Når først tilliden er brudt? Det handler om politi og retssystem. En stor It – skandale. Efterhånden har vi samlet en masse skandaler. Rigspolitiet var længe om at informere. Teleoplysninger er blevet frasorteret. Chokerende og urovækkende. Konsekvenserne er uoverskuelige. Vigtige spor er forsvundet. Uskyldige kan være dømt. Skyldige kan være forsvundet under radaren. 10.000 sager skal endevendes. Men hvorfor skal politiet undersøge sig selv. Det styrker ikke retsfølelsen. Staten omgås vores data meget sorgløst. Vi bør kunne stole på retssystemet. Retsfølelsen er udfordret. ”Konsulentpoliti” er et problem. På hylden til senere efterforskning. Borgerne kender ikke deres betjent – og omvendt. Antallet af politifolk rækker kun til det akutte. 10 års fejlslagen indretning af politiet og så mangler der 3.000 politifolk frem til 2030. Troværdighed, dialog, forebyggende arbejde og synlighed er næsten forsvundet.
Når først tilliden er brudt
Når først tilliden er brudt, kan det være svært at genopbygge. Det gælder i privatlivet, og det gælder i samfundslivet. I de senere år har vi set adskillige eksempler på offentlige og private skandaler.
Den seneste skandale er IT – skandalen hos politiet. Myndighedernes indsamling af data har altid været omdiskuteret, fordi det befinder sig på kanten af frihedsrettighederne og privatlivets fred. Men det er fra myndighedernes side også blevet forsvaret med at det er nødvendigt af retssikkerhedsmæssige årsager.
Det er en skandale
Men det forstærker jo bare bekymringen over den nyeste sag som uden overdrivelse kaldes en potentiel skandale, en bombe under retssamfundet og en enorm tillidskrise, som kun kan svække den i forvejen stærkt prøvede tillid i det danske samfund.
Efterhånden ser vi talrige skandaler
Vi har jo set talrige skandaler. Vi kan i flæng nævne skandalen i Skat, hvidvasksager i danske Bank og Nordea, Britta Nielsen – sagen og så infrastruktur – sager i PostNord og DSB og meget mere.
Isoleret set er det slemt nok, at en IT – fejl kan give forkerte udfald i straffesager i syv år. Tilliden er i dyb krise.
Rigspolitiet var længe om at informere
Allerede i november 2018 opdagede Rigspolitiet fejlen, uden at informere nogen. Man ønskede først at få et overblik. Man ville bore ned i problemet.
Men i februar 2019 var den gal igen. En ny politikreds henvendte sig. Nu stod det klart, at der var tale om en ”systemfejl”.
Fejlen var rettet den 8. marts, oplyser Rigspolitiet. Men hverken landets forsvarsadvokater eller retssystemer hørte noget. End ikke justitsministeren eller Folketingets Retsudvalg var blevet orienteret.
Først sidst i maj indkaldte Rigsadvokaten Advokatsamfundet til orientering.
Ikke godt for retssystemet
Domstolsstyrelsen, der har det administrative ansvar for landets domstole, fik ingen information før den 13. juni. Dommerforeningen blev orienteret, da journalister henvendte sig 102 dage efter, at Rigspolitiet rettede den fejl, som potentielt kan afgøre skyld eller uskyld i en retssag.
Det havde været naturligt at inddrage domstolene på et tidligere tidspunkt. Så kunne man have truffet diverse foranstaltninger.
I løbet af de 102 dage, er der ført hundredvis af retssager, afgjort varetægtsfængslinger, godkendt ransagninger og andre indgreb over for borgerne, uden at dommere, forsvarsadvokater og muligvis også anklagere har været bekendt med manglerne i politiets teledata.
Ifølge Rigsadvokaten er der i hvert kvartal i 2017 gennemført 1.000 indgreb, hvor borgernes teleoplysninger blev indhentet.
Det forekommer meget problematisk, at retssamfundet i så lang tid ikke har kendt til de ufuldstændige teledata.
Der er behandlet hundredvis af sager, hvor ingen af retssagernes parter har kendt til det her. Dertil kommer alle dem, der har siddet varetægtsfængslet eller har været sigtet uden at være frihedsberøvet. Alle har en interesse i at få denne viden, fordi det kunne have medført en anden gang gennem retssystemet.
Rigspolitiet har ladet retsmaskineriet køre ufortrødent videre, og på den måde ladet problemet vokse.
Oplysninger er blevet frasorteret
Fejlen i it-systemet har betydet, at programmet utilsigtet har frasorteret oplysninger om teleoplysninger, som det ikke skulle. For eksempel ved, at telefonnumre, der var aktive på en given telemast, blev sorteret fra af programmet. Fejlen er opstået ved en opdatering.
Fejlen kan have påvirket skyldsspørgsmål, fordi personer ikke har kunnet dokumentere et alibi, der måske var uforenlig med at være på gerningsstedet på gerningstidspunktet.
Men det kan også have begrænset politiets egen efterforskning. Data fra nogle mobiltelefoner kan nemlig have manglet i de oversigter, som efterforskerne har haft adgang til.
Den alvorlige fejl betyder, at samtlige sager fra 2012 til 2019, hvor teleoplysninger har været anvendt, skal gennemgås af politi og anklagemyndigheden igen.
Chokerende og urovækkende
Chokerende og urovækkende og bestyrtelse er nogle af de ord, der er anvendt, da advokater, sagfører m.m. fik beskeden.
Mange advokater kan ikke forstå, hvordan det kan ske og stå på i syv år. Nogle må have sovet i timen. Måske er der flere systemfejl, som man ikke aner noget om.
I hvert fald så lider borgernes tillid til retssystemet atter et knæk. Det er en begmand til reststaten. Og det stiller spørgsmålstegn ved retfærdigheden.
Konsekvenserne er uoverskuelig
Nogle advokater har ved flere lejligheder konstateret fejl ved disse teleoplysninger. Og disse oplysninger indgår ikke bare i grove sager som drab og narkotika. De bruges også i simple tyverisager.
Konsekvenserne er i øjeblikket uoverskuelige.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har opfordret deres medlemmer til at gennemgå sager, hvor der kan være sket fejl. Men her spiller persondataloven ind, for det er begrænset, hvor længe man må opbevare disse oplysninger.
Rigsadvokaten har ingen overblik over, hvor lang tid det vil tage at gennemgå de mange sager.
Vigtige spor er forsvundet
Der er uopklarede sager, hvor fejlen betyder, at efterforskere har overset måske vigtige spor. Og i allerværste fald kan uskyldige være dømt.
Tilliden til retssystemet har lidt et alvorligt knæk. Når man har fået forkerte domme, smuldrer demokratiet og troværdigheden omkring den dømmende magt. Man kommer også til at spekulere på, om der er andre oplysninger, som er behæftet med fejl som eksempelvis dna.
Det er urovækkende og chokerende. Fint nok, at man har fundet fejlen. Det er bare 7 år for sent. Burde den ikke være fundet med det samme?
Nu skal 10.000 sager gennemgås
Meningen er nu, at politiet og rigsadvokaten skal gennemgå over 10.000 sager. Men er det ikke forkert? Men for ikke at skabe ulighed i retssikkerhed burde det være en uvildig dommer, der sad med.
Hvorfor skal politiet undersøge sig selv?
Fra politisk side lyder det også en melding om, at sagerne er så vigtige, at det ikke skal overlades til politiet selv. Det er forkert, at lade myndighederne undersøge sig selv.
Desuden er politiet i en meget presset situation. Det ville næsten være det samme som at bede Danske Bank om selv at undersøge hvidvaskskandalen. Mon ikke også at politikerne forlanger en redegørelse fra Rigspolitiet.
Statens sorgløse omgang med data
Er det ikke tale om et dobbelt svigt fra Politiet? Først sker fejlen efter en opdatering. Dernæst er man alt for længe om at orientere forsvarsadvokaterne, det politiske system og offentligheden.
Statens sorgløse omgang med vores data burde efterhånden vække bekymring. Sidste år viste en rapport fra Finansministeriet, at 117 af 377 it – systemer, som er afgørende for statens virke, er sårbare over for nedbrud og hacking.
Vi bør kunne stole på retssystemet
Hvis retssikkerhed ikke kan garanteres bør data selvfølgelig ikke bruges. Danske borgere må og skal stole på retssystemet. Justitsmord er en af de værste fejl et moderne demokrati kan begå. Der må nu sættes alt ind for at opklare denne IT – fejl. Så skal det forebygges, at det sker igen. Alt andet er ikke et retssamfund værdigt. Og det er det heller ikke hvis politiet skal undersøge sig selv.
Hvis politiet står bag kulegravningen, mister undersøgelsen legitimitet. Risikoen er, at snittet lægges sådan, at så få sager som muligt tages op. Som part i sagen har politiet ikke nogen interesse i, at rigtig mange sager kommer frem i lyset. Gennemgangen vil få en langt større legitimitet, hvis den gennem føres af en uvildig part.
Sagen er i forvejen et vældigt tillidsbrud.
Findes der fejl i sagerne, er det op til Rigsadvokaten, der skal vurdere, om sagen skal tages op igen. Efterfølgende vil de enkelte forsvarsadvokater blive kontaktet.
Meng – sagen kan være påvirket
Efterforskningen af drabet på Emilie Meng er påvirket af politiets IT – fejl. Men familien har endnu ikke fået at vide, hvordan fejlen konkret har påvirket efterforskningen. Man har under hele efterforskningen været kritiske over for politiets efterforskning.
Særlig i denne sag har det været vigtigt at bruge teledata. Gerningsmanden har kunnet gået under politiets radar.
Er teledata i grunden troværdig?
Blandt jurister er man nu ikke så begejstret for disse teledata. Grunden er unøjagtigheden. En mobiltelefon vælger ikke altid den nærmeste mast. Den kan godt springe op til 30 km. Det kan give ret så mange fejloplysninger. Går du på strandvejen, kan din mobiltelefon sagtens vælge en mast over i Sverige. IT – religionen har igen vist sin svage sider.
Man har vist lovlig meget tillid til disse teledata. Gad vide, hvordan man fremover vil bruge disse data efter denne skandale! Måske er det ikke alle forsvarsadvokater, der lige opmærksomme på denne lille detalje.
Ifølge Berlingske blev et bandemedlem, der stod til 20 års fængsel frikendt, fordi teledata var forkert. Det handlede om sommer- og vintertid. Men ofte gives der afslag i at bruge penge på, at eksperter dukker ned i teledata.
Sagsbehandlingstiden er steget
Nye tal fra politiet viser, at sagsbehandlingstiden på borgervendt kriminalitet i første kvartal i år steg til hele 340 dage. Det er næsten et år fra at sagerne er blevet anmeldt til der er faldet en fældende afgørelse. Der har aldrig gået så lang tid. I 2007 var behandlingstiden 212 dage.
I Østjyllands Politikreds er den gennemsnitlige sagsbehandling på hele 413 dage. På Bornholm er den på 80 dage.
Retsfølelsen er udfordret
Dette kan også udfordre retsfølelsen hos de danskere, der er så uheldig at opleve dette. Politiet gør hele tiden opmærksom på, at prioriterer benhårdt hele tiden. De har et hav af uløste bandeproblemer og tiltagende antal af bevogtningsopgaver. Det er åbenbart vanskeligt at få vendt udviklingen.
Du må væbne dig med ret meget tålmodighed, hvis du ønsker at se retfærdigheden ske fyldest- men egentlig kan det godt udfordre retsfølelsen.
Politiet har jo løbende gjort opmærksom på deres problem.
Men hvis vi på forhånd begynder at tvivle på, om politiet kan løse vores problemer og stå vagt om retfærdigheden, så er meget tabt. Så har tilliden nået nulpunktet.
”Konsulentpoliti” er også et problem
Det er kun mandskabsmangel, der er problemet. Selv kalder betjentene det for ”konsulentpoliti”. Man kører en mobil politistation til Farum i to dage, og folk jubler. Man hvad med de 363 øvrige dage. Ja meget politiarbejde er ikke andet end plaster og brandslukning.
Flere politikere taler om, at lokal tilstedeværelse af politifolk er vejen frem. Men virkeligheden ser anderledes ud. I den sidste artikel om politiet kunne vi berette om at antallet af politistationer på fire år er faldet fra 147 til 108. Og dette tal ser pænere ud, end det egentlig er.
Tag for eksempel de 11 politistationer på Fyn. De har reelt kun åben to timer om ugen, en enkelt to timer om måneden. Faktisk er det kun en station på Fyn, der er åben for borgerhenvendelser. Den ligger i Odense.
Betjentene ræser forbi borgerne med udrykning. Det er sådan, man ser betjentene. De har en digital armlængde, hvis der skal anmeldes en forbrydelse. Og det er der forståelig nok mange, der ikke orker.
På hylden til senere efterforskning
Gennem de senere år er det konsulenter, der har udviklet politiet og politiarbejde. Her har man ikke kigget på, hvad der er godt politiarbejde. Tidsfrister på børnesager er for længst overskredet og et hjemmerøveri med våben ligger på hylden til senere efterforskning.
Efterhånden må det være tiltrængt at spørge om, hvor mange politifolk, der egentlig skal være uden at det skal være konsulentpoliti. Men politikere er åbenbart superglade for mobile stationer.
Politikerne kender ikke regnestykkerne
Det er bedre at se en betjent, uden at han nødvendigvis skal være i indsatsdragt. Politikerne er ikke klar over, at der mindst kræves 30 – 40 politifolk at have en døgnåben politistation. Det er et regnestykke politikerne burde kende.
Lokale politistationer og reelt lokalt nærvær giver mulighed for positiv borgerkontakt. Det er så vigtigt for vores samfund, for borgerne og for politiet.
Som det er nu, mangler man politifolk alle steder, i efterforskning, i beredskab, overalt. Alt gøres halvt og med plaster. Det lokale politiarbejde bliver ikke andet and pseudo-dokumentation. Mere lokal tilstedeværelse – ja tak.
Borgerne kender ikke deres politifolk – og omvendt
I ældre tid var det kun på Christiania man skulle passe på. I dag er det mange områder i de større byer man skal være agtpågivende. Opgaverne er blevet farligere.
Mange byer kan med rimlighed forlange en politistation. Borgerne kender ikke deres politifolk, og de kender ikke borgerne og de lokale brodne kar. Nærheden går tabt. Politiet kender ikke lokalområderne som før.
Man skal overlade til politiet, hvor kommende stationer skal være ellers bliver det igen pseudo.
Antallet af politifolk rækker kun til det akutte
Vi har i dag 11.150 politifolk i dansk politi. Alligevel rækker det kun til det mest akutte. Men politiet er skubbet længere og længere væk borgernærheden og fra troværdigheden. Den manglende dialog mellem politi og borger vokser.
Politiets manglende viden, om hvad der reelt foregår på skoler og baggårde af narkosalg vokser. Antallet af sikkerhedsvagter vokser. Det samme gør afstanden til tryghed mellem dem, der har råd til at betale, og dem som ikke har. Det er udansk. Og der er mange årsager.
Ti års fejlslagen indretning af politiet
Overordnet er ti års fejlslagen indretning af ”Konsulentpoliti”, hvor konsulenthuse har fået fri adgang til at ”strømline” og effektivisere” arbejdet. De har lavet mange rapporter, brugt stopure og produktivitetsoptimering. De har formet politiet til deres virkelighed. Men den er andeledes end den rigtige virkelighed. Det mærkelige er, at politikerne ikke har opdaget dette endnu.
Politi skal drives ud fra faglige udgangspunkter og baseret på politifagligt ekspertise. I dag skal der bruges 25 politifolk- af sikkerhedsmæssige grunde – på opgaver, hvor der tidligere blot krævede to.
Troværdighed, dialog, forebyggende arbejde og synlighed er forsvundet
Der er mange områder, hvor politiet kun rykker ind i stort antal, fordi det er sådan at udviklingen er gået. Hvis man nu havde bevaret troværdigheden, dialogen, synligheden og det forebyggende arbejde i disse områder, var dette ikke nødvendigt. Men det blev bare skåret væk. Nu kan man starte forfra.
Hver ottende politiforretning i dag drejer sig om psykisk syge. Det kan være voldsomt farlige, krævende og hårde opgaver. Og også opgaver baseret på et svigt fra det øvrige samfund, som også har centraliseret efter konsulentdevisen.
Der er terror, sikkerhed og hele cybercrime-delen, som koster enorme ressourcer timemæssigt, som skal løses.
Politiet prioriterer selvfølgelig det mest nødvendige. Men der er eksempler på, at selv det mest nødvendige efterforskningsmæssige arbejde prioriteres væk. Voldtægtssager med kendt gerningsmand, vold mod børn og hjemmerøveri kan havne på hylderne til den dag, efterforskerne får tid.
Rasmus Paludan – sagerne illustrerer politiets problem
Se bare på Rasmus Paludan, der på alle måder illustrerer, hvilken udfordring politiet står med i dag. Han er ekstrem, har chikane som middel og bruger frit af politiets ressourcer. Det er i grunden skræmmende også at politiet i den forbindelse må lukke andre afdelinger for ressourcemæssig kan klare det. Men han er også et symptom på, hvad det vil sige at drive politi i dag og sørge for et sikkert og trygt samfund. Det koster og koster dyrt.
Der burde laves en langsigtet plan, som flugter med virkeligheden – med det samfund vi har, og som vi ønsker, og med en fælles tryghed og retssikkerhed.
Der mangler 3.000 politifolk
Formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt mener, at der mangler 3.000 politifolk. Man mangler dem nu og fremover. Derfor skal man i gang med en fortsat løbende nettoudvidelse af politistyrken. En udvidelse, som også flugter med, hvad politiet kan klare at uddanne sideløbende.
Det er afgørende vigtigt og dybt nødvendigt, at få 3.000 ekstra politifolk hele vejen frem mod 2030. Det er en 2030 – plan, der giver mening.
- Vi har gennem mange år efterlyst bedre politiarbejde, bl.a. at man rykkede ud til organiseret butikstyveri. Du kan se alle artikler på vores hjemmeside inde i vores elektroniske arkiv – brug søgefunktionen. Også på Facebook følger vi udviklingen. Den bliver opdateret flere gange dagligt.
Kilde:
|
