Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Har vi et effektivt Politi?

Politiet er for lidt til stede i ”Ghettoer”. De fortæller, at de ikke kan være til stede to steder på en gang. Sigtelser er faldet med 21 pct. Antallet af asylansøgere og ulovlig grænseoverløbere er faldet med 80 pct. 500 sager ligger ubehandlet frem. Det er i strid med retsprincipper. Der bliver trukket i to retninger. Færre og færre anmelder forbrydelser. 43 pct. mener, at dette ikke ændrer noget som helst. Og så skete der en misforståelse hos Fyns Politi eller? Københavns Politi bruger ulovlige kamaraer i deres efterforskning uden at anmelde disse. Mange skyldige går fri. ”Knægte” i butikken opfordres til at være til stede i forbindelse med organiserede østeuropæiske tyve. Man kan ikke bare rykke ud til et ”tilfældigt” butikstyveri! Og spørgsmålet er, om politiet diskriminerer.

Politiet er for lidt til stede i ”Ghettoer”
På bare to år er der sket et markant fald i politiets tilstedeværelse i ghettoer og andre udsatte områder, viser en undersøgelse. Undersøgelsen viser, at 58 pct. af boligorganisationerne i ghettoer og udsatte boligområder mener, at politiet er for lidt til stede – en markant stigning fra 23 pct. i en lignende rundspørge i 2015. Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse for fagbladet Boligen.

I 2015 svarede 70 pct. af boligforeningerne, at politiet er ”passende” tilstede i området. Det tal er i den ny undersøgelse faldet til 42,1 pct. Boligforeninger har givet udtryk for, at det var hyggeligt at have besøg af cyklende betjente. Men disse kommer slet ikke mere.

På et spørgsmål om, hvor hurtigt politiet reagerer, når det bliver ringet efter dem, svarede 80 pct. af de adspurgte boligforeningerne i 2015, at ”hjælpen kommer hurtigt” I den sidste måling svarede kun 42 pct. at politiet kom hurtig.

Politiet: Vi kan ikke være to steder på en gang
Forklaringen fra politiet er den, som vi kender: 

  • Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været et stort ressourcetræk i løbet af de seneste år, hvor der har været en sikkerhedssituation, en grænsesituation og et konfliktbillede i bandemiljøet, som har gjort, at vi har været nødt til at være meget stærkt til stede. Det giver sig selv, at vi ikke kan være to steder.

Det forlyder fra politiet, at man har igangsat tryghedsskabende initiativer og politikredsene skal låne færre betjente ud.

Fra Boligforeningerne mener man, at det bidrager til utryghed, når politiet ikke er så meget til stede og at de er længere om at reagere.

Sigtelser faldet med 21 pct.
Antallet af sigtelser for grov kriminalitet er faldet med 21 pct. på tre år. Men antallet af anmeldelser er fordoblet. Jo, det er grov kriminalitet, der har lidt under de seneste års prioriteringer.

Dette fastslår en ny undersøgelse udarbejdet af Rigsrevisionen. Undersøgelsen viser også, at den tid, som det tager fra at politiet modtager en anmeldelse til de laver en sigtelse for grov kriminalitet er steget med 36 pct. i samme periode.

Antallet af asylansøger og ulovlig indrejste faldet med 80 pct.
Nye tal fra Rigsrevisionen viser også, at politiet har øget grænseindsatsen, selvom antallet af asylansøgere og ulovligt indrejste i EU er faldet med mere end 80 pct. i perioden 2015 til 2017.

Det har været politiets målsætning, at omprioriteringen skulle ske med så få konsekvenser for borgerne som muligt, men Rigspolitiet har løbende orienteret forligskrisen og Folketinget om, at omprioriteringen ikke kan foretages uden konsekvenser for politiets opgavevaretagelse. 

  • Når vi har 1.200 mand mere på grænsekontrol, bevogtningsopgaver og et forhøjet beredskab på terroropgaver, er der nødt til at være benhårde prioriteringer. De kan måles og mærkes.

Ja sådan udtaler Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforeningen til TV2.

500 sager ligger ubehandlet hen
Allerede i april 2015 kunne TV 2 afsløre at antallet af varetægtsfængslinger var faldet markant siden terrorangrebet i København den 14. februar 2015. Nu tre år senere er disse prioriteringer forsat påvirket af det øgede terrorberedskab.

Egentlig siger juraen, at der ikke skal gå mere end 37 dage, fra en anmeldelse om vold tikker ind, til der falder dom. Virkeligheden i Københavns Politikreds er imidlertid en helt anden. 500 sager ligger lige nu ubehandlede hen, skriver Radio24syv.

I strid med retsprincip
Det er utrolig bekymrende og i strid med retsstatsprincippet med den lange behandlingstid. Man bør have en berettiget forventning om, at ens sag behandles inden for en rimelig tid. Folk vil gerne have lagt sagen bag sig og komme videre i deres liv.

Lang behandlingstid risikerer ikke kun at være belastning for offeret, mens vedkommende venter. Retsprocessen kan også blive påvirket negativt. Tekniske beviser kan miste deres værdi og vidneforklaringer bliver svagere.

Antallet af ubehandlede voldssager er kæmpestort.

Der bliver trukket i to retninger
Man ser helst, at en kriminalassistent max har 14 timers overarbejde om måneden. Er der mere, er det bedst, at man bliver hjemme. I februar 2018 var antallet af overarbejdstimer på 401.660 timer, hvilket svarer til, at 247 politiassistenter holder fri et år.

Siden 2015 har afspadseringstimerne ikke ligget under 200.000 timer. Sidste år blev det besluttet, at betjentene skulle have deres overarbejdstimer udbetalt.

Hvis nu alle de politibetjente, der måtte gå af grundet alder, gjorde det på en af gang ville hele politietaten falde sammen, for så ville 1.000 gå på en gang.

På den ene side presser politikommisæren de ansatte med, at de skal afspadsere, fordi de har for mange timer på kontoen. På den anden side er det anklagemyndigheden, der vil have afsluttet sagen.

Færre og færre danskere anmelder forbrydelser
Efterhånden er mener færre og færre danskere, at det ikke gør nogen forskel, om man anmelder en forbrydelse eller ej. Det er en farlig tendens.

Kigger man nærmere på statistikkerne er Danmark et af de mest sikre lande i verden at leve i. Således bliver der i disse år anmeldt rekord få overtrædelser af straffeloven. Men statistikkerne er ikke helt retvisende for, hvor meget kriminalitet der reelt bliver begået herhjemme.

Ifølge en ny undersøgelse undlader 6 ud af 10 danskere nemlig at melde forbrydelser, de har været udsat for, til politiet. Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring.

43 pct. mener, at det ikke ændrer noget
43 pct. af dem, der undlader at melde en forbrydelse til politiet mener, at det ikke ændrer noget. 14 pct. er bange for at anmelde, da de mener, at det giver konsekvenser for dem.

En stor misforståelse på Fyn eller?
På Fyn mente vagthavende, at han havde fået ordre til, at der skulle mere færdselskontrol til i december måned, så man kunne øge indtægten med 4,5 millioner kroner. Alle betjente fik ordre på at udskrive flere bøder for trafikforseelser. Men nu forlyder det, at Fyns Politi ikke bruger trafikforseelser som en pengemaskine. Dette svarede til mindst to sager pr. mand pr. vagt.

Men nu berettes det om, at dette var en misforståelse.

Brug af ulovlige kameraer
Når Københavns Politi efterforsker sager bruger de optagelser fra ulovlige kamaraer. Selv om betjentene er blevet bedt om at indberette de ulovlige kamaraer, er dette ikke blevet gjort. Til Folketinget har Rigspolitiet oplyst, at ”et betydeligt antal” filmer ulovligt. Man skulle tro, at alt blev gjort inden for lovens rammer.

Mange skyldige går fri
Er vores politi effektivt? Ikke hvis du spørger kriminalbetjentene. De har hver især mange sager liggende. Og de har ikke tid til at efterforske sagerne. Det betyder, at mange skyldige går fri.

Min pizza – mand fortalte, at han anden gang ringede og fortalte, at der havde været indbrud i hans butik. Han blev mødt med følgende melding: 

  • Altså vi kan ikke blive ved med at køre til din virksomhed. Vi har også andet at se til. Du må da gøre noget for at sikre din butik. 
  • Undskyld må jeg godt anmelde tyveriet.

Samme pizza – mand fortalte mig, at han i forbindelse med en voldssag foretog en civil anholdelse. Han fik efterfølgende at vide, at han nok skulle indstille sig på, at blive indkaldt som vidne i en retssag. To gange er sagen blevet udskudt, og siden har pizza – manden ikke hørt noget. Han mener nu at det er 6 – 7 år siden.

Bliv i butikken
For nogle år siden havde vi i butikken noget, der lignede organiseret tyveri. Vi forsøgte dengang at dække mistænkte tyve op, når vi havde mistanke. Men det var ikke altid vi havde mulighed for det. Og vi opdagede også, at politiet ikke altid dukkede, når vi anmeldte butikstyveri.

Vi skulle selv sørge for det praktiske med formularer, legitimation m.m. Ved en anden lejlighed spurgte vi nogle betjente, om man regnede med, at vores piger i butikken selv skulle foretage en anholdelse af garvede østeuropæiske tyve: 

  • Så må I knægte sørge for altid at være i butikken. Vi kan ikke bare dukke op til et tilfældigt butikstyveri.

Diskriminerer politiet?
Dem, der har prøvet at blive visiteret uden grund lige som ”Den Gamle Redaktør” synes at der ydmygende. Det vil sige en kollega til ham, der begyndte at visitere mig, stoppede foretagenet. Vedkommende betjent var morgensur og kunne ikke have, at man svarede igen.

Det var mens Ungdomshuset var revet ned. Jeg skulle gennem en spærret gade for at komme ind i butikken. Betjenten mente, at jeg kunne gå ind af fordøren. Jeg forklarede ham, at jeg ikke havde nøgle den. 

  • Arbejder du overhovedet derinde, kan du i grunden bevise det?

Jeg blev meget irriteret og skulle nå en masse inden åbningstid. Jeg svarede: 

  • Skulle jeg måske gå rundt med en hel masse bøger og papirvarer.

Det var nok til, at jeg skulle visiteres. Jo det var godt nok visitationszone. Nu var det ikke fordi, man var mørk i huden. Godt nok er man sønderjyde men alligevel!

Man får ikke mange klager om forskelsbehandling
Men TV – programmet ”I politiets vold: Mørk og mistænkt” viser, at noget er galt. En mørklødet politiassistent fortæller, at han blev visiteret som politielev. Han kørte rundt i en ældre Toyota sammen med nogle kammerater. De blev alle visiteret uden grund og uden at blive oplyst om, hvorfor de blev visiteret.

Episoden er heller aldrig blevet oprettet som en sag, selv om at den skal det ifølge reglerne. Og man må heller ikke visitere uden grund, hvis det ikke er tale om en visitationszone.

Politidirektøren mener ikke, at det er et problem. Man modtager meget få klager omkring forskelsbehandling.

Tal viser, at noget er galt
En 24 – årig ingeniørstuderende med mellemøstlig udseende har 57 sager liggende i politiets register. De handler blandt andet om besiddelse af våben og euforiserende stoffer. Til trods for de mange sigtelser, visitationer og anholdelser er han aldrig blevet dømt.

I 2014 var det 65 – 70 pct. højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund. Samtidig viser tallede, at der var 86 til 88 pct. højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere.

Den uafhængige politiklagemyndighed oplyser til DR – Dokumentar, at de ikke fører statistik over klager vedrørende diskrimination. Og det oplyses, at dansk politi ikke registrere folks etnicitet, da det ikke betyder noget for politiet.

Hverdagen hos politiet
Dagens politi handler endnu om meget overarbejde og voksende sagsbunker. Oplagte sager med efterforskningsmuligheder lægges oven i stakken. Alt imens bliver arbejdsforholdene ifølge betjentene ringere og ringere. Medarbejdere på gulvrt råber op. Men de føler, at de ikke bliver hørt.

Den manglende service mellem borger og politi burde forbedres. Politiets troværdighed er i fare. Vi så det sidst under Tibet – sagen. 

Vi har masser af artikler om Politi og butikstyveri på vores hjemmeside. Brug vores søgefunktion og gå i vores elektroniske arkiv. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16