Grænserne for misbrug vokser. Overvågning indføres trinvis. Og den kommer også af bagvejen. Flere nummerplade-scannere på vej. Vores private internetforbindelser skal også overvåges. Vores bolig er slet ikke så ukrænkelig. Der er 500 undtagelser. Nye 47 undtagelser blev vedtaget i år. Massiv kritik af udspil om ungdomskriminalitet. Udspillet skal afspejle vores retssamfund. Der er trukket i land i en anden sag. Fortrolighed mellem læge og patient er i fare. Samtykkeerklæring er påkrævet. Men det bruger man ikke her. Overvågning og nedladenhed. Datatilsynet prioriterer forkert. Ritzau har hacket konkurrent. Adgang til egne data, men hvad med sikkerheden. Bruger Dansk Politi, ansigtsgenkendelse? Politi-erindringer er farlige. Endnu mere mystik i Tibet-sagen. Københavns Kommune havde også Tibet-sag. FE er åben, men PET er lukket. Udenrigsministeriet sælger sundhedsdata. Kortlægning af 80.000 den samtykke.
Grænserne for misbrug vokser
Det er jo ikke DDR, ja sådan sagde vore justitsminister, da hans forslag til ny datalov blev kritiseret. Nu har vi kørt denne serie ret længe. Og der er stadig masser at skrive om. Lige så stille kommer der mere og mere Overvågning. Ikke alle forslag bliver til noget i første omgang grundet protester. Men man forsøger sikkert en gang til i lidt ændret form.
Og der meget normalt, at såfremt eksperter kritiserer lovforslag m.m., ja så beskylder diverse ministre altid, at der er en skrækkampagne i gang. Ofte er det ikke noget galt med hensigterne. Men det er helt galt med proportionerne og grænserne og risikoen for misbrug bliver derfor større.
Overvågning indføres trinvis
Overvågning er ekstra farlig, når det indføres trinvis, så ser det ikke så slemt ud. Udenlandske virksomheder står i kø for at få fat i danskernes sundhedsregistre, og den danske stat tjener penge på det.
Vi har tidligere berettet om Gladsaxe-modellen, hvor man tildeler familier point efter såkaldte risikoindikatorer. Det handler om arbejdsløshed, psykiske lidelser, udeblivelser fra tandlæge m.m.
I alt er der opsat 1,749 kameraer i København. Men en betydelig del er iflg. Rigspolitiet ulovlig. Egentlig skal politiet indberette de ulovlige kameraer, men det gøres bare ikke. Og politikere vil have mange flere kameraer opsat.
Regeringen fik ikke lov til at overvåge danskernes el - forbrug. Det ville man for at komme social bedrag til livs. Man mener at alt for mange får uberettiget kontanthjælp.
Overvågning kommer også af bagvejen
Et register over danskernes arvemasse forsøgte man også at indføre af bagvejen. Og næste år får Finanstilsynet adgang til danskernes gæld og tilsynet vil kunne identificere den enkelte borger med navn og cpr-nummer.
Flere nummerplade-scannere
Regeringen vil i deres klimaindsats opsætte kamaraer i de større byer, som automatisk vil scanne nummerpladerne på de biler, der kører ind i byernes miljøzoner. Dette kommer oven i den scanning som politiet fik lov til at foretage for to år siden for samtlige biler i Danmark – også de uskyldige.
Der skal opsættes kameraer i København, Aarhus, Aalborg, Odense samt på Frederiksberg. 15 stationære nummerpladescannere skal opsættes, desuden opererer man i planerne med 5 mobile scannere.
De bliver lagret i 30 dage. Myndighederne ved altid, hvordan og hvorhen du har kørt. Problemet er at noget med, som man er begyndt med til et formål begynder man at bruge til et andet formål uden at spørge nogen af.
Der findes jo masser af disse scannere langs motorvejene og ved grænsen. Så det hele jo ikke helt nyt. Men mon vores udenlandske gæster ved, at de bliver overvåget?
”Ikke inde for skiven”
Justitsministeriets dataråd, som kontrollerer, at myndighederne behandler personoplysninger i forbindelse med loven, har stillet sig kritisk over for dataindsamlingen og til Information sagt, at det umiddelbart ”ikke er inden for skiven” i forhold til loven.
Det er nemt at sige, at man vil overholde EU’ s persondataforordning. Man kan lave undtagelser til hovedreglerne i persondataforordningen ved national lov. Det vil sige at vores politikere faktisk kan bestemme, hvad disse data kan bruges til. Antagelig får politiet fri adgang til dem.
Vores private internetforbindelse skal overvåges
Regeringens vækstteam for Kreative Erhverv foreslår at indføre automatisk politiovervågning af private internetforbindelse for at komme ulovlig streaming til livs.
Ja vi kunne blive ved. Vi venter stadig på, at justitsministeren retter sig efter EU – domstolen og stopper den ulovlige login.
Vores bolig er slet ikke så ukrænkelig
Kender du Grundlovens § 72:
- Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjelmer en særegen undtagelse, denne ske efter en retskendelse.
500 undtagelser
Men vidste du, at der nu er 500 undtagelser fra ”hjemmets ukrænkelighed”, som er stadfæstet i grundloven?
Hvert år gennemfører myndighederne 200.000 kontrolbesøg i virksomheder, på landbrug og i private hjem uden retskendelse.
Disse tvangsindgreb på privat ejendom er i princippet i strid med Grundlovens ord om boligens ukrænkelighed. Men der er en tilføjelse i Grundloven, at man kan gøre en ”særegen undtagelse” ved at hjelme myndighedernes særlige adgang specifikt i loven.
En færdig rapport blev erklæret for hemmelig
Og den undtagelse har lovgiverne benyttet sig af i omkring 500 love, fremgår det af en ny rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af regeringen. Og tallet er vokset år for år. Berlingske Tidende har læst denne rapport (Arbejdsgruppen om eftersyn af kontrolbestemmelser, Endelig Rapport) som selv om den er færdig betegnes som hemmelig.
I 2017 fremkom yderligere 46 undtagelser
Da Søren Pape tiltrådte skulle der gøres op med disse besøg uden retskendelse, men det modsatte er sket, der er kommet undtagelser efter undtagelser. Borgernes retssikkerhed må stå øverst, sagde den konservative leder. Alene i 2017 er der godkendt 46 bestemmelser om myndighedernes adgang til at gennemføre tvangsindgreb uden retskendelse.
Men disse tvangsindgreb udvikler sig efterhånden til et værktøj. Det er måske en tendens til, at politikere pr. refleks reagerer på kritiske enkeltsager ved at tilføre myndighederne yderligere kontrolbeføjelser.
Massiv kritik af udspil om ungdomskriminalitet
Kritikken er massiv over for udspillet om ungdomskriminalitet, som vi tidligere har beskæftiget os med her på siden. Ungdomskriminaliteten falder og falder, men nu skal der indføres skærpende foranstaltninger. Der har været mange kritiske høringssvar. Men justitsministeren mener ikke, at høringssvar normalt giver anledning til mange ændringer. Han mener, at barnets retssikkerhed bliver styrket.
Udspillet skal afspejle vores retssamfund
Vi skal ikke vende det blinde øje til, men løsningerne skal afspejle vores retssamfund og vi skal sikre en tilstrækkelig retssikkerhed. Og selvfølgelig skal de europæiske menneskerettigheder overholdes.
Spørgsmålet er om en strafferetslignende proces uden om de sædvanlige retsgarantier er den rigtige vej at gå. Det forudsætter vel advokatbistand i alle sager og en anden sammensætning af nævnet, så det kan sikres uafhængige og upartiske undersøgelser. Det er ikke muligt så længe politiet yder sekretariat bistand og er medlem af nævnet.
Der er trukket i land
Ved et andet lovforslag har regeringen trukket i land. Det handlede om, at samarbejde med en fremmed magt. Nu må man gerne dele Facebook-opslag og alt muligt andet. Men man må ikke med forsæt arbejde for en fremmed efterretningstjeneste.
Det vil heller ikke være strafbart, hvis gerningsmanden selv har fundet frem til det materiale, som han deler uden at vedkommende har været i forbindelse med en efterretningstjeneste. Ja du kan læse om de før så skrappe regler i vores udgave nr. 64 i denne serie.
Fortrolighed mellem læge og patient i fare
Fortroligheden mellem patient og læge må beskyttes. Men lægen har fremover pligt til at indsende oplysninger om deres patienter til nyt register. Det sker i bedste mening, men det kalder på ekstra omtanke.
Vores privatsfære er under pres. Den digitale udvikling gør sit. Et lovforslag fra sundhedsministeren er på vej gennem Folketinget. Det vil ifølge kritikerne underløbe den dyrebare fortrolighed mellem praktiserende læge og patient.
Forslaget pålægger lægerne at sende selv meget fortrolige sundhedsdata om patienterne ind i et digitalt superjournalregister uden at spørge dem på forhånd. Langt flere i sundhedssektoren får dermed adgang til oplysningerne, der jo i sagens natur kan være dybt personlige.
En samtykkeerklæring er oplagt
Det sker naturligvis i den bedste hensigt. Alle dele af sundhedsvæsnet skal være bedre til at tale sammen. Vil patienten begynde at lægge bånd på sig selv, fordi hun ved, at hendes oplysninger går videre i systemet?
Vil det på længere sigt i virkeligheden svække behandlingsforløbet og gøre enkelte patienter mere syge, fordi de begynder at filtrere deres åbenhed over for lægen? Fortroligheden som ukrænkelig princip sættes også i spil, når patienten må gå ud fra, at de personlige oplysninger sendes videre.
En samtykkeordning synes oplagt. Man lægger op til at ekspropriere borgernes personlige sundhedsdata uden at spørge dem.
Sundhedsministeren kan ikke forstå indvendingerne. Hun kalder det for en ”skrækkampagne”.
Overvågning og nedladenhed
Formanden for protestbevægelsen Jobcentrets ofre er blevet angrebet af et folketingsmedlem, der stiller spørgsmålstegn ved vedkommendes jobevne. Det samme har en borgerlig avis. Skal disse bedrive uautoriseret sagsbehandling af en borger i Københavns Kommune, oven i købet med insinuationen af, at borgeren er både uhæderlig og doven.
Åbenbart må syge mennesker ikke være politisk aktive. En del af samfundet mener vel, at et sådant menneske skal have brugt den allersidste kraft, inden det skal have hjælp. Det er vel grænser, hvad man kan forlange af folk, der ikke kan forsørge sig selv.
Danske myndigheder overvåger disse folks Facebook-profiler og tager imod underretninger fra offentligheden i en nidkær jagt på påskud for at fjerne deres levegrundlag, ligesom de ydmyger folk ved at tvinge dem i arbejde i komplet unyttige ”nyttejobs” og ”virksomhedspraktikker”.
Vi må i vores velfærdssamfund går vidt i vores overvågning og nedladenhed. Samtidig med øget overvågning er det som om vores samfund inddeles i skabeloner
Datatilsynet prioriterer forkert
Datatilsynet forstår ikke at prioriterer de vigtigste opgaver, fastslår Version 2 i en leder. Sagen drejer sig om, at man kunne få adgang til yderst følsomme persondata. Men datatilsynet reagerede først efter tre måneder.
En DR- journalist havde dog kontaktet GoMentor om problemet, så problemet blev løst inden Datatilsynet reagerede. Der var tale om en software – fejl.
Version 2 mener, at det er fordi, at Datatilsynet vil statuere eksempler med retssager ved domstolene:
- Sagen viser at Datatilsynet helt og aldeles misforstår sin fremmeste rolle. I den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) er det højest prioriterede formål ”at beskytte alle EU – borgerne mod krænkelse af privatlivets fred og brud på datasikkerheden. Det må aldrig være sådan, at myndighederne vægter det højere at ruste sig til en retssag end at beskytte uskyldige borgere mod dybt private forhold kommer til uvedkommendes kendskab.
Ritzau har hacket konkurrent
Ifølge Berlingske Tidende er Ritzau blevet stævnet af en konkurrent, der samtidig forlanger 15 millioner kroner. Sagen handler om industrispionage. Ritzau kalder det hele for ”en dum fejl”.
I 28 dage i juli og august havde 4 medarbejdere fra Ritzau adgang til Vocast. Og denne adgang blev flittig udnyttet. Man har stjålet diverse forretningshemmeligheder. Det fremgår af stævningen fik Ritzau uberettiget adgang til de interne systemer hos Vocast. Man har kopieret data. Det er foregået metodisk og systematisk. Gennem 66 timer har man foretaget tusindvis af handlinger. En 110 siders teknisk rapport er medsendt sammen med stævningen.
Hos Ritzau siger man, at man har været 223 minutter inde i Vocast’ s system.
Ritzau har en årlig omsætning på 130 millioner kroner og er ejet af en række dagblade og mediehuse. De to største aktionærer er JP/Politikens Hus og DR. I 2017 havde Vocast et underskud på 0,7 millioner kroner ud af en omsætning på 9 millioner kroner.
Sagen er alvorlig, og dømmes man i sagen kan det give op til 6 års fængsel. Og så er det jo også lige med Ritzaus troværdighed, der står på spil.
Grunden til, at man ikke har hørt så meget til sagen, skal nok findes i Ritzaus ejerskab.
Adgang til egne data – men hvad med sikkerheden?
Regeringen har været fremme med, at danskerne skal have adgang til alle de data, det offentlige har om dem. Men det er blevet mødt med skepsis, for får man nu adgang til alt?
Og hvis man nu får adgang, har en instans så adgang til alle data? I en sag fra Gladsaxe Kommune gav man forældrene indtryk af, at man anonymt indsamlede data om skoleelevernes trivsel, men efterfølgende blev de brugt i socialsager.
I en anden sag endte en cd med fem millioner danskers CPR – numre og helbredsundersøgelser til et kinesisk firma.
Jo godt nok har FN kåret Danmark som det bedste land i verden til digitalisering af det offentlige. Men det kniber i den grad med sikkerheden. Vi er ret langt nede på denne liste. Og det ville også være en god ide, hvis borgerne vidste, hvem der kiggede i ens data.
Vi har gang på gang set, hvordan de offentlige it-systemer har svigtet, og der er blevet lækket fortrolige oplysninger. De offentlige systemer er ikke klar til at varetage det, som politikerne gerne vil. Men som udgangspunkt er det positivt, det initiativ som politikerne her tager.
Fra politisk side vil man gerne sammenkøre flere data, og det er fremmer ikke ligefrem tilliden til det offentlige. Og en anden ting er, at man sjældent bruger ”samtykke” i den offentlige forvaltning.
Bruger Dansk Politi ansigtsgenkendelse?
Det er uklart om dansk politi har fået kameraer med ansigtsgenkendelse- I Facebooks Deepface er der ni lag. Man arbejder med 68 ansigtspunkter og starter med de mest iøjnefaldende karakteristika, for eksempel store øjne eller skæv næse. Deepface genkender den rigtige person i 97 af 100 tilfælde.
De russiske virksomheder SocialDataHub og Fubutec har arbejdet på Facebook-data i fire år. De har udviklet Findface, der kan søge gennem hundreder af millioner billeder på under et sekund.
I vores del af Verden arbejder London Met-Politi med et system, der hedder Cenotaph, der scanner og holder øje med kendte skurker og terrorister. Godt for sikkerheden, lidt problematisk for retssikkerheden, da disse mennesker ikke er officielt efterlyste.
KLM bruger på forsøgsbasis ansigtsgenkendelse i Schiphol Lufthavn. Her lader man sig scanne, og skal ikke bruge boardingpas. Næste gang, du så lander i Bejjing og Moskva ved de hvem du er og hvem du mødtes med, sidst du var her.
Politi-erindringer er farlige
Drabschef Jens Møller Jensen er blevet flyttet til en anden stilling så længe, der foregår en efterforskning om han i sin nye bog, har brudt tavshedspligten.
Således har han røbet at Omar El – Hussein i ugerne før terrorangrebet på Krudttønden havde forsøgt at leje en lejlighed. Med andre ord, så var angrebet ikke tilfældig men nøje planlagt.
Og det barokke er, at det er, at det er Jens Møller Jensens afdeling, der også har efterforsket sagen mod tidligere PET – chef, Jakob Sharf.
Oplysningen var dog kendt, inden drabschefens bog udkom. Kort forinden bragte DR på baggrund af deres egen research historien om Omar El-Husseins planer.
Siden sagen mod den tidligere PET – chef begyndte, er der også indledt en undersøgelse af kriminalassistent Finn Mansson, der tidligere har skrevet en artikel til Nordisk Kriminalreportage om et afværget terrorangreb i 2010. Vedkommende havde dog fået artiklen blåstemplet af sin chef.
Hvordan kan det skade-når man ved det i forvejen?
Jacob Sharf er blevet beskyldt for, at have videregivet 28 tekstpassager. Mange af disse ting var dog kendt i forvejen. Nu forlanges fortjenesten af salg af bogen på 396.000 kr. tilbagebetalt. Men den tidligere PET – chef oplyser, at kun det som er skrevet i anførselstegn er kommet fra ham.
Den nuværende PET – chef kalder den omtalte bog ”en manual til fjenden”
Også Politikens chefredaktør ventes at få en straf. Han mente ikke, at deres avis var omfattet af fogedforbuddet. Ja og så er det lige et par boghandlere, der trodsede fogedforbuddet.
Mon lysten til at skrive ”politi og PET – historier” er steget efter disse begivenheder? Som skrevet har det meste af de 28 tekstpassager allerede været fremme diverse steder. Men som den nuværende PET – chef siger, så anfægter dette ikke Jacob Sharfs tavshedspligt.
Hvordan dette så kan skade PET, når tingene allerede har været fremme, ja det forstår ”Den Gamle Redaktør” ikke!
Endnu mere mystik i Tibet – sagen
Vi har gennem længere tid her på siden fulgt Tibet – sagen. Og man må jo nok sige, at der blandt embedsmænd m.m. hersker udbredt hukommelsessvigt.
En betjent husker, at en af vores mest berømte betjente Kai Vittrup havde nævnt, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong. Derfor skulle man gøre, hvad man kunne for at de ikke blev udsat for meget af dette. Åbenbart bærer Københavns Politis ledelse et ansvar i sagen. I øjeblikket er ansvaret placeret på mellemlederniveau hos politiet.
Politiet havde henvist Falun Gong-aktivister til en sidegade.
Men ordren er sikkert givet af Udenrigsministeriet. Ja vi fik først at vide, at Kastellet ikke var lukket for civil adgang den 15. juni 2002. Men nu viser dokumenter fra forsvaret, at det modsatte var tilfældet. Aktivister var også blevet afvist ved porten.
Den kollektive hukommelse i Kastellets tidligere ledelse tyder på at man også dækker over noget. Det mærkelige er også, at de dokumenter, der nu er dukket frem ikke kunne findes i den første undersøgelse.
Frømandskorpset lå i skjul bag Marinestation Holmen og Forsvaret generelt havde været i høj beredskab. Forsvarets støtte forudsætter godkendelse højere oppe i systemet. Men indtil nu har ingen ministre erkendt noget kendskab til sagen
Københavns Kommune havde også en Tibet – sag
I Københavns Kommune har man også haft deres Tibet-sag. I et tv-indslag om nogle nyplantede træer på Østerbro, som Tv2 Lorry, skrev en kollega i kommunen til tre kollegaer:
- Flot indslag uden Tibet-flag. Tusind tak for super professionelt arrangement.
Den samme medarbejder tilføjede senere:
- Alt flaskede sig trods spænding op til det sidste, da en borger og tidligere styregruppemedlem stillede sig op med et Tibet-flag. Vi fik det hele landet, og dejligt, at Lorry ikke tog den potentielle konflikt med.
Det var en kinesisk jury, der havde besluttet sig, at uddele en klimapris. Lige før den kinesiske ambassadør skulle komme blev der så længe, der var Tibet-flag, så kom der ikke nogen kinesisk ambassadør.
Den nuværende teknik- og miljøborgmester har indskærpet, at når man er ansat i forvaltningen må man aldrig bede borgerne om at begrænse deres ytringer i det offentlige rum
FE er åben, hvorfor ikke PET?
Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret mod cybertrussel og påvirkning af kommende valg i Danmark. Således forsøgte man fra Rusland at påvirke den franske valg. Man forsøgte at bilde franskmændene ind, at Macrons valgkamp var støttet af saudiarabiske midler. Han havde store summer gemt på konti i udlandet og så var han sin kone utro med en mand.
FE er meget åben om deres gøren og laden. Det er en fordel, at man gør opmærksom på, at man skal være kildekritisk over for det man får at vide. Åbenhed forhindrer kampagners skadevirkninger på det danske samfund. Det ville jo glæde, hvis PET havde samme åbenhed.
Udenrigsministeriet sælger sundhedsdata
Det lyder meget forjættende, at man nu får et indblik i egne data. Men der var bare lige formuleringen ”De mest relevante data. Er vi så vilde med de digitale løsninger eller hav vi bare intet andet valg?
Så sent som i februar stod det atter engang klart, at sikkerheden er hullet som en ost. I maj konkluderede Forsvarets Efterretningstjeneste at truslen mod Danmark for cyberspionage er meget stor.
Tænk engang, at Danmark ude i verden bliver markedsført af Udenrigsministeriet på de mange dejlige sundhedsdata, som medicinalindustrien kan få del i.
Kortlægning af 80.000 personer – uden samtykke
Man er også lige kommet til at snuppe 5,7 mio. vævsprøver, efter at de er blevet taget som blodprøver og lignende hos lægen. Og så man også lige kommet til at tage vigtige prøver hos nyfødte siden 1981 til at begå dna-kortlægning.
Kortlægningen har man bl.a. i 80.000 tilfælde sammenkørt med menneskers sundhedsdata og anden data om borgerne fra det offentlige. Hvorfor? Fordi de 80.000 mennesker er psykisk syge. Og man vil godt finde ud af, om man via deres dna i fremtiden kan forudsige den slags – også for at undgå deres potentielle træk på de offentlige kasser. Og samtykket fra 80.000? Det har man ikke ment var nødvendigt.
- Ja sådan kunne vi fortsætte i det uendelige. Og det gør vi i næste måned. Du kan gå ind i vores elektroniske database og se alle de andre artikler i denne serie. Brug søgefunktionen. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt. Her bringer vi en masse Overvågning, Aflytning og Hacking!
|
