Vi kigger på nogle af bivirkningerne i den nuværende krise. Isolation har en høj pris. Pas på det ikke bliver en glidebane. Jo flere man er samlet, des større smitterisiko er der. Hvert parti har sine ønsker. Vi ved ikke noget om nyt før omkring 10. maj. Man holder fast i prioriteret genåbning. Man glemmer det sundhedsmæssige perspektiv. Er ledigheden ikke midlertidig på 200.000? Virksomheder mangler i høj grad pengene fra hjælpepakkerne, stor kritik af Erhvervsstyrelsen. Forskel på stats – og privatansatte. Lars Løkke Rasmussen har en god ide. Danske forbrugers tro på fremtiden styrtdykker. De danske forbrugere har ellers nok af penge. Den ældre generation er bedt om at blive hjemme, men de udgør et forbrug på 33 pct. Danskerne vil bruge 40 milliarder kroner mindre. Turisterne vil også blive hjemme.
Isolation har en høj pris
Det kan måske vare måneder eller år, før danskerne kan leve livet som før Corona-krisen. I al den tid, skal vi undgå social kontakt, holde afstand og spritte hænder. Det kan nemlig gå op til et år eller måske længere før der er en effektfuld vaccine mod Corona-virus.
Og så er der partier, der forlanger, at der bliver sat datoer på en fuldstændig åbning af den danske samfund. Andre mener at Mette Frederiksen er elendig til at åbne Danmark.
Det er vigtigt, at folk bliver ved med at følge retningslinjerne. Åbning af skoler og daginstitutioner kan ende med at overbelaste sygehusene, hvis danskerne ikke overholder restriktionerne om social isolation.
Denne isolation har en høj pris med store økonomiske tab til følge for teatre, restauranter, koncerter og øvrige aktiviteter, hvor mennesker samles. Det er betydelige omkostninger, når samfundet lukker ned.
Pas på, det ikke bliver en glidebane
Det nytter så ikke, at en kunstner forleden i TV bandede regeringen langt væk, fordi hun ikke kan tjene penge i øjeblikket.
Men det ser ud som om folk er ved at falde af på den og går måske ikke så meget op i det mere. Og nu vil forlystelsesparker og zoologiske parker åbne. Men det måtte de så alligevel ikke. To ministre syntes ikke, at dette var hensigtsmæssig.
Det bliver hurtigt en glidebane. For hvornår skal storcentrene så åbne. Og hvilke storcentre? I den grad står partierne i kø for at åbne ting og sager. Det kan man nok ikke forvente andet. Mange lider store økonomiske tab. Egentlig burde man afvente og se, hvordan den langsomme åbning, man har gang I påvirker smitten og indlæggelserne.
Jo flere man er samlet, des større smitterisiko er der
Der er nu engang sådan at risikoen for at blive smittet er større jo flere man er sammen med. Det er nogle af de ting, man har taget med i overvejelserne for at finde ud af, hvem der skulle åbne først.
For når parker kan åbne, så kan storcentre vel også.
En lederskribent påstod således, at regeringen åbnede i den rækkefølge, der gav flest stemmer. Sikke dog noget sludder.
Hvert parti har sine ønsker
Der er nødt til at være en rimelig balance mellem sundhed og økonomi, fordi økonomi er helt afgørende i forhold til alle de andre ting der også betyder noget for danskernes liv og livskvalitet.
Hvert parti har sine ønsker. Og får man ikke dem igennem revser man regeringen. Blå blok ser helst, at erhvervslivet bliver åbnet mens rød blok er mere forsigtig. Argumentet med at åbne, så folk kan bruge penge, lyder jo fornuftig nok. Men bør man ikke lige tage sundhedsmyndighederne med på råd?
Man holder fast i en prioriteret genåbning
Venstre vil have genåbnet restauranter og storcentre allerede i næste fase. Det skal hjælpe til med at sparke samfundshjulene i gang. Det giver flest arbejdspladser og en samfundsøkonomisk gevinst. Og så vil man gerne have en prioriteret plan for yderlige genåbning.
Mange partier føler stadig at de ikke er taget med på råd. Andre holder fast på en langsigtet genåbningsplan. Igen engang må det være myndighederne, der skal kigge på smitteudviklingen.
Man glemmer det sundhedsfaglige perspektiv
Man glemmer at kigge på effekten af den sidste åbning. Det sundhedsfaglige perspektiv bør vel også have sin indvirkning. Man bør vel åbne i et moderat tempo for at undgå smittespredning. Man kan vel ikke åbne offentlige kontorer og detailhandel på en gang?
Fødselsdage, sociale aktiviteter eller Nørrebro Handelsforenings generalforsamling må vi nok undvære et stykke tid endnu.
Hvis restauranter skal åbne, skal det nok være længere mellem gæsterne og mere fokus på hygiejne. Måske er det mindre virksomheder, der skal åbne først? Og det varer nok længe inden biografer, museer, teatre og kulturintuitioner åbner.
Vi ved ikke noget før omkring 10. maj
Statsministeren har netop oplyst, at hun har lyttet til partiernes ønsker. Men der vil ikke ske noget nyt før omkring 10. maj. Til den tid vil man kigge på de sundhedsmæssige tal og først da beslutte, hvad der skal ske.
Er ledigheden ikke midlertidig på 200.000?
Mere end 150.000 job er blevet sikret af lønkompensation. Beskæftigelsesministeren er glædelig overrasket over at ledigheden ikke er vokset mere, men er disse 150.000 ikke også midlertidig ledige? Dertil kommer de 50.000, der er ledige i øjeblikket.
Virksomheder mangler i den grad penge
71.000 har søgt hjælp fra en af regeringens hjælpepakker.
Og kritikken hagler ned over Erhvervsstyrelsen, fordi der bliver påstået, at man endnu ikke er begyndt at udbetale penge. Men det er nu ikke rigtigt. Andre fortæller, at de har fået pengene inden for en uge. Erhvervsministeren udtaler, at i skrivende stund har 13.000 fået udbetalt penge.
Erhvervsstyrelsen arbejder på højtryk og fortæller, at de er nødt til at tjekke alle informationer. Man kan ikke oplyse om, hvor lang tid sagsbehandlingen tager.
Mange venter stadig på svar og penge. Og mange mener, at det kommer til at knække nakken i ventetiden. Jo længere ventetiden, des større bliver problemerne.
Problemet er, at mange virksomheder hverken ved om de er købt eller solgt. Det vil de gerne vide for ellers kan de ikke låne penge i banken. For ikke alle banker har levet op til deres ansvar i denne situation. Medarbejderne vil også gerne vide om de får løn eller ikke.
Mange virksomheder hænger med røven i vandskorpen. De ved ikke om de er købt eller solgt. Som mange virksomheder siger, så bad regeringen virksomhederne om at vise samfundssind, hvor man ikke fyrede medarbejderne. Det gjorde for eksempel ni ud af ti restauranter.
Det er en tåbelige situation for virksomhederne at befinde sig i.
Endnu en hjælpepakke
Endnu engang har man vedtaget en hjælpepakke på 100 milliarder kroner, som hjælper på likviditeten. Der er så kommet et lille tillæg, at dem der modtager en hjælpepakke ikke må udbetale aktietilbagekøb eller udbytte. Dansk Erhverv udtrykker også glæde med alle disse hjælpepakker og håber snart, at de kommer ud at virke.
Forskel på stats- og privatansat
Krisen viser også, at det er mere sikkert at være statsansat end privatansat. Ofte er det de privatansatte, der mister deres arbejde. Og igen er der forskel på lønmodtagere og selvstændige. Sikkerhedsnettet under de selvstændige er mere grovmasket end hos lønmodtagerne. De selvstændiges andel udgjorde inden krisen 7,5 pct. Det er under gennemsnittet i EU.
Lars Løkke Rasmussen har en god ide
Lars Løkke Rasmussen er kommet med en god ide. Han foreslår en krisefond oprettet af ATP og andre pensionsfonde. ATP er med på ideen. Deres formue var ved udgangen af 2019 på 885,9 milliarder kroner.
Lars Løkke Rasmussen mener, at alle pensionsselskaber inklusive vækstfonden skal samle sig om den krisefond.
Danske forbrugers tro på fremtiden styrtdykker
Danske forbrugers tro på fremtiden styrtdykker. Særlig deres tro på dansk økonomi er her i april styrtdykket. Det har ikke været lavere i de sidste 10 år. Det er særlig samfundsøkonomien, der bekymrer danskerne.
Danskerne forventer at økonomien om et år ser dårligere ud næste år end i år. Det betyder, at man ikke kaster sig ud i større køb af f.eks. et nyt fjernsyn. Man vil hellere spare op. Dog blev forbrugerne en smule mere positive, da der kom en lille genåbning.
Det private forbrug er en af vores vigtigste vækstmotorer. Hvis vi ikke kan få den i gang, vil arbejdsløsheden stige endnu mere. Det hjælper ingenting at åbne for butikker, når forbrugerne ikke vil bruge penge.
Flere web-butikker har rekordomsætning. Måske vil forbrugerne fortsætte med dette på bekostning af de fysiske butikker i det lange løb.
De danske forbrugere har masser af penge
Der står 900 milliarder kroner på forbrugernes bankbøger, så egentlig har de nok at bruge af. Omtrent halvdelen af danskernes privatforbrug er enten hårdt eller meget hårdt ramt af nedlukningen. Forslaget om, at danskerne skal have udbetalt deres feriepenge, giver ikke nødvendigvis et øget forbrug. Og det gør skattelettelser heller ikke.
Manglende forbrug giver øget ledighed. Og der er vel kommet 100 forslag til, hvordan man igen får gang i økonomien.
Problemet er vel også, hvornår man kommer op på nogenlunde forbrug igen. Det kan godt gå nogle år, inden vi igen er oppe på 2019 niveau. Forbrugerne er i øjeblikket mere forsigtige end de plejer at være.
Den ældre generation skal blive hjemme – med de forbruger 33 pct.
Og så er det lige den ældre generation som også ”Den Gamle Redaktør” her tilhører. Vi har fået at vide vi skal undgå social kontakt og holde os hjemme. Men +60 generationens forbrug udgør trods alt 33 pct. af det samlede forbrug. Og det er afgørende for et muligt opsving.
Når vi nu skal blive hjemme resten af året, kan vi ikke bidrage til dette. Ja selv Dansk Erhverv bekymrer sig for dette forhold. I dag er 200.000 arbejdspladser i Danmark knyttet op til vores forbrug. Det er særlig arbejdspladser i detailhandlen og hos restauranter og hoteller, der er på spil.
Ud over en tredjedel af det samlede forbrug, er den ældre del af befolkningen overrepræsenteret i en række forbrugskategorier. For eksempel står de +60-årige for 55 pct. af det samlede forbrug af aviser, blade og bøger. 44 pct. af pakkerejser og 42,6 pct. af alkoholiske drikke.
For restauranter er det blot 24,6 pct. og for fritids – og kulturtjenester, som omfatter for eksempel teater, biografer er tallet 33 pct.
Der kommer et klart efterslæb i forbruget i lang tid. Selv om vi håber og tror, at der kommer et kraftigt opsving i forbindelse med genåbningen kommer vi slet ikke op på 2019. niveau før om flere år.
Danskerne vil bruge 40 milliarder kr. mindre
Danskerne vil samlet bruge 40 milliarder kroner mindre end normalt i 2020 og 2021 til sammen. Nogle brancher er jo også helt lukket. Det går lang tid inden folk igen har fået ro i maven og bruger penge som de plejer.
Turisterne vil blive væk
Lige nu er situationen for restauranter, hoteller og oplevelsesvirksomheder så katastrofal, som den overhovedet kan blive. Det er er stor usikkerhed om, hvornår man kan lukke op igen. Så folk booker ikke.
Da oplevelsesbrancherne også blev ekstremt hårdt ramt i forbindelse med finanskrisen, tog det fem år før hotellerne var op på det normale niveau igen. Og det tog tre år før restauranter var på almindeligt niveau.
Det ser også ud til at vi skal vinke farvel til international turisme. Finanskrisen er rent vand i forhold til, hvad der nu opleves ikke mindst i København. Det er dybt skræmmende. Snart vil aflysninger fra Krydstogtskibe vælte ind.
- Se vores Facebook – daglig flere opdateringer.
|
