260 lejligheder skal sælges. Bo Vita vil bruge ”Blackstone – modellen” det er lejerne, der betaler selv via Landsbyggefonden. ”Ghetto-loven” berører 1 million lejere. Beboerdemokratiet blev tilsidesat med politikernes accept. Spekulations-moderniseringer. Det er de ressourcestærke, der forlader områderne og får mest hjælp i form af gavekort og flyttehjælp. Flere tusinde skal forlade deres boliger. ”Ghetto – planen” er et redskab mod parallelsamfund. Hvad er sandheden? Bispeparken redede den. De tænker også kreativt i Lundtofteparken. En tredjedel i Nøjsomhed (Helsingør) er opsagt. Også danske børn skal lære dansk og danske traditioner i dagtilbud. Loven stempler alle. Pædagoger bliver kontrollanter. Det er nok ikke alle, der skulker fra skole, der er på genopdragelsesrejser. Nu er det så indført betingelser for at flytte ind i almene boligforeninger. Og det kan give problemer for lavtlønnede. Københavns Kommune vil have en tillægssum fra AKB i Lundtoftegade på 47 mio. kr. Havde foreningen ligget på den anden side Åboulevarden havde de ikke skullet betale denne tillægssum.
260 lejligheder i Mjølnerparken skal sælges
Vi har tidligere beskæftiget os med dette tema. Det bevirkede, at en række folketingsmedlemmer sagde nej til at de fremover ville modtage vores nyhedsbrev.
Vi har gennemlæst en række forskningsrapporter omkring ghettoloven. De har frarådet, at den blev gennemført. Men det virker også som om, at Boligselskabet Bo-Vita får en fordel ud af hele situationen. Således lægges der op til, at en køber kan benytte sig af den omstridte &5 stk.2 – model. Det er den, der i folkemunde kaldes ”Blackstone-modellen.
I Mjølnerparken skal 260 lejligheder sælges. Dem, der har boet der eller bor der endnu er eller skal mere eller mindre tvangsflytte.
Bo Vita vil bruge ”Blackstone – modellen”
EjendomsWatch har fået aktindsigt i referater fra møder mellem Bo-Vita og Københavns Kommune. Bo-Vita har planer om, at udnytte lejelovens mulighed for at sætte huslejen mest muligt op.
Teknik- og Miljøborgmesteren har bebrejdet Bo Vita dette forhold, men det har afstedkommet en kraftig reaktion fra boligselskabet, der har påpeget at et stort flertal har sagt god for Mjølnerparkens udviklingsplan.
Det er lejerne, der betaler selv
Sagen er nemlig den, at boligselskabet kun vil foretage minimale renoveringer. Så vil de lade den nye køber om at foretage større renoveringer og så ellers hæve huslejen kraftig. Hvordan kan politikerne i Borgerrepræsentation gå med til det. Har det været planen hele tiden? Man forstår godt, at beboerne er harmfulde.
Mjølnerparken står ellers foran en større renovering til ca. 830 millioner kroner – betalt af Landsbyggefondens midler.
Man har sagt, at man ikke vil sælge til Blackstone, men kun til selskaber med ”langsigtede interesser”.
Men mon ikke, der er nogen, der er sikret ekstra bonus, når en god slagspris går igennem.
”Ghetto – loven” berører 1 million lejere
Egentlig kan det ikke overraske. Den såkaldte ghetto – plan er usaglig, racistisk og hadsk. Det er en særlovgivning, der retter sig mod bestemte postnumre i landet. Men den får betydning for ca. 1 million lejere i den almene boligsektor.
Landsbyggefondens midler tilhører lejerne. Men Folketinget har bestemt, at man skal stjæle disse midler for at gennemføre Ghetto-planen. De penge, som politikerne vil stjæle fra Landsbyggefonden kan således anvendes til at renovere almene boliger. Det var ellers det, som de var tiltænkt. Det vil sige, at det fremover bliver dyrere for beboere i den almene sektor, hvis de skal have renoveret.
Du kan ikke bare flytte ind
AAB (Arbejdernes Almene Boligselskab) har netop udsendt en besked til 30.000 mennesker. Af brevet fremgår det, at alle i hustanden skal have en månedlig indtægt på næsten 20.000 kr., en uddannelse ud over grundskolen og et job på mere end 25 timer om ugen. Opfylder du/man disse betingelser kan man ikke fremover flytte ind.
Brevet kommer som følge af den ghetto-pakke, som et bredt politisk flertal står bag. Formålet er at forbedre de sociale forhold i et socialt belastet boligområde og hindre, at ejendomme ender på listen over ghettoområder.
Andre boligselskaber vil sikkert sende lignende breve ud. Nye skærpede regler er indført overalt. Disse regler indføres samtidig med, at overborgmesteren fortæller, at København er en by, hvor der er plads til alle. Men skal vi lige se nærmere på kravene:
- Alle tilflyttere mellem 18 – 64 år skal arbejde 25 timer om ugen eller være under uddannelse
- Alle tilflyttere mellem 30-59 år har en uddannelse over grundskole niveau
- Alle tilflyttere mellem 15 – 64 år skal i de seneste to år have en gennemsnitsindkomst på 19.559 kr. om måneden. (Det må nok bero på en fejl m.h.t. 15 år!)
For en del år siden vakte det i medierne forargelse over at nogle butikker forlangte en ren straffeattest for at kunne få et arbejde. Men medierne er åbenbart i dag ikke forarget over, at nogle boligselskaber forlanger følgende:
- Du kan ikke flytte ind, hvis du inden for de seneste tre år er blevet dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, eller lov om euforiserende stoffer.
Man må sige, at alt dette strider imod ånden i de almene boliger. Adskillige politikere har sagt, at der skal fremskaffes boliger til folk med lav indkomst. Men det er åbenbart bare noget de siger!!!!!!
Beboerdemokratiet blev tilsidesat med politikernes accept
Københavns Kommune har accepteret, at 60 pct. af boligerne i Mjølnerparken skal sælges. De har også accepteret at boligselskabet har anvendt en såkaldt ”Call – in – bestemmelse i loven om almene boliger.
Denne bestemmelser giver boligorganisationen ret til at indskrænke beboerdemokratiet til at omfatte boligorganisationernes ledelse, i dette tilfælde et repræsentantskab. Det kan så overraske, når politiker nu stiller spørgsmålstegn ved Bo Vitas ageren over for beboernes forslag. De havde jo slet ikke haft noget at skulle have sagt.
Spekulations – moderniseringer
Den tidligere cheføkonom i lejernes Landsorganisation, Jesper Larsen skriver i dagbladet Information:
- Boligbestanden udhules hver dag, fordi de udbredte spekulationsmoderniseringer af køkkener og badeværelser fordobler lejen ved genudlejning af en lejlighed.
Det er nu de ressourcestærke forlader områderne
Hvorfor har de danske politikere ignoreret nationale og internationale erfaringer og al kendt viden om problemer og løsning?
Hvorfor kan man ikke behandle hver problem- familie individuel, sætte krav og lave restriktioner? Men al den overvågning man efterhånden har indført burde dette være muligt.
Det drejer sig om arbejde og uddannelse. Og det drejer sig om lære- og praktikpladser. Det handler ikke om ligegyldige integrationsprojekter, som der slet ingen styring er på.
Men den ordning, man har indført, så er det de ressourcestærke, der forlader området. De vil ikke finde sig i de kollektive restriktioner. Det er ”fattigrøvene”, der bliver tilbage. De kan ikke betale mellem 3. og 5.000 kr. mere pr. måned for en tilsvarende lejlighed et andet sted end Mjølnerparken.
Det er de ressourcestærke, der får mest hjælp i Mjølnerparken
Blandt de beboere, der nu risikerer at blive tvangsflyttet fra Mjølnerparken er 20 ældre borgere, som lever sammen i et seniorbofællesskab. En gruppe beboere, der aktivt har kæmpet for at styrke integrationen i Mjølnerparken.
Målet er at få flere ressourcestærke til de såkaldte ghettoområder. I Mjølnerparken får man hjælp hvis man flytter ”frivilligt” Bo Vita hjælper dem der skal genhuses. De vil gerne have at de underskriver nye lejekontrakter. Derfor får de gratis flyttehjælp, deres depositum tilbage og 25.000 kr. til at handle i IKEA, Elgiganten og Jysk.
Men det er især de ressourcestærke, der flytter. Det giver i sidste ende en skævhed. Og det er dem med jobs og uddannelse, der indtil nu har fået mest hjælp. Det var sikkert ikke det som var hensigten. Boligministeriet har pålagt boligselskabet må dække ”rimelige omkostninger”.
Flere tusinde skal forlade deres bolig
Hvis dit boligområde har stået på en liste i mere end fire år, så skal der rives boliger ned. Og så kommer dagen, hvor du får at vide, at du skal forlade dit hjem, for det skal jævnes med jorden. Du har boet der i mange år, men der er ikke noget at stille op. Regeringen har taget beslutningen.
Tusindvis skal forlade deres boliger i de kommende år. 3.328 i 11 såkaldte hårde ghettoer. Alene i Odense-forstaden Vollsmose skal op mod 3.000 beboere genhuses. Og det er både ressourcestærke og pensionister. Det er lige meget om boligen er i god stand. Hvis den står på listen skal den rives ned.
Endnu flere kan risikere, at skulle forlade området, for efter fem år kommer man på den hårde liste, og som man kan se begynder man langt før at regulere beboersammensætningen.
”Ghettoplanen” er et redskab mod ”Parallelsamfund”
Kommer man på listen med hårde ghettoer skal andelen af familieboliger nedbringes med 40 pct. inden 2030. Ghettoplanen er et redskab i kampen mod parallelsamfund. Den moralske drivkraft for ghettoplanen retfærdiggøre nedrivningerne. Kampen mod parallelsamfund er smeltet sammen med ghettoer.
Grundtankerne i et parallelsamfund er ifølge et flertal af politikere, at indvandrere bevidst klumper sig sammen med andre indvandrere. For det andet er det fordi, at de ønsker at isolere sig fra det danske samfund.
Hvad er sandheden?
Men sandheden er, at de ønsker at bo tæt på familiemedlemmer. Ofte er her det eneste sted, at de kan finde en bolig. De har ofte færre penge, tjener mindre end etnisk danskere, så det er ikke alle steder, at de har råd til at bo. Det sker også, at de bliver fravalgt i private lejeboligforeninger. Derfor ender de i almennyttige boligområder.
Danskere ønsker generelt heller ikke at bo i områder med mange indvandrere. Det er grunde til, at indvandrerne tilsyneladende klumper sig sammen. Politikerne mener at grunden er kulturelle eller religiøse. Men mon ikke årsagerne er sociale og strukturelle?
I de udsatte områder er det ofte dem med de færreste ressourcer, der bosætter sig. Det er flygtninge, indvandrere, arbejdsløse, pensionister og lavtudannede.
I Høje Taastrup har man for længst besluttet at rive otte boligblokke ned. Her må beboere i 188 lejligheder flytte.
Bispeparken redede den
Det problematiske med denne ordning er, at de områder der ikke kommer af den almindelige ghettoliste måske havner på den hårde liste. Og så følger resultaterne af dette, at endnu flere skal tvangsflyttes og endnu flere ejendomme skal rives ned eller sælges til boligspekulanter.
Bispeparken i Nordvest er bange for at komme på den ”hårde” liste. De er på jagt efter folk med eksamener. Så derfor gik den vilde jagt i området. Man manglede 17 med uddannelse, så der blev i den grad stemt dørklokker.
Bispeparken opfylder fire ud af de fem kriterier for at komme på ”ghettolisten”. Og det lykkedes efter en ihærdig indsats at finde 22 beboere med en højere uddannelse. De boligsociale medarbejdere hjalp straks beboerne med at oversætte og indsende uddannelsespapirerne til godkendelse til Styrelsen for Forskning og Uddannelse. De 20 er siden blevet godkendt. Men venter på de sidste to.
De tænker også kreativt i Lundtofteparken
Også i Lundtoftegade er man i gang med at tænke kreativt. Det almene boligbyggeri i Lundtoftegade vil gerne af ghettolisten og søger derfor efter beboere med eksamensbeviser i skuffen. Her vurderes der, at man kun skal ud og finde 16 for at komme af listen. Men man har også andre planer i Lundtoftegade.
UrbaniaCPH har i de sidste tre år sammen med AKB arbejdet for at etablere et urbant, mangfoldigt og bæredygtigt bofællesskab med 100 bo-enheder på hjørnet af Lundtoftegade og Borups Alle. Det er der, hvor Fakta i dag ligger. Man har haft besøg af boligministeren, og håber i den forbindelse, at man får dispensation fra Københavns Kommune.
Problemet er, at Københavns Kommune vil opkræve en tillægssum. Det er ekstra penge, når eksempelvis boligforeninger vil bygge mere på en grund de allerede ejer. Og Københavns Kommune vil opkræve 47 millioner kr. fra AKB, hvis de bygger mere på deres grund.
Havde Lundtoftegade nu ligget på den anden side af Åboulevarden, så skulle man ikke have betalt denne tillægssum. For Frederiksberg Kommune tolker reglen anderledes end Københavns Kommune.
Ja det kan godt virke underligt.
En tredjedel i Nøjsomhed (Helsingør) er opsagt
Knap så heldige er de i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør. De er ikke på den hårde liste, men er bange for at havne der. Derfor er 300 ud af 1.080 beboere blevet opsagt. Beboerne skal smides ud af deres hjem. Der skal skaffes plads til beboere på over 50 år med arbejde og uden børn.
Beboersammensætningen skal ændres her og nu. Det er den eneste mulighed for at komme ud af den onde spiral. Ellers kan også denne boligforening risikere, at skulle nedrive 60 pct. af ejendommene. Tænk engang en tredjedel af beboerne skal her tvangsflyttes.
Børn skal pludselig skifte skole og mister deres kammerater. Andre mister deres gode naboskab. Stedet har ellers været i en god udvikling. Flere er kommet i arbejde.
Blandt dem, der skal flytte er ældre op til 80 år. Det er nogle der har boet der i mere end 40 år.
Men som boligselskabet siger, at når de først havner på den hårde liste, så har man seks måneder til at stille med en plan for, hvordan man afvikler 60 pct. af de almene familieboliger.
Også danske børn skal lære danske traditioner
En anden ting er den specielle lovgivning som man indfører i disse udsatte områder. Dagtilbudsloven anerkender ikke private børnepassere selv om disse også er uddannet pædagog. Selv etniske danskere skal rette sig efter, at alle der har et til to – årige i et ghettoområde, opskrives i et kommunalt dagtilbud:
- At sikre flere børn fra udsatte boligområder får udviklet deres danske sprog, generelle læringsprathed og kendskab til danske traditioner mv., så de får et bedre børneliv nu og her og klædes bedre på det videre liv i skolen, uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.
Loven stempler alle
Loven stempler alle, der bor i et bestemt område som udsatte familier. Men politikerne mener ikke at private børnepassere kan klare denne udfordring. Barnet skal møde mindst 25 timer om ugen.
Etniske danskere føler, at de bliver straffet ved at bo et bestemt sted. Over på den anden side af gaden uden for området gælder loven ikke. Da man gerne bruge privat børnepasser. De spørger, hvorfor kommunen skal pådutte, hvor deres søn eller datter skal gå. Dette er måske også en grund til, at etniske danskere i fremtiden vil fravælge et sådant område.
Pædagoger bliver kontrollanter
Beboerne vil have paraderne oppe, da der er tale om tvang. Og det er ikke godt, at det hele starter med mistillid til pædagogerne. Mange steder har man da også valgt at sende en sundhedsplejerske rundt for at forklare, hvorfor man gør det. Men mange steder foretrækker man, at barnet først lærer forældrenes sprog.
Pædagogerne bliver en slags kontrollanter. Lovgivningen indeholder kravet om en særlig undervisning. Der bliver en skærpet straf til ledere, som ikke overholder de nye regler. De har pligt til at indberette, hvis et barn mistrives. Underretter lederne ikke, kan de fremover idømmes op til et års fængsel mod fire måneder i dag.
Men sagen er den, at pædagoger gang på gang underretter til kommuner uden at høre noget som helst.
De er nok ikke alle på ”Genopdragelsesrejse”
Næsten 70 pct. af børn med for højt ulovlig fravær kommer fra etnisk danske familier. De står til at miste børnechecken. Det er 5.000 folkeskoleelever, der ifølge Undervisningsministeriet i dag har et ulovligt fraværd på mere end 15 pct.
Børnecheckydelsen svarer til 2.862 kr. i kvartalet for 7 – 14 årige. Det er skoleledernes pligt at underrette om elevens fravær og definere om den er ulovlig eller ej. Herefter afgør kommunen, om ydelsen skal stoppes.
Skolelederne er ikke begejstret for denne ordning. De mener, at fraværet kan skyldes angst, depression, autisme. Mange af eleverne er ikke diagnosticeret. Skolelederne ville hellere arbejde for et bedre forældresamarbejde.
Den tidligere regering talte om pjæk og genopdragelsesrejser. Men endnu ved man ikke om denne del af ghettoparken træder i kraft.
Og det nok ikke alle, der er fraværende, der er på genopdragelsesrejsende.
Beboer finder det udemokratisk
På Hothers Plads ved siden af Mjølnerparken er folk også utilfredse. Her er det udelukkende ældreboliger. Bygningerne fejler ikke noget og beboerne er glade for at bo her. Så egentlig er der ingen grund til at gennemtvinge en renovering, mener beboerne. Men Bo-Vita ønsker at gennemføre en storstilet helhedsplan-renovering.
Som konsekvens vil boligselskabet nedlægge ca. halvdelen af boligafdelingens 103 ældreboliger og lave dem om til familieboliger, ungdomsboliger og et seniorfællesskab. En sådan renovering skaber utryghed blandt de nuværende beboere, for de frygter at nogle af dem bliver tvangsflyttet.
Alle kommer tilbage siger organisationsformanden, måske ikke i samme lejlighed. Dog vil der være 17 – 18 færre boliger til de nuværende beboere.
Boligselskabet henviser til, at i 2015 stemte en samling af daværende beboere for en renovering af deres lejligheder. Men kun 16 pct. var mødt frem. Men det var på uoplyst grundlag, siger de nuværende beboere. Ja de kalder det for bondefangeri.
Renoveringen har allerede kostet 10 mio. kr. siger boligselskabet. De penge skal betales tilbage, hvis renoveringen skal stoppe siger boligforeningen. Men det vil betyde tårnhøje huslejer.
Og Bo-Vita benytter sig igen af en regel, der blev indført i almenboligloven i 2010 og som sjældent bliver brugt. Det er en såkaldt Call – in – bestemmelse. Det giver boligselskabet ret til at overrule en beboerbeslutning. Beboerne opfatter dette som meget udemokratisk. Beboerne har nu klaget til beboerklagenævnet i København.
Kilde:
Vi har i vores digitale arkiv flere artikler om ”Ghettoloven og Mjølnerparken” Brug søgefunktionen. Hold også øje med vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt. |
