Mere og mere social dumping. Snyd og fusk hører ikke hjemme i Danmark. Vores lønvilkår skal ikke ødelægges af billig udenlandsk arbejdskraft. Kinesiske restauranter har et tæt netværk. Bagmænd udnytter deres landsmænd. Man betaler over 300.000 kr. for at få job i Danmark. Masser af ulovligheder på kinesisk restaurant. Razzia ved Herning. Cabotagekørsel med udenlandske lastbiler er fordoblet. Regler i transportbranchen bliver ofte brudt. Hvornår kommer den ny vejpakke? Working Holiday udnyttes af platformsvirksomheder. De unge må kun arbejde som lønmodtagere. Direktør ligeglad med, hvad de ansatte får i løn. Konkurs – men næste dag 60 østarbejdere ansat. Kommunens nye ID – kort. Man har ikke set en rød øre. Falske dokumenter via Dansk Byggeri. Europæisk mindsteløn vil afskaffe den danske model.
Mere og mere social dumping
Hvis man læser nogle af vores medier, skulle man tro, at der er store fremskridt omkring Social Dumping. Men det er bestemt ikke tilfældet. Tværtimod så bruges kreativiteten i den grad for at snyde, hvor man kan. Det er bestemt heller ikke alle steder, der er en politisk vilje til at løse problemerne. Og hvad med den danske modet, når vi skal have europæisk mindsteløn?
Dette er en meget lang artikel, men også en interessant en af slagsen.
Fint, at Københavns Kommune har indført et nyt Id-kort. Det burde man også have gjort omkring Metro-byggeriet. Her venter vi endnu et stort efterspil.
Entreprenører hyrer udenlandske underleverandører eller vikarbureauer, der giver deres medarbejdere en lavere løn, end hvad deres danske kollegaer får. Og mange gange bryster direktører m.m. sig af, at de har lejet et udenlandsk selskab, og regner med at de også klarer aflønningen.
Snyd og fusk hører ikke hjemme i Danmark
Snyd og fusk på arbejdsmarkedet har ingen plads i Danmark. Udlændinge der arbejder i Danmark her, skal ikke udnyttes og fungere som løntrykkere. Deres arbejdsgiver skal selvfølgelig også overholde arbejdsmiljøloven og skattelovgivningen.
Om der er afsat nok penge af til Arbejdstilsynet, Politi og Skat til kontrol er nok tvivlsomt, når man ser, hvor omfattende Social Dumping er blevet. Det kniber også med opholds- og arbejdstilladelser.
Ja også på transportområdet kniber det. Selv store velansete transportvirksomheder snyder, hvor det kan betale sig. Ofte kan det være svært for myndighederne at finde synderne. Men det er bestemt ikke blevet mindre af dem.
Både inden for transportbranchen og for byggeriet er man i stigende grad begyndt at anvende falske fakturaer og forfalskede lønsedler.
Vores lønvilkår skal ikke ødelægges af billig udenlandsk arbejdskraft
Vi skal passe på de lønvilkår, som vi har forhandlet os frem til. Det skal ikke ødelægges af billig udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsgivere, der overholder alle regler til punkt og prikke skal ikke undermineres af fuskere. Det offentlige burde holde sig til dem, der følger reglerne.
Udlændinge, der vil arbejde i Danmark, skal være velkomne. Men de skal følge overenskomsterne og overholde vores lovgivning.
Illegale medarbejdere stikker af hver dag
Københavns Politi udviser daglig to – tre personer for illegalt arbejde. Og hver eneste gang politiet dukker op vælger flere ansatte at tage benene på nakken ved synet af uniformerne. De har ikke rent mel i posen. Mange har også falske dokumenter.
Det er rengøring, opvaskere, køkkenpersonale og på byggepladser. Og særlig det sidste sted er der mange, der stikker af. Disse illegale arbejdere lever og arbejder under særdeles kummerlige forhold i Danmark.
Men det er som om kynisme og grådighed efterhånden er fremherskende på det danske arbejdsmarked. Det er uacceptabelt og det skriger til himlen, at vi må have en ændret lovgivning. Kyniske bagmænd bør straffes langt hårdere, så det kan give en præventiv virkning.
I dag lyder bøden for at hyre en illegal arbejder på 10.000 kr. pr. måned, hvor svindlen kan bevises. I fremtiden vil bødestraffen være mindst 20.000 kr. pr. måned.
De åbne grænser har en bagside. Det er desværre ikke mere et særsyn, at folk arbejder illegalt
Kinesiske restauranter har et tæt netværk
Vi har tidligere her på siden haft en artikel om kinesiske kokke til massiv underbetaling. Politiet formoder, at restauranter hjælper hinanden gennem et meget tæt netværk. Gennem dette snyder de både ansatte og myndigheder.
Når kinesiske kokke kommer til Danmark i hundredvis og ofte arbejder under kummerlige forhold i danske restauranter er det ikke tilfældigt. Det vurderer Københavns Politis særlige kontrolenhed mod udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. De kommunikerer godt om, hvad de skal gøre for ikke at blive fanget.
I Udlændingekontrolsektionen ved Københavns Politi laver de aktioner hver eneste uge blandt andet mod restaurationsmiljøet. Her undrer politiet sig over, hvordan man bare kan komme ind fra gaden og få et job til 35.000 kr. pr. måned, som de skal have ifølge loven.
Bagmænd udnytter deres landsmænd
Og sådan er det heller ikke. Folk kan ikke komme fra et øde hjørne i Asien og finde ud af at komme ind via en detonation i Europa og så pludselig have et job den dag, de lander i København uden at de har et godt netværk. Det er familiemedlemmer eller bekendte fra landsbyerne, der formidler jobbet mod en modydelse, der skal betales af på. Derfor står kineserne også i et afhængighedsforhold til en arbejdsgiver eller en mellemmand, der har hjulpet dem.
Det er de færreste, der kender det danske sprog, det danske arbejdsmarked eller danske regler. Bagmænd udnytter landsmænd fra samme nationalitetsgruppe.
Man betaler over 300.000 kr. for at få job i Danmark
Et kinesisk ægtepar skulle betale 300.000 kr. for at få et job i Danmark. Halvdelen var til en mellemmand og den anden halvdel var til chefen. Systemet kræver store beløb for at få arbejde i en kinesisk restaurant i Danmark. En advokat fortæller, at han har set beløb væsentlig højere.
En kinesisk kok og hans hustru fortæller også, at de har arbejdet næsten gratis i Danmark i næsten to år. Myndighederne har kendt til disse forhold i mange år. Og i øjeblikket regner myndighederne med, at der i øjeblikket befinder sig 1.000 personer herhjemme, der må betegnes som værende ”systematisk udnyttet”. Trods dette så fortsætter man med at give tilladelser.
Masser af ulovligheder på restaurant
På Danmarks måske største restaurant, Tatami Restaurant i Benløse ved Ringstedvrimler det med importerede kinesiske kokke. Selskabsregistret viser, at her er 49 ansatte og her er 349 siddepladser. Myndighederne har noteret at seks af restaurantens medarbejdere bor i ”en tidligere butik, som er ombygget til værelser” Og ”værelserne var uden vinduer og generelt var det ikke særlig rent og rart i lokalerne”
Lønnen udbetales nogle gange kontant og nogle gange indsættes den på konto. Ved kontroller har, at der er en timeløn ned til 38, 50 kr. i timen.
I 2017 fik man fire bøder af 15.000 kr. for forskellige overtrædelser af hygiejne - bestemmelserne.
Det barokke er, at denne restaurant og andre, der snyder med Beløbsordningen kan fortsætte med at importere kinesiske kokke og snyde med lønnen. Efter de gældende regler i dag, er det ikke muligt at give afslag, selv om ansøgeren er dømt for at misbruge systemet.
Med andre ord. Man kan fortsætte med at importere kinesiske kokke, selv om du har snydt mere end en gang. Og da myndighederne skulle finde ud af, hvor meget der var snydt på den pågældende restaurant, så var mappen med de ansattes arbejdstimer forsvundet.
Razzia ved Herning
Den 4. december foretog Tungvognscenter Nord en kontrol omkring Herning. Man kontrollerede 14 lastbiler, hvoraf de 8 var udenlandske lastbiler. Der blev udskrevet bøder for 98.000 kr.:
- 2 sager om takografer ikke kalibreret inden for to år
- 2 sager om overtrædelser af godsloven (ingen firmanavn på lastbilen)
- 5 sager om overtrædelser om cabotagekørsel
- 2 andre sager om overtrædelse af godsloven
- 1 sag om manglende registreringstilladelse under kørslen.
Cabotagekørsel med udenlandske lastbiler er fordoblet
Det vælter ind i Danmark som aldrig før med rumænske, polske og litauiske lastbiler med chauffører bag rattet, der kører varer til dumpingløn. I 2018 var såkaldt cabotagekørsel med udenlandske lastbiler i Danmark fordoblet.
Et nyt lovforslag er for længst klar, som skal forhindre kørsel til dumpingpris men det sker ikke rigtig noget.
Cabotagekørsel er, når udenlandske lastbiler fra lande som Polen, Bulgarien, Rumænien og Litauen kører ind og ud af Danmark med varer. Det må de godt. Som reglerne er nu, må de også gerne køre tre ture med gods internt i landet. Men så skal de køre ud af Danmark igen.
Regler i transportbranchen bliver ofte brudt
Ofte forbliver de udenlandske lastbiler dog i Danmark, hvor de kører rundt med gods til dumpingpris. Det kaldes ulovlig cabotagekørsel – eller piratkørsel – og den type kørsel indgår ikke i statistikkerne, da det jo foregår i det skjulte.
Flere vognmænd og speditører har sat cabotagekørsel i system. Her udnytter de reglerne til det yderste. Reglerne bliver ofte brudt, fordi det er svært at kontrollere. Man får hele tiden at vide af folk i transportbranchen, at det ikke er et problem, men!!!!!!!!
Og det er så her, at man har en lovgivning på plads, men der er nogle praktiske problemer. Der skal nemlig også afsættes flere penge til kontrol, ligesom digital nummerpladegenkendelse.
Men som noget nyt er velansete transportfirmaer også begyndt at forfalske fragtbreve. Det er som om branchen ikke kan styre sig selv. Det er behov for mere klare regler og mere enkelt kontrol.
Hvornår kommer den nye vejpakke?
Danske EU – politikere er ellers begejstrede for at, der er opnået enighed om en vejpakke for EU. Man kalder det for den største ændring om vejtransport nogensinde. De danske politikere mener nu, at danske lønninger nu ikke mere kan underbydes på de danske landeveje.
Det var især regler om cabotagekørsel og chaufførers hvileperiode, som skabte kløft mellem aftaleparterne. Men aftalen mangler endnu at blive formelt godkendt i EU – institutionerne.
De Borgerlige vil ikke være med
Det skal være slut med filippinske chauffører, som kører lastbil til 15 kr. i timen, lever af dåsemad tilberedt over åben ild og bor i containere på rastepladser. Det mener reheringen. Men selv om forhandlingerne tager udgangspunkt i et fælles udspil fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) møder forslaget både modstand fra Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale.
Partierne frygter, at forslaget om at anvende den dominerende overenskomst som rettesnor for lønniveauet for udenlandske lastbilchauffører, så vil det medføre overenskomstmonopol for 3F.
DF mener, at man fører eksklusivaftalen ind af bagvejen. Men blandt de røde partier vækker det undren med den modstand. Venstre foreslår en pulje af overenskomster, som man skal leve op til for at få godskørselstilladelse. Men det betyder så igen ifølge de røde partier, at man få lovlig løndumping, fordi man så vælger den overenskomst med de laveste lønninger.
Årsagen til forhandlingerne er den såkaldte Padborg – sag, hvor ikke en eneste endnu er blevet dømt.
Næsten alle blev enige
Et bredt flertal af samtlige Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance har netop vedtaget en aftale, der fremover sikrer, at udenlandske transportfirmaer skal dokumentere at deres chauffører får en løn, der ikke afviger væsentligt fra danske vilkår, når de kører i Danmark.
Aftalen sætter en meget stor stopklods for de horrible lønninger og uretfærdige arbejdsvilkår, vi har set i transportbranchen. Nu bliver det så spændende at se, om det virkelig sikrer gode lønninger, gode arbejdsvilkår og ordentlig konkurrence
- Løn skal matche danske overenskomster
- Registrering og dokumentation
- Bøder for brud på reglerne
Hvis man ikke overholder lønniveauet, risikerer man bøder på minimum 35.000 kr.
Det man så nok lige skal huske, er at aftalen kun gælder cabotagekørsel, hvor udenlandske chauffører efter en tur til Danmark kører flere ture her i landet. Den internationale kørsel, hvor chauffører blot kører igennem Danmark rammer den ikke. Kernen af det, der var problemet i Padborg – sagen er ikke løst endnu.
Den internationale del er i stedet noget, der skal kontrolleres gennem EU, hvor man lige nu er i gang med forhandlinger om, hvordan man fremover sikrer sig mod løndumping på hele kontinentet.
ITD: En trist dag for transportbranchen
Det er en trist dag for de danske vognmænd. Ja sådan lyder kritikken fra ITD, der er brancheorganisationen for den danske vejgodstransport. Og da 3F Transport står for størstedelen af overenskomsterne på området, er foreningsfriheden og den frie konkurrence væk, siger man. Markedskræfterne er sat ud af spil og det vil betyde væsentlig større transportudgifter, som forbrugerne vil mærke, lyder det fra ITD.
Coop siger i et brev til TV2, at de ikke forventer højere transportudgifter. ITD og transportvirksomheden Freja mener, at det er ”i strid med alle demokratiske principper”.
ITD, at man skal finde den rette løsning som, er i overensstemmelse med EU – retten. Aftalepartierne siger dog, at det er chaufførerne frit for at vælge fagforening.
Working Holiday udnyttes af platformsvirksomheder
På fire år er antallet af udlændinge, der kommer til Danmark med det særlige Working Holiday – visum i hånden blevet firedobbelt. I 2019 var 86 pct. af dem fra Argentina og Chile hvilket svarer til knap 2.500 personer.
Nu skal denne tilstrømning begrænses til 150 stykker pr. land. Det kan få konsekvenser for platformsvirksomheder som rengøringstjenesten Happy Helper og budtjenesten Wolt, der er storforbruger af udenlandsk arbejdskraft. Hos disse to virksomheder er 50 pct. af arbejdskraften udenlandsk.
Disse platformsvirksomheder tiltrækker de unge som en magnet. Wolt havde i 2019, 20.000 ansøgere.
De unge må kun arbejde som lønmodtagere
Regeringen lægger op til, at disse unge i fremtiden kun må arbejde som lønmodtagere, så de bliver sikret basale arbejdstagerrettigheder. Radikale og blå blok er ikke med i aftalen.
På platformene arbejder ”falske” selvstændige. Det vil sige, at de er selvstændige som aflønnes via honorar og ikke har basale arbejdstagerrettigheder som pension eller løn under sygdom.
Ministeren mener, at det her er tale om et ureguleret arbejdsmarked. Og den bagdør bliver nu lukket. Tanken med ordningen er at den ikke skal anvendes på digitale platforme uden overenskomst, fortsætter ministeren. Ordningen skal ikke mere bruges som rekrutteringer til virksomheder.
Forstå Working Holiday – ordningen:
- Danmark har siden 2001 indgået gensidige Working Holiday – aftaler med syv lande, som giver unge mulighed for at komme på ”arbejdsferie”
- De syv lande er Argentina, Chile, Sydkorea, Australien, New Zealand, Japan og Canada
- I 2019 er der foreløbig givet 2.873 tilladelser til Working Holiday i Danmark. Blandt dem er 1.986 givet til unge i Argentina.
- Formålet med opholdet skal primært være at holde ferie i længere periode og sekundært at arbejde med henblik på at supplere rejsemidler.
- De unge (18 – 31 år) får tilladelse til at være i Danmark i op til et år. Unge fra Sydkorea og Argentina må arbejde i ni måneder, mens unge fra de øvrige lande må arbejde i seks måneder.
- Ansøgere skal påvise, at de kan være selvforsørgende, mens de er i Danmark.
Det er åbenbart både nemmere og billigere at ansøge i Danmark end i andre Working Holiday – lande. Andre lande har loft og gebyrer. Det får Danmark også nu.
Vi har tidligere her på siden berettet om, at mange argentinske piger på ordningen fungerede som stuepiger til lave lønninger på hoteller i København.
Frem til og med den 31. oktober 2019 var der givet 3.300 tilladelser til unge uden for EU. På bare to måneder var der givet 1.000 nye tilladelser.
Direktør: Ligeglad med hvad de ansatte får i løn
Hos en slikfabrik i Kolding har man ansat østeuropæisk arbejdskraft til 60 kr. i timen. 13 – 14 litauere arbejder seks dage om ugen ofte op til 11 timer om dagen. Nogle gange er man 25 – 30 østeuropæer. Fabrikken er lige glade med, hvad de får i løn. De har ansat dem via rekrutteringsfirmaet Baltic Workforce. Dette firmaer har gennem PR – kampagner givet udtryk for, at danske firmaer kan spare 50 pct. i lønudgifter.
Konkurs – men næste dag 60 østeuropæer
Også hos Gartneriet Østervang på Stevns bruger man østeuropæisk arbejdskraft. Her ligger en af Danmarks største tomatproducenter. Ifølge en af de østeuropæiske kvinders lønseddel skulle hun arbejde 44 timer til 85 kr. i timen. Men fakta blev at hun arbejdede 55 timer til en timeløn på 68 kr. i timen. Og man måtte ikke tale med de danske arbejdere.
Ejeren har købt nogle nærliggende gårde, hvor arbejderne bor. Her er så mange som mulig indkvarteret på i ringe bygninger. Arbejdskraften får man gennem et vikarbureau. I 2011 gik firmaet konkurs. Fra den ene dag til den anden fyrede man 45 danskere og den anden dag ankom 60 østeuropæiske arbejdere.
Åbenbart bruger de store gartnerier herhjemme samme fremgangsmåde.
Kommunens nye ID – kort
Vi har tidligere omtalt Københavns Kommunes indførelse af ID – kort. Kommunens system har været med til at afsløre snyd med løn og skat samt dårlige arbejdsforhold.
Systemet er ikke lavet for, at arbejdsgiveren skal holde øje med de ansatte. Men systemet gemmer oplysninger om medarbejderne og deres ansættelsesforhold. Man kan hurtigt lave en kontrol og kræve at se medarbejdernes lønsedler og ansættelsesbevis.
Sidste år skaffede kommunes medarbejdere 3,2 millioner kroner til lønmodtagere, som de var blevet snydt for. I 2018 blev der opdaget underbetaling af 70 pct. af de medarbejdere, hvis forhold der blev undersøgt. I langt de fleste tilfælde var der tale om snyd nede i kæden af underleverandører til Københavns kommunes hovedleverandører.
Man har endnu ikke set en rød øre
Ja vi så det delvist for et stykke tid siden i TV, hvor en række østeuropæer blev kraftig underbetalt og hvor et par af dem renoverede en lejlighed på Frederiksberg for en politibetjent.
Det drejer sig om tre byggefirmaer med overenskomst, der i alt skal betale 3F 9,6 millioner kroner efter fire sager om løndumping. Helt bevidst udnyttes udlændinge som billig arbejdskraft og medarbejderne bliver snydt for løn.
Men ingen af de tre virksomheder har betalt en rød øre, selv om fristen for længst er udløbet.
Falske dokumenter præsenteret via Dansk Byggeri
Omkring 30 arbejdere hos Andrada Enterprise tjente ikke mere end 70 kr. i timen for alle timer, til trods for, at der på firmaets lønsedler var anført både overarbejdsbetaling og en højere timeløn.
I en anden sag fremlagde samme firma via firmaets arbejdsgiverorganisation, nogle ansættelseskontrakter og lønsedler, som skulle dokumentere, at medarbejderne tjente 127 kroner i timen. Men en skarp medarbejder hos fagforeningen opdagede at det samme kontonummer optrådte på flere af medarbejdernes lønsedler. Desuden var medarbejdernes kontonummer ikke det samme på ansættelseskontrakt og lønsedler. Det var lidt underligt, at arbejdsgiverorganisationen ikke gennemskuede dette.
Og herfra lyder det da også efterfølgende, at overenskomsten skal følges og at Dansk byggeri også tager afstand fra systematisk underbetaling i forhold til gældende overenskomster. Men man har ikke nogen kommentarer til de falske papirer.
Europæisk mindsteløn vil afskaffe den danske model
EU vil gøre det lettere at få adgang til det danske dagpengesystem og man vil indføre en europæisk mindsteløn. Fra dansk side har man forsøgt at gøre modstand. Men det er blevet en mærkesag for den nye kommission.
Syd- og østeuropæerne skal sikres en anstændig løn. Fra dansk side er bekymringen, at den vil smadre den danske model, hvor arbejdstagerne selv forhandler deres løn. Og nu frygter man, at det er EU – Domstolen, der skal bestemme om Danmark skal tvinges ind i den ordning. Så er spørgsmålet, hvad det er vigtigst at beskytte den danske model eller levestandarden for millioner af europæer.
En anden ting er, at kommer der en fælleseuropæisk mindsteløn, ja så taber vi retten til at konflikte over for udenlandske firmaer, der har folk til at arbejde i Danmark. Måske bliver det også en trussel mod det velfærdssamfund, som generationer har forsøgt at bygge op gennem generationer.
Man vil gribe ind i et system, som resten af verden i årtier har misundt os. Måske bliver Danmark ved en EU – Domstol dømt til at indføre mindsteløn over for alle lønmodtagere i Danmark.
Mindstelønnen er også indført i Tyskland. Her mener kritikere, at mindstelønnen reelt er blevet til maksimumløn.
Fagbevægelsen frygter afgørelsen
Planen får opbakning fra både Frankrig og Tyskland. Et forslag fra Holland går på, at minimumslønnen fastsættes til 60 pct. af medianlønnen i det enkelte medlemsland. Danmark har som bekendt ikke en lovfastsat minimumsløn. Også i Sverige, Finland og Italien er der udbredt skepsis for forslaget. I dag har 22 af 28 medlemslande allerede en lovbestemt minimumsløn.
I den danske fagbevægelse frygter man således fortsat, hvad EU – Kommissionen kan finde på. Man stoler ikke rigtig på kommissærens beroligende kommentarer. Men hvad er det lige man frygter?
- Et lønloft, ikke en bund – En lovbestemt minimumsløn er i praksis en maksimumsløn eller et lønloft – snarere end et middel til at hæve lønnen. Det ser man bl.a. i Tyskland.
- I strid med den danske model. Det er arbejdsmarkedets parter, der gennem kollektive overenskomster fastsætter lønnen uden indblanding af politikere.
- Frygter for flere konflikter. Fagbevægelsen frygter, at det vil øge konfliktnivuet med flere strejker og flere lockouter. Konsulentfirmaet Implement Consulting har for 3F lavet en undersøgelse, der viser, at hvis Danmark får samme forhold som Frankrig, vil regningen ende på 5 milliarder kroner. Og det er alene på områder som 3F organiserer.
- Fjerne fleksibilitet. En fælles minimumsløn vil fjerne muligheden for at forhandle forskellige lønsatser.
- Ingen EU – ret til mindsteløn. I fagbevægelsen undrer man sig i det juridiske i planen om at indføre en EU – lovbestemt mindsteløn. Ifølge EU – traktaten er lønforhold noget som EU ikke skal blande sig i.
I artikel 153 i EU – traktaten står følgende:
- Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.
Og det er netop denne paragraf i traktaten, som man vil anvende.
Erfaringen fra tidligere viser, at EU – domstolen tidligere har tilsidesat den danske model, når det gælder ”Arbejdstidsdirektivet”.
Og problemet er når EU giver os et direktiv frem for en henstilling. EU har tidligere givet klagere ret og set stort på garantier for enkeltlande. Heller ikke i DA er man særlig trygge ved situationen.
Kilde:
Du kan læse alle de andre udgaver i denne serie ligesom vi også har bragt artikler om de kinesiske kokke og stilladset på Nørrebro. Brug søgefunktion og gå ind i vores arkiv. Her ligger over 3.000 artikler. |
