Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Politiet – ledelseskultur og nye tiltag

Borgers tillid til politiet falder. Fremover har man bebudet, at man vil være mere synlig. Så må vi håbe, at de dukker op til butikstyveri og indbrud. Den er gal hos Rigspolitiet. Flere dyre undersøgelser er foretaget og rapporter har afsløret flere brud på love og vedtægter. Først da kammeradvokat på baggrund af BT’ s afsløringer rullede et hoved. Der har været overbetalte konsulenter, og udført arbejde kan ikke dokumenteres. Det er galt med ledelsesstrukturen. Militærets hjælp er blevet permanent. Justitsminister: Vi skal vænne os til militær i gaderne. Politiet pacificerer fjenden. Militæret nedkæmper fjenden. Nyt IT-center skal bekæmpe IT – kriminalitet. Men måske ville det være en god ide med undervisning af vores IT – adfærd på nettet.

Borgenes tillid falder
Borgernes tillid til politiet falder for tredje år i træk. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 11.000 mennesker. Den måler både tryghed og tillid. 79,2 pct. siger, at de har tillid til politiet. I 2013 var dette tal oppe på 84,3 pct.

Rigspolitiet mener, at noget skal gøres. Derfor vil man fremover prioritere det nære, den synlige og tryghedsskabende indsats.

Ekstraordinære dagsordener som bandekonflikt, grænsekontrol og fortsat terrortrussel har stjålet fokus fra det nære politiarbejde. Også på Nørrebro gav mange udtryk for utryghed.

Fremover vil politiet være mere synlig
Fremover vil politiet være mere synlig i lokalområdet, ja det har rigspolitichefen givet udtryk for. Men Politireformen har også medført konsekvenser. Siden 2007 er antallet af politikredse faldet fra 54 til 12. Mindre synlighed og længere responstid i forbindelse med denne reform har da også sat sine spor.

Dukker de nu op til butikstyveri?
Vi må så håbe, at butikstyveri bliver opprioriteret, så personalet ikke skal stå selv med butikstyven og kræve oplysninger af ham eller hende. Mange af disse tyve er organiserede og ved godt, hvordan de skal sno sig.

Ringer butikspersonalet efter politiet får de ofte at vide, at der ikke er flere biler ledige i øjeblikket, og at de selv skal tage affære. De finder et skema på nettet og så videre. De har ingen muligheder for at tjekke om det tyven siger, er rigtigt.

Og hvad med den kone, der fået et skræk for livet fordi, der har været indbrud. Hoveddøren er brækket op. Hun tør kun gå ind med naboens hjælp. Flere ting er ødelagt og smykkerne er stjålet. Politiet dukker aldrig op. Dette skaber i hvert fald ikke tillid til politiet. Jo det er en historie fra det virkelige liv.

Mange betjente til sportsbegivenheder
Sportsbegivenheder som for eksempel fodboldkampe mellem FCK og Brøndby har da virkelig også krævet mandskab. På tæt hold talte ”Den Gamle Redaktør” her således 17 bemandede blå og sorte politibusser plus mange gående betjente.

Mange penge til rapporter og undersøgelser
Der bliver brugt en masse penge på undersøgelser og rapporter for så bare at fastslå, at ingen er skyldige. Sådan var det også med den såkaldte Tibet-sag.

Ja og sådan var det også med Bettina Jensen, en tidligere afdelingschef i Rigspolitiet. Nu er hun så godt nok blevet anmeldt. Men hvordan kunne det egentlig komme så vidt? Hun er bl.a. blevet anmeldt for at have givet hendes venner arbejde for 43 millioner kroner. Egentlig kan hverken hun eller Rigspolitiets ledelse redegøre for, hvad de har lavet.

Kammeradvokaten greb ind
Ja og egentlig er det kun fordi BT gravede i sagen, at den tidligere chef er blevet anmeldt. Rigspolitiet mente ikke selv, at der var noget at komme efter. Først da kammeradvokaten kom med en kritisk rapport, blev Rigspolitiet nødt til at fyre hende.

Nu har PWC også lavet en rapport. Den fastslår, at Rigspolitiet nærmest har været et ”tag selv bord”. I perioden 2013 – 2016 har Rigspolitiet kun i 45 pct. af tilfældene købt korrekt ind efter de gældende regler.

Alvorlige brud på regler
Det er kammeradvokaten, der besluttede, at der skulle foretages en ekstra gennemgang af forholdene, da problemerne var langt større, end først antaget.

Der er sket en række brud på politiets interne regler. Udbudsregler er blevet misbrugt med assistance fra Rigspolitiets interne regler. Og så er der blevet faktureret mere end den tilbudte timepris. Der er flere eksempler på, at der er sket forudbetaling af konsulentydelser til levering i efterfølgende periode med henblik på at tilpasse omkostningerne til budgettet. Det er i strid med budgetvejledningen.

Overbetalte konsulenter
Konsulenter blev betalt uden at der forelå kontrakter. Millionhonorarer blev udbetalt på trods af, at der ikke var underskrevne kontrakter. Politiet kan have betalt for ydelser, de ikke har modtaget, ja sådan står det i en af rapporterne. Man har ligeledes overbetalt en række konsulenter.

Allerede i marts 2017 blev Bettina Jensen fyret. Men det har vist sig, at ulovlighederne er betydelig større end først antaget. Hun fik fratrædelsesgodtgørelse ved fyringen. Om hun skal tilbagebetale denne er endnu ikke klarlagt.

Det er galt med ledelsesstrukturen
I en række tilfælde kan der ikke fremskaffes dokumentation for udførelse af konsulentopgaver. PWC anfører, at der er ”betydelige mangler og svagheder i forretningsgangene og interne kontroller i forbindelse med udbuds- og indkøbsområdet”.

Man må da håbe, at Rigspolitiet har kigget på deres ledelsesstruktur for her er åbenbart mangler. Man skulle jo også tro, at politiet gik foran, når det drejede sig om overholdelse af love og regler. Men politikerne er åbenbart tilfredse med, at kun et hoved er røget. Ville noget lignende forekomme inden for det private erhvervsliv ville der ske en tilbundsgående undersøgelse og ransagelse. Ja det ville faktisk slet ikke forekomme en lignende situation.

Hvad må militæret?
Trods faldene kriminalitet vil justitsministeren fremover give soldater lov til at både anholde og ransage. Med andre ord, forsvaret skal fremover have flere politibeføjelser. Og her gik man og troede, at det kun var i krisetilstand, undtagelsestilstand og krigstid, at forsvaret skulle være politiet behjælpelig.

Det militær, der har været på vagt foran synagogen har været lidt i vildrede med hensyn til deres beføjelser. Må de for eksempel lægge en person i håndjern? Må soldater bruge peberspray? Og hvad nu hvis borgere klager over militærets adfærd?

Militærets hjælp bliver permanent
Her troede man så, at militærets hjælp kun var forbigående, men nej. Det er åbenbart permanent. Der er ingen slutdato.

I det ny forsvarsforlig 2018-2023 kalkuleres der med opstilling af en let infanteribataljon på 500 mand: 

  • Hvoraf dele kan indsættes med meget kort varsel til støtte for politiet og til løsning af bl.a. beskyttelses- og bevogtningsopgaver.

Desuden skal forsvaret nu have en helikopter: 

  • På højt beredskab dedikeret til Politiets Aktionsstyrke.

Der skal opstilles flere specialoperationsstyrker (Jægerkorps og Frømandskorps) samt et vagthold hos Livgarden: 

  • Der med meget kort varsel kan træde til som støtte form politiet, hvis det måtte blive nødvendigt.

Justitsminister: Vi skal vænne os til militær i gaderne
Tidligere har justitsministeren givet udtryk for, at vi skal vænne os til militær i gaderne. Og med det nye lovforslag skabes der retsgrundlag for dette ”militær i gaderne”. Dette skal i fremtiden medvirke til tryghed, sikkerhed, fred og orden i Danmark. ’

Med andre ord grænserne mellem militær og politi udviskes og dermed også grænserne mellem på den ene side politiets pacificering af urostiftere og fredsforstyrrere og på den anden side soldaternes: 

  • Nedkæmpelse af fjenden

Dette kan i sig selv godt virke bekymrende.

Nyt IT-center til bekæmpelse af net-kriminalitet
Et nyt tiltag er, at der skal oprettes et center mod økonomisk kriminalitet på nettet. Det skal også handle om falske hjemmesider og køb på nettet, hvor varerne aldrig når frem. På længere sigt skal centrets beføjelser udvides.

Borgene skal have adgang til en portal, hvor de kan anmelde svindlen. Politiet vil så selv samle sagerne.

Politiet er kende, at få at bekæmpe dette, må de ændre taktik. Men i 2916 fik de hele 104.584 anmeldelser, så det er vel begrænset, hvor meget de kan nå. Det er selvfølgelig positivt at politiet nu opprioriterer dette.

Man bør også kigge på vores adfærd
Men måske skal der også gøres noget for at ændre vores adfærd på nettet. Man skal starte allerede i skolen. De kinesere og russere vi er oppe imod kan politiet næppe skræmme bort. Og så kunne man måske også stille nogle større krav til betalingstransaktioner på nettet. Så får forbrugerne større sikkerhed for, at deres varer når frem. 

  • Vi har i tidens løb skrevet meget om politiet. Brug søgefunktionen og gå ind på vores elektroniske database. Daglig opdaterer vi også vores facebook flere gange.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16