Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er arbejdsgivere hyklere?

Man skal søge arbejdskraft på de rigtige hylder. Fire ud af ti mene, at de får rekrutteringsproblemer. Unge mangler masser af lære- og praktikpladser. En ny ordning, der skal sikre dem dette, skaber mismod. I 2032 vil den sidste elev have forladt erhvervsskolen, siger direktør. Kan virksomhederne ikke selv gøre mere? Unge ender i arbejdsløshed efter endt uddannelse. Udenlandsk arbejdskraft er let at få – eller er det? Arbejdsløse kan bare opkvalificeres. Arbejdsgivere: ”Danskerne har ikke viljen og styrken”. Jobcentrene kan gøre det meget bedre. Udenlandsk arbejdskraft og stigende social dumping – håndværksmestre har det ikke let. 3F: I 2025 mangler vi 70.000 faglærte og 110.000 ufaglærte.

Man skal søge på de rette kanaler
En masse virksomheder råber op om, at de ikke kan få faglært arbejdskraft og få besat ledige stillinger. Det kan de godt, siger fagbevægelsen. Hvis de bruger de rette kanaler. Man kan så undre sig over, at man ikke går sammen og løser problemerne.

En række fagforeninger har i den forbindelse været fremme i medierne og kaldt arbejdsgivere for hyklere

Fire ud af ti forudser rekrutteringsproblemer
Men også Lederne og analyseinstituttet Lederne har været ude at lave en undersøgelse. Her siger man, at første halvdel af 2018 kan blive præget af øget omsætning og øget eksport. Men det er et alvorligt problem, siger man – mangel på arbejdskraft.

Fire ud af ti virksomheder kan få problemer med at rekruttere det nødvendige antal faglærte medarbejdere. Tre ud af ti forudser problemer, når der er tale om medarbejdere med videregående uddannelser.

26 pct. af lederne forventer, at der skal rekrutteres arbejdskraft fra udlandet

Unge mangler lærer – og praktikpladser
Hver måned siden midt i 2012 har der været en mangel på 10.000 – 12.000 lærerpladser i virksomheder. 2.100 elever går på en uddannelse, hvor der er arbejdskraftmangel og hvor der ikke er fundet en lærerplads i en virksomhed.

De elever, der ikke får et praktiksted, skal i gang med en skolepraktik. Men denne er ikke nær så god som virkeligheden ude i virksomhederne. Og eleverne forstår ikke, at virksomhederne ikketager imod dem. For om få år bliver de mangelvare og jo bedre uddannelse, des bedre er det.

Fremgang i udsatte boligområder, men!
Selv om man i medierne har hørt noget andet færdiggøre flere og flere unge i de udsatte boligområder en ungdomsuddannelse, men også her er der færre, der starter en erhvervsuddannelse. Men der er stadig ca. 25 pct., der står i en restgruppe og som 25-årig ikke har fået en uddannelse.

En ny ordning skaber mismod
Der er røre hos især små arbejdsgivere om den nye bonus- og strafordning, der skal skaffe flere lærepladser til erhvervsuddannelserne. I det brev, der er udsendt, står der, at man kan få en bøde op til 27.000 kr. pr. manglende elevpoint. Nu er det dog kun de største virksomheder, der får bøder i den størrelsesorden.

Til april får arbejdsgiverne at vide, hvor mange lærlinge de skal have ansat for at leve op til deres måltal. Man får bonus, hvis man opretter flere elevpladser. Man håber, at denne ordning

I 2032 vil hver eneste elev være forsvundet
Hvis vi fremskriver prognoserne til år 2032, vil der ikke være en eneste elev tilbage på erhvervsskolerne siger direktør på den storkøbenhavnske erhvervsskole Next. Måske er det på tide, at politikerne forholder sig til, at der er overproduktion af studenter og akademikere.

Politikerne er for tilbageholdene med at udfordrede unges valg af uddannelse. I stedet har de vedtaget at spare på erhvervsskolerne.

Sidste år styrede tre ud af fire, nemlig 74 pct. af adgangseleverne direkte mod gymnasiet og en studenterhue. Men måske har det noget med de unges alder at gøre.
Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 blev der fastsat et mål om, at mindst 25 pct. af de unge i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. I 2025 skulle der være 30 pct.

I 2005 søgte 29 pct. af de unge en erhvervsuddannelse. De sidste tre år har det ligget på cirka 18, 5 pct. Det er godt nok langt op til ambitionerne.

Skal virksomhederne ikke gøre noget mere?
Mon ikke også virksomhederne skal gøre mere ud af, at gøre opmærksom på, at man kan få en karriere ved at tage en erhvervsrettet uddannelse. Der er stadig en stor uvidenhed blandt unge, der ikke kender til disse muligheder. I folkeskolen børvejlederne vejlede tvivlerne i retning af en EUX-uddannelse og ikke pr. automatik stikke dem et gymnasie -kort.

Ud i arbejdsløshed efter endt uddannelse
Måske kunne man tiltrække flere til en erhvervsuddannelse, hvis man kunne garantere en praktikuddannelse, men sådan ser det langt fra ud til i øjeblikket. Psykisk må det også været hårdt for et ungt menneske, at påbegynde en erhvervsuddannelse uden at vide, om han/hun kan fuldføre det grundet mangel på praktik/lærlinge-job.

En anden ting er også, at mange unge ryger direkte ud i arbejdsløshed efter mange års uddannelse. Er det fordi man vælger noget, som mange andre også har valgt? Vi har tidligere været inde på det.

Således er arbejdsløsheden blandt de 25 – 29 årige på 8,1 pct. mod generelt på 4,2 pct. Hvis de unge ikke hurtig får fodfæste på arbejdsmarkedet får vi ikke gavn af deres uddannelse. Det er selvfølgelig godt, at flere er kommet i arbejde, men der er nogen, der hænger.

Tænker virksomheder i praktikanter?
Mange virksomheder er også med tiden blevet beskyldt for at tænke i virksomhedspraktikanter uden efterfølgende at ansætte dem. De har så brugt dem som gratis eller billig arbejdskraft.

2025: Mangler 70.000 faglærte og 110.000 ufaglærte
Desværre falder voksne (over 25 år), der søger en erhvervsuddannelse markant. Og det er lidt af en katastrofe. For 3F mener, at i 2025 står vi og mangler 70.000 faglærte. Og med optaget af unge på erhvervsuddannelsen kan man ikke nå op på dette tal. Og man kommer også til at mangle 110.000 ufaglærte.

Kompliceret erhvervsuddannelse
Måske skulle man lave et kortere grundforløb for dem, der er over 25 år. Og så burde man afskaffe de tre EUV-grupper. Det at vælge en erhvervsuddannelse kam også være særdeles komplekst. Der er hele 105 erhvervsuddannelser, at vælge imellem.

Udenlandsk arbejdskraft
Når det gælder udenlandsk arbejdskraft mener fagbevægelsen, at virksomhederne har ganske klare regler, når de vil ansætte specialister og eksperter. De skal blot betale den pågældende en minimumsløn på 417.800 kr. Der ikke loft over, hvor mange de må ansætte. Men fagbevægelsen er bange for, at arbejdsgivernes opråb er for at få disse specialister og eksperter til en lavere løn.

Men nu har en del virksomheder dog haft en del administrative problemer, når de har skulle skaffe udenlandske eksperter of specialister. Blanketter, skemaer, breve og vejledning er som regel udarbejdet på dansk og er ikke udformet på det sprog, som specialisterne er vant til.

Arbejdsløse skal opkvalificeres
Endvidere mener fagbevægelsen, at der er masser af arbejdsløse, der bare skal opkvalificeres. Og samme opfattelse har den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR). Fire ud af ti erkender, at de kunne have gjort det bedre for at få besat de ledige stillinger.

Og 74 pct. af de arbejdsgivere, der påstår, at de forgæves har søgt efter arbejdskraft erkender, at de ikke engang har kontaktet jobcentret.

Jobcentrene kan gøre det bedre
Men i en anden undersøgelse oplyses, at 22 pct. af virksomhederne har haft dårlige erfaringer med brug af jobcentre. Men i undersøgelsen fra Dansk Erhverv påpeges også, at 60 pct. overhovedet ikke har brugt Jobcentret.

En tredjedel siger endda, at de har gode erfaringer med jobcentret. Men egentlig burde dette tal være dobbelt så højt. Det tyder også på at samarbejde mellem virksomheder og jobcentre ikke fungerer. De hårdt belastede medarbejdere i jobcentrene skal 

  • Have bedre samarbejde på tværs af kommunegrænserne 
  • Have bedre branchekendskab 
  • Udvise større forretningsforståelse 
  • Kende den lediges kompetencer

Virksomhederne oplever ofte, at de medarbejdere, som de får sendt ud, slet ikke er motiverede.

En erhvervsuddannelse kan også føre til noget stort
Og de nyuddannede. Ja vi kan ikke være tjent med, at unge medarbejdere hverken kan stave, regne eller løse komplekse opgaver på tilfredsstillende vis. Sprog og kommunikation, viden og færdigheder er adgangsportene til succes. Inden for erhvervsuddannelserne må man så kompensere for de lidt svære boglige fag til at kunne praktiske fag.

At være boglig begavet er ikke finere end at være praktisk begavet. Lad nu være med at bilde de unge ind, at gymnasiet er den bedste uddannelse. Den rigtige uddannelse er en råstyrke, der bør prioriteres.

Og nok engang, det er en myte, når alle påstår, at man ikke er bolig stærk, når man har taget en erhvervsuddannelse. Der er mange glimrende eksempler på, at en håndværkeruddannelse kan blive udbygget med en ingeniøruddannelse eller blive startskuddet til en succesfuld karriere som iværksætter.

Arbejdsgivere: Danskerne har ikke viljen og styrken
Vi får et stadig stigende antal af udenlandsk arbejdskraft til landet, og det er vel at mærke ikke højtlønnede specialister. Det seneste år har det været omkring 200.000. Antallet har været stigende med 5 pct. om året i de senere år. Det er først og fremmest fordi, at der er fri bevægelighed over hele EU-området.

Mange danske arbejdsgivere har det med at sige at danskerne har ikke viljen og styrken til at påtage sig det slidsomme arbejde. Især østeuropæerne er særdeles efterspurgt hos arbejdsgiverne. Tal viser, at 46 pct. af de arbejdspladser som de varetager ikke kræver at de er faglærte eller har en ph.d.

Egentlig burde 101.224 aktivitetsparate danskere, der i dag er en del af kontanthjælpssystemet være klar til at tage over. Men hvor parate er de i grunden?

En anden ting er, hvor mange af østeuropæerne får i grunden mindstelønnen, hvis de da får så meget?

Stigende problem for de må håndværksmestre
Mange af især østeuropæiske arbejdere bruges i forbindelse med social dumping. Det oplever især mindre og mellemstore håndværksmestre, der benytter dansk arbejdskraft, når de afgiver tilbud.

Ja nogle af disse bliver slet ikke spurgt mere. Man accepterer de mestre, der bruger billig udenlandsk arbejdskraft. Og det betyder også at man må fyre dansk arbejdskraft, bare fordi man overholder overenskomsten. Ja og de udenlandske arbejdere er på pladsen fra 7 om morgenen til 17 om aftenen fra mandag til og med lørdag. Sikkerhed og miljø ser man også stort på.

Nogle af håndværksmestrene ønsker mere kontrol fra Skat, Arbejdstilsyn og politi, så de kan arbejde på lige vilkår.

Fik vi løst problemet?
Det gjorde vi næppe. Fagbevægelsen vil fortsat kalde arbejdsgiverne for hyklere? Og tiden nærmer sig, hvor der ikke er flere faglærte. Og dem, der gerne vil uddanne sig, kan ikke få en praktikplads.

Og i 2025 vil Danmark mangle 6.500 ingeniører. En masse arbejde vil forsvinde til udlandet.


Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16