Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Overvågning, Aflytning og Hacking (55)

Virksomheder frygter cyberangreb. Det kniber med sikkerhed i Center for Cybersikkerhed. Måske burde private sikkerhedsfirmaer træde til. Nordkorea viser amerikansk usikkerhed. Køb et kreditkort for 6 kr. Pas på, når du bruger offentlige computere. Uner hemmeligholdt angreb. Læser politikere slet ikke bøger? Politiet vil bruge mere overvågning. Facebook har enorme indtægter, takket være dig. Der er masser af virus på Facebook.

Virksomheder frygter cyberangreb
Cyberkriminalitet er den trussel som flest virksomheder frygter. Nummer to på listen er IT-nedbrud. I en ny undersøgelse fortaget fra DI og Beredskabsstyrelsen svarer næsten hver tredje virksomhed, at de inden for de seneste to år har stået i en krise på grund af cyberkriminalitet. Det er meget vigtigt at tænke på sikkerhed.

Hackere formåede at angribe og ramme Danmarks største selskab, A.P. Møller-Mærsk. Og det har i den grad sat sig i den danske befolkning. 33 pct. er blevet mere utrygge ved deres egen datasikkerhed og muligheden for at gardere sig overfor angreb.

Analysefirmaet Wilke fandt også ud af, at 24 pct. af danskerne har købt eller opgraderet og udvidet deres eget sikkerhedsniveau i form af sikkerhedssoftware inden for de sidste seks måneder.

En frisk analyse fra PWC viser, at angreb i gennemsnit koster over 900.000 kroner for en dansk virksomhed årligt, ligesom der berettes om skader på image og tabte kunder.

Det kniber med sikkerheden i Center for Cybersikkerhed
Center for Cybersikkerhed lever ikke selv op til standarder for sikkerhed, som de selv pålægger andre offentlige myndigheder at følge. Dette fremgår af to årsrapporter fra Tilsynet med Efterretningstjenester. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lovede både i 2015 og 2016 bod og bedring, er fejlene ikke udbedret.

Man skulle tro, at når Center for Cybersikkerhed opbevarer så store mængder af meget følsomme data, bør sikkerhedskravene være meget høje og også højere end andre steder. Men åbenbart har man ikke tilstrækkelig styr på det.

Åbenbart står man til at modtage et trecifret millionbeløb, men hvad hjælper det, når sikkerheden ikke er i orden. Centret lever ikke op til den internationale it-sikkerhedsstandard.

Men formelt er centret undtaget loven, der pålægger andre myndigheder til at leve op til kravene.

En russisk hackergruppe Fancy Bear med tilknytning til det russiske styre har gennem to år skaffet sig adgang til oplysninger i det danske forsvar. Måske var det en ide, at skærpe sikkerheden.

Måske burde private sikkerhedsfirmaer hjælpe til
Måske burde det ikke være Center for Cybersikkerhed, der udelukkende tog sig af Danmarks cybersikkerhed. Man burde måske få input fra private sikkerhedseksperter. Andre lande får input fra sikkerhesfirmaer fra tre verdensdele.

Da WannaCry on Non Petya ramte os, kom der næsten udelukkende råd og viden fra private firmaer.

Nordkorea viser amerikansk usikkerhed
Åbenbart er amerikanerne blevet ængstelige over for nordkoreanernes formåen. Derfor har man nu søgt Kongressen om yderligere fire milliarder kroner. Disse penge skal bl.a. bruges til anvendelse af cybervåben over for Nordkorea. Disse skal sammen med droner og kampfly kunne skyde missilerne ned kort efter opsendelse.

Man håber, ved hjælp af cyberspace og elektronik at kunne gribe ind i afsendelse- og styresystem.

Selv om Trump har påstået, at det eksisterende missil forsvar ”kan slå et missil ud i 97 pct. af tilfældene”, så viser det sig, at antimissil-forsvaret i Alaska og Californien har svigtet i halvdelen af nordkoreanernes forsøg.

Køb et kreditkort for 6 kr.
Noget af det, der bliver solgt på det mørke internet er stjålne data som personnumre og kreditkortoplysninger. En pakke med personnummer, navn og fødselsdato, kreditkortoplysninger og eventuel pinkode koster mellem 120 og 500 kroner. Uden kreditkort koster det fra 6 til 50 kr.

Når hackerne handler på det mørke internet, får de en del hjælp af robotter. Nu er det ikke kun kriminelle, der bevæger sig her på det sorte net. Hvis man opholder sig i et land, hvor kommunikationen bliver undertrykt, eller man videregiver dokumenter til medier uden at kunne spores så er den hemmelige kommunikationsvej en mulighed for at føre en fri samtale.

Pas på, når du bruger offentlige computere
En ny form for hacking har også fundet sted. Det var en ny form for digital bankrøveri rettet mod de computere, der er opsat til borgere på biblioteker, rådhuse og andre offentlige kontorer.

I de første seks måneder har man konstateret 15 tilfælde af misbrug via computere på landets biblioteker. Bibliotekernes computere er blevet udsat for, at personer med lyssky hensigter har installeret en såkaldt keylogger, der gemmer det, man taster ind og bruger den opsnappede data til at bryde ind på folks bankkonto.

Bankernes tab blev opgjort til 1,8 millioner kroner. Først her i starten af december har man en teknisk løsning klar. Indtil da har man hver dag tjekket computerne for disse keylogger.

Uber hemmeligholdt angreb
Uber hemmeligholdte hackerangreb mod 57 millioner brugere. Uber selv, at firmaet betalte 100.000 amerikanske dollar til hackerne, for at de ikke skulle offentliggøre deres fangst. Gerningsmændene fik også fat i kørekortnumre på cirka 600.000 af Ubers chauffører i USA.

Politistater bliver glade
Computere er sat til at identificere homoseksuelle, kriminelle og demonstranter. Og det gør man ved hjælp af kunstig intelligens. Man har udviklet en algoritme, der kan identificere disse typer alene basseret på personernes ansigtstræk. Dette blev nævnt i tv-programmet ”So ein ding”.

Det er jo nok et klar eksempel, hvordan kunstig intelligens bruges mere og mere i en retning, som politistater vil være ovenud lykkelige for. Overvågning af folk, identificering af folk og udrensning af uønskede. I dag er det således seks lande, hvor man bliver henrettet for at være homoseksuel.

Man har haft en succesrate på ca. 75-80 pct. på sådanne forsøg. Men på trods af at ansigtsgenkendelse åbenlyst ikke er noget sandhedsvidnerne, bliver teknologien brugt i mere radikale forsøg på at rubricere folk.

Læser politikere ikke bøger?
Læser politikere ikke? Venstre og Dansk Folkeparti vil have flere overvågningskameraer i det offentlige rum. Og de mener, at der er kommunalbestyrelserne, der skal bestemme. Og det er under devisen:

Hvis man ikke har gjort noget forkert, så har man jo ikke noget at frygte
Jamen har man ikke læst Fahrenheit 451, 1984 eller Fagre ny verden? Overvågningskameraer forebygger ikke forbrydelser. Langt de fleste voldelige overfald foregår i nattelivet under indflydelse af sprut og stoffer.

Politiet vil bruge mere overvågning
Diskrete mikrofoner, hemmelige ransagninger og aflytning af telefoner. Det er noget af det som politiet i fremtiden vil benytte sig mere af. Og det er noget fra bandekonflikten de vil overføre til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Man vil også benytte sig af flere stikkere, som på en lidt pænere formulering hedder meddelere.

Facebook har enorme indtægter, takket være dig
Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg har i løbet af det seneste år tjent 268 millioner kroner-hver eneste dag. Hele sidste år er han blevet 98 milliarder kroner rigere. I dag ejer han 450 milliarder kroner, og det har du som Facebook-bruger været medvirkende til.

Facebook tjener pengene på deres to milliarder brugere. De sidder med en guldgrube af informationer om dig. Og det er både dem, du selv har oplyst om, men også dem, du ubvidst giver væk med klik og søgninger. Det sociale medie logger og gemmer nemlig det hele. De sælger alle disse informationer videre til virksomheder.

Virus på Facebook
Internettets kriminelle udvikler hele tiden nye måder at franarre intetanende brugere deres kreditkortoplysninger på.

Denne gang gå de via Facebook, hvor svindlerne gemmer sig i kommentarfeltet og forsøger at udgive sig for at være Facebook, som vil have dig til at bekræfte dine personlige oplysninger.

Rigspolitiet oplyser, at gerningsmændene giver sig ud for at være en facebookgruppe eller –side, som kommenterer på en anden gruppes billeder. Forbrugerrådet Tænks app ”Mit digitale selvforsvar” bringer denne advarsel:

Hackergruppe angreb private mailkonti hos forsvarets ansatte

Når det sker modtager medlemmerne af sidstnævnte gruppe kommentaren som e-mail. Kommentaren i e-mailen indeholder et link til en tilsyneladende troværdig side, hvor man bliver bedt om at oplyse om sine personfølsomme data.
E-mailen virker troværdig, fordi Facebook står som afsender sammen med gerningsmændene, der tilmed bruger Facebook-logoet som profilbillede.
Talrige Facebook-brugere klikker i disse dage på en inficeret besked, der florerer på det sociale netværk. Problemet er bare det, at når man gør det, så bliver ens venner også inficeret med samme virus med samme falske besked. Og brovseren på ens computer inficeres med virus.

Den sender dig farlige hjemmesider og kan i værste fald narre dig til dine kreditkortdata eller krypterer filer på din computer.

Når vi får en mail, har vi jo lært, at vi ikke bare skal trykke på tilfældige links og filer. Men på de sociale medier har vi ofte paraderne helt nede, fordi vi tror, at det bare er vennerne, der skriver noget til os. De dette har de kriminelle fundet ud af.

Du skal slå din kritiske sans bedre til. Hackerne vil gerne have dig til at installere noget eller for eksempel aktivere en video, der bliver afspillet og som så udnytter en sårbarhed i sikkerheden på dine enheder. Ja selv i et animeret billede kan der gemmes skidt.

Men selv kritisk sans og sund fornuft er ikke nok. Nogle gange slipper der alligevel virus igennem. Og her kan et moderne antivirusprogram eller en firewall være med til at hjælpe.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe til dig i dag under dette tema. De andre artikler i denne serie kan du se inde i vores elektroniske arkiv. Se også vores Facebook-side, der bliver opdateret flere gange dagligt

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16