Forbrugerne holder igen. Bogen lever i bedste velgående. Der er milliarder i danskernes bekvemmelighed. Oprør i Coop. Bip og Betal. Normal – en kæde med succes. Hvilke faktorer kan ændre konkurrencebetingelserne? Får vi det kontantløse samfund i 2025? Magasin står i stampe. Er grænsehandelens – debatten nuanceret? Sure Smileys kan let slettes. Der er kø foran bageren. Bliver det rekordjul?
Forbrugerne holder igen
Som vi fortalte i sidste måned så kører 34 pct. af detailhandlerne med underskud. Problemet er, at danskerne bruger mindre og mindre på forbrug. Andelen af penge som danskerne bruger til forbrug kaldes forbrugskvoten. Det er på det laveste niveau siden 1967. Økonomer kalder situationen usædvanlig.
Økonomi – og indenrigsministeren anser det ikke for et problem. Han mener, at familierne opfører sig fornuftigt.
Men privatforbruget udgør omtrent halvdelen af det samlede bruttonationalprodukt og har stor betydning for økonomien som helhed. Virksomhederne holder også igen. Når det sker, så skader det produktiviteten. I dag ser man ned på folk, der optager lån til forbrug.
Bliver det en rekordjul?
1.011 personer over 18 år er blevet spurgt. Det er analyseinstituttet Yougov, der har lavet en undersøgelse for Nordea. Den viser, at danskerne vil skrue op, mens københavnerne skruer ned for julebudgettet i år. Men alt i alt, vil der blive brugt 5.130 kr. mod 5.050 kr. sidste år.
Bogen lever i bedste velgående
Den fysiske bog klarer sig godt i forhold til e – bogen. Man havde spået at e – bogen ville overtage herredømmet på bogmarkedet, men det er endnu ikke sket. Indtil videre er det omfattende gennemslag ikke sket. Den fysiske bog har det godt både hos forlag, boghandlere, biblioteker og læsere. Og den fysiske boghandel er fortsat det sted, hvor flest danskere gør deres bedste bogkøb.
Der har været en markant stigning i antallet af skønlitterære udgivelser. Men den nye rapport fastslår også, at vi generelt bruger mindre af vores tid på boglæsning. De flittigste læsere af skønlitteratur er blevet færre. Især de 30 – 59 årige læser sjældnere end hidtil.
Det er særligt de højtuddannede kvinder, der læser mindre, end de plejer. Det er de stigende medietilbud, der har indvirkning på læselysten. Og her er det især TV – streaming op tjenester som Netflix og HBO, der gør sig gældende. Måske kan det også forklares med at længslen efter den gode historie er flyttet fra romanen til TV – serien.
Generelt så læser de yngre mindre end de ældre. Men når det gælder faglitteratur er der en positiv udvikling.
På fagbogsområdet er det ofte de små udgivelser på under 100 sider, der sælger. En fætter til både den fysiske bog og e – bogen er lydbogen. Den sælger godt. Det er Bog – og Litteraturpanelets Årsrapport, der konstaterer alt dette.
Omsætningen af digitale udgivelser er steget med 18,5 pct. af forlæggernes samlede omsætning, 20, 4 pct. af omsætningen af skønlitteratur var i 2017 digitalt.
Fra 2008 til 2017 er udgivelsen af lydbøger steget fra 250 titler årligt til knap 2.000 titler årligt. Rapporten peger på at tidspressede læsere vælger lydbogen frem for den trykte bog.
Ud fra et samlet bogsalg i Sverige i dag bliver 4 ud af ti bøger lyttet i - i stedet for at blive læst i.
I USA klarer små og uafhængige boghandlere sig godt. Og så er antallet af små mikro – forlag eksploderet.
Boghandlerne ved, at bøgerne herhjemme ikke sælger sig selv. Det skal være en oplevelse at besøge en boghandel.
Milliarder i danskernes bekvemmelighed
Hvis du ikke gider at stå i Føtex fredags – kø, kan du bestille det hele til foran døren. Det kan være ingredienser i måltidsæsker eller måske bare til at varme. Fænomenet hedder på godt dansk ”convenience”. Det er et godt tilbud til dem, der vil bruge fritiden til andet, end at lave mad. Mulighederne bliver hele tiden bedre.
Nogle virksomheder rider med på bølgen og for andre er det en udfordring.
For eksempel har 7 – Eleven, der nu er indbegrebet af convenience 20 – dobbelt deres overskud fra 2014 – 2017. Kæden har været i stand til at udvikle sig til at tilbyde danskerne nemme og sunde måltider, når de er på farten.
I løbet af de sidste ti år er andelen af danskere, der har købt dagligvarer på nettet, mere end fordoblet. Alene i 2016 omsatte måltidskasserne for mere end 800 millioner kroner.
Gadebilledet har også ændret sig. Mange steder er der kommet specialbutikker med steder, hvor du netop kan få nem og sund mad. Det er her væksten ligger.
Dagligvarebutikkerne er udfordret, De kom for sent igen. Engang var der kun Kina – Grillen. Nu er der en underskov af færdig – mad steder. Men nu satser for eksempel Coop meget på dette produkt.
Omsætningen i dagligvarebutikker er nogenlunde flad, mens restaurations – og take - away branchen er vokset med over 30 pct de sidste fem år.
Næsten hver tredje københavner har inden for det sidste år købt dagligvarer på nettet. I starten af oktober begyndte McDonald også at bringe varer ud. Foreløbig er det som et forsøg de næste seks måneder i hovedstaden.
- 30 pct. af alle dagligvarer købt på nettet bliver leveret i Hovedstaden
- 100.000 er faste brugere af måltidskasser. Dette tal er ottedobbelt de sidste fem år
- Salget af convenience i Coop er 7-dobbelt fra 2010 – 2017
- 3 mia. kr. omsatte take away – branchen i Danmark for i 2016
Oprør i Coop
Topchef Peter Høgsted og bestyrelsesformand Lasse Bolander har i den grad været under pres i Coop. Man har forsøgt at styrte dem af tronen, men det er ikke lykkedes. Men nu er de tilbage i offensiven.
Nu skal Coop ud af det dødvande som koncernen har befundet sig i. Vi har butikker, der kan brødføde 18 millioner mennesker. Så nytter det ikke, at man forsøger at kapre kunder hos konkurrenterne.
Man vil hellere udvide markedet. Det kan eksempelvis være at få fat i de danskere, der lægger penge hos Netflix, Norwegian eller Just Eat. En af de ting, som man satser hårdt på, er færdig lavet mad.
I 2016 røg man ind i store IT – problemer. Det kostede koncernen 200 mio. kr. Madminifest 2,0, som man kalder den nye strategi går bl.a. ud på at investere 1,5 mia. kr i at digitalisere Coop.
For at finansiere dette har man solgt ejendomme. Man har foretaget besparelser og lukket 100 butikker. Der er sket fyringer i hovedkontoret og en masse andre ting.
Bip og betal
I Fakta har man siden juni kunne putte butikkens varer direkte i tasken og springe køen til kassen over. Men det er måske ikke så mange, der gør det endnu. Nogle gider ikke, at rende rundt med telefonen og bippe. Andre skal alligevel stå i kø for at få alkohol og medicin.
Danskerne skal vænnes til den nye måde, at handle på. Foreløbig sker det i 11 Fakta – butikker. Men inden årsskiftet er den håndholdte kassedame blevet indført i alle 356 Fakta – butikker. Til foråret er systemet indført i alle Coops 1.100 butikker.
Ved hjælp af systemet får Coops 1,7 millioner medlemmer via medlems - appen også specielle tilbud. Hermed forsøger man at afskaffe tilbudsavisen og gøre indkøbsoplevelsen digitalt.
I Storbritannien mister butikker, der har selvbetjeningskasser 25 mia. kr. om året, fordi mange kunder snyder med betalingen. Ja faktisk snyder hver femte brite. I de 11 testbutikker herhjemme, har man dog ikke oplevet syd. Nogle medarbejdere har dog været utrygge ved at lave stikkontrol med at kigge i folks tasker.
For et år siden lød det dog signaler, der gjorde Coop aldeles upopulær på sociale medier. Ifølge Peter Høgsted skulle systemet frigive en fjerdedel af koncernens kassemedarbejdere. Man kan i den grad spare omkostninger med systemet, blev det hævdet. Man ville frigøre lønkroner til at udvikle andre projekter, der for eksempel skal udvikle mad.
Men personaleløse butikker og massive fyringer i Coops butikker var ikke noget, der vandt genklang på de sociale medier. Nu lyder det så fra andre kilder i Coop, at målet ikke er at spare penge på personalet i sig selv. Man skal bruge hænder til at fylde varer op på hylderne og åbne en ekstra kasse.
Det er ikke kun hos Coop man spekulere i disse systemer. Hos Salling Group har Føtex også selvbetjeningskasser. Hos Amazon er man gået et skridt videre. Her er det kameraer og sensorer, der registrere, hvad man tager ned af hylderne.
To store detailhandelskæder er interesseret i Coops system. En af disse er engelske Tesco. Så måske udvikler Coop sig også til softwarevirksomhed.
Normal – en kæde med succes
Butikskæden har specialiseret sig i at sælge parallelimporterede basisvarer til lave priser. På fem år er man gået fra 0 til 3.000 ansatte. Nu har man butikker i fire lande. Ophavsmændene har udtænkt et koncept, der berører andre supermarkeder og materialister. En af stifterne er Torben Mouritsen, der stod bag webbutikken Wupti.
Ja tænk i dag, har kædet 150 butikker. Man har været nytænkende m.h.t. kundeoplevelser og arkitektur. Et veludviklet IT-system understøtter hele forretningen, og derved minimerer man udgifterne. Selv mener man at have et skarpt koncept og strømlinet, der skal sikre at kæden vedbliver at være konkurrencedygtig og indbydende.
Man satser ikke så meget på nethandel, da man ikke rigtig mener, at varerne egner sig til dette. Alene i Norge har kæden nu 30 butikker.
Hvilke faktorer, kan ændre konkurrencebetingelser:
- Øget konkurrence fra andre brancher 23 pct.
- Ændret adfærd hos kunder og forbrugere 40 pct.
- Nye teknologier og digitale muligheder 45 pct.
(Kilde: Berlingske Business)
Får vi det kontantløse samfund i 2025?
Mange butikker modtager ikke kontanter efter kl. 20. Mange butikker har benyttet sig af den lovændring, at hvis man befandt sig i udsatte områder med risiko for røveri kunne man få dispensation for at modtage kontanter. Og denne dispensation har 150 butikker fået.
Jyske Bank har tidligere fremhævet at masser af kontanter bruges til sort arbejde og hvidvask. Derfor har man foreslået helt at forbyde kontanter fra 2025.
Både for samfundet og for samfundsøkonomien er det dyrt at behandle kontanter. Således koster en kontantbetaling 4,50 kr. En betaling med Dankort koster 2,40 kr. En betaling med et andet betalingskort koster 4,10 kr.
Hos Dansk Erhverv tror man, at butikker vil modtage kontanter lige så længe at de har kunder til det. Men man så gerne, at butikker må sige farvel til det.
Samfundsgrupper som børn, ældre og socialt udsatte er afhængige af kontanter, fordi de enten ikke kan eller må bruge alternative.
Kontantandelen i 2005 var 50 pct. I 2015 var den faldet til 20 pct. Og nu er den væsentlig lavere.
De mest brugte sedler i omløb:
- 1.000 kr. – 52 pct.
- 500 kr. – 29 pct.
- 200 kr. - 10 pct.
- 100 kr. - 7 pct.
- 50 kr. - 2 pct.
Ja man kan undre sig over, at der er så mange 1.000 kr. i omløb!
Magasin skal sælges!
Overalt i de vestlige lande er stormagasiner i krise. Engelske House of Fraser og amerikanske Sears har lukket butikker på stribe og Illum er kørt med underskud i seks år.
Danske Magasin har de sidste ti år blomstret og vokset massivt. Men nu ser det ud som om, at Magasin har tabt pusten. To år i træk har omsætningen stået i stampe. Det viser de nyeste nøgletal. Omsætningen lyder på 2.821 mio. kr. mod 2.822 mio. kr. året før. Driftsresultatet er faldet med 4 pct.
Kunderne bruger pengene anderledes og dansker vælger i stigende antal udenlandske web-butikker. Omsætningen på Kongens Nytorv, som udgør halvdelen af omsætningen har været udsat for ombygning i kælderen med Mad & Vin, som er blevet renoveret. På toppen er Cofoco – restauranten blevet lukket.
Man har lanceret 75 nye mærker og har modsat Illum billige mærker. Kundegruppen er også de yngre. Således er 54 pct. af kunderne under 35 år. Imponerende er det at Magasins nethandel på et år er vokset med 45 pct. Hos Magasin er man fortsat optimistiske og satser på vækst og flere stormagasiner.
Magasins ejer, Debenhams, der ejer 165 stormagasiner i en række lande er i dyb krise. Selskabet har netop fremvist deres regnskab, som er det dårligste i selskabets 240 år gamle historie. Et underskud på 4,2 mis. Kr. lyder næsten uhyggeligt. Man vil lukke 50 stormagasiner, som vil koste 5.000 ansatte jobbet.
I 2009 kæmpede Magasin med underskud og gæld. De var ved at gå konkurs, da englænderne købte det for kun 100 millioner kroner. The Guardian mener, at Magsin vil kunne indbringe mellem 1,9 og 2,1 mia. kr.
Er Grænsehandels – debatten nuanceret?
Der er mange butikker i Sønderjylland, der står tomme grundet grænsehandlen. Og man diskuterer hele tiden problematikken med at kunderne kører over grænsen og handler i butikkerne. Selv om undersøgelser viser, at grænsehandlen er nedadgående, så meddeler Fleggaard – koncernen, der står for en tredjedel af grænsehandlen, at handelen ligger på et stabilt leje.
Det man så glemmer, er at danskerne jo også køber mange serviceydelser syd på. De får deres biler repareret og går til tandlæge syd på.
Og en anden ting, der forbigår medierne og politikernes næse, at det helt store problem er danskernes lyst til at handle i udenlandske web – butikker. Her er der to cifrede stigningsrater. Danskerne køber efterhånden for 40 milliarder kroner i disse udenlandske web – shops.
Det nytter heller ikke at skrue ned for afgifter på slik eller andre ting. Det har minimal betydning. Momsforskellen vil være op til 18 pct. Dertil kommer, at Danmark har Europas højeste dagligvarepriser grundet høje omkostninger til løn og husleje. Dertil kommer så det faktum, at Danmark har dagligvarebutikker til 18 millioner beboere.
I det hele taget så udgør danskernes køb syd for grænsen kun et par procent af den samlede detailhandels – omsætning.
I den dansk – tyske grænsehandelsregion går grænsehandlen begge veje. I Ørestadsregionen har man kunnet finde ud af det med Greater Copenhagen. Mottoet er bedre livskvalitet for både svenskere og danskere. Hvorfor kunne man ikke indføre noget lignende i grænselandet i Sønderjylland og Nordtyskland.
DSK (De Samvirkende Købmænd) mener på baggrund af deres undersøgelse, at antallet af grænsehandlere er faldet fra 55 pct. til 44 pct. Hertil siger man, at køb af slik er steget.
I en rapport fra juli 2018 udarbejdet af Dansk Erhverv og DSK siger, cirka halvdelen af de danske husstande grænsehandler. Denne tendens har været stabil over flere år. Hos Fleggaard har man indrapporteret tal til Skat gennem en årrække, der viser en stabil omsætning plus/minis 2 pct.
DSK og Dansk Erhverv opererer med 1.000 personer. Fleggaards analyser baserer sig på et tal, der er over 1.000 gange større.
Sure Smileys slettes nemt
Den karakteristiske smiley med mundvigende pegende lodret opad fortæller ikke nødvendigvis hele sandheden om forholdene på de danske restauranter. For det er meget nemt at ryste deres sure smileys af sig. Det eneste der kræves er, at restauranterne skifter sit CVR – nummer.
Og såfremt en ny ejer gerne vil beholde den tidligere ejers smileys og kontrolrapporter hvis disse er en meget smilende smiley, ja så kræver det blot den tidligere ejers underskrift.
Hvis du kigger på www.findsmiley.dk kan du se restauranters fire seneste smileys. Her kan du for eksempel se, at Domino Viborg kun har haft et besøg. Det blev en glad smiley, og det ser ud som om at den er helt ny.
Hvad man ikke kan se er, at Domino’ s Viborg så sent som i slutningen af juli fik en sur smiley og en bøde. Men fordi restauranten nu har fået et nyt CVR – nummer, skal den tilbydes et nyt aftalt besøg fra Fødevarestyrelsen og alle tidligere smileys og kontrolrapporter bliver slettet.
Det blev til en bøde på 5.000 kr. og så måtte butikken holde lukket resten af dagen. En medarbejder var dårlig. Det fremgår af en rapport som TV 2 har gennemgået. Han havde brækket sig 2 – 3 gange i løbet af dagen, da Fødevarestyrelsen kom på besøg.
Og grunden til ny CVR nummer skyldes ifølge Domino en anden butiksstruktur. Og det skulle gælde adskillige butikker, der på den måde fik vasket tavlen ren.
Fødevarestyrelsen kalder det for ”et muligt fiktivt ejerskifte”, når det ligner et ejerskifte for at få slettet sure smileys. Men sådan er reglerne. De må ikke på forhånd vurdere om ejerskiftet er fiktiv eller ikke. Heller ikke hvis ejerskiftet er led i ”en forenkling af koncernstruktur”.
Og ved ”ejerskifte” er der så aftalt nyt anmeldt besøg. Restauranten kan have kaffen stående parat til dette besøg, for de ved helt nøjagtig, hvornår de kommer.
Der er kø foran bageren
Inden for det seneste år er fine bagerier inden for luksus – klassen åbnet i hovedstaden. Det er Juno, Lille Bakery, Andersen & Mailard og senest Hart Bageri. De har alle forbindelser til Michelin – restauranten Noma. De er hurtigt blevet kendt som bagerierne med de lange køer på Instagram.
Man smider glat væk 50 kr. på bordet for et surdejsbrød. En pris, som kunderne gerne lægger for det populære bagværk.
De små hippe bagerier er blevet meget populære i hovedstaden. Man giver gerne lidt mere for varen. Så kan man prale med, hvor kvalitetsbevidst, man er. Det handler også om, hvor god man er til at brande sig selv på de sociale medier.
Hos de almindelige bagere hilser man også denne tendens velkommen. Her kan de traditionelle bagere lære, hvordan man brander sig selv. Nogle steder har man ligefrem indrettet det sådan, at man fra butikken kan se ind i bageriet. Og man mærker også en fremgang for de små bagerier.
- Det var denne måneds besøg i detailhandlen. Vi vender tilbage i næste måned med yderligere et besøg. Du kan læse nyt om detailhandelen på vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt. Du kan også besøge de tidligere besøg i detailhandelen. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske database.
|
