Loop City er optimister. DR 2 – programmet påstod, at det ikke var en sund økonomi. Der er manglende sidegevinster, selv om det modsatte er hævdet. Virksomheder foretrækker skinner, påstås der. Man brugte fejlagtigt London og Bergen i P.R. for letbanen. Men det, der blev sagt svarer ikke til fakta. Og det var ikke Rambøll, der havde sagt det. Der kan være andre årsager til investeringer. Der er meget store forventninger og optimisme hos de 10 kommuner. Men er det nu også en gevinst for klimaet? Der er forvirring omkring redegørelser. I 2034 overstiger passagerindtægterne, driftsudgifterne. Kloakrør m.m. fordyrer lige projektet med en million. Kollektiv transport er velfærd. Her forventes flere passagerer end på Kystbanen.
Ikke en sund økonomi
Debatten går. Vi hører den ene og den anden mening. Snart er det en god investering, og snart er den dårlig!
Gladsaxes borgmester Trine Grænse (S) er formand for de 11 letbanekommuners sammenslutning. Den bliver også kaldet Loop City. En rapport fra Copenhagen Economics viser, at projektet er en god investering.
Men DR2 – programmet Detektor har fået aktindsigt. Og det som de har fundet ud, tyder ikke på en sund økonomi. Og også konsulenter har ændret i centrale punkter i rapporten, og det sker efter at Loop Citys embedsmænd har fået rapporten.
Et underskud på 6,8 milliarder
Det kan jo få alvorlige følger, hvis man vildleder Folketinget, et byråd eller kommunalbestyrelse. Loop City bestilte sidste år en vurdering af forudsætningerne for den seneste samfundsøkonomiske beregning af Hovedstadens Letbane. Man brugte tal fra 2013, der viste et samfundsøkonomisk underskud på 8, 3 milliarder kroner.
I et udkast til en rapport lavet i december 2017 stod der, at det samlede underskud udgjorde 6,8 milliarder kroner. Men i næste udkast til rapporten lavet ni dage senere var underskuddet helt forsvundet.
Mange sidegevinster?
Konsulenthuset skrev dog fortsat i udkastet, de ændrede forudsætninger hverken trak i den ene eller anden retning. Den endelige rapport var færdig den 15. januar 2018. Professor i samfunds- og transportøkonomi Mogens Fosgerau mener dog ikke, at den endelig rapport fra Copenhagen Economics kan bruges til noget. Han mener, at det er et røgslør. Han mener, at Loop City har tegnet et misvisende og vildledende billede af økonomien bag Hovedstadens Letbane.
Copenhagen Economic forklarede, at de ikke kunne få alle modeldata. Og gennemgangen af 2013 viste nogle ændrede forudsætninger.
Man vidste på forhånd, at når man skal udregne den samfundsøkonomiske gevinst, når man laver kollektiv trafik, herunder letbaner, S-tog, metroer så giver det underskud. Man har også kigget på fordele og ulemper ved busforbindelse. Men man mente, letbanen på grund af de mange sidegevinster. Derfor mener kommunerne, at de tog den rigtige løsning.
Copenhagen Economics (CE) har også regnet på sideeffekter, herunder mulige gevinster for fremkommeligheden. I rapporten konkluderer CE, at ændrede forhold kan trække i retning af en mere positiv samfundsøkonomi. Men på baggrund af denne rapport kan man heller ikke konkludere, at letbanen er en samfundsøkonomisk god investering.
Virksomheder foretrækker skinner
Et firma har dokumenteret, hvordan der allerede er planlagt ejendomsinvesteringer for 32 milliarder kroner langs Ring 3 i forventning til, at letbanen bliver bygget. Efter 2013 – udregningerne havde tallene ændret sig i letbanens favør. DI har også oplyst kommunerne, at en god infrastruktur var en af de vigtigste parametre for, at virksomheder vil bosætte sig. Og virksomheder foretrækker skinner.
Hvad var det lige med London og Bergen?
Letbanerne i London og Bergen har givet investeringerne mellem 8 og 20 gange igen. Optimismen fejlede ikke noget her vest på. Man fortæller, at virksomhederne er begyndt at banke på døren.
Cowi og Movia er enige om, at letbanen er den rigtige løsning på Ring 3. Busser har ikke samme kapacitet, og derfor vil det kræve så mange busser, at det vil være til stor gene for de mange tusinde trafikanter, som dagligt krydser Ring 3 via de store indfaldsveje. Og i 2025 kan man så komme på den første tur med Letbanen.
Men er det hele nu så godt en investering, og kan det give investeringen op til 20 gange igen? I Loop Citys fakta - ark står der, at Hovedstadens Letbane vil score en gevinst på mellem 40 og 80 milliarder i løbet af de kommende år. Men i en artikel I Berlingske Business så ”Den Gamle Redaktør” her en sum på mellem 50 til 120 milliarder kroner.
Rambøll har ikke sagt det på den måde
Det er Rambøll, der skulle have fortalt, at letbanen i London har tjent sig selv ind otte gange. Men den oplysning har Rambøll aldrig fortalt Loop City. Det som Rambøll har fortalt er, at der er blevet investeret fire gange så mange private midler som offentlige midler. Og tallene siger intet om, hvorvidt de penge, som byen har brugt til at bygge letbanen, er blevet tjent ind.
Tallene viser, at der er relativt begrænset med offentlige investeringer, men at letbanen kan tiltrække betragtelige private investeringer. Tallene siger heller ikke noget om, at de offentlige investeringer er blevet dækket. Man må sige, at Loop City bruger de omtalte tal forkert to gange. Og det kan jo undre, når man har økonomer med i projektet.
Der kan være andre årsager til investeringer.
I Bergen har private investeret 20 gange så meget, som det har kostet det offentlige at anlægge banen. Men Bergens letbane har ikke tjent sig hjem 20 gange. Det er vildledende, af Loop City, at skrive det på den måde, som de har gjort flere gange.
Nu kan de private investeringer i London og Bergen være kommet af andre årsager end lige letbanen. Men i Lop City kan de ikke se, at de har gjort noget galt. Men alligevel vil man ændre formuleringen så det fremgår, at det er tale om private investeringer og ikke penge, der lander i de offentlige kasser.
Store forventninger
Hvorfor vil politikerne have en letbane på Ring 3, spøger CEPOS. Hovedstadens Letbane har fremhævet, at letbanen generer 36.500 arbejdspladser. Tallene er basseret på en analyse fra konsulenthuset Incentive, som viser, at der siden 2011 er etableret 36.500 arbejdspladser langs Ring 3. Det er ikke det samme, som at ”forventningerne til, hvor mange arbejdspladser letbanen vil tiltrække, er steget fra 25.000 til 36.500.
Dukker vi ned i teksten så kan vi se, at Incentive skriver, det er
- Ændrede præferencer, befolkningstilvækst og økonomisk vækst
Der har skabt væksten i arbejdspladser og altså ikke letbanen.
Er det en gevinst for klimaet?
Letbanen er også blevet fremhævet som en gevinst for klimaet. Men ifølge VVM – redegørelsen fra 2015 vil CO2-udledningen stige med 8,2 ton pr. hverdagsdøgn som følge af letbanen. Det dækker over, at letbanen udleder 23,7 ton CO2/hverdagsdøgn, mens reduktionen fra busser og biller reduceres med henholdsvis 12 og 3,5 ton CO2/hverdagsdøgn.
Vi har hørt, at ”letbanen er den helt rigtige løsning i bestræbelserne for at mindske trængslen”. Udredningen om letbanen viste dog, at trængslen stiger som følge af letbanen. Og i VVM-redegørelsen står der, at
- Faldet i hastighed på kommunevejene er primært en følge af øget trængsel på Ring 3.
Forvirring om redegørelser
Der er desuden en misforståelse, at investeringer ”giver igen” til letbanen. En investering er en omkostning og kan altså ikke bruges til at betale det store tab, som letbanen medfører.
Politikere påstår, at ”alle rapporter siger, at det her er en samfundsøkonomisk god investering” Produktivitetskommissionen mener det modsatte.
Der har været fremført, at hvis forudsætningerne til stede kunne man få forrentet sin investering på 0,2 pct. Men hvad hjælper det, når man har lånt dem til 4 pct.
Transportministeriet har analyseret sidegevinsterne. De har vurderet disse til 0,1 milliard kroner. Ja herfra er det langt op til de 8,4 milliarder som letbanen
I 2034 overstiger passagerindtægterne, driftsudgifterne
Men man skulle jo tro, at der allerede nu var underskrevet en masse aftaler. Kunne man ikke bare få at vide, hvor meget de aftaler beløb sig til. Der er et klar politisk sigte i mange af disse bemærkninger. Og indrømmet det er svært at komme til hoved og hale i det hele.
Vi ved, at omkring 2034 begynder passagerindtægterne at overstige driftsomkostningerne.
Kloakrør m.m. fordyrer projektet med en million
Ja mange eksperter mener, at letbanen er håbløs tabsgivende for samfundet. Alligevel forpligtede staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner omkring København sig for at investere 6,2 milliarder i projektet. Og det til trods for, at banen stort set vil give et økonomisk tab for samfundet på 8,4 milliarder.
Den samlede regning vil dog vokse med knap 1 mia. kr., når kloakrør, el -, gas -, og vandledninger skal flyttes.
Kollektiv transport er velfærd
Men dette bekymrer ikke borgmesteren. Trine Grænse erkende, at letbanen er et dyrt bekendtskab for samfundet. Andre faktorer er bare vigtige, mener hun:
- Velfærd koster penge. Og det her – at vi kan tilbyde kollektiv trafik til vores borgere – er for mig velfærd, som vi gerne vil tilbyde, og som vi som samfund understøtter, fordi det ikke kan løbe rundt af sig selv. Vi accepterer, at det koster penge. Kollektiv transport koster penge.
Men de er optimistiske derude ved letbanen. De regner med, at få flere passagerer ind Kystbanen.
Kilde:
|
