mange unge kommer ud af grundskolen og kommer så ikke videre. Men det har de måske så mulighed for nu. Men det bliver kommunernes ansvar, indtil de unge har gennemført en ungdomsuddannelse.

De unge vil modtage en skoleydelse svarende til SU og de får desuden en madordning. Men hvis de nu kan gå hen og få mere i kontanthjælp/uddannelseshjælp, ja så nytter det ingenting. For så bliver det igen sofaen, der trækker.

Uddannelsen kommer til at vare i to år, og består af: 

  • Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) og erhvervsuddannelse (sgu)
  • Almen Voksenuddannelse (AVU) 
  • Forberedende Voksenundervisning (FVU)

I dag har vi nærmest 12 årig skolegang
I øjeblikket er det som om, at vi får en 12 årig boglig skolegang ind ad bagdøren. Grunden er, at så mange vælger gymnasiet.

Men der er også en anden vej, nemlig erhvervsuddannelsen. I 2001 valgte 31,7 pct. denne vej. I 2017 var det faldet til 18,5 pct.

Der skal startes i folkeskolen
Der er brug for, at de unge i udskolingen får et tættere forhold til praksisrettede uddannelser. Og det kræver at folkeskolerne får et tættere forhold til erhvervsskolerne. De unge skal have et bedre billede af, hvad en erhvervsuddannelse er. Erhvervslivet, kommunen og arbejdsmarkedets parter skal samarbejde om dette.

Man skal lokalt lave et virksomhedsbesøg og praktik. Med andre ord, der skal laves et sjovere udskolingsprogram for folkeskoleeleverne. Målet er, at flere vælger erhvervsuddannelsen.

26.959 elever startede i sommers på en erhvervsuddannelse. Det er 8 pct. færre end i 2016.

Faglig arbejdskraft savnes i byggesektoren
I dag siger markant flere håndværksvirksomheder nej til at påtage sig nye opgaver, fordi de mangler arbejdskraft. Således svarer 30 pct. af 900 håndværksvirksomheder i en analyse, at mangel på arbejdskraft har været produktionsbegrænsende for dem.

200.000 udenlandske arbejdere
Problemet bliver, at flere udenlandske firmaer påtager sig opgaverne. Og der er masser af folk fra udlandet, der kan påtage sig håndværkerjob. Således havde vi i sommers cirka 200.000 udenlandske medarbejdere i Danmark.

Især inden for byggeriet mangler der i øjeblikket arbejdskraft.

12.440 unge mangler praktikplads
Problemet er også, at der i øjeblikket går 12.440 unge og venter på en praktikplads. Men virksomhederne vil ikke tage dem. Arbejdsgiverne fortæller, at man ikke tjener penge på lærlinge, men at det er en investering for sikre arbejdskraft på længere sigt.

Men der er noget, der ikke passer sammen. For samtidig med, at der mangler arbejdskraft, så skal man spare på erhvervsskolerne.

Inden for industri er der også efterhånden mangel på arbejdskraft. Og turisterhvervene begynder også at klage.

Dansk Industri kommer med forslag
DI (Dansk Industri) mener, at unge under 30 år, der modtager uddannelsesstøtte skal erklæres jobparate. Det kan betyde en tilgang på arbejdsmarkedet på 21.500. DI har gode erfaringer fra flygtninge, der erklæres jobparate fra første dag.

Ufaglærte kan have haft så mange nedlerlag i deres uddannelse, så de måske har bedre af et ordinært job end uddannelse. Ja sådan mener DI. Men man kan vel ikke generalisere.

Men uanset hvad, så skal der gøres noget.

Vigtig aftale er i hus
En ny trepartsaftale med Regeringen, LO og DA har i den grad styrket voksen- og efteruddannelsen. Hele 600.000 voksne mangler basale læse- og skrivefærdigheder og mange har brug for nye kompetencer for at komme på arbejdsmarkedet.

Hver anden ufaglært har ikke ment, at det hidtil har været nødvendig at komme på efteruddannelse. Der afsættes 400 millioner kroner til ufaglærte og faglærte, der har brug for nye kompetencer.

Hvis knæene gør ondt eller ryggen ikke har det så godt, kan man nu få hjælp til at komme på efteruddannelse helt uden om sin arbejdsgiver.

AMU-kurser bliver styrket. Der tilføres flere penge, så kvaliteten bliver bedre. Og så hæves godtgørelsen fra 80 pct. til 100 pct. Og så tilbageføres 680 millioner kroner af ubrugte midler til virksomheder.

Det bliver billigere for arbejdsgiverne at sende folk på kursus.

LO håber, at man i fremtiden ude på arbejdspladserne planlægger efter- og videreuddannelse lige som planlægger ferie. Det er lønmodtagernes pligt at sætte sig ind i mulighederne.

Som en sidegevinst er parterne blevet enige om at droppe de to procents besparelser på erhvervsuddannelserne i 2018.

Vi ofte beskæftiget os med uddannelse i vores artikler. Gå ind i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Husk også, at vi opdatere på vores Facebook flere gange om dagen.


Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16