Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Diskriminerende ud over alle grænser

Der er ikke mange roser til regeringens ghettoudspil i Mjølnerparken. I en omkreds af en kilometer herfra skal regler og lovgivning i fremtiden tolkes forskellig. Og dette skyldes naboernes gøren og laden. Integration er ikke boligområdernes ansvar. De fremtidige regler bliver svære at holde styr på. ”De vil ikke Danmark” sådan bliver der generaliseret. Den nye lov er også et opgør med lighed. Man har grebet ind i det kommunale selvstyre. Og den enkelte borgers frihedsrettigheder er truet. Og så er der forskel mellem visitationszoner og straffezoner. Renoveringer kan gå i stå og huslejen i de almene boligselskaber kan stige. Dette afviser regeringen.

Indgreb i borgernes rettigheder 

  • Det er indgreb i borgernes rettigheder 
  • Det er diskriminerende ud over alle grænser

Disse udtalelser kommer fra beboerformand i Mjølnerparken, Muhammad Aslam. Regeringen har planer om lister, der skal regulere beboernes hverdag i udsatte boligområder. Men har beboerformanden ret? Ja det kigger vi på.

Det er ikke boligområdets ansvar
Nu er det jo ikke det enkelte boligområdes ansvar at integrere befolkningen. Det skal der andre redskaber til. Og det er netop de redskaber, man gennem tre årtier ikke har taget fat om. Og det er der heller ikke i regeringens seneste ghettoudspil.

Det fremstår ikke særlig gennemtænkt. Man fokuserer på kriminalitet, på straf og på opsplitning af landets borgere efter adresser og postnummer. Det er forslaget om finansiering via lejernes fælles opsparing i Landsbyggefonden. Det er en kortsigtet og farlig løsning, der vil ramme skævt.

Regler er svær at holde styr på
Åbenbart skal dette afskrække folk fra at gå ind i de udsatte boligområder. Men det vil da bestemt heller ikke tiltrække nye beboere som etniske danskere. I stedet for at åbne de udsatte boligområder, ja så lukker man dem med disse tiltag.

Men fra borgerlig side, at med de nye tiltag kommer man parallelsamfundet til livs.

Det bliver noget at holde styr på for diverse myndigheder og ikke mindst for beboerne selv i fremtiden. Man skal tage stilling til forskellige regler, der gælder stort set i samme bydel. I Lundtoftegade vil det være tilladt at få familiesammenføring. Tæt på i et boligbyggeri på Stærevej, vil dette være udelukket.

I Bispeparken må kontanthjælpsmodtagere gerne flytte ind. I Mjølnerparken vil de miste tusindvis af kroner.

Det handler om, hvordan naboen opfører sig
Vi er inde for samme kvadratkilometer i København, hvor der gælder forskellige regelsæt. Beboernes rettigheder og boligpolitik reguleres ud fra fire lister. Og disse lister afhænger af, hvordan din nabo opfører sig. Det er et omfattende indgreb.

Ja alt sammen afhænger af beboernes oprindelse, jobsituation, straffeattest, uddannelse og indkomst. Ja og så skal der også lige bo over 1.000 mennesker i boligområdet.

I Skanderborg er der tre mand uden arbejde som er tungen på vægtskålen. Men alle disse tal er de i grunden ført ajour. Ja det er der en del eksperter, der er uenige om.

Mange af regeringens forslag rammer dem som ikke har muligheden for at fraflytte de udsatte boligområder.

”De vil ikke Danmark”
Politikkerne antager, at det er afgørende for indvandrernes beskæftigelse, hvor de bor. Beboerne er jo ikke blevet arbejdsløse af at bo i disse områder. De bor der derimod, fordi de er arbejdsløse.

I forbindelse med sit udspil påstår regeringen, at indvandrere i bestemte boligområder per definition er en del af parallelsamfund. Man regner sig frem til, at det drejer sig om 74.000 personer. I sin nytårstale kaldte statsministeren dem for mennesker ”der ikke vil Danmark”. Det er en grov og ubegrundet anklage.

Et opgør med lighed
Regeringen påstår med ghettoplanen, at beboerne i bestemte områder modarbejder det danske samfund, og at det er stort problem for Danmark. Det er så et problem, som man nu er i gang med at løse effektivt. Derfor har man nedgjort den store indsats som kommuner, boligselskaber og andre som for eksempel Nørrebro Handelsforening har gjort gennem årene.

Man er gået ind i det kommunale selvstyre og har dikteret lov og ret. Statsministeren har også sagt: 

  • Selve danskheden er truet, og derfor er det nødvendigt at gøre op med tanken om, at alle i Danmark skal behandles lige.

Nu skal man lige huske på, at der også i Mjølnerparken er mange, der har en uddannelse, arbejde og er selvstændige erhvervsdrivende.

Imod det kommunale selvstyre
I 20 af de cirka 57 boligselskaber, man har under ”skærpet opsyn” er der etnisk dansk flertal af beboerne.

Kommunerne har fået en meget klar retning fra regeringen som de skal følge. Mange vil mene, at regeringen har brudt ”de demokratiske spilleregler”. Regeringen vil nu detailstyre kommunerne. Måske får vi igen særregler, som de folkevalgte skal følge. Regeringen er gået uden om de sædvanlige styringsregler.

Men hvad så med det økonomiske? Hvis en kommune i forbindelse med de nye ”ghettolove” har et overforbrug?

Den enkelte borgers frihedsrettigheder
Men der også andre steder, hvor lovgivningen er problematisk. Det gælder ideer om masseovervågning. I sidste afsnit af vores artikel kigger vi på straffezonerne. Her er Advokatrådet og tænketanken Justitia stærkt kritiske.

Justitsministeren ville gerne have haft forbud mod at bære burka, men fordi grundloven står i vejen skal vi trækkes med et generelt maskeringsforbud. Landets justitsminister beklager det grundlovsmæssige værn om den enkelte borgers frihedsrettigheder.

Straffezoner
Er det i grunden nødvendig med disse straffezoner. I straffeloven er der rigelig med muligheder for skærpelser af straffe.

Straffelovens § 81 indeholder i dag 13 oplistede grunde, der ved straffens fastsættelse skal indgå som skærpende elementer. Her har det betydning om gerningsmanden er tidligere straffet for denne forseelse. Har gerningsmanden medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år eller er gerningen udført af flere i forening.

Fælles for alle 13 oplistede grunde er, at de har deres udspring i den konkrete kriminelle gerning. Derimod vil gerningens geografiske placering næppe kunne siges at have betydning for gerningens grad af alvorlighed og hvorvidt dommeren skal benytte sig af grovfilen.

Mon de kriminelle handlinger flytter sig?
Endvidere findes der i straffelovens § 81a mulighed for at forhøje straffen for visse forbrydelser til det dobbelte, såfremt disse er led i et bandeoprør.

Nu ligger der ikke så mange butikker i Mjølnerparken, så man kan sige, at det ville kunne betale sig at røve en butik på Nørrebrogade frem for Mjølnerparken. Men man kan dog vælge Brønshøj frem for Tingbjerg. Mon ikke forslaget fra regeringen spreder de kriminelle handlinger?

Der er ikke lighed for loven
Berlingske Tidende fortog en rundspørge blandt advokater med strafferet som arbejdsområde. 58 ud af 66 svarede, at de er helt eller overvejende enige i: 

  • At indførelse af øget straf i eksempelvis ghettoområder vil bryde med retsprincippet om lighed for loven.

Det er et grundlæggende princip i Danmark, at alle er lige for loven. Hvis straffen er betinget af et geografisk sted, bryder man med dette princip.

I straffelovens § 80 tales der om ensartethed i retsanvendelsen. Men princippet strækker sig århundreder af år tilbage. Således lyder det i Jyske Lov fra 1241: 

  • Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet

Man kan ikke sammenligne zonerne
Politikere har sammenlignet disse straffezoner med visitationszoner. Det er her, hvor politiet har ret til at visitere folk uden begrundet mistanke om et strafbart forhold.

Men kan man sammenligne dette? Det ene handler om at give politiet flere værktøjer til at visitere. Det andet handler om straf. Lovforslaget om strafzoner forventes fremsat i oktober 2018. Det kommer til at gælde for følgende kriminalitet: 

  • Trusler 
  • Hærværk 
  • Ildspåsættelse 
  • Vold 
  • Tyveri 
  • Indbrud 
  • Brugstyveri 
  • Afpresning 
  • Røveri 
  • Ulovlig våbenbesiddelse
  • Køb og salg af euforiserende stoffer

Renoveringer kan gå i stå
Beboernes opsparede midler trækkes ud af Landsbyggefonden. Det er beboerne i Mjølnerparken og i de andre udsatte boligområder i den grad forarget over. Nødvendige renoveringer i helt almindelige boligafdelinger som nødvendigvis ikke er udsatte boligområder vil blive sat i stå.

Når Landsbyggefonden ikke kan støtte, må beboerne mange steder forsøge at finansiere renoveringer selv. Allerede i 2018 skal der angiveligt indbetales over 840 millioner kroner svarende til næsten 1.500 kr. pr. bolig. I alt skal Landsbyggefonden af med mindst 13 milliarder kroner.

Regeringen afviser kritikken
Regeringen mener, at økonomien i Landsbyggefonden sagtens kan bære, at man både tager finansieringen til parallelsamfundspakken fra Landsbyggefondens midler og samtidig kan renovere de almene boliger i resten af Danmark, uden at det betyder huslejestigninger. 

  • Dette er ikke første gang vi beretter om ”Ghettoloven”. Og det er nok heller ikke sidste gang. Vi har i vores elektroniske database en masse on Mjølnerparken, integration, Islam, arbejdsløshed m.m. Brug søgefunktionen. Se også vores Facebook, der daglig bliver opdateret flere gange.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16