Dankort-forbruget steg i november. Nu kan du snart købe for 350,-kr. kontantløs. Danskerne er vilde med mobilbetaling. Erhvervslivet ser lyst på mobilbetaling. Ny oplevelsespark i Fields. Oplevelser har overtaget pengene. Vi besøger Jensens Bøfhus, Matas, Emmerys og Jysk. Nej til drikkepenge på Dankortterminal. Amazon vender op og ned på dansk nethandel. Vil danskerne handle i supermarkeder uden personale. København har Europas dyreste kaffe. Danskerne spiser årligt over 16 kg. Slik. Takeaway-branchen bliver nødt til at forny sig. Grænsehandlen vokser hele tiden.
Dankort-forbruget steg i november
Dankort-forbruget steg med 4,2 pct. i forhold til november sidste år. Det betyder, at det har været den travleste november nogensinde. Mange danskere har sikkert gjort deres juleindkøb til Black Friday. Der blev købt for 31 milliarder kroner med Dankort i november.
Nu kan man snart købe for 350,- kontantløs
Fra 1. februar skal man kun indtaste kode, når man køber for over 350,- kr. Grænsen for kontantløst beløb hæves fra 200,- kr. til 350,- kr. Nu regner man så med at køen kan afvikles lidt hurtigere. Af sikkerhedsmæssige hensyn vil man dog lejlighedsvis blive bedt om, at indtaste koden.
Danskerne er vilde med mobilbetaling
Danskerne har førertrøjen på, når det gælder om at bruge mobiltelefonen til at betale for varerne eller overføre penge til vennerne. Hver tredje dansker har prøvet telefonen til betaling for varer i en fysisk butik. I Danmark er der en høj andel af smartphone-brugere.
Erhvervslivet ser lyst på fremtiden
Dansk økonomi er kommet op i gear, men næste år kan det gå endnu stærkere. Virksomhederne har skruet op for forventningerne til både omsætning og investeringer. Mange virksomheder forventer også nyansættelser.
- 45 pct. af virksomhederne forventer, at de vil investere mere.
- 34 pct. af virksomhederne forventer at ansætte flere.
- 70 pct. forventer omsætningshop
Spørgsmålet er så, om virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft.
Adrenalinpark åbner i Fields
I shoppingcentret Fields åbner en adrenalinpark på 3.700 kvadratmeter. Her er både trampolin-ninjabaner, udfordrende parkour, free run bane, stor free jump arena med 50 sammenkoblede trampoliner og meget mere. Man kalder det for Bounce og det stammer fra Australien.
Oplevelser har overtaget pengene
I 2007 brugte danskerne penge på møbler og boligudstyr. I dag, 10 år senere bruges pengene på takeaway, oplevelser eller opsparing. Vi prioriterer anderledes end tidligere. Man vil også gerne spare tid, og hvis man har penge nok, så bruges det på at købe færdigmad.
Emmerys har nedtur
Bagerkæden Emmerys tabte 10 millioner kroner i regnskabsåret 2016/17. En del af forklaringen er omkostninger til nye medarbejdere samt vedligeholdelse og lukning af flere butikker. I 2015/2016 var underskuddet kun på 1,9 millioner kroner. Kæden driver 30 butikker i København og Århus.
Jysk-gruppen har optur
Jysk har på verdensplan omsat for 25 milliarder kroner. For første gang runder kæden 2.500 butikker. Jysk tjente 3,3 milliarder kroner på driften, hvilket er den største indtjening nogensinde.
Man har en målsætning om at åbne mindst 100 butikker om året. Det langsigtede mål er at komme op på 5.000 butikker. Lars Larsen tror ikke på, at nethandlen kan knuse den fysiske butik. I Jysk har man fået 900.000 nye kunder det sidste år.
Man er i gang med et nyt koncept i 300 eksisterende butikker. Særlig i Bulgarien, Grækenland og Belgien vokser man meget. Men også i Polen går det godt med nu 210 butikker. Og de næste lande, der skal satses på, er Chile og Irland. I dag beskæftiger koncernen 22.000 medarbejdere.
Jensens Bøfhus har ikke fornyet sig
Jensens Bøfhus er ikke fulgt med tiden. Hvis man ikke fornyr sig på dette område. Nu har man i kæden bebudet, at en række restauranter lukkes. På tre år har Jensens Bøfhus tabt 117 millioner kroner. Cirka 10 ud af 40 restauranter i Sverige og Danmark er i spil for at blive lukket.
Matas vil ud af offerrollen
Matas har for længe været i offerrollen mener bestyrelsesformanden. Nu arbejdes der på en ny strategi, der skal få Matas og i gear. Normal har været et chok for kæden. Flere af disse butikker ligger klods op af en Matas-butik. Man vil give en bedre købsoplevelse og få butik og net til at smelte sammen. Og så skal man trække på erfaringerne fra Clup Matas, der har 1,8 mio. medlemmer.
Nej til drikkepenge over dankortterminal
Når vi skal til- eller fravælge drikkepenge på dankortterminalen efter en middag i byen bliver vi indirekte presset til at give noget oveni.
YouGov har lavet en undersøgelse for Metroxpress. Her mener 67 pct. at danskerne, at det er pinligt og upassende. Gæsten kommer ufrivilligt til at bedømme tjeneren lige op i hans åbne ansigt. Og hvis man trykker nej, er det ligesom at sige, at du er ikke noget særligt værd.
Amazon vender op og ned på dansk nethandel
Internetgiganten Amazon sidder hårdt på både den amerikanske og britiske nethandel. I 2018 forventes det, at man rykker ind i Norden. I USA foregår 60 pct. af al nethandel gennem Amazon. I Storbritannien er det 43 pct.
Amazon laver aftaler med mindre firmaer, så man købe varerne på deres platforme lige som Wupti gør det i dag i Danmark. I Danmark køber 61 pct. af alle kvinder noget på nettet i løbet af måneden. Det tilsvarende tal for mænd er 51 pct.
Danskerne køber varer hos 450 firmaer på nettet, amerikanerne bruger kun 100 firmaer. 43 pct. af danskerne undersøger og sammenligner priser og fakta på nettet, før de slår til. 17 pct. kigger oftest ført i fysiske butikker, før de går på nettet og køber.
Vil danskerne handle i supermarked uden personale?
Coop har en fremtidsvision. Og det er, at Kvickly, Fakta og SuperBrugsen bliver personaleløse supermarkeder, hvor kunderne selv scanner og betaler for varerne. Men det er sikkert ikke ret mange kunder, der bryder sig om dette.
Massive fyringer af kassepersonale er på vej, hvis Coops strategi med beep og betale skal føres ud i livet. I Coops butikker er ideen også at folk allerede, når de tager varen ned af hylderne skal scanne den på mobilen Men flere brugere bryder sig ikke om denne digitalisering, som de mener vil sætte de ældre kunder fuldstændig af.
Måske vil Coops konkurrenter benytte denne strategi til at gå i en hel modsat retning. Se bare Rema 1000. Her er købmanden i direkte kontakt med kunden.
Coop mener, at kunne spare op mod 250 millioner kroner på personaleudgifter. I sidste regnskabsår omsatte Coop for 45 mia. kr. og havde et overskud på 250 millioner kroner. Såfremt man vil lancere de personaleløse butikker kræver det enorme investeringer. Men det kunne da lige være, at de skulle tale med deres fremtidige kunder først.
København har Europas dyreste kaffe
I en undersøgelse fra Hoppa, der sammenligner cappuccinopriser i alle europæiske hovedstader, er København dyrest. Her koster det 36 kr. i gennemsnit. Men fra de københavnske kaffebarer lyder budskabet også, at de har de største udgifter.
Det handler også meget om oplevelsen i kaffebaren, miljøet, musikken, møblerne og stemningen. Danskerne går meget op i den samlede oplevelse.
Hvis man køber en kop på kaffestedet i Rom, går man hurtig videre, men sådan er det ikke i København. I Danmark er det tradition for, at man nyder kaffen i hyggelige omgivelser, og dette er der også flere udgifter forbundet med.
Danskerne spiser over 16 kg. Slik
Danskerne guffer hvert år 16 kg. Slik. Dertil kommer 8 kg. Chokolade. Og i dette tal er ikke engang medregnet var man køber i kiosker og på tankstationer. Tallet er en bombe under folkesundheden. Mere end 1,5 millioner har en tendens til forhøjet blodsukker. Frem mod 2030 vil omkring 430.000 danskere leve med type 2-diabetes.
Og ude i slikbutikkerne oplever man den ene efter den anden slikforhandler blive dømt. De kan ikke redegøre for afgifterne.
Danskerne spiser også hver 4,8 kilo chips, popcorn, pistacienødder og behandlede nødder. Danskerne bruger årligt 2,6 milliarder kroner på sodavand og øl.
Takeaway-branchen skal forandre sig
Danskerne bruger alternativer til aftensmaden som aldrig før. Måltidskasser med råvarer og opskrifter vælter ind. Det er blevet en milliardforretning.
Forbruget af fødevarer er faldet fra 24 pct. i 1981 til nu mindre end 15 pct. Jo takeaway-branchen har fået en kæmpe succes. Men danskerne har individuelle madbehov, så også denne branche skal forny sig, ellers bliver de kvalt i egen succes.
Branchens standardiserede løsninger kommer efterhånden til kort, hvis de ikke fornyr sig. De bliver kvalt i deres egen succes.
Grænsehandlen vokser hele tiden
Danskerne kører lystigt ned over grænsen til Tyskland for at købe ind. I fjor nåede grænsehandlen op på fire milliarder kroner. Det viser nye tal fra Skatteministeriet. Derved er grænsehandlen vokset i forhold til 2015. Dette bekymrer Dansk Erhverv. Dertil kommer også de serviceydelser, som danskerne efterhånden også køber sig til syd for grænsen. Så mon ikke den reelle grænsehandel er betydelig større.
I Sønderjylland ses efterhånden også flere tomme butikker. Danske butikker går glip af omsætning og den danske statskasse mister masser af provenu.
Boligjobordning
Med den nye finanslov vil det fremover være muligt at få skattefradrag på op til 6.000 kr. til f.eks. børnepasning og rengøring. Men op til 12.000 kr. for håndværkerarbejde. Det vil sikkert føre til mere arbejde for malere, håndværkere m.m.
- Dette var, hvad vi havde valgt at bringe til dig i denne udgave af Detailhandlen i januar måned. Du kan på vores elektroniske database læse alle de andre indlæg i denne rubrik. Dagligt lægger vi flere gange om dagen nyheder på vores Facebook om detailhandlen.
- ”Den Gamle Redaktør” og resten af bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening ønsker alle læsere et ”Godt Nytår”. Vi siger Tak for den store interesse for vores artikler både på hjemmesiden og på Facebook.
|
