Vi havde forleden en artikel, hvor vi bad folk om at se lidt mere nuanceret på kritikken af Lagkagehuset. Det har afstedkommet et par kritiske bemærkninger. Familien Danmark mener, at TV2’ s eksempler er nok til at boykotte fire virksomheder. Men de er lige glade med, at deres pensionsselskaber har investeret for 12,3 milliarder kr. i skattely – alene i 2019. Her på siden har vi nu ikke interesse i at støtte virksomheder i skattely. Åbenbart er det svært at bevise skatteunddragelser. Det er det lange seje træk på den internationale scene, der skal til. Ofte bliver dette bremset af EU. Skatteregler kan være uklare. Men for at svine virksomheder til, burde man holde sig til sandheden. Mere eller mindre bevidst glemmer man så store udgiftsposter. Der ingen beviser for skattefusk. Vi kigger på de 20 største danske virksomheder. Man slippe ikke for at betale til fællesskabet. Hvorfor er det lige at hjælpepakkerne blev indført? Arbejdernes Erhvervsråd er ikke imponeret. I 2019 betalte Lagkagehuset 290 mio. kr. i selskabsskat i 2019. Vi kigger lidt mere nuanceret på problematikken end TV2 her i artiklen.
Familien Danmarks holdninger
Familien Danmark vil gerne boykotte Lagkagehuset og samtidig køre til grænsen og handle i grænsebutikkerne. Det er lige meget, hvordan grænsebutikkernes skatteforhold er. Her er Familien Danmark ligeglad.
Det er måden at fortælle det på
Nu var det tilfældige virksomheder som TV2 fremhævede. Man kunne for den sags skyld også have valgt nogle pensionsselskaber eller andre virksomheder herhjemme. I princippet var det ikke forkert det TV2 fortalte. Men det var nok lige måden at fremstille tingene på.
Efterfølgende har det i medierne kørt en debat. Og her fortsætte man med udeladelser af fakta. Vi forsøgte i første artikel at fortælle om dette, men åbenbart opfatter man ting, der bliver sagt i visse dele af medierne som den eneste sandhed.
Vi har ingen interesse i at støtte virksomheder i skattely
Vi skal dog lige her i starten af denne artikel pointere at vi ikke har nogen interesse i at støtte virksomheder i skattely eller støtte en bestemt politisk linje.
At sidde og analysere en virksomheds regnskab er nok ikke lige let, når man ikke er regnskabskyndig. Og man skal nok heller ikke tro på alt, hvad der bliver sagt. Hele debatten startede, da Regeringens hjælpepakker skulle udbetales.
Svært at bevise skattesnyd
Vi kan starte med en sag som Dagbladet Information har fundet frem til. Den viser, hvor vanskelig sagerne i grunden er.
Virksomheden Cook Medical har fået 23,7 mio. kr. i lønkompensation. Samtidig mener myndighederne, at selskabet har snydt for 728 mio. kr. Skattevæsnet kører to sager mod selskabet. Af 35.000 selskaber er selskabet på 22. pladsen målt på ansøgt støttebeløb.
Selskabet producerer medicinsk udstyr.
Skattevæsnet mener, at de bevidst har forsøgt at mindske deres skat ganske betragteligt. Det har de unddraget gennem en årrække. Moderselskabet er et hollandsk selskab. I årene 2005 – 2008 kanaliserede selskabet rentebetalinger på lån til skattelylandet Cayman Island via skuffeselskaber i Sverige.
I 2011 tabte Selskabet i landsskatteretten. Sagen blev anket og Østre Landsret har i februar fået en udtalelse fra EU – Domstolen, der blev udlagt som en delsejr for den danske stat. Men sagen er stadig ikke afgjort.
Fra 2014 til 2018 har koncernens danske selskab betalt 114,4 mio. kr. i dansk selskabsskat. Man har så brugt 15 år for at diskutere om det er lovligt eller ulovligt det som man foretager sig.
Det lange seje træk på den internationale scene
For at få del i Regeringens hjælpepakker skal virksomheder blot skrive under på en tro og love-erklæring om at man betaler den skat, de skal.
Noget tyder på at lovgivningen ikke er i orden. Og som vi kan se at udfordringer med skattely og skatteunddragelser ikke løst fra den ene dag til den anden. De mere effektive løsninger skal findes i det lange seje træk på den internationale scene.
Bremset af EU
Et selskab i et EU – land kan efter EU – retten ikke stilles hindringer i vejen for at etablere sig i Danmark, f.eks. ved at oprette et datterselskab her i landet. Det gør i den forbindelse ingen forskel hvem der bagved ejer selskabet. Vi er bundet af nogle EU – retningslinjer.
Usundt økonomisk system
Vi kan sagtens blive enige om, at ”Skattely” er en del af et usundt økonomisk system, der skaber ulighed overalt i verden. Skattely ville ikke eksistere, hvis den private sektor holdt op med at bruge den. Hvad var det Lars Larsen sagde:
- De er nogle forrædere, dem der tjener en masse penge i Danmark og så stikker af til udlandet. Danmark har givet dem det hele, og så vil de ikke betale skat.
Skatteregler kan være uklare
Virksomheder kan vælge en kringlet og uigennemsigtig struktur gennem flere lande. Det kan måske være fordele i at selskaber ender steder som Bermuda, Jersey, Macao, Guernsey eller Cayman.
Men skatteregler for multinationale selskaber er alt andet end klare. Man efterlader dem i en gråzone. Når selskaber har tråde til skattely, behøver de nødvendigvis ikke at de bryder nogen love. Men modsat tager man ikke kampen mod selskabets aggressive skatteplanlægning serøst.
Man bør holde sig til sandheden
Virksomheder med relationer til skattely må forvente, at deres skatteforhold kan give anledning til kritiske spørgsmål og interesse. Men så burde dette også omtales rigtig.
Således beskrev en kendt dansk forfatter Lagkagehuset som lommetyve. Det er fordi, at de har modtaget støtte fra hjælpepakker, selv om virksomhedens ejere hører hjemme på øen Jersey og Luxembourg. Selskaber i skattely har i alt modtaget 261.000.000 kr. fra hjælpepakker. Og blandt disse er Lagkagehuset.
Forfatteren fortæller Familien Danmark, at
- Lagkagehusets årsregnskab fra 2018 viser en nettoomsætning på 880 millioner kroner og en bruttofortjeneste på 450 millioner kroner. Men når vi når frem til bundlinjen, er succesen på mystisk vis blevet til en finansiel fiasko, et underskud på ikke mindre end 41 millioner kroner. Det er sådan skattefusk fungerer.
Og den sluger familien Danmark råt, og boykotter Lagkagehuset.
Mere eller mindre bevidst glemmes en stor post
Men når man mere eller mindre bevidst glemmer en stor post – løn til de ansatte, som udgør 394, 4 mio. kr., så kan man sagtens fremstille sagen negativt.
Når man ekspanderer med nye butikker, er der færre penge til overs.
Ingen dokumentation fra ”Skattefusk”
Ifølge forfatteren, så mener han at vide, hvordan Lagkagehusets ”Skattefusk” fungerer:
- Lagkagehuset har oprettet selskaber i Luxemburg og Jersey, som låner dem penge til surrealistiske høje renter. Renterne er fradragsberettigede, og så er overskud vendt til et underskud, der skal beskattes.
Forfatteren fremlægger dog ingen dokumentation for at Lagkagehuset snyder i skat.
Renten nedjusteres med tilbagevirkende kraft
Lagkagehuset blev i 2017 solgt til to internationale kapitalfonde. Den ene hører til på øen Jersey og det andet er placeret i Luxembourg. Men uanset, hvor ejerne af Lagkagehuset er placeret, er virksomheden dansk, fordi den er registreret i Danmark.
Der skal betales skat af deres overskud i Danmark, hvis de har det. Det kan de ikke komme udenom. Hvis en virksomhed mangler penge, kan de sagtens vælge at låne penge af sine ejere. Lånet skal dog optages på samme vilkår, som hvis virksomheden lånte penge i en bank.
I starten var denne rente 8 pct. men blev justeret ned til 1,2 pct. med tilbagevirkende kraft. Om dette skyldtes deres egen eller myndighedernes indgriben vides ikke.
De 20 største danske virksomheder
De 20 største danske virksomheder har kun 11 pct. af deres omsætning i Danmark. Men de betaler 56 pct. af deres skat i Danmark. Store velansete pensionskasser investerer af helt legitime årsager gennem skattely. Deres bevæggrunde er, at det er mest fornuftigt, at de kapitalfonde og virksomheder, som de investerer i, er skattetransparente enheder, så dobbeltbeskatning undgås og investorerne kun betaler skat et sted.
Danske pensionsselskaber investerede 12,3 milliarder i skattely – i 2019
Alene i 2019 har de helt almindelige pensionsselskaber som ATP alene investeret 10 milliarder i selskaber på Caymanøerne, foruden 2,3 milliarder på Guernsey. Det gælder bl.a. også for Danica pension, Industriens Pension, Lægernes Pension, P+. PensionDanmark, PFA, PKA, Pædagogernes Pension (PBU), Sampension, Velliv.
Det er mærkeligt at Familien Danmark uden videre accepterer dette!
Man slipper ikke for at betale til Fællesskabet
Men du slipper ikke fuldstændig for at betale til fællesskabet. Når du har virksomhed i Danmark, er du underlagt en lang række regler, som du skal leve op til.
Du skal betale moms, a - skat, arbejdsmarkedsbidrag, barselsfondstilskud, ATP, Arbejdsgivernes Uddannelsebidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, Finansieringsbidrag m.m.
I 2018 udgjorde selskabsskat seks procent af statens samlede indtægter, personindkomstskat udgjorde 55 pct. Moms – og lønsumsafgifter udgjorde 22 pct.
Hvis man siger, at disse selskaber fordi de har en ejer i skattely ikke bidrager til fællesskabet så er det ikke korrekt.
Det eneste sted, hvor de kan ”unddrage” at betale til statskassen som følge af deres selskabsstruktur er på deres selskabsskat.
Hvorfor er det at hjælpepakkerne er indført?
Hvorfor var det lige, at vi indførte hjælpepakkerne? Ja det var for samfundets og velfærdsstatens skyld. Det var primært at undgå masseafskedigelser og dermed bevare flest mulige danske arbejdspladser.
Hjælpepakkerne gives ikke til ejerne i ”skattely” men til driftsselskabet.
At kritisere Lagkagehuset, som ultimativt er ejet af selskaber i ”skattely” for at have modtaget 4,7 millioner kr. i løntilskud til at bevare 3.000 arbejdspladser, mens virksomheden har ligget stille på grund af den verdensomspændende krise er ikke det rette sted at rette kritikken.
Måske skulle du hellere stoppe med at betale ATP!
Medarbejdere bidrager med 529 mio. kr.
Beregninger viser, at virksomhederne Sportsmaster, Synoptik og Babysams medarbejdere bidrager med 276 millioner kroner til statskassen. Med Lagkagehuset- medarbejdernes bidrag oveni er det 529 millioner kroner.
Beregninger dokumenterer, at de virksomheder skaber gode solide arbejdspladser som forøger velfærden i Danmark. Det er virksomheder som Familien Danmark mener at skulle boykottes, der skaber masser af gode arbejdspladser.
Arbejdernes Erhvervsråd er ikke imponeret
I Arbejdernes Erhvervsråd er man ikke så imponeret:
- De penge som bliver lagt i statskassen, kommer jo fra medarbejderne. Det er ikke forsvar for de virksomheder. De penge kommer jo ikke fra dem.
- De undgår jo aktivt at bidrage til fællesskabet. Det er vel derfor, at ejernes virksomheder ligger steder, hvor man ikke betaler ret meget i skat. Det er for at optimere profitten.
- Man kan overføre penge på mange måder.
Det er meget vanskeligt at føre penge ud af landet
BT har talt med professor i skatteret ved Aarhus Universitet om det kan lade sig gøre at slippe for at betale store summer i skat i Danmark ved at føre penge ud af landet ved forskellige kreative metoder. Blackstone har hvis nok fundet en smart metode.
- Det er simpelthen vanskeligt at føre penge ud af landet og slippe for at betale skat på den måde. Vi har en effektiv lovgivning på området og et ganske effektivt apparat, der kigger det efter i sømmene.
Bedre skattekontrol har ført til et plus på 81 milliarder kr.
10 år og forhøjelse af den skattepligtige indkomst på 81 milliarder kr. det er resultatet af kontrollen det seneste årti med de multinationale selskabers skattesedler eller såkaldt ”transfer pricing”, viser en ny opgørelse fra skattestyrelsen.
Jo, selskaber spekulerer i at have kunstigt høje eller lave priser for at flytte deres overskud eller værdier til lande med lavere skattesatser, uden at der sker en beskatning her i landet.
Hver eneste år rammer de multinationale selskaber forkert. ”Transfer pricing” har stået højt på den skattepolitiske dagsorden, siden de økonomiske vismænd tilbage i 2010 første gang advarede om, at statskassen årlig gik glip af mellem 7 og 14 milliarder kr., fordi de multinationale selskaber unddrager sig skat.
Årsagen skyldes, at ikke bare flere tusinde multinationale selskaber har datterselskaber i Danmark. Ud af disse har 6.500 selskaber interne handler over fem millioner kr., som krydser den danske grænse og dermed falder ind under ”transfer pricing”.
Det kan ske, at selskaberne skaber underskud i afdelingerne i Danmark, fordi de køber varer eller ydelser til en meget høj pris i en afdeling i et andet land, hvilket kaldes ”transfer mispricing”.
Skattestyrelsen afslutter i gennemsnit 170 kontroller om året, hvor selskabernes opgivne beløb bliver forhøjet. Nu tilføjes der yderligere 15 medarbejder til tjek på netop selskabsområdet. Det synes nu ikke af meget, når nu problemet er så stort.
Der er meget elastik i ”transfer pricing” reglerne, og der er flere andre metoder, man kan bruge for at mindske skattebetalingen. Man kræver med rette en åbning i de multinationale selskabers regnskaber.
Sportsmaster har dundrende underskud
Sportsmaster er en af de virksomheder, som er hængt ud i TV2, som Familien Danmark også boykotter. Direktør Andreas Halm siger til BT:
- Et blik på vores regnskaber vil vise alle, at der udelukkende føres penge ind i Danmark til drift af Sportsmaster. Der går ingen penge ud. Der kan ikke gå penge ud og tilbage til ejerne, før vi igen har overskud og betaler dansk skat.
I 2019 betalte Lagkagehuset – 290 mio. kr. i selskabsskat
I 2015 og 2016 betalte Lagkagehuset selskabsskat. Det gjorde man ikke i 2017 og 2018 på grund af underskud. I 2019 blev der betalt knap 200 millioner kr. i selskabsskat.
Glemmes skal det vel heller ikke, at Lagkagehuset i årene 2017 – 2018 betalte man 65 millioner kroner på 65 millioner kr.
I 2009 var der tre Lagkagehuset – butikker i Danmark. I dag er der 101 i Danmark. I butikkerne arbejder der 3.000 mennesker, det er 1.200 mere end for tre år siden. I 2019 blev der omsat for 1,2 milliarder kr.
- Følg med på vores Facebook – vi opdaterer flere gange dagligt
Kilde:
|
