Vi mangler en overordnet struktur. Man søger, at skjule fiaskoer inden for den offentlige transport. Pendlerne rejser længere. Trafikken ind mod byerne er steget med 40 pct. Vi mangler en overordnet plan for vejtransporten. Afgiften på biler til debat igen. I No0rde sættes afgiften op på diesel – og benzinbiler. Stigende interesser fro el – biler i Tyskland. Nu kan du anmelde din nabo m.h.t. ulovlig parkering. Indenrigsminister: P – biletter har været en penge - maskiner. FDM er begejstret for nye p – regler. Kommer Formel 1 til København, ja eller nej?
Vi mangler en overordnet struktur
Danmarks infrastruktur er en af nøglerne til landets relative succes. Jernbanedriften er bestemt svær at styre. Her er alt for mange kokke, og det ser ikke ud til disse har det rette viden. Dette medfører udeblivelser, forsinkelser og dårlig kundebetjening. Men det kan du læse meget mere i vores ”spor-artikler”. Ja og alt dette koster masser af penge.
Og så er det problemerne med Femern – forbindelsen. Det ser ud til, at tyskerne slet ikke er så vilde med den. Skulle man nedlægge den, og anvende på Kattegat – forbindelsen?
Ministeriet vil meget gerne have rejsetiden fra øst til vest nedsat. Daværende trafikminister H.C. Schmidt syntes, at en Kattegat – bro var en god ide, men der var ingen penge til det.
Hvis vi nu får Femern – forbindelsen og svenskerne indsætter deres super – bilfærger fra Skåne til Sverige, hvad så? De eneste, der får glæde af Femern – forbindelsen er jo nok kun de entreprenører, der skal bygge den. Ja mange har spekuleret på, at udgifterne på dette havde bedre anvendelse i en Kattegat – forbindelse.
Vi mangler en grundlæggende og overordnet planlægning, som får tog, busser, biler, fly, skibe, cykler og fodgængere til at spille godt sammen. Og så skal dette system fungere sammen med det øvrige Europa. Ja så er det lige det med CO2- nedbringelse i Danmark og ikke mindst i København. Og selv om cyklismen aftager, så er der afsat masser af milliarder til cyklisterne. Men er det ikke en god ide?
Man søger at skjule fiaskoer
Vi fik ikke en Metro - station i udenrigs- og indenrigslufthaven. Det var hvis noget med, at togene ikke kunne dreje så meget, som de skulle på dette sted.
Hver gang, der er fiaskoer inden for transportområdet, forsøger man at skjule det. Se bare Metroen og alle dens ekstraomkostninger. Man har knap 60 millioner rejsende hvert år, hvor folk står som sild i en tønde. Men hvis nu vakse journalister havde været vakse, havde de fundet ud af, at ministeriets prognoser allerede nu var oppe på 88 millioner passagerer årligt. Det er kun to tredjedel af det forventede. Alligevel betegner man det som en succes.
Pendlerne rejser længere
Ofte er det personsammenfald i skandaleramte projekter. Og det kniber med at få ordentlig svar på transportprojekter. Man sparer personalet helt i bund og ansætter forkerte medarbejdere. Og ved store opgaver fanger bordet.
Det er bestemt ikke let at være transportminister. Men det er bidende nødvendigt, at få styr på en langtidsplanlægning i Danmarks infrastruktur.
Vi har tidligere nævnt, at fra 2008 til 2015 steg rejselængden for pendlere fra 19,1 til 20,9 kilometer. Kloge mennesker har regnet sig frem til, at hvis rejsetiden for danskere kan gøres bare fem minutter kortere mellem hjem og job og retur igen, så svarer den sparede rejsetid til 13.000 fuldtidsjob om året.
Trafikken ind mod de større byer, er vokset med 40 pct.
Vejedirektoratets undersøgelser viste for nyligt, at trafikken på motorvejene er steget med 40 pct. ind og ud af de større byer. Der mangler i den grad en overordnet plan og overordnet koordinering.
Ja man har hvis nok i 2009 lavet et bredt trafikforlig, men aftalerne for trafikken bliver kun lavet i mindre portioner. En af de store hindringer er, at man har trykket på bremsen for offentlige investeringer, men efter 2020 er politikerne igen klar til større investeringer.
Der er i den grad behov for sammenhængende og langsigtede beslutninger.
Der er behov for flere og større motorveje og indfaldsveje til de store byer. Der er også behov for flere, hurtigere og mere pålidelige tog på et mere moderne jernbanenet.
Vi mangler også en overordnet plan om vejtransporten
I øjeblikket er hverdagen som pendler til København, bilkøer eller overfyldte og forsinkede tog. Vejtransporten mangler nu engang en plan, der rækker ud over det næste hovsa – forlig om en stump motorvej hist og her.
I den forbindelse skal man også huske på, at bilejerne er ved at omstille sig til andre energiformer. Og det gøres en del lettere i andre lande end i Danmark.
Og i alt dette kan det godt opstå nogle problemer. For i Københavner et rødt flertal ved at lukke helt af for biler. Ja som ivrig cyklist, kan man da glæde sig. Men løser Københavns planer for en voksende bilkø og endnu mere trængsel?
Vi har ikke evnet at udbygge infrastrukturen
Vi har ikke evnet at udbygge infrastrukturen i takt med at danskerne pendler mere i forbindelse med arbejde, fordi arbejdspladserne bliver samlet i nogle vækstslynger som hovedstadsområdet, hvor folk fra hele Sjælland pendler ind for at lægge deres arbejdskraft.
Hvem mon kom først?
Berlingske Tidende lavede et sjovt forsøg. Fra en stille villavej 500 meter fra Vangede Station skulle man finde ind til Berlingskes adresse i Pilestræde i København. Der var tre muligheder, S – Tog, bil og cykel. Hvem tror du kom først?
- Cyklisten 28 minutter og 50 sekunder
- Bilisten 33 minutter og 31 sekunder
- togs pendleren 40 minutter og 38 sekunder
Afgifter på biler, til debat igen
Og så har man igen diskuteret sænkning af afgift på biler. Det koster kun 100 millioner kroner, hvis man skrotter den høje afgift på 150 pct. på biler. Det viser tal fra Finansministeriet skriver Børsen. Danske bilkøbere betaler 85 pct. i afgift af de første 185.000 kr. af bilens værdi og 150 pct. af resten.
Men hvis man lader de 85 pct. gælde hele vejen op, ja så koster det statskassen et tab på cirka 100 mio. kr. Registreringsafgiften indbringer årligt statskassen cirka 20 mis. Kr. Ændringen i registreringsafgiften har medført prisfald på en række mellemklassebiler og større biler. Derimod er nyprisen steget på de såkaldte mikrobiler.
I Norge sættes prisen op på diesel- og benzin – biler
I Norge kan det blive endnu dyrere at købe benzin – og dieselbiler. Regeringspartiet Høyre overvejer, at sætte yderligere afgifter på benzin og dieselbiler. Et faldende sag på netop disse biler betyder nemlig faldende indtægt for den norske statskasse.
Man har ni milliarder kroner mindre i indtægter. Elbiler og hybridbiler er blevet meget populære i Norge. I 2017 blev der kun solgt 40.000 dieselbiler. I 2011 solgte man 100.000.
Stigende interesser for el – biler i Tyskland
I Tyskland gør ny lovgivning det mere besværligt med dieselbiler. Nu er det lige så populært at købe en elbil. For to år siden sagde 23 pct. at de ville købe en dieselbil. I 2017 var andelen faldet til 14 pct. og i år når man helt ned på 6 pct.
49 pct. af bilisterne siger, at de kan forestille sig at købe en elbil.
Hvorfor er der så ringe interesse herhjemme?
Danmark når næppe sit EU – mål om at have ti procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020. En af årsagerne er, at elbil – salget nærmest er stendødt. Socialdemokrater satser på, at der i 2030 er 500.000 el – biler på vejene. Ja De Radikale er helt op på en million el – biler. I regneforslaget har Socialdemokraterne indberegnet hybridbiler.
I 2017 var det for danske kunder de bedste muligheder for at købe en el – bil i Golf – segmentet. Men hvorfor køber danskerne den så ikke?
Elbilernes rækkevidder spiller en rolle om frihed og uafhængighed. Ladestations- selskabet Clever har ellers regnet ud, at en el – bil kan dække 97 pct. af danskernes kørebehov. Men frygten for et tomt batteri hersker stadig hos danskerne.
I Norge er el-bilerne en stor succes. Her må de også køre i busbanerne ind til Oslo, og de skal heller ikke betale bom-afgift.
Socialdemokraterne: Slut med dieselbiler i 2030
Det skal være helt slut med dieselbiler i 2030, siger man fra Socialdemokraterne. I København dirigerer man lastbiler, der kører på diesel i forskellige miljøzoner. Og Frank jensen mener, at disse miljøzoner også skal fælde for dieseldrevne person – og varebiler. I både Norge og Holland vil man stoppe for salget af nye diesel – og benzinbiler allerede i 2025.
Mette Frederiksen mener dog, at man i debatten ikke skal glemme den enlige mor, der bor på Amager og arbejder på Bispebjerg, som også skal nå at aflevere hendes børn.
Bilfri bydele i København?
Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedager Olsen mener, at Socialdemokraternes initiativ er et skridt på vejen men langtfra nok. Hun mener, at vi skal vise andre europæiske storbyer, at vi er ambitiøse. Hun ser gerne, at København skal være dieselfri i 2015. Og så synes hun, at man skal begynde at overveje bilfri bydele.
Nu kan du selv angive din nabo med p – straf
Er du træt af uvedkommende parkering på din parkeringsplads. Udskriv selv parkeringsafgifter og få 50 pct. af det inddrevne beløb. Nu giver Parkeringskompagniet mulighed for, at man selv kan fungere som parkeringsvagt og score halvdelen i sin egen lomme. Det virker lidt absurd.
Indenrigsministeren: P – biletter har været en pengemaskine
P – biletter må ikke være en pengemaskine eller skjulte skatter for kommunen. Sådan siger Økonomi – og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll – Bille:
- Vi skal ikke straffe travle familier, der er afhængig af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen, og erhvervsdrivende, der har behov for at transportere deres varer ud til deres kunder. Nur bilisterne betaler for at stille bilen, skal pengene gå til trafikale investeringer, ikke til at fylde kommunekassen op eller bruge pengene på andre områder.
Ja vi har tidligere berettet om, at dette har vagt stor vrede i Københavns Kommune. Simon Emil Ammitzbøll – Bille siger endvidere:
- Nogle steder virker det i dag, som om der er flere p-vagter end parkeringspladser. Men nu gør vi det mindre lukrativt for kommunerne at opkræve afgifter. Samtidig gør vi op med en forældet favorisering af de kommuner, der var først med betalingsparkering. Vi gør ordningen enklere, så vi kan fjerne overflødigt bureaukrati. Især i de store byer er det udsigt til, at bilisterne dermed kan spare penge.
FDM er begejstret
FDM afdækkede allerede sidste år, hvor meget kommunerne årligt får ind i parkeringsindtægter. I 2016 beløb det sig til mere end 800 millioner kroner. Heraf kom 548 millioner kroner fra betalingsparkering.
FDM siger, at de bakker op om ethvert tiltag, der sikrer, at kommunernes parkeringskontrol og betalingsparkering sker ud fra trafikalle hensyn og ikke af hensyn til indtægterne i kommunekassen. En stramning af modregningsordningen som aftalt mellem regeringen o Dansk Folkepart er et skridt i den rigtige retning, siger juridisk konsulent i FDM og tilføjer:
- Bilister betaler årligt op mod en milliard kroner i parkeringsbilletter, beboerlicenser og parkeringsafgifter. Det er kun rimligt, at disse penge bruges på at forbedre parkeringsvilkårene og ikke på at fylde en slunken kommunekasse.
Kommer Formel 1 – ja eller nej?
Og så er der endnu ikke afgjort om Formel 1 kommer til København. Man skal have endelig tilladelse til at køre. Og så skal man have regeringen til at give et klækkelig tilskud. Og så skal PET også give sin endelig godkendelse.
Der skal forhandles millionaftaler med private investorer. Hvis dette ikke lykkedes, ja så er det ikke nok penge til at finansiere løbet i København.
I al hemmelighed, har tre af Formel 1’ s tre førende teknikkere været på visit i København. De har gået banen efter i sømmene. Arrangørerne er spændte på den rapport, der bliver afgivet.
Der skal afgøre hvor stort et område pit – området skal udgøre. Og hvor det eventuelt kan etableres. Her skal der være plads til biler, garageanlæg, kørere, mekanikere, ingeniører, journalister og TV - folk. Og her skal holdenes mobile hovedkvarter indrettes.
- Du kan læse alle de andre udgaver af denne serie på vores elektroniske arkiv. Her kan du også læse om den kollektive trafik og om infrastruktur og en masse andet om de trafikalle forhold i København. Brug søgefunktionen. Husk at også, at vi opdatere vores Facebook flere gange dagligt.
|
