Der er fare for mere social dumping, hvis vi stigende grad skal gøre brug af udenlandsk arbejdskraft. Hvordan vil man nå de politiske målsætninger? Det er mor, der bestemmer de unges erhvervsvalg. Forældrenes mavefornemmelser bestemmer, hvad børnene vælger. Flere besøg på ungdomsuddannelserne ville hjælpe. Der er begyndende flaskehalsproblemer. Virksomheder kan ikke få faglig arbejdskraft. Hvor mangler der arbejdskraft?
Der er fare for mere social dumping
Vi har på dette sted sagt det så tit. Men det hjælper åbenbart ikke, så vi siger det nok engang til politikerne:
- Gør dog noget ved Erhvervsuddannelserne
Gør vi ikke det, vil vi blive oversvømmet af udenlandsk arbejdskraft. Og så vil vi opleve en stigning i ”Social Dumping”. Snart vil man ikke mere kunne få faglig uddannet arbejdskraft.
Hvordan vil man nå de politiske målsætninger?
Det politiske mål er, at 25 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse. Og det tal skal så vokse til 30 pct. i 2025. Men ude på skolerne falder tilstrømningen år for år. Og på gymnasierne stiger tilstrømningen år for år.
I øjeblikket er der under 20 pct., der vælger en erhvervsuddannelse. Danmarks Vækstråd skønnede i 2015, at mangel på faglærte kombineret med for mange akademikere vil betyde 85 mia. kr. i tabt vækst i 2025.
Det er mor, der bestemmer
For nylig kom en rapport ”Uddannelsesvalg i 8. klasse”. Her kan man se de tanker, der rør sig i de unges hoveder. Og åbenbart er det ”det som mor siger”, som er det vigtigste. Mor og far påvirker de unge, der er nemlig mange forventninger til dem. Noget, som de skal leve op til.
Hele 72 pct. af de unge i undersøgelsen svarer, at det er forældrene, der træffer afgørelsen. Ja arbejdsmarkedet ser vel også lidt anderledes ud, end dengang mor skulle træffe en afgørelse.
Forældrenes mavefornemmelse bestemmer erhvervsvalg
Med andre ord, det er forældrenes mavefornemmelse og fordomme, der kan være årsag til manglende fagudlærte. Mon far og mor, er klar over, at man også med en erhvervsuddannelse kan læse videre? Skal man ikke fortælle dem det?
Hver anden nævner i den omtalte undersøgelse, at de føler det som et stort pres, at vælge uddannelse. Hver fjerde angiver, at man ikke har fået den nødvendige hjælp.
Men hvorfor har man så fra politisk side skåret så kraftig ned på uddannelsesvejledningen i folkeskolen? Flertallet må nøjes med kollektiv vejledning, internet eller mor og far.
Flere besøg kan hjælpe de unge
39 pct. af de unge mener, at flere besøg på ungdomsuddannelserne kan hjælpe dem i et bedre uddannelsesvalg. Derfor skal samarbejde mellem grundskoler styrkes endnu bedre.
Mere viden om muligheden for at kombinere teori og praksis allerede i grundskolen vil få flere til at interessere dig for en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
Danmark er det land i OECD, der bruger flest penge på uddannelsen. Men hvem får mon disse penge?
Begyndende flaskehalsproblemer
Inden for servicefagene er andelen af virksomheder, som hungrer efter nye folk vokset fra 10 pct. til 26 pct. over de seneste to år. Det viser beregninger som Dansk Erhverv har udført.
Flaskehalsene inden for byggeriet er stigende. VVS- og blikkenslagerforretninger topper med den største mangel på arbejdskraft. Det er nu 43 pct. af VVS-virksomhederne, der ikke kan få folk nok. Det er mere end en fordobling i forhold til efteråret 2015.
IT-branchen har længe haft rekrutteringsproblemer. Men nye brancher som detailhandel, hotel, restaurant, rengøring og transport melder dig nu i køen. Og det paradoksale er, at det ofte kun er en kort uddannelse, der skal til.
Hvor mangler der arbejdskraft?
Men hvor mangler der mest arbejdskraft i øjeblikket. Dansk Erhverv har regnet sig frem til dette. Her er antal virksomheder i pct., der i dag mangler arbejdskraft.
Byggeri:
- VVS og blikkenslagerforretninger 43
- Anlægsentreprenører 36
- Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed m.m. 35
- El – installation 30
- Murere 29
Service:
- Rådgivning, forskning o.a. videnservice 26
- Restauranter 26
- Rengøring og anden operationel service 23
- IT-konsulenter mv. 18
- Landtransport 16
Industri:
- Plast, glas og betonindustri 22
- Fremstilling af elektrisk udstyr 21
- Møbel – og anden industri 21
- Tekstil- og læderindustri 17
- Transportmiddelindustri 15
At politikerne så har valgt, at erhvervsskoler reelt skal spare, selv om man har været ude, at sige, at man er meget fokuseret på problemet, ja se det tema har vi tidligere været inde på.
- I vores elektroniske database har vi meget mere om uddannelse. Brug søgefunktionen. Hver dag opdaterer vi vores Facebook flere gange – også med hensyn til uddannelse.
|
