Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Kan man rive problemerne ned?

Statsministeren bebudede, at ”ghettoer” skulle udtyndes. Ja det er man allerede begyndt med. I Århus er de mest ressourcestærke flyttet. Ghetto er et negativ ladet ord. Mjølnerparken skal ikke rives ned, i stedet skal det renoveres. Og her startede det ikke som ghetto. Men er det arkitekturen, det er galt med? Se bare Tingbjerg. Det er flot og hyggeligt, tegnet af Steen Ejler Rasmussen. Vi kigger på navnet ”Ghetto”. Kan nedrivning rette op på fejlslagen integration? Det går bedre med uddannelsen. Det betyder meget at bo i en ”ghetto”.

De mest ressourcestærke er flyttet
Nu skal ghettoerne rives ned, eller i hvert fald skal der tyndes ud i dem, ja sådan sagde statsministeren i sin nytårstale. Ja man er begyndt i Gjellerup-planen i Aarhus. Men kan man bare river problemerne ned?

I Aarhus har man revet fem blokke ned. 300 lejligheder er væk. 40 pct. har valgt at flytte et andet sted hen. Resten vil blive i området. Det er de mest ressourcestærke, der har valgt at flytte væk. Det er dem, der er i job eller uddannelse. Det er dem, der har trukket statistikken op.

Problemerne løses ikke ved genhusning
Folks uddannelse eller indtægt ændrer sig ikke fordi man river blokke ned. Ved at genhuse folk løser man ikke problemerne. Nogle har dokumenteret, at hvis indvandrer bor sammen skaber de et netværk, og så kommer de hurtigere i job. Men andre har igen peget på en farlig ”naboeffekt”.

Andre igen mener, at det er uligheden og fattigdommen, der er det egentlige problem.

I Høje Taastrup nedlægger man 188 boliger i Taastrupgaard og opfører 188 nye andre steder i stedet for at skubbe dem ud i andre store boligområder.

Ghetto – et negativ ladet ord
Og ghetto, ja det er i dag et negativ ladet ord. Og ordet kom først frem i 1516, hvor man anlagde et beboelsesområde til jøder i Venedig omgivet af en høj mur. I området lå et jernstøberi, der på italiensk hedder getto. Men ordet siges også at kunne stemme fra det hebræiske ”ghet”. Det betyder afsondring.

Fra 1000 – og 1100-tallet var jøder flere steder pålagt at bo i egne bydele. I 1555 blev der sågar udstedt et paveligt dekret som påbød jøder at leve i egne bydele. Paven frygtede jødisk indflydelse på de kristne. Ja og de specielle jødiske bydele begyndte først at forsvinde i Rom i 1861.

Herhjemme begyndte man at bruge ordet efter 1960. Man brugte det i forbindelse med at beskrive når folk var ens. I dag bliver det brugt, når politikere skal beskrive immigranter og indvandrere.

I USA vækker ordet ghetto forargelse, fordi det bruges nedsættende om fattige sorte eller om deres formodede adfærd, beklædning og tale.

Mjølnerparken renoveres
Mjølnerparken har været til diskussion i mange år. ”Den Gamle Redaktør” har selv været med til det i diverse områdeløft og kvarterløft. Og ”Den Gamle Redaktør” kom her ret hyppigt for nogle år siden.

Men der skal ikke rives noget ned i Mjølnerparken. Her skal renoveres, og det er er der også blevet flere gange før. Og man har i mange år talt om ”et blomstrende handelsliv, der indebærer butiksstrøg med cafeer”. 80 pct. af beboerne har sagt ja ril dette.

I de eksisterende 479 boliger vil man renovere både køkken og bad. Man vil desuden opføre 89 nye familie- og ældreboliger som tagboliger. Desuden skal der bygges 56 ungdomsboliger.

Det startede ikke som ghetto
Måske er Mjølnerparken et slags grænseland mellem normalitet og afvigelse. Området bliver ofte brugt som modpol til det omkringliggende danske samfund. Der blevet skabt et ”os” og ”dem”.

Det hele er jo ikke bare sort og hvid. Det vil politikerne have os til at tro. Man kan ikke bare rive mennesker ned. Blandt beboerne er 82,1 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke – vestlige lande.

Mjølnerparken startede jo ikke som ”ghetto”, da det startede i 1987. Det var billigt at bo der dengang, men derfor var det ikke dårligt. Det blev det efterhånden, som beboerne blev sammensat. Arkitekturen er sobert og ligetil. Der er ikke noget i Mjølnerparkens arkitektur, der før folk mere udsatte.

Tingbjerg har en unik arkitektur
Det ligner jo i sin arkitektur og skala noget, der kunne ligne noget som er helt normalt for middelklassen. Måske er det ikke så smart, at et byggeri er for ensartet. I sidste ende er det beboersammensætningen og boligselskaberne, der kommer an på.

Men se engang i Tingbjerg. Her er lavt og hyggeligt byggeri af Steen Eiler Rasmussen.

Mange politikere tror, at man kan løse individuelle økonomiske, helbredsmæssige, psykiske og sociale problemer ved, at flere beboere fra middelklassen flytter ind, især hvis man får pyntet lidt på facaderne.

Hvad er en ”Ghetto”
Men for at få den kedelige betegnelse ghetto, skal man bestå tre ud af fem følgende betingelser: 

  • Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. 
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 
  • Antal af dømte for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af beboerne på 18 år og derover. 
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse) overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe 
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kan nedrivning ændre på en fejlslagen integration?
Kan nedrivningen ændre ved en fejlslagen integration? Nogle steder skal folk flyttes, andre steder vil man styre, hvem der flytter ind.

Der bor 50.000 mennesker i de 20 udsatte boligområder og hvordan ved man, at problemerne ikke flytter med.

Man kunne forestille sig, at dem, der bliver ”forvist” og er på overførselsindkomst vil søge derhen, hvor priserne er billigst i provinsen, hvor mange i forvejen er.

De udsatte boligområder kan jo også være et transitsted, hvor man bor et par år, og så måske flytter et andet sted hen.

Men hvis det nu er indstillingen, kulturen og familielivet, det er galt med, jamen så hjælper det jo ikke, at man bare river ned.

Det går bedre med uddannelsen
Det er ikke lang tid siden, at der blev gennemført en undersøgelse blandt de ældste børn på Tingbjerg Skole. De oplever ikke, at de som børn i et udsat boligområde føler sig uden for resten af det danske samfund. Langt de fleste er glade for at gå i skole. Og har uddannelsesplaner for fremtiden. 93 pct. er galde for at gå i skole.

Andelen af unge i udsatte boligområder, der tager en gymnasial uddannelse er steget fra 22 til 38 pct. Ja og selv om man ikke skulle tro det så er ungdomskriminaliteten faldet.

Det betyder noget, om man bor i en ”ghetto”
Ud fra den såkaldte ”ghetto-liste” er det umuligt at afgøre om udviklingen skyldes lokale indsatser eller konjektur udsving i den ene eller anden retning. Små ændringer på 2-3 pct. afgør, om man kommer på listen eller ikke.

Det kan godt have betydning for den enkelte beboer, om man er på listen eller ikke. Det rammer beboernes selvværd, selvforståelse og selvagtelse. Mange oplever, at de ikke kan få bragt mad ud til området, forsikringsproblemer og sikkert også låneproblemer. Fordomme spiller en stor rolle.

Om det at rive boliger ned, ja det er langt fra sikker, at det virker. At der er problemer, ja det skal vi da ikke lukke øjnene for. Vi har tidligere beskæftiget os med dette med her på siden. 

  • Vi har her på siden ofte beskæftiget os med Integration, Arbejdsløshed, Mjølnerparken, Islam, parallelsamfund m.m. Gå ind i vores elektroniske arkiv. Brug vores søgefunktion. Hver dag opdaterer vi vores Facebook flere gange. Her bringer vi også nyt på dette område.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16