Betjente bliver beskyldt for at klynke, når de klager over deres arbejdsforhold. Nogle misbruger deres ytringsfrihed, og det koster. Politiet er lige som et lukket kredsløb med en opklaringsprocent på 5,2 på indbrud. Men der er 600 betjente mere på gaden end nogensinde i slutningen af 2019. Borgernes retsfølelse bliver krænket. Seks mand er hver dag sendt retur ved grænsen. Det synes mange politikere er en succes. Men læs her, hvilke forhold de danske betjente har, når de skal undersøge mistænkte fra udlandet. Det er nærmest grotesk, hvis de kommer uden for kontortiden. Permanent grænsekontrol betyder et nej Schengen. Politikommissær degraderet. Dårlige arbejdsforhold hos Politiet. Man dækker over hinanden. Passer politikerne godt nok på politiet. Ledelsesstilen er menneskefjern. Befolkningens tillid er dalende. Politiet er i den grad udsat for omstruktureringer og nedjusteringer.
Betjente beskyldt for at klynke
Man skulle tro, at politiet selv vidste, hvor skoene trykkede. Men de er i den grad i lommen på politikerne. Og når betjentene så klager, bliver de i den grad sat på plads.
En fynsk betjent advarede mod, hvilke følger det kunne give med Rasmus Paludan. Han blev af politikere nærmest truet med fyring. Og Claus Oxfeldt fra Politiforbundet gjorde opmærksom på, hvor meget tid, man brugte på at passe på en enkelt mand. Ja han blev efterfølgende beskyldt for at klynke. Det var nærmest som om, at en betjent ikke skulle regne med at kunne holde påskeferie med sin familie.
1 mio. overarbejdstimer
1 mio. overarbejdstimer har betjentene til gode. Det svarer til 519 årsværk. Så de har måske grund til at klynke.
Opgaverne er blevet mere komplekse. Det frustrerer den enkelte betjent, at han skal læge en sag til side, som kunne være blevet opklaret for nu ligger der pludselig en vigtigere sag og venter.
Fra 2011 til 2016 blev 700 af de 11.100 ansatte i politiet skåret væk. Nu er man på niveau igen, men for politiet hænger det absolut ikke sammen.
Snart er det europamesterskab i fodbold i Danmark og om to år er det et par etaper af Tour de France. Disse tinger kommer også til at tære på overarbejdskontoen.
Misbrug af ytringsfrihed
Frem til 7. april havde bevogtningen kostet seks millioner kr. Men 29. april var beløbet oppe på 41 millioner kroner. Formentlig har urolighederne på Nørrebro den 29. april også noget med dette at gøre.
Claus Oxfeldt er ikke overrasket. Det var også derfor at han tidligere gjorde opmærksom på, om man ikke kunne tale om misbrug af ytringsfrihed. Eller have undersøgt det.
Er det chikane?
Ja manden som man bruger så meget tid og penge på, er Rasmus Paludan fra Stram Kurs. Op til 100 betjente beskytter ham, når han er ude at afbrænde Koranen.
Nu viser det sig, at manden, som de beskytter har søgt indsigt i hele 81 personalesager, og han har foreløbig klaget over 18 betjente. Det kan godt været, at det juridisk er lovligt. Men efterhånden lugter det lidt af chikane over for politifolkene. Flere tillidsrepræsentanter i politiet tager stærk afstand fra denne metode og kalder det misbrug.
Claus Oxfeldt fra Politiforbundet mener, at det er som om, at chikanen er sat i system. Paludan har også kontaktet den enkelte betjent privat.
Den enkelte betjent føler sig dog også forulempet. Og det er ubehageligt. Nu kan myndighederne afstå indsigt, hvis man må formode, at oplysningerne vil blive brugt til chikane. hævn eller lignende. Men det har myndighederne så åbenbart ikke ment i dette tilfælde.
Et lukket kredsløb
Men efter, at Paludan er blevet opstillingsberettiget, ser han anderledes på det. Nu er det 100 pct. en politiopgave. Men som Claus Oxfeldt siger til BT:
- For at sige det lige ud: Vi er et lukket kredsløb. Vi har kun de politifolk, vi nu engang har. Og det betyder i al sin enkelthed, at der er nogle opgaver, som vi er nødt til at nedprioritere.
Opklaringsprocent: 5,2
Inddragelse af fridage koster. Og politiet får jo ikke uden videre ekstra penge. Det går så fortsat ud over, om politiet kan bruge kræfterne andre steder. For pludselig er der ikke mere mandskab. Butikker skal måske heller ikke regne med at få besøg af politiet hver gang de ringer.
Og mon ikke også, at den enkelte betjent pludselig har fået flere overarbejdsdage til gode?
DR har fundet ud af, at opklaringsprocenten ved indbrud kun er på 5,2 pct. I perioden 2011 – 2018 er der begået 555.000 indbrud. Kun 29.000 af anmeldelserne har ført til dom eller bøde.
I 2014 brugte politiet 314 årsværk på efterforskning af indbrud, mens tallet sidste år var på 220 årsværk. Det svarer til nedgang på 35 pct.
I Gentofte får de vagtværn
Gentofte Kommune har set sig nødsaget til at oprette et vægterkorps, der kan rykke ud ved indbrud, fordi man ikke har tillid til politiets ressourcer. I Gentofte siger man til Berlingske Tidende:
- Vi vil ikke være med til at se passivt til, at vi ligger i toppen af antallet af tyverier. Vi oplever utryghed hos borgerne.
- Tryghed i egen bolig er et meget berettiget velfærdsgode i vores samfund.
Vægterkorpsets mål skal være at nå frem til indbrud inden for fem minutter – og gerne med udrykning – for derefter at stresse tyven med eksempelvis lys. Man mener også, at vægteren skal medbringe hund.
600 flere betjente på gaden
Derfor har politiet nedprioriteret dette område. Han fortæller at takket være kameraer ved grænsen, der fotografere udenlandske nummerplader, så er række udenlandske kriminelle blevet anholdt.
Ministeren fortæller desuden, at der nu i 2019 kommer 600 flere betjente på gaden end det var i 2016.
Borgernes retsfølelse er krænket
Politiet har haft nok at se til, mener ministeren. Der har været bandekrig, skud i gaden og terrortrussel. Man kan ikke gøre alt på en gang.
For borgernes retsfølelse må det være ret krænkende, at risikoen for at indbrudstyven bliver fanget, er så lille.
Politiets sagsbehandlingstider i straffesager som blandt andet vold og voldtægt er steget til 108 dage i gennemsnit. I 2017 var der tale om 99 dage.
Over 1 mio. mandskabstimer ”foran jødiske institutioner”
Forsvaret har nu aflastet politiet. I alt 160 soldater blev i september 2017 sendt en kort tur på skolebænken og efterfølgende ud for at aflaste politiet med grænsekontrol og bevogtningsopgaver. Det har så frigjort 128 politibetjente, som så kunne komme tilbage til deres normale jobs i kredsene.
Siden den 14.-15. februar 2015 har politiet brugt 1.022.057 mandskabstimer foran ”jødiske institutioner i Storkøbenhavn”. Betjente har selv foreslået at man kunne sætte fysiske barrierer op eller iværksætte stærkere overvågning. Man kunne bruge skud- og bombesikret glas, høje hegn samt mere videoovervågning. Man kunne også afspærre gader som Krystalgade. Så er der ingen, der kan køre ind og placere en bombe.
Det har vel kostet samfundet en kvart milliard
I 2018 overgik store dele af bevogtningen til militæret. Her brugte de i 2018 76.800 timer. Rigshospitalet har oplyst, at de i alt i 2018 brugte 115.000 timer foran institutioner. Bevogtningen har vel i alt ind til 2019 kostet det danske samfund en kvart milliard kroner.
Seks mand om dagen er sendt retur
10.085.677 – ja så mange kontroller havde man foretaget ved grænsen. Det viser de nyeste tal fra Rigspolitiet. Tallene viser også, at der er afvist 7.599 personer i løbet af de tre år, hvilket svarer til et gennemsnit på seks personer om dagen. Integrationsminister Inger Støjberg er ganske godt tilfreds med dette tal.
Ifølge FN er tilstrømningen af flygtninge og migranter til Europa på det laveste niveau i årevis.
Kan man bruge tallene til noget?
Nu siger de tal med hensyn til afvisning ikke noget om, at de muligvis havde ret til indrejse og måske efterfølgende er indrejst. Og måske var nogle af dem efterfølgende alligevel blevet udvist.
Der har været cirka 5.000 sigtelser ved grænsen i hele perioden. Dette opfatter nogle politikkere også som en succes. Men disse indbefatter også færdselsmæssige forhold. Ingen er tilsyneladende sket efter terrorloven. Der har været 367 sigtelser for menneskesmugling, 45 sluttede uden tiltalerejsning. 69 blev afgjort ved bøde og 66 blev afgjort ved dom.
Politiet har brugt 275 millioner kr. ved grænsen
Siden grænsekontrollen blev indført i januar 2016 har politiet brugt 275 millioner kroner på grænsekontrollen. Dette er fra 4. januar 2016 til 31.12. 2018. Politiet forventer, at bruge 29 millioner kroner i 2019.
Nu er det både politi, hjemmeværn og forsvaret, der står for at udføre grænsekontrol.
Mens betjente havde flere end 626.000 timer ved grænseovergangen i 2016, var det bare 185.000 for de første ti måneder af 2018.
Grænsekontrollen har kostet fire gange mere end oplyst
I virkeligheden har grænsekontrollen kostet fire gange mere end tidligere oplyst. I alt cirka en milliard kroner oplyser DR – detektor. I september 2017 oplyste justitsministeren, at det hele kostede 275 millioner kroner. Forklaringen er ganske simpel. Man har set bort fra de udgifter som Hjemmeværnet og Forsvaret har haft.
Selv med de nye oplysninger, er der mange politikere, der mener, at disse penge er givet godt ud.
Permanent grænsekontrol betyder farvel til Schengen
Hvis nu den såkaldte midlertidige grænsekontrol skal gøres permanent, er Danmark nødt til at forlade Schengen – samarbejdet, da samarbejdet som udgangspunkt ikke tillader grænsekontrol mellem Schengen-landene.
70 – 80 betjente skal døgnbemande Lindholm
Men ak, der venter nye opgaver, når det nye udrejsecenter på øen Lindholm mellem Sjælland og Møn er blevet indrettet. Så regner man med, at 70 – 80 fuldtidsbetjente skal til at døgnbemande centret.
Det har kostet i den anden ende
Nu har politiet mange opgaver også kostet i den anden ende. Ifølge Statsrevisorerne, så er der sket et tocifret fald i sigtelsesprocenter for grov kriminalitet, hærværk og tyveri.
Langsommelig søgning
Holland har gjort det på en anden måde. De har brugt Schengen-reglernes mulighed for ”mobil overvågningskontrol”. Hollands militærpoliti har kontrolleret en 20 km-zone omkring grænsen til Tyskland og Belgien med et typisk timeforbrug på seks timer hver dag. Inden for zonen kan alle blive bedt om at vise ID.
Men for at Danmark skal have samme adgang til data som Holland, så kræver det et opgør med Danmarks retsforbehold.
Grænsekontrollen skal sikre, at terrorister og kriminelle ikke bare kan rejse ind i Danmark. Men stopper politiet en udenlandsk person eller et udenlandsk køretøj, der er mistænkt for at være indblandet i kriminelle aktiviteter i et andet EU-land, så skal det danske politi først spørge Europol, om de vil foretage en søgning i deres databaser.
Forbryderne må komme i kontortiden
Udlændingekontrollen i Padborg skal nu anmode om at få foretaget en mistænkt ved grænsen. Hvis personen er stoppet inden for normal arbejdstid, bliver anmodningen behandlet af dansktalende ansatte i Europol. Sker det uden for normal arbejdstid, så vil anmodningen blive behandlet den førstkommende hverdag.
Hvis det er tale om en hastesag uden for normal arbejdstid, retter grænsepolitiet henvendelse til Rigspolitiets døgnbemandede nationale situations – og operationscenter. Herfra sendes anmodningen både skriftligt og mundtligt videre til Europols operationscenter i Haag. Her vil ansatte:
- Under behørig hensyntagen til eventuelle begrænsninger i muligheden for at videregive oplysninger kunne give en telefonisk tilbagemelding til NSIOC.
Morten Helveg Petersen, spidskandidat for De Radikale til EU – parlamentet skrev efter at have hørt Rigspolitiets redegørelse, at man skulle sætte skilte op ved grænsen:
- Forbrydere bedes venligst holde sig til overenskomsten: mandag til torsdag klokken 8 – 16 fredag klokken 8 – 13. Ingen aktivitet i weekenden.
Skal man virkelig acceptere, at kriminalitet ikke bekæmpes så godt som vi kunne gøre. Skal vi acceptere at anden – eller tredjerangs – politi i Danmark.
Masser af våben beslaglagt ved grænsen?
Ifølge diverse politikere så er der beslaglagt en masse våben ved grænsen. Men iflg. DR så har de beslaglagte våben været knive, sværd, slangebøsser, slagvåben, gaspatroner, peberspray og strømpistoler.
Og m.h.t. sigtelserne så er der inkluderet overlæs, glemte pas, narkopåvirket kørsel og manglende sikkerhedssele.
Mange timer ved grænsen
For hver 300 mandetimer blev der afvist en person. For hver 340 mandetimer blev der rejst en sigtelse. For hver 2.300 mandetimer blev der beslaglagt et våben som overstående.
Dansk Folkeparti vil have kommunalt ordenspoliti
Dansk Folkeparti vil have et kommunalt betalt vagtværn, der skal skabe større synlighed i gadebilledet. Derved kan antallet af indbrud mindskes. Man vil kalde det for ordenspoliti.
De skal gennemgå en seks måneders politikadetuddannelse. De skal ikke bære skydevåben men udstyres med knipler.
Men det forslag er Politiforeningen ikke så begejstret for. Man skal ikke begynde at gradbøje politiet. Andre partier mener ikke, at udgifterne til dette skal over til kommunerne.
Dansk Folkeparti vil have 440 betjente til at opklare indbrud. Og de er parat til at afsætte 100 millioner til dette formål.
Politikommissær degraderet
En tidligere ledende politiassistent og en politikommissær i Københavns Politis hundesektion har truet og intimideret kolleger til afstå sig før afhøringer. Det viser dokumenter fra Rigspolitiet. Truslerne fører helt tilbage fra 2014.
De to topfigurer er stadig ansat i Københavns Politi, dog i andre stillinger. Den ene er blevet degraderet. Desuden har politifolkene fået disciplinære bøder.
Forhindret politiansatte i at udtale sig
Man har forsøgt at forhindre politiansatte i at udtale sig for en politiklagemyndighed. Man har åbenbart brugt stødhalsbånd i hundetræningen, men det måtte ikke komme frem.
Ansatte i hundesektionen blev indkaldt til vidneafhøringer, og det var her, at man søgte at påvirke kollegaer. Der er aldrig blevet bevist, at man havde brugt stødhalsbånd i hundesektionen.
Man skulle omgå sandheden i forbindelse med hundebid
Der bliver fortalt, at når der skulle skrives indberetninger om hundebid, så omgik man sandheden. Ledelsen ville ikke have, at sandheden kom frem. Således blev en handicappet kvinde angrebet af en hund. Hun blev syet med 72 sting.
Hvad siger dyreværnet til dette?
Ligeledes er det kommet frem, at man anvendte begrebet ”kvælning”. Det vil sige, at man udsatte hunden for en ”nærdomstol” for at få kontrol over denne. Dette er dog ikke blevet bevist. Der har også været rygter fremme, at ledende politifolk havde økonomiske interesser i at anvende egen avl.
Man var ligeglad med påbud
Det dårlige arbejdsmiljø i Københavns Politis hundesektion strakte sig over flere år. Hundeførere blev udsat for grov mobning og chikane af kollegaer. Fra Arbejds – og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital er det en massiv kritik. Herfra betegnes forholdene som ”bandeagtig mentalitet”.
Selv om Arbejdstilsynet allerede i 2016 gav afdelingen et påbud om at få styr på arbejdsmiljøet var det ikke blevet rettet. I 20129 modtager man fortsat patienter fra afdelingen. Det handler åbenbart om træningsmetoder med tjenestehunde. Problemerne stammer som allerede skrevet helt tilbage fra 2014. Utroligt at ledelsen i Københavns Politi ikke har kunnet løse problemet.
Dette tyder på et meget dårligt arbejdsmiljø
En håndfuld af mobbeofrene er blevet sygemeldt med stress, depression og PTSD – lignende symptomer. De omtalte var blevet mistænkt for at have sladret om træningsmetoder. Der var skrevet hele 42 notaer om disse mobbeofre. Man ville ikke køre patrulje med dem. Og de måtte passe sig selv en hel dag.
Efter at de var blevet overflyttet til andre afdelinger fortsatte mobningen. Utroligt at ledelsen ikke greb ind. Sådanne historier tyder på, at det ikke er de bedste arbejdsvilkår i politiet.
Tibet-sagen skræmmer
Også Tibet-sagen har medført omfattende kritik af politiet. Her blev vigtige e-mails slettet og undersøgelseskommissionen kunne ikke få udleveret materiale i sagen. Pensionerede politifolk stod efterfølgende frem og fortalte at de i årevis havde skærmet demonstranter, når der var officielle besøg fra Kina.
Man dækker over hinanden
Noget tyder på, at det er galt med korpsånden i dele af politiet. Det er ikke godt, når man skal løse vigtige opgaver. Åbenbart dækker man over hinanden. Det er en meget kritisabel kultur, som man for længst burde have grebet ind over for.
En tidligere politimand fortæller
En pensioneret politimand fortæller, at han lod sig pensionere, fordi politiet havde gennemgået så radikale ændringer, at det var blevet dårligere. Koncernledelsen afskedigede på et tidspunkt 70 politifolk ved en omlægning af ledelsen. Det var en udgift på 100 mio. kr. De fyrede politifolk skulle have tre års løn. De gik så bare derhjemme og hævede deres løn uden at yde noget til gengæld. Samtidig manglede der politifolk i politikredsene. Derfor blev der flyttet andre politifolk til for at varetage disse opgaver. Hvornår dette skete fremgår ikke af politimandens brev.
Politimand lagt i håndjern
En politimand fra Vesteregnens Politi blev anholdt og lagt i håndjern for øjnene af sine kollegaer. Han har siddet varetægtsfængslet sigtet for momssvindel og skattesvig for mere end 700.000 kr.
Svindlen skal være foregået gennem et fødevarefirma, som politimanden har drevet ved siden af sit arbejde i politiet. Ifølge sigtelsen foregået ved, at han har indberettet urigtig moms. Han er derudover sigtet for svindel med arbejdsmarkedsbidrag og A – skat.
En whistleblower-ordning
Ansatte inden for politiet og PET kan nu anonymt indberette strafbare forhold i en såkaldt whistleblower-ordning. Den skal afsløre fejl, forsømmelser og ulovligheder hos myndighederne
Allerede fra 1. marts har ansatte i politiet, PET, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og justitsministeriet mulighed for anonymt at kunne indberette strafbare forhold. Det kan være grove overtrædelser af lovgivningen og af interne retningslinjer om f.eks. habilitet, tjenesterejser og modtagelser og gaver.
Det er sikkert Tibetsagen, sagen i Socialstyrelsen og sagen om udbytteskat, der tænkes på. Men se nogle af disse sager blev jo indberetter, men ingen reagerede.
Hver femte har oplevet kritisable forhold
Dansk Magisterforening offentliggjorde den 6. februar en undersøgelse, der viste, at hver femte havde oplevet kritisable forhold på deres område, som de ikke følte sig tilstrækkeligt trygge ved at tage op med deres foresatte.
Hvad med retssikkerhed
Men ordningen rejser vel også nogle nye spørgsmål om retssikkerhed. På den anden side har vi jo set, at inden for politiet førte en indberetning af uregelmæssigheder til alvorlige følger for en række medarbejdere.
Har du tillid til at politiet kommer?
Når Rigspolitiet laver deres egne tilfredshedsanalyser, så ser det meget tilforladeligt ud. Men Norstat lavede en undersøgelse for Altinget og Jyllands-Posten, som ikke så godt ud. Spørgsmålet var:
- Har du tillid til, at politiet vil komme?
Hertil svarede 51 pct. ja, men hele 38 pct. svarede nej. Resten svarede ”ved Ikke”. I den sidste offentliggjorte undersøgelse fra Rigspolitiet udtrykte 83,5 pct. generel tillid til politiet. Det kan skyldes, at der i modsætning til mange lande er stor tillid til at det danske politikorps er hæderligt og ikke korrupt.
Alle butikstyverier bliver langtfra anmeldt
Vi har jo set et pat tv – udsendelser, hvor en række butiksfolk stod frem og fortalte om organiseret tyveri, hvor politiet ikke ville komme. Og det er også en farlig udvikling, hvis man vil lægge videoer af butikstyverier ud på nettet, fordi man ikke har tiltro til politiet.
Men uanset diverse forklaringer, så savner folk vel at se den patruljerende betjent. Er han/hun ikke kommet for langt væk fra borgerne. Tilliden til, at politiet vil rykke ud skal i hvert fald langt højere op.
Mere end 1.000 voldssager i København bliver ikke efterforsket
En aktindsigt som TV 2 har fået af Københavns Politi viser, at der ligger 1.068 sager om vold, hvor efterforskningen endnu ikke er påbegyndt. I september 2017 kunne Radio24Syv fortælle, at tallet dengang var 500.
Dette kan godt krænke ens psykiske og fysiske integritet, så det er utrolig vigtigt, at det kommer for retten. Det sender også et signal til samfundet, at det er uacceptabelt.
Københavns Politi har skærpet fokus på borgernære og utryghedsskabende kriminalitet, sædelighedssager og våbensager.
Passer politikerne godt nok på politiet?
Spørgsmålet i alt dette er om de danske politikere passer godt nok på de danske betjente. De arbejder fortsat alt for meget. De slidt ned både mentalt og fysisk. Det sætter sig på krop og sind. For den danske betjent er livet helt anderledes end sådan som politikerne forestiller sig det.
Betjente bliver kaldt på arbejde hele tiden. De kender sjældent deres arbejdsplan mere end en uge frem. Det kan gøre det næsten umuligt at planlægge højtider og fødselsdage. Mange betjente ender også i skilsmisse.
En kæmpe overarbejdspukkel skal afvikles. Da dette ikke er muligt, bliver timerne udbetalt sidst på året. Ofte må betjentene arbejde 43 timer i stedet for 37 timer i længere perioder. Det slider også på betjenten.
Utroligt, hvad politikerne blander sig i
En politiker havde klaget over et foto, hvor en kvindelig betjente iført en gul refleksvest med påskriften ”Politi”, hjerteligt krammer en sortklædt niqab- bærende muslimsk kvinde,
Spørgsmålet var, om dette var eksemplarisk politiarbejde i en ekstrem farlig situation? Eller var det et ”knæfald for islam” udført af en betjent, der i stedet for at håndhæve loven forfalder til grædekonen sammen med den sortklædte, der burde afklæde sig det islamske symbol?
Politikeren tolker det således, at politiet sympatiserede med niqab- demonstranter.
Og tænk engang! Ni måneder er det gået før politiklagemyndigheden er færdig med at behandle sagen. Og heldigvis er man kommet frem til, at der intet er at bebrejde betjenten. Det er jo vanvittigt, at man skal bruge tid på sådan noget. Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet siger ganske rigtigt til BT:
- Jeg har aldrig opfattet det, kvinden gjorde som politisk. Hun skabte tryghed. Meget politiarbejde er jo sådan, at vi drager omsorg for de borgere, vi har kontakt med. Drikker kaffe med en ældre dame. Fortæller de personer, der har været udsat for et indbrud, at vi ikke tror, at indbrudstyven kommer igen, og at de ikke skal være nervøse. Det er det samme her. En betjent tog sig af en kvinde, der var bekymret over, hvad niqabforbuddet betød for hende. Hun trøstede bare.
I dag forlanger man, at de betjente, der har fået et for nært forhold til nogle af beboerne bestemte steder trækkes tilbage. Sådan var det ikke før på Nørrebro. Dengang havde eksempelvis Nørrebro Handelsforening et tæt forhold til politiet. Gå ind i arkivet og læs artiklen:
- I gamle dage havde vi Bent
Man kan undre sig, at politikere endda går ind og angriber navngivne politifolk og afdelinger i politiet. Således bliver afdelinger beskyldt for at se gennem fingrene med kriminalitet. Det kan jo ikke være rigtig, at den enkelte betjent skal finde sig i mistænkeliggørelse og hån. Sådanne ondskabsfulde angreb rammer poltiet. Således opfordrer politikere også til, at de betjente med for meget lokalkendskab udskiftes. Men det er jo netop her, at man kan gøre en forskel.
Skal betjentene virkelig finde sig i det?
En af vore meget omtalte politikere mødte op med en attrappistol under en konference om ytringsfrihed i februar 2016, kan Berlingske Tidende berette om. Man beslaglagde pistolen og tilkaldte politiet, der tilbageholdte politikeren i 26 minutter.
Politikeren forlangte ca. 10.000 kr. i erstatning. Ligeledes indsendte han en klage over de betjente, der havde med ham at gøre. I løbet af de sidste par år har han søgt indsigt i 81 betjentes personmapper. Han har i alt indgivet klager over 12 betjente. Nogle af dem beskytter ham, når han ude at afbrænde Koranen.
Politikeren er tidligere dømt for at have kaldt en betjent for ”kriminel snothvalp” og fascistisk stormsoldat” og så har han insinueret, at betjenten skulle have en seksuel forbindelse til den person, som politikeren chikanerede.
Men allerede i 2007 viste vedkommende, hvad han mente om politiet. Han kaldte politiets korpsånd for en ”magtfuld blodrus”. Endvidere skrev han:
- Dansk politi har nogle fremragende mennesker ansat. Dog udgør disse maksimalt fem pct. af etaten. For de øvrige fem pct. er det ikke helt ringe omfang tale om mennesker lidende af dyssociale personlighedsforstyrrelse psykiatri
Så vidt vides er han ikke blevet straffet for disse udtalelser. Sådan må man åbenbart gerne omtale den enkelte betjent.
Utroligt, at den enkelte betjent skal finde sig i denne magtanvendelse ved at få udleveret personoplysninger og true med at indberette. Det er jo kun for at skabe utryghed og chikanere den enkelte betjent.
Ledelsesstilen er menneskefjern
Og ledelsesstilen er menneskefjern og nærmest ignorant. I systemet følger den enkelte betjent sig som ligegyldig. Mange går rundt med arbejdsrelaterede sygdomme. Og så er det som om, at man ikke bruger den enkelte betjents kompetence.
Før var opklaringsprocenten heller ikke imponerende
Det er jo egentlig utryghedsskabende og problematisk med det politi, som vi har. Det kan ikke kun forklares med, at politiet mangler ressourcer. Politistyrken er i dag større end nogensinde før. Kan det hele forklares med bevogtningsopgaver?
I 2011 var opklaringsprocenten kun en anelse bedre, nemlig 92 af 100. Heller ikke det var imponerende.
Man ændrer bare i statistikken
Rigspolitiet er ikke i besiddelse af en opgørelse over alle typer skyderier i Danmark, skriver Weekendavisen. Og det selv om, at politiet bruger uanede ressourcer på at rykke ud til skyderier på åben gade, afspærrer offentlige områder og indføre visitationszoner.
Politiet registrer masser af skyderier. Men kun dem der er relateret til bandekonflikter. Skyderier passer ikke ind i den politiske dagsorden. Pludselig laves der nye definitioner.
I år har det kun været seks skyderier i relation til bandekonflikter. Men det betyder, at der ikke kun er blevet skudt seks gange. Ifølge Weekendavisen har der i år været 19 skyderier. Ja når, sådanne skyderier tages ud af helheden, så kan diverse politikere glæde sig over ”konfliktfri” måneder.
Ifølge politiet selv er ændringerne sket for fremover til at sikre ensartethed. Et bandemedlem kan skyde et andet bandemedlem, uden at dette registreres som et bandeskyderi. Et skyderi på Rungsted Strandvej, hvor en mand, der var tiltalt for at videreføre LTF – banden blev dræbt, defineres ikke officielt som bandeskyderi.
Hvad er det galt med vores politi?
Er det den ressourcekrævende oprustning i PET’ s kamp mod cyber-kriminalitet og terror, der suger kræfterne ud af det almene politiarbejde?
Er det politikerne eller politiets ledelse, der ikke kan prioritere? Er de bureaukratiske funktioner der er vokset over hovedet?
Det kan da godt være, at der er sket et markant fald i indbrud, men det er måske fordi man ikke anmelder. Man mener, at det kan være lige meget. De mener måske af bitter erfaring, at det ikke gør den store forskel.
Befolkningens tillid er dalende
For den enkelte betjent må det være frustrerende. Befolkningens tillid er faldende. Og private vagtselskaber har kronede dage med installation af overvågningskameraer og alarmsystemer.
Ja mange steder har borgere oprettet private vagtværn, hvilket er både principiel og samfundsmæssig falliterklæring i et land, hvor det høje skattetryk burde muliggøre en velfungerende offentlig politistyrke.
En helt ny tryghedsmåling fra Megafon afslører, at kun hver 20. mener, at politiet kan opklare et indbrud i deres hjem. 44 pct. af de adspurgte mener, at deres tillid til politiet er svækket i de seneste 10 år, mens blot 12 pct. mener, at deres tillid er steget. Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt siger:
- Det er frustrerende, at sager, der kunne løs med en minimal indsats ikke bliver det. At vi må lade kriminelle gå fri. Ingen må tro, at det ikke frustrerer hele dansk politi.
Justitsministeren er rystet over politiet
I maj sidste år fik RC Kongen i Søndersø stjålet seks droner til en værdi af 31.750 kr. Ved hjælp af overvågningskameraer fandt man hurtig ud af, at gerningsmændene kom fra den kriminelle miljø i Vollsmose.
Butikken fik at vide, at det kunne være den og den anden og tredje blev også genkendt. Både på telefon og mail. Så butikken regnede med, at det kun var en dags arbejde for politiet. TV2 viste optagelserne til en myndighedsperson, der genkendte alle otte indbrudstyve på et minut.
Den 8, november modtog butikken et brev fra politiet, som meddelte, at efterforskningen var standset. Politiet mente ikke, at de kunne identificere gerningsmændene.
Justitsminister Søren Pape er rystet over forløbet:
- Vi kan ikke forvente, at borgerne har tillid til politiet, når det sker sager som den.
Masser af omstruktureringer og nedjusteringer
Det er efterhånden 12 år siden, at de daværende regeringspartnere vedtog den hidtil største og mest gennemgribende reform af dansk politi i nyere tid.
54 politikredse blev med politireformen reduceret til 12, som samtidig fik til opgave at opprioritere det lokale og det forebyggende politiarbejde. Dengang sagde man:
- Et helt centralt led i politireformen er, at politiets kontakt og samarbejde med lokalsamfundet videreføres og styrkes. Dette skal bl.a. ske gennem et stærkt lokalpoliti, som varetager en stor del af de politiopgaver, der indebærer umiddelbar kontakt mellem borgerne og politiet.
Politiet har i årtier været udsat for omstruktureringer og nedlæggelser. Dette har som samlet øget afstanden mellem borgere og betjente.
Kunne kontoransatte ikke klare papirarbejdet?
Noget fungerer ikke og løsningen er ikke nødvendigvis flere betjente, hvis det system, de skal arbejde i, er defekt.
Mindre kontakt til lokalbefolkningen
Politikerne har gang på gang forsikret om, at borgerne skal kunne føle sig trygge. I regeringens eget udspil fra oktober sidste år, lyder det, at borgerne:
- Har krav på, at politiet er tæt på deres hverdag, og politiet skal være bedre til at komme til borgerne – ikke omvendt.
Det mål vi man så nu ved at nedlægge politistationer. Siden 2015 er antallet af politistationer nedsat fra 147 til 108.
Og dog, hvis man går ned i detaljerne er der sikkert et mindre antal. Se bare på Fyns 11 politistationer. Heraf er kun to åbne for befolkningen fra mandag til fredag. De andre har enten et par timer åben en gang om ugen eller en gang om måneden.
Hvis en borger i Svenborg vil tale med politiet, vil det sikkert være en god ide, at træffe en aftale med en navngiven betjent. På den måde får politiet i hvert fald ikke kontakt med lokalbefolkningen.
Politiet: Vi prioriterer
Det er jo godt, at vi får flere betjente, men hvad nytter det, når de ikke er i stand til at løse borgernes problemer. Som vi har beskrevet er man i gang med at tage initiativ til vagtværn i villakvarterer. Det er stadig politiet, der har voldsmonopolet i Danmark.
Det skal nødig blive som i Trumps USA, hvor individet ser deres ret til selvtægt.
Politiet skal følge med samfundets udvikling. Det er centralt, at politiet bruger ressourcer på at bekæmpe terror, grænseoverskridende kriminalitet, bandekrig og forbrydelser begået i cyberspace.
Man burde også have et fleksibelt beredskab, der kom tæt på borgerne. Den nedre grænse for borgernært politi er overskredet.
Man kan sagtens argumentere for det er vigtigt at fange hårde kriminelle, der tjener millioner på grænseoverskridende end at rykke ud til en butik, hvor butikkens lærlinge har fanget to organiserede rumænske butikstyve.
- Vi har gennem tiden skrevet meget om politiet her på siden. De har jo også i den grad været aktive på Nørrebro. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.
|
