Køen var stor ved håndvasken. Aabenraa Kommune, politi og fagbevægelse havde kendt til forholdene i et par år nede i Padborg. Men pludselig fik alle travlt. Nu var det så det ene firma det gik ud over. For masser af andre speditører og vognmænd bruger også filippinsk arbejdskraft. De fås for under en tredjedel, hvad en dansk chauffør koster. Ja og så er det alle postkasseselskaber. Ikke mange vognmænd og speditører kører mere med danske nummerplader. Og det er såmænd ikke alt, der er ulovligt, men som kan forekomme håbløst. Det er EU-reglerne. Og det er nok ikke noget, der bliver ændret foreløbig. Transportbranchen har en stor lobbyvirksomhed. Mange chauffører bor i dag i førerhuset uden mulighed for bad, toilet eller køkken. Chaufførerne skal selv betale deres bøder. Og der bliver i den grad manipuleret med kontroludstyr i diverse lastbiler. Man har på fornemmelsen at moral og etik er forsvundet i store dele af transportvirksomhederne.
Moral og etik?
Transportleddet har vist sig at være en skrue, der kan tvinges længere og længere ned. Først var det med øst-europæiske chauffører siden med ikke EU-chauffører. Vi møder udenlandske biler med hvide nummerplader. Det er fra lande, som vi ikke har nævneværdig samhandel med.
Normal siger reglerne, at man må køre tre ture i Danmark. Men bilerne returnerer sjældent, og så giver det adgang til indenrigskørsel. Chaufførerne overnatter i bilen. Uden adgang til køkken, et toilet eller et bad. – bare det er gratis. De bliver her i flere måneder og på et tidspunkt bliver de afhentet af en minibus. Det hele er godt organiseret.
Udenlandsk arbejdskraft er velkommen så længe det er under danske vilkår og efter den danske model. Men i transportbranchen opfinder man sindrige selskabskonstruktioner og postkasseselskaber for at underminere det danske system. På denne måde underbydes danske vognmænd med danske chauffører også danske løn og arbejdsvilkår.
Er det slet ikke noget der hedder etik og moral i størstedelen af denne branche?
Køen foran håndvasken er stor
Køen foran håndvasken blev større og større forleden i Padborg. Gennem de sidste to år har befolkningen vidst, at der var en lejr med filippiner, der levede under kummerlige vilkår. Masser af lokale har gentagende gange ringet til politi og kommune uden at nogen reagerede. Ja fagbevægelsen kendte også til lejren.
Men da så medierne begyndte at fokusere på lejren, så kan det godt være, at man fik travlt. Det hele blev præsenteret som en nyhed. Kommunen burde jo for længst have grebet ind. Her er der tale om en overskridelse af brandloven, planloven m.m. Men det hele blev lanceret med Firma Kurt Beier som ”Prügelknabe”. Men der foregår masser af andre mærkværdige ting inden for transportbranchen. Og mange af disse ting er takket være EU-regler lovligt.
Social Dumping foregår i mange brancher
Måske burde medierne også begynde at interessere sig for andre brancher. For takket være EU-regler så forekommer Social Dumping efterhånden inden for mange brancher. Billig udenlandsk arbejdskraft fra Østeuropa og tredje lande importeres i massevis til Danmark. I Danmark er der over 100.000 ledige og i EU er der 16,6 millioner ledige. Danskerne vil så ikke arbejde til 15 – 20 kr. i timen. Og det kan godt være, at det er her, at vi har hele problematikken.
Filippinerne får mellem 6.800 kr. og 9.500 kr. En dansk chauffør får, hvis overenskomsten skal holdes mellem 26.000 kr. og 36.000 kr. om måneden.
De drikker ikke som danskerne
Det skader vores branche, er der nogen vognmænd, der har fremme at sige. I branchen er det helt almindeligt at bruge udenlandske chauffører. De er dygtige chauffører, og vi behandler dem ordentlig. Og så er det jo også den store fordel, at de ikke kræver nær så meget i løn. Ja en af vognmændene siger endda sådan:
- Filippinere er faktisk bedre chauffører end danskerne. De er mere loyale og drikker ikke som danskerne og østeuropæerne kan finde på at gøre.
- Udlændinge er meget mere fleksible end danskerne, som kun vil arbejde fra kl. 9 til 16.
Tænk at vi i Danmark acceptere ”Slavearbejde”
Tænk at vi i Danmark accepterer, at der kommer folk fra den anden ende af verden og arbejder under slavelignende vilkår uden værdighed. Og så er det jo helt uacceptable arbejdsforhold. Godt nok er det fri bevægelighed i EU. Men det skal ikke være under disse vilkår.
Her i den grad et sammenstød mellem jura og moral.
Formand tog ikke afstand
DR havde et interessant interview med Gert Jacobsen, der er formand for brancheorganisationen. I stedet for at tage afstand fra behandlingen af de udenlandske chauffører hos det tidligere medlem af organisationen, så bekymrede han sig mere om branchens image. Han mente, at medierne var skyld at transportbranchen blev trukket ned på et lavt niveau. Det havde nu været mere klædeligt, hvis brancheformanden klart og tydeligt havde taget afstand fra forholdene.
Det er heller ikke i orden, at man sidder i samme kø på motorvejen i hver sin lastbil med samme destination og med samme last men med vidt forskellig løn.
Regler er for uklare
Reglerne for cabotagekørsel er alt for uklare. Man bruger postkassefirmaer som reelt ikke eksisterer og med nomadechauffører, som bor i de lastbiler, de kører i.
EU må sørge for ordentlige vilkår for chauffører og ordentlige konkurrenceforhold mellem de forskellige grupper af arbejdstagere.
Ja/nej til Social Dumping
Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL – Vognmænd giver et godt bud på, hvordan man kan definere Social Dumping i transportbranchen. Man kan opstille nogle ja/nej spørgsmål. Kan man svare nej på disse spørgsmål som direktøren har stillet i Altinget, så er man på sikker grund, så er det ikke tale om Social Dumping:
- Har din organisation/medlemsvirksomheder, der har oprettet postkasseselskaber og proforma-adresser i udlandet, primært for at undgå dansk løn og danske overenskomster samt danske skatteregler, men udfører virksomheden overvejende indenrigstransportopgaver i Danmark?
- Har din organisation/medlemsvirksomheder, der systematisk benytter lavtlønschauffører fra Østeuropa eller længere væk til mere eller mindre permanente transportopgaver i Nord- og Vesteuropa, herunder Danmark?
- Har din organisation/medlemsvirksomheder, der systematisk tilrettelægger efter mere eller mindre permanent og vedvarende cabotagekørsel, systematisk og vedvarende tredjelandskørsel med lavtløns-chauffører, som er langt fra hjemmet og uden tilbud om ordentlig overnatning, adgang til bad samt toiletter og i øvrigt til en løn under halvdelen af en nordisk chauffør, til at udføre transportopgaver i Nord- og Vesteuropa, herunder Danmark?
- Har din organisation/medlemsvirksomheder, der i vidt omfang benytter selvstændige vognmænd eller chauffører fra lavtlønslandene, og som systematisk lader disse udføre transporter på vilkår, som ikke lever op til ordnede forhold med ordentlige løn, pension, løn under sygdom og uden mulighed for at holde 45 – timers – hvilet uden for lastbilen etc.
- Har din organisation/medlemsvirksomheder, der systematisk fralægger sig ethvert ansvar for transporten, hvis noget går galt, men henvisning til, at der er under – eller under – undervognmænd, der har ansvaret?
Hvis man nu har svaret ja på overnævnte spørgsmål, så er man med til at bedrive Social Dumping. Og desværre er meget af det lovligt ifølge EU –regler. Der er en tendens til at man også ser stort på moralske og etiske regler.
Dansk firmanavn med udenlandske plader
Kører du en tur over Fyn på E45, så kan du ved selvsyn se lastbiler fra Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Estland, Letland og Litauen. Det er lande, som Danmark ikke har nævneværdig samarbejde med.
Læg mærke til, at mange af disse biler har danske vognmands – eller speditionsfirmaer på førerhuset. Det samme er det med traileren, der ofte bærer navnet på en dansk virksomhed, selv om nummerpladen er østeuropæisk.
Man er ikke indstillet på at stoppe det i EU
I Europa-Parlamentet måtte man i begyndelsen af juli erkende, at man ikke kunne blive enige om vejpakken. Man kan heller ikke finde et kompromis, så transportbranchen kan køre videre.
Indtil videre har man brugt halvandet år på at blive enige med sig selv. Og kompromisforslag forhindrer også egentlig ordentlig lovgivning.
Man er ikke indstillet på at stoppe Social Dumping. De store transportselskaber har gode lobbister. Deres forretningsmodel er bygget på lavtlønnet arbejdskraft. Det bakkes op af politikkere, som sætter et liberalistisk ideal over behovet for at sikre ordentlige vilkår for europæiske arbejdstagere.
Kan koste livet for lovlydige danske vognmænd
Dette kommer til at betyde, at ordentlige danske vognmænd, der følger overenskomsten risikere at måtte dreje nøglen om af den unfair konkurrence.
Den store danske organisation ITD har kæmpet en indædt kamp for at lovliggøre en praksis, hvor chauffører kan køre gods i de nordiske lande i månedsvis på rumænske lønninger.
Det er helt normalt, at danske vognmænd hyrer filippinske chauffører gennem firmaer i Østeuropa. Mange benytter sig af datterselskaber, som de har oprettet til lejligheden.
Kørertilladelse til 108.662 chauffører uden for Europa
I dag er regler sådan, at vognmænd kan hyre chauffører fra lande uden for EU – herunder Filippinerne, hvis de ikke kan finde ledige hænder inden for landets grænser.
I 2017 blev der givet tilladelse til 108.332 chauffører fra lande uden for EU – herunder Filippinerne. Det er 31 pct. flere end i 2016.
Litauen og Polen er de lande, der inviterer klart flest chauffører til EU. Sidste år var der 62.192 alene fra Polen. Disse to lande har gjort denne chauffør-import til big business.
Danske vognmænd opretter bare datterselskaber i disse to lande, og får deres chauffører herfra til udstationerings – priser.
Filippiner-Finten bliver brugt af de fleste
Når en chauffør får grønt lys til at køre i et EU-land, kan vedkommende køre i hele EU. Det grundlæggende problem er jo, at en ikke-EU-borger, der har opnået arbejdstilladelse i et EU-land-også har arbejdstilladelse i alle øvrige EU-lande. Det er den mekanisme, der dybest set muliggør ”Filippiner – finten” Denne regel burde reformeres, så vi i stedet for fri bevægelighed fik en fair bevægelighed.
EU giver forrang for grundlæggende rettigheder, arbejdsvilkår og lønninger
Så skal vi ikke glemme, at de polske myndigheder faktisk åbnede mulighederne for 683.000 ikke EU-borgere at kunne komme ind i deres land for at arbejde. Masser af disse er lige som chaufførerne eksporteret videre i andre brancher.
Bevægeligheden skal ikke have forrang for lønmodtagernes grundlæggende rettigheder, arbejdsvilkår og lønninger.
Det illustreres i denne sag meget tydeligt, hvordan forholdene på det danske arbejdsmarked som hovedsageligt er reguleret via overenskomster kan undergraves. Det kan ingen være tjent med. Snart vil vi nok se noget lignende i andre brancher.
Rammer både arbejdsgiver og arbejdstager
Det er ikke kun skadeligt for lønmodtager, men også for arbejdsgivere. Skal en malermester i dag afgive et tilbud, og der i hans udbudsmateriale står, at han kun har overenskomstansatte, så kan man i mange tilfælde være sikker på, at blive underbudt af en malermester, der har øst – ansatte. Ja selv offentlige myndigheder gør brug af sidstnævnte.
Men det ser ikke ud til, at EU får nosset sig sammen.
En særlovgivning i Danmark vil nok ikke blive accepteret af EU. Og heller ikke af størstedelen af transportvirksomhederne herhjemme, der benytter sig af alle ”hullerne”.
Flere og flere hvert år
DI transports formand, der driver Ancotrans i Kolding sagde i 2015 til brancheportalen Transportmagasinet, at man havde omkring 200 vognmænd fra Østeuropa tilknyttet, og at disse bestemt skulle have det bedre – så Ancotrans ville gerne investere i bedre bad – og køkkenforhold for chaufførerne på bl.a. Fredericia Havn, hvor mange af dem holdt til.
Det kan undre, at nogen i branchen bliver overrasket over lejren i Padborg. Disse chauffører fra Østeuropa og tredje lande arbejder under elendige og nogle gange ulovlige forhold over hele Norden, i Tyskland og Holland. Det er en grund til, at man kan få så billig en transport.
Lige nu er der godt 108.000 chauffører fra lande uden for EU, der kører rundt med gods i EU. Tallet stiger markant år for år.
Man kan så undre sig over færdselssikkerheden. Mange af disse chauffører kører alt for mange timer i streg. Mange gange har de ikke de nødvendige kvalifikationer til at køre på våde og sneglatte veje i Skandinavien. Og det skal noget til at styre en 40 – 50 tons lastbil.
En slum-lejr gennem to år
Og hvad er det så borgere, offentlige myndigheder, politi og kollegaer til Kurt Beier Transport har set i Padborg gennem to år?
De har set en ussel og hygiejnisk lejr, hvor der har boet mindst 200 chauffører fra tredje lande. De har arbejdet for 15 kr. i timen. De boede bag pigtråd i containere under kummerlige forhold. De sov på skummadrasser på gulvet, lavede mad udenfor og der var i alt fire toiletter. Mange siger, at de fryser i lejren.
Når det regnede spændte de en presenning op, så de kunne lave mad i tørvejr. Vandet stod i dunke ved siden af. Og der var poser med løg, æbler og kartofler. Små kabiner med plads til firemennesker fyldt med vasketøj, mad og ejendele i Nettoposer.
En af chaufførerne blev dårlig, og blev med udrykning kørt på Aabenraa Sygehus. Han fik konstateret forhøjet blodtryk. Han fik en recept og blev henvist til ”egen læge” til yderligere ”udredning”. Patienten blev henvist til sin arbejdsgiver. Men man ville ikke betale hans medicin. Patienten er hverken forsikret eller har fået sygesikringsbevis.
Man holder øje via GPS
Chaufførerne har fortalt, at de arbejder sammen to og to. De er typisk på arbejde i lastbilen 18 timer ad gangen. I ni af timerne kører den ene chauffør lastbilen, mens den anden sidder ved siden af i førerhuset.
En af chaufførerne har fortalt, at de bliver overvåget med GPS. Hvis der bliver holdt fem minutter for at tisse eller købe lidt mad, bliver der ringet og spurgt om, hvorfor der ikke bliver kørt.
Her troede man, at der var regler på dette område. Det vil sige maksimal, daglig kørertid på ni timer, mindst 11 timers sammenhængende hvile i døgnet og så videre.
En gråzone, embedsmænd ikke kan finde ud af
De må sagtens køre til de lave lønninger, hvis de overholder EU’ s regler om cabotagekørsel. For at undgå at lastbiler kører tomme rundt på Europas veje og brænder diesel af, har EU indført såkaldt cabotageregler. Det vil sige, at chauffører lovligt kan køre tre ture indenrigs i et andet EU-land om ugen – og tage lønnen med fra hjemlandet.
En polsk, litauisk eller rumænsk chauffør må altså gerne køre rundt på de danske motorveje fra 15 – 30 kr. i timen. Men selvom de lovligt må køre rundt i Danmark, er det altså ikke nødvendigvis det samme som, at de lovligt må opholde sig her i landet. Her ryger vi ind i en gråzone, som embedsfolk i ministerierne ikke kan finde hoved og hale i.
Selv om de udenlandske chauffører er ansat af en dansk arbejdsgiver behøver han ikke, at overholde de danske regler. I dette tilfælde er de ansat i Kurt Beiers polske datterselskab. Og så er det polske regler, der gælder, også i Danmark.
De har da toilet og bad og seng at sove i!
Men de skal nu en gang overholde reglerne for udstationering. Det vil sige, at de skal opholde sig i Danmark midlertidigt, være hyret ind til en særlig opgave, have eget udstyr med m.m.
Flere af firma Kurt Beiers kollegaer inden for transportbranchen har ment, at ikke er noget usædvanligt ved de forhold, som chaufførerne bliver tilbudt. Blandt disse er Esbjerg-virksomheden N&K Spedition. De har toilet og bad og en seng at sove i.
Ministeren har ikke reageret
Eksperter fortæller, at de enkelte lande selv kan regulere, hvor mange mennesker fra tredjelande, de vil lukke ind i landet for at løse behøvet for arbejdskraft. Men denne regulering bruger man ikke i Danmark. Som vi allerede har nævnt så bruger man bare et datterselskab i et østeuropæisk land, ja så kan man altid få billige udstationerings – medarbejdere.
Allerede i maj sidste år blev transportminister Ole Birk Olesen advaret om, at denne arbejdskraft blev trukket til Danmark på tvivlsomme vilkår. Efterfølgende blev ministeren kaldt i samråd i december 2017, hvor emnet også var Kurt Beier Transport, der hyrede folk til en månedsløn på 7.500 kr. i Usbekistan, Kasakhstan og på Filippinerne. Dengang sagde han:
- Det kan ikke passe, at vi ikke har indflydelse på i Danmark, hvor mange usbekere-for eksempel-der skal køre last bil i Danmark.
Men siden er der ikke sket noget lovgivningsmæssigt, men endnu flere udlændinge fra tredje lande er kommet til landet.
Det tyder heller ikke på, at der kommer noget udspil på, hvordan man vil forhindre den ukontrollerede import af chauffører fra Asien.
213 elever leder efter praktikplads
Der er mange unge mennesker herhjemme, der gerne vil have et job som chauffør. Og mange vil også gerne have en praktikplads. I alt søger 213 elever lige nu en praktikplads til uddannelsen som vejgodschauffør. Men der er kun transportvirksomhed i Danmark, der har lagt et opslag ude om, at de leder efter en elev.
Men de unge mennesker er i den grad blevet skuffet. Flere vognmænd har sagt, at de søger udenlandsk arbejdskraft. Men på skolen er der ingen, der vil arbejde for 15 kr. i timen.
Flere af vognmændene siger, at de kører på udenlandske plader, og derfor ikke kan bruge dansk arbejdskraft.
De kan ikke få kvalificeret dansk arbejdskraft
I medierne har talrige danske vognmænd sagt, at de ikke kan finde kvalificerede danske eller europæiske chauffører. Og såfremt de ikke brugte udenlandsk arbejdskraft fra tredje lande, så skulle de reducere deres vognpark.
Ifølge jobinsats.dk er der i Danmark lige nu 661 jobklare ledige chauffører inden for fragt, distribution og blandet kørsel. Og egentlig har de store vognmandsfirmaer ret, når de siger, at de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft herhjemme for ingen vil arbejde under disse betingelser og løn.
Indtil EU’ s øst-udvidelser i 2004 og 2007 var der primært danske chauffører, der kørte rundt i Danmark. Ser man på transportmængden siden øst-udvidelserne, så kunne der i dag have været plads til omkring 3.500 danske chauffører viser tal, som 3F har trukket. Disse job er blevet besat af udlændinge.
Cirka 85 pct. kører rundt på udenlandske nummerplader
Ifølge Brancheorganisationen For Danske Vejgodstransport kører der dagligt 6.000 lastbiler ind og ud af Danmark. Cirka 85 procent af dem har udenlandske nummerplader.
Mange danske vognmænd har ladet deres biler ud på udenlandske plader for at få udenlandske chauffører. Det har uden tvivl været for at holde lønomkostningerne nede.
Går du dag en tur gennem Padborgs industriområde, ser du hos speditører og vognmænd ikke ret mange dansk indregistrerede lastbiler.
Hos ITD hævder man, at virksomhederne naturligt søger den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for både i ind- og udland. Her bakker man virksomhederne op, når de siger, at de ikke kan få kvalificerede chauffører fra Danmark eller Europa.
Tidligere sager
Langt om længe er Karsten Beier fremkommet med en undskyldning for de boligforhold, hans udenlandske chauffører boede under. De filippinske chauffører fik tilbudt en løn, der svarer til det, som udenlandske chauffører får andre steder uden for Danmark. Ja sådan blev det sagt fra firmaets side.
Samtidig er det blevet påpeget fra Firma Kurt Beier, at mediernes beskrivelse af lejren ikke svarer helt til sandheden.
Nu er ikke første gang dette firma er dømt:
- I 2002 benyttede Kurt Beier illegale chauffører fra Litauen. Hans Litauiske datterselskab blev dømt for ulovlig cabotagekørsel.
- En rumænsk chauffør, der kørte for Kurt Beier fra 2009 til 2013 fik ikke meget hjælp, da han blev syg. Han fik nyreinfektion, og måtte betale for at få hjælp på et dansk hospital. Han blev nødt til at sælge sine ejendele for at komme hjem.
- I 2013 blev Kurt Beier afsløret i at underbetale de rumænske chauffører. Hans datterselskab i Rumænien blev dømt
- I 2014 afslørede TV2 en metode til udbetaling af løn, der gjorde at kun en tiendedel af den udbetalte løn til de rumænske chauffører var skattepligtig
- Bagmandspolitiet har også haft kig på selskabet, uden at han blev dømt
- I 2016 havde en rumænsk chauffør kørt i sammenlagt 843 timer uden at blive betalt for det. Det svarer til 35 dage uden løn og uden mulighed for at holde fri
- I 2017 kom det frem, de ansatte chauffører i sit rumænske selskab blev trukket i løn hver gang de ikke tog telefonen, eller hvis de ansatte brugte for meget diesel. Man måtte ikke bruge aircondition-anlæg i Syditalien om sommeren.
Intet er sket fra EU’ s side
Politisk har man som skrevet ikke rigtig foretaget sig noget. Man afventer udspil nede fra EU. Men en gruppe partier har nu besluttet, at der skal foretages noget, bl.a. mere kontrol af tungtvogns-trafikken. Her havde man ellers skåret på budgettet. En række ekstra tiltag, som skal finansieres over finansloven synes det nu at være et flertal for.
Landbruget og gartnerier bruger lavtlønsarbejdere fra Ukraine
Men se nu er det transportbranchen, man har kastet sig over. Men herhjemme er der lignende problemer mange andre steder. Man kan begynde at grave dybere inden for landbrug, slagterier, søfart m.m.
Se bare landbruget og gartnerierne. De bruger masser af folk fra Ukraine. De kan meget let få en 9 måneders arbejdstilladelse. Når den så er udløbet jamen så får man da bare en ny. De kræver ikke så meget i lønposen. Man tør ikke at få Ukraine med i EU af frygt for Putin. Så har man i stedet givet ukrainerne nogle særrettigheder i EU.
Værftsarbejdere i Nakskov
Således har Maersk i Nakskov hentet seks filippinere til byen til en månedsløn på 5.000 kr. Deres arbejde består i maling, rustbankning og svejsning. Deres arbejdsdage er op til 12 timer om dagen. De er kommet til landet på et Schengen – visa, og de var egentlig påmønstret et skib.
Maersk må gerne bruge filippinske søfolk på skibe, der sejler under dansk flag i international fart. Dette har intet med søfart at gøre. Ophold kræver dansk arbejds- og opholdstilladelse. Samtidig er der masser af ledig arbejdskraft i Nakskov, dog ikke til den pris.
Der kommer ofte udlændinge til Danmark på Schengen-visa som maskerede søfolk. Myndighederne er blevet gjort opmærksom på det, men gør ikke noget ved det. Ingen ved i dag, hvor mange udlændinge med Schengen-visa, der opholder sig i landet.
Politiet efterforsker stadig
I øjeblikket efterforsker Syd- og Sønderjyllands Politi forskellige forhold. Center mod Menneskehandel har konstateret, at der er tale om menneskehandel. Man har taget chaufførerne under beskyttelse, indtil sagerne er afsluttet. Men centret har ikke kunnet forhindre, at mange af chaufførernes ejendele er forsvundet.
Menneskehandel
Mobiltelefoner, madvarer og personlige papirer, støvler, sko, tøjmedicin m.m. er nogle af de ting chaufførerne mangler fra den slumlejr, som de var indkvarteret i. Der er en indsamling i gang for at hjælpe filippinerne. 3F har alene givet 100.000 kr.
Centret for menneskehandel mener, at chaufførernes sårbarhed og økonomiske forhold er blevet udnyttet. Derfor er det tale om menneskehandel. Men transportfirmaet Kurt Beier trækker på skulderen og siger, at man bare har brugt lovgivningen.
Et flertal vil have øget kontrol
Et flertal uden om regeringen vil nu have meget mere kontrol på danske veje, ratepladser og terminal – og havneområder. Blandt andet skal der ske mere kontrol af køre – og arbejdsforhold. Man mener også, at politiets indsats skal skærpes. Men har de mandskab til det?
Vi vil nok stadig se filippinske chauffører køre rundt i Danmark til en fjerdedel af den løs, som en dansk chauffør får. Og det kan de selv om de ikke lever op til kravene om arbejdstilladelse i Danmark.
Omfattende svindel med kontrol
En polsk chauffør og en vognmand er blevet idømt en bøde på 324.000 kr. for omfattende manipulation af lastbilens takograf. Det er den der registrerer køre-hviletiden. Dette har Midt- og Vestsjællands Politi oplyst i en presseinfo.
Alt så ud til at være i skønneste orden, men politiet fattede alligevel mistanke om, at noget var galt. Man fandt så ud af, at der var installeret systemer, som kunne snyde lastbilens takeograf. Det var en yderst avanceret manipulation. Dem, der har konstrueret denne manipulation har åbenbart et meget nøje kendskab til, hvad politiet undersøger.
Mindst hver fjerde øst-lastbil snyder i Tyskland
Det er for at snyde økonomisk, at man foretager denne manipulation. Men det er yderst farligt for trafiksikkerheden. Og det samme oplever man i Tyskland. Her oplever man, at mindst hver fjerde østeuropæiske lastbil har manipuleret med takeograf. Her mener man, at organiseret kriminalitet står bag.
Også her er man bekymret for trafiksikkerheden. Ofte er det uopmærksomhed der fører til dødsuheld på Autobahn. Man vil nu forsøge at få prolemmet behandlet i Bundestag.
Det begyndte med magneter
Jo det var dengang, at man hos Padborg Elektro kunne købe et magnetlignende apparatur, der kunne manipulere med det daværende apparatur, ja og så kostede det kun 1.600 kr. Leverandøren blev aldrig dømt for at sælge disse.
Hver 14. dag kan man i Kværs i Sønderjylland opleve en lastbil, der er blevet blokeret og beslaglagt, bl.a. også for manipulation.
I Tyskland snupper myndighederne masser af chauffører, fordi man forlanger, at de skal kunne fremvise ansættelseskontrakt med lønseddel. Hvorfor gør man ikke det i Danmark?
Kig engang lige syd for grænsen
Engang var det et firma i Padborg, der hed Danish Truck Driver. Om det er det samme, som nu hedder Truck Driver Service i Harislee lige syd for grænsen skal være usagt. Her kan man få byttet sin trailer, og foretage flere ting, der kan omgå reglerne for cabotage-kørsel. Og her kan man sandelig også leje filippinske chauffører.
Forlig om Vejtransport-pakke
Ministerrådet i EU er nået til enighed om en vejpakke, der regulerer vejtransport inden for Europa. Hvis reglerne opnår godkendelse, skal de træde i kraft 30. juli 2020.
Reglerne vil medføre forbud mod overnatning i førerhuset. Chaufførerne skal desuden tage tilbage til deres hjemland eller ansættelsesland hver fjerde uge. Det bliver slut med overnatninger på rastepladser og lejre.
Den ny aftale betyder, at udstationeringsreglerne gælder al transport – bortset fra transitkørsel, som går gennem et land uden stop, og bilateral kørsel. Ved bilateral kørsel forstås en transport udført mellem to medlemslande som eksempelvis Danmark og Sverige eller Danmark og Tyskland.
Det vil i praksis betyde, at der skal køres efter dansk lønniveau, når der køres cabotage i Danmark.
De nye regler betyder også, at den nationale transport får det lettere – nu skal de ikke længere konkurrere med cabotagekørsel til rumænske eller bulgarske lønninger. Nu skal politikerne i Europa-Parlamentet komme med deres holdning til vejpakken, og derefter skal den tilbage til vedtagelse i Rådet.
Meget kan endnu nå at ændre sig. Som allerede nævnt har transportbranchen en stor lobby - virksomhed.
Kilde:
|
