Nørrebro var atter i undtagelsestilstand. En våbenhvile er indgået, men ikke alle er glade for dette. Der har været forhandlet gennem tre måneder. Forældre er stået frem og sagt, at nu må det være slut. Men situationen har også klædt velfærdssamfundet af, for hvorfor skal disse kriminelle have kontanthjælp? Har fædrene vist, at de er deres ansvar bevidst? Forhandlingerne er foregået under politiets radar. Dette har bevirket, at disse fredsforhandlere nærmest er udråbt til kriminelle. Politikere har råbt ”For alle andre end imamer”. Men våbenhvilen må ikke være en sovepude. Konflikten kan kun løses ”Face to Face”. Og så vil politikere fremstå som handlekraftige. Der er opstået mange fordomme. Og der er stadig mange holdninger til våbenhvilen. Men i en periode er der ikke blevet skudt.
Nørrebro var igen i undtagelsestilstand
42 skudepisoder siden den 12. juni, 25 mennesker er blevet ramt og tre er blevet dræbt. De fleste af episoderne er foregået på Nørrebro.
Nørrebro har igen været i en slags undtagelsestilstand. Ja det har bydelen ofte været. Det har i den grad krævet politiets tilstedeværelse. Mange gange er beboerne og detailhandlen blevet taget som gidsel.
Ikke alle er glade
Endelig havde man fået forhandlet sig frem til en våbenhvile. Det havde taget flere måneder. Og det var særdeles svært, for ingen af parterne måtte miste æren. Og endelig kunne roen sænkes over Nørrebro. Det ser også ud til, at parterne har respekteret denne våbenhvile. Og så skulle man tro, at alle var glade.
Kritikken haglede ned over fredsmæglerne
Men nej. Og det skyldtes, at det var en gruppe fædre og folk med forbindelse med Islamisk Trossamfund, der fik parterne til at indgå våbenhvile. En far til en af de dræbte havde erklæret, at han ikke ønskede hævn.
Og så var imamer også indblandet. Dette var nødvendigt. Fordi de fortalte de unge, at det strider mod islam at dræbe.
Straks haglede kritikken over denne våbenhvile både fra politikkere og politiet. Man gjorde opmærksom på, at våbenhvilen viser, at det er parallelsamfundet og ikke retssamfundet, der styrer Nørrebro.
Og i politiet mener man, at våbenhvilen er etableret for at banderne har brug for en pause. Det har skadet deres indtjening.
Forhandlet gennem tre måneder
Men sagen er den, at det hverken er politi eller politikere, der har sat en stopper for bandekrigen. Det er dermed en lille gruppe af fædre på Nørrebro. Gennem tre måneder havde de forhandlet med nøglepersoner fra de rivaliserende bander.
Kritikerne mener, at disse Fædregrupper skulle gå til politiet, hvis de har så gode kontakter til de kriminelle grupperinger. Men disse grupper mener ikke, at det er politiets ansvar.
- De skal stoppe folk, der begår kriminalitet, men Fædregruppen prøver på at stoppe kriminaliteten. Det er ikke politiet, der skal løse forældrenes opgave. Det skal vi-som forældre.
Ja sådan blev det sagt til Berlingske Tidende. Ifølge samme kilde skulle en del af våbenhvilen være blevet forhandlet på plads i kælderlokalerne i moskéen på Dortheavej.
I medierne var det lige for, at fædrene blev beskyldt for kriminelle handlinger.
Forældre er stået frem
Vi har jo også set at forældre bosiddende på Blågårds Plads og i Mjølnerparken er stået frem. De er utrygge, og de frygter for deres børn. Både dem, der har børn, som er en del af banderne, men også dem, der ikke har. De ved, at deres børn er udsatte.
Børn er bange for at gå i skole. Der er panik både blandt unge og gamle. Folk holder sig inden døre om aftenen.
For et øjeblik ånder man lettet op
For et øjeblik kan befolkningen på Nørrebro ånde lettet op. Og det skal man selvfølgelig være taknemmelig over. Også de muslimske familier på Nørrebro har været trætte af skyderierne. Og måske viser våbenhvilen også de danske myndigheders og politikernes afmagt. Men der ligger også andre ting bag dette.
Afklædning af velfærdssamfundet
Det er vel også en afklædning af velfærdssamfundet, at bandemedlemmer sideløbende med deres kriminelle aktiviteter modtager kontanthjælp, fordi de er for ”syge til at arbejde” eller ”traumatiserede”. Og så er det lige det, at en tredjedel af bandemedlemmerne slet ikke er danske statsborgere.
Er fædrene deres ansvar bevidst?
Fædregruppen har vist, at de er deres ansvar bevidst. De har gjort deres indflydelse gældende. Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved det smarte og rimmelige i, at en gruppe fædre og repræsentanter for Islamisk Trossamfund skal indgå aftaler med dybt kriminelle. Det er helt konkret tale om, at man laver aftaler med hærdede forbryderbander, der er involveret i drab, drabsforsøg, vold og anden kriminalitet for millioner af kroner.
Og denne aftale handler heller ikke om, at de skyldige skal anholdes, sigtes, tiltales, straffes eller fængsles. Måske er den indgået, fordi man så igen kan fortsætte deres indbringende kriminalitet. Især salg af hash.
Under politiets radar
På en måde er det skræmmende at imamer og fædregrupper-helt under politiets radar kan overtale kriminelle til en våbenhvile.
Nu er det sådan, at i den muslimske verden løses konflikter i moskeen. Her kan man normalt ikke finde på at skyde eller lave ballade. Så bliver man bandlyst.
Og for banderne er politiet en fjende. Og skulle de mægle, ville de også med det samme gå efter de skyldige. Hvis man skal mægle, skal man snakke. Og det er bestemt ikke alt, som man vil fortælle politiet.
En religionsforsker har i debatten nævnt, at imamer måske er brugt som en slags ”værktøjskasse” fordi de er lokalt forankret. De bliver betragtet som respektabel og legitim.
Moskeer har til alle tider været religiøse, kulturelle og sociale omdrejningspunkter for deres lokalområder. Her har man altid diskuteret uenigheder.
For alle andre end imamer
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg har ikke overraskende udtalt:
- Jeg mener grundlæggende, at det er en opgave for alle andre end lige nøjagtig imamer. I Danmark er det retssystemet, det gælder. Ikke elle mulige andre regler. Det er selvfølgelig ikke imamer, der skal bestemme i Danmark.
Sådan håndterer man lovovertrædelser!
Københavns Borgerrepræsentation besluttede for et par år siden at afbryde samarbejdet med Islamisk Trossamfund, bl.a. fordi hadprædikanter i flere omgange var blevet inviteret til København. Det politiske flertal mente, at trossamfund med fuldt overlæg modarbejdede danske værdier og skadede integrationen.
Vi må aldrig acceptere at gaden tilhører grupperinger, der er hinsides lov og ret.
Vi så i TV-2 programmet ”Moskeerne bag sløret”, hvordan imamer overtalte kvinder til at lade være med at anmelde krimielle forhold til politiet med i stedet lade det religiøse råd håndtere lovovertrædelser.
De ”virker for vold”
I et demokratisk retssamfund skal disse lovovertrædelser løses af politi og domstole. Vi bevæger os på usikker grund, når vi skal forlade os mere eller mindre tilfældige aftaler mellem fædregrupper. Så tillader vi et parallelsamfund med egne love og rettergang udvikle sig.
Jurister griber også muligheden for at argumentere for, at nu er det lettere at forbyde bander. Nu er det nærmest en tilståelsessag, at der er indført en våbenhvile. Ifølge Grundloven skal foreninger opløses, hvis de ”virker for vold”.
Det har en symbolværdi at forbyde en bande som LTF. Det kan gøre det sværere for dem at rekruttere nye medlemmer. Men hvad med de andre bander?
Våbenhvilen må ikke være en sovepude
Nu skal våbenhvilen ikke være en sovepude. Banderne skal ikke have held til at rekruttere nye unge, de kan bruge som kanonføde. Lillebrorgenerationen skal beskyttes mod den falske fortælling og romantisering af det at være bandemedlem.
Man skulle tro, at myndighederne her i pausen er klar med udvidede exitprogrammer. For mon ikke flere bandemedlemmer vil benytte pausen til at komme ud af banderne.
Konflikten løses kun ”Face to Face”
Faren her på Nørrebro er, at bare et fejltrin kan få konflikten til at blusse op igen. De to grupperinger ligger temmelig tæt på hinanden. Det skal meget lidt til.
Konflikten bliver jo ikke løst før de to grupperinger har talt med hinanden ansigt til ansigt. Det er svært at slippe hadet, når kommunikationen går gennem en mellemmand.
Politikere vil virke handlekraftig
Igen engang har flere politikere under valget trukket et gammelt forslag op af mølposen, og det er at hash skal legaliseres. Med det forslag tror man, at man kan komme banderne til livs. Man kan undre sig.
Det er som om, at der går selvsving i både politikere og medier, når enkeltsager fremhæves. Politikerne holder sig for ørene og der mangler substans. Det er vigtigere for politikerne at fremstå som handlekraftige end at gøre noget, som beviseligt virker.
En tilværelse af frygt, stress og vold
I denne sag findes der ingen nemme og hurtige problemstillinger. For bandemedlemmerne kan en tur ud af hurtig tjente penge og stoffer forvandles til en kummerlig tilværelse af frygt, stress og vold. Det er et liv som selv den mest hårdkogte gerne vil lave om på, når mulighederne byder sig.
I dag har vores fængsler en markant overrepræsentation af folk som er massivt socialt udsatte.
Det afgørende er at man rammer et territorium
Det koster 15.361 kr. i timen at bruge Forsvarets C-604 Challenger-fly og 4.828 kr. i timen at bruge helikopteren. Forskelligt udstyr kan bruges til at følge mistænkte personer fra luften.
For banderne er det ikke afgørende om de rammer et andet bandemedlem. Det afgørende er, at de rammer et territorium. Derfor skyder de på tilfældige. Men nogle steder er det en romantisk forestilling om, at man bliver beskyttet af banderne.
Mange fordomme
Og fordi man eksempelvis vokser op på Blågårds plads eller i Mjølnerparken og måske er af anden etnisk oprindelse end dansk behøver man ikke at være kriminel, som mange tror.
Men tro ikke, at flere politibiler løser problemet. Det er bander ikke bange for.
Forskellige holdninger til våbenhvilen
Nogle ser aftalen som en kærkommen hjælp fra muslimske miljøer, der omsider tager ansvar, og de ser den nye våbenhvile som et udtryk for civilsamfundets styrke. Andre ser derimod våbenhvilen som selve symbolet på, at parallelsamfundene har slået dybe rødder, og at religiøse grupper og kriminelle netværk i uhyggelig omfang har tiltaget sig magt i landets større byer.
- På vores hjemmeside kan du følge med i den triste bandekonflikt. Vi har også givet vores forslag til, hvad man skal gøre. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Hold også øje med vores Facebook. Vi opdaterer flere gange dagligt.
|
