Snart skal man forhandle om politiforliget. Justitsministeren er bekymret. Sagerne hober sig op. Retssikkerheden er svækket. Sagerne henlægges i hobetal hos politiet. Anmeldelser af vold er stigende. Rasmus Paludan har kostet mindst 114 mio. kr. Rigspolitiet er en kolos. Kedelige sager hos politiet. Slankekuren hos Rigspolitiet er i gang. Der er ikke så mange politikadetter i gang. Sag mod afdelingsleder er i gang igen. Skal vi have vagtværn? Indbrud er faldende. Betjente er utilfredse med bøder. Politiet slog til mon Nørrebroparken og en joint-fabrik på Fælledvej.
Snart skal man forhandle om politiforliget
Skal flere betjente rykkes fra kontor til gade? Hvad med Anklagemyndigheden, der drukner i sager? Og skal der uddannes endnu flere betjente, end der allerede er lagt op til?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som politikerne på Christiansborg snart negynder at diskutere. Snart tages det hul på diskussionen om et nyt flerårigt politiforlig. I Corona – tiden har det ikke været diskuteret så meget om politiets gøren og laden.
Men det kommer igen, når politiforliget igen skal diskuteres. Vi har her på redaktionen forberedt et par artikler i den forbindelse.
Var Politireformen en god ide?
Politireformen, som trådte i kraft i 2007 medførte, at 40 pct. af politistationerne forsvandt. Landets 54 politikredse blev til 12. I 2017 skrev Information, at antallet af landbetjente var faldet fra 140 til 20.
I dag føler man sig jo nærmest til besvær, når man vil anmelde et indbrud eller cykeltyveri. Eller for den sags skyld også anmelde et butikstyveri samtidig med at man har snuppet tyven.
Justitsministeren er bekymret
Justitsministeren er meget bekymret, fordi så mange sager i politiet bliver henlagt. Helt konkret valgte politiet i hele oktober at stoppe efterforskningen af i alt 18.078 sager. Det er samlet set 2.116 sager flere i forhold til september. Det er en dybt bekymrende udvikling. Sagsbunkerne vokser og sagsbehandlingstiden stiger både hos politiet og anklagemyndighederne.
Det betyder, at et offer for en forbrydelse ikke får den behandling i retssystemet og med den hurtighed, han eller hun kan forvente. Ja vi har også hørt at forbryderen helt slipper for straf, fordi det er gået for lang tid. Sådan noget styrker ikke retsfølelsen. Ofte må man se langt efter retfærdighed.
Sagerne hober sig op
Anklagemyndighederne har nu 21.249 henlagte sager på hylderne. I 2014 var det 8.846. Sager, der er mere end 180 dage gammel er mere end firedobbelt. I september havde anklagemyndigheden således 47.390 af disse ældre sager liggende.
Anklagere møder dårligt forberedte op i retten. Arbejdsforholdene medfører, at sagerne føres uden den nødvendige kvalitet. Både dommere og forsvarere har givet udtryk for, at fagligheden er faldet blandt anklagerne. Nu har man givet systemet for 50 millioner kroner, for at hjælpe på systemet. Og så forventer man, at der kommer flere midler, når Politiforliget skal forhandles.
Retssikkerheden er svækket
Retssikkerheden svækkes fordi sagsbehandlingstiderne bliver længere. Beviserne bliver vanskeligere at føre, fordi tiden f.eks. udvisker vidners hukommelse. I mellemtiden står ofrene tilbage Og så er det hele tiden udsatte retsmøder. Tiltalte melder sig syge eller begår ny kriminalitet, så sagerne vokser sig større og større og derfor må udsættes.
Nu har justitsministeren så bestemt, at både sagsbehandlingen og antallet af sager om blufærdighedskrænkelser, brandstiftelser, røverier og drab skal falde med 20 pct.
Sagerne henlægges i hobetal hos politiet
BT har haft aktindsigt fra Rigspolitiet. De dokumenterer, hvor mange sager, der hele tiden henlægges hos politiet. Det er jo vanvittig mange henlæggelser. Hvordan man nogensinde kommer gennem disse, ja det må Guderne vide.
Anmeldelser af vold er stigende
Det kan da godt være, at kriminaliteten generelt er faldende, men i sidste kvartal af 2019 var der anmeldt 7.274 tilfælde af vold. Antallet er det højeste siden Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigeret anmeldelsestal i 1995. Hovedparten af anmeldelserne vedrører trusler på livet, men omfatter ligeledes bombetrusler, offentlig trussel om voldshandlinger og trusler, vold og lignende mod vidner og deres nærmeste.
Rasmus Paludan har kostet 114 millioner kroner
Nedsættende tale om muslimer kombineret med grisekød og koran – afbrænding i udsatte boligområder er ikke at opsøge ballade. Sådan ser Rasmus Paludan, formand for Stram Kurs på sine utallige demonstrationer landet over. Han mener at have ret til at opsøge de steder, hvor hans politiske budskaber er relevante.
Politikerne har bestemt, at dette er ytringsfrihed, derfor skal han beskyttes af politiet. Og det har foreløbig kostet politiet 114 millioner kroner. Rasmus Paludan er sur over alle de forbud og påbud, som han får. Således er han ked af, at han ikke har været på Blågårdsplads siden 14. april sidste år. Han har ellers søgt 40 – 50 gange.
Justitsministeren mener, at alle de penge kunne være brugt et andet sted, dog mener han at politiet selvfølgelig skal træde til, hvor det er behov for det.
Rigspolitiet er en kolos
1.900 er der ansat i Rigspolitiet. Det er efterhånden en kolos. Mange politikere tror, at man uden videre kan omfordele mandskabet til almindelige betjente. Men det er et mindretal i Rigspolitiet, der faktisk er uddannet inden for politiet. De fleste er akademikere.
Nu skal Rigspolitiet så halveres. Men hvad så med den kriminalitet som gadebetjenten ikke kan løse? Vi har ulmende terrorceller, omrejsende kriminelle, kompliceret økonomisk kriminalitet og et mørkt web, hvor du kan bestille hvad som helst, ja selv overgreb mod børn.
Og IT – kriminalitet bliver mere og mere avanceret.
Det handler jo ikke bare om at ansætte flere og flere. Det handler også om at sørge for, at de rigtige ansatte løser de rigtige opgaver. Man skal vel også sørge for, at ikke al specialviden forsvinder. Det er farligt at udspecialisere de særfunktioner, man har i Rigspolitiet.
Hvad med PET?
PET er efterhånden en ganske massiv størrelse. Har vi overhovedet brug for alle de livvagter, der er i dag? PET kører deres eget løb. De retter sig sjældent efter lovgiverne. Ja egentlig ved man jo ikke, hvad der foregår her.
Kedelige sager hos politiet
Ja mange mener, at tyngden ikke burde være i toppen med på gaden. Politiforeningen mener, at Rigspolitiet er ved at udvikle sig til en ”ghetto af teoretikere uden forbindelse til fagligheden”. Desuden så har man omdannet politiet til New Public Management, som alle andre har aflivet og undskyldt og som har været ”kviksand for faglighed og tilliden i hele den offentlige sektor”.
Det seneste halve år har politiets dårlige sager fyldt meget i pressen:
- At politiet har kludret i teleoplysninger
- At politiet ikke kommer, når borgerne kalder
- At politiet plages af PTSb.
Man har også indtryk af, at tingene nogle gange sander til hos Rigspolitiet.
Slankekuren hos Rigspolitiet er begyndt
Men justitsministeren er nu gået i gang med at slanke Rigspolitiet. Foreløbig skal 240 afskediges eller flyttes.
Det virker også lidt absurd, at der er ansat hele 500 mand i HR – afdelingen.
En slankning af Rigspolitiet fører ikke flere gadebetjente med sig. Kun 600 er uddannet politibetjente. De 200 er lærere på politiskolerne. De 74 er kriminaltekniker. Og 53 er i internationalt samarbejde i forskellige sammenhænge.
Politiforeningen mener, at man skal kigge på, hvordan man bruger konsulenter udefra. Man ser gerne, at der kommer 300 betjente årligt de næste ti år.
Der er ikke så mange politikadetter i gang
Selvom der er gået 16 måneder siden fristen for at uddanne 345 politikadetter, er det til dags dato kun uddannet 280. Meningen var, at de skulle aflaste en presset politistyrke. I finansloven 2017 blev der afsat 434 millioner kroner til formålet.
Og kun 151 af disse i alt 280 uddannede politikadetter er i tjeneste i politikredsene. Jo færre der er af disse, jo flere politifolk skal der stå ved grænsen. Men der har åbenbart været mangel på kvalificerede ansøgere.
Politiforeningen har tidligere været ude for at kritisere udviklingen i politiet. Man har været udsat for håbløse effektiviseringer, vilde konsulentfantasier og besparelser.
Sag mod afdelingsleder er startet igen
Og når vi nu er ved Rigspolitiet, så har vi tidligere omtalt en afdelingschef som blev fyret med et gyldent håndtryk på hele 1, 4 millioner kroner. Men nu skal sagen genoptages og den tidligere afdelingschef skal aflevere hendes gyldne håndtryk.
I november kunne Københavns Politi ellers fortælle, at der ikke var brundlag for at rejse en sag om bestikkelse. Men der er kommet nye oplysninger frem i sagen. Rigspolitiet har sendt en klage til Rigsadvokaten, der har bedt Københavns Politi om at genoptage sagen.
Afdelingschefen havde på blot tre år fra 2011 til 2013 ansat tre konsulenter, der fik udbetalt 43,3 millioner kroner. Opgaverne kom ikke i de lovpligtige udbud og en ekspert kalde de store honorarer til to af konsulenterne for noget ”der ligner vennetjenester og dermed er korruption”
Der mangler det fulde overblik over, hvilke opgaver konsulenter løftede for alle de millioner kroner. Der er principielt risiko for, at politiet har betalt for ydelser, som de ikke har modtaget.
I flere år har Rigspolitiet set stort på udbudsloven og udbudspligten. Med andre ord, der mangler dokumentation for indkøb af 2, 5 mia. kr.
Skal vi have vagtværn?
Forskellige nordsjællandske kommuner har vist interesse for at etablere vagtværn. De skal være udstyret med megafon, lys, knipler, droner, schæferhunde og blå blink som alt sammen skal stresse indbrudstyve.
Det Kriminalpræventive Råd finder det problematisk, at ideen om vagtværn breder sig, fordi der mangler dokumentation for, at de øger trygheden og mindsker antallet af indbrud. Vagtværn vil øge risikoen for konfrontationer. I stedet bør man satse på indbrudsforebyggelse med dokumenteret effekt.
Antallet af indbrud kan sænkes betragtelig ved at installere indbrudssikre døre, låse, vinduer og sensorstyret lys. Ja det er kun 13 pct. af danske boliger, der er tilstrækkelig indbrudssikret.
Forskning har vist, at hver fjerde indbrud forhindres ved nabohjælp. Senest har Nabohjælp udviklet en app, så man nemt kan dele viden om indbrud.
Indbrud er faldende
I 2918 var der ca. 29.000 indbrud i privat beboelse. Antallet af indbrud har generelt været faldende de seneste år. Også i Nordsjælland. Alligevel er omfanget alt for højt.
Politiforeningen mener, at det at oprette paramilitære korps eller udstyre private med magtbeføjelser for at frigive polititimer er det samme som ”at sprøjte gift ind i det danske system af tillid, lighed og retssikkerhed”
Man mener også, at der er et veluddannet politi med magtmonopol og handlepligt. De forstår grænserne for brug af magt og som er underlagt strenge og nødvendige regler når de udøver den. De arbejder i borgerhøjde uden forskel på høj og lav. Gendarmeri og vagtværn er uklogt og udansk og i øvrigt utryghedsskabende i sig selv.
I Tårnby går de i en anden retning end Gentofte. Her har man et naboværn. Værnets flere tusinde medlemmer holder hinanden opdateret. Ja hele 3.300 medlemmer har man.
Gentoftes værn kræver tilladelser fra to ministerier.
Betjente er utilfredse med bøder
Men det virker lidt absurd, at politifolk skal gøres ansvarlig, når de eftersætter en mistænkelig person. De er nu begyndt at træde mere på bremserne. Sagens kerne er, at stadig flere betjente i det danske politi i de senere år har været for retten for at køre for stærkt eller for ikke at bruge udrykningssignaler som horn og lygter, når de kørte for stærkt. Som en af betjentene siger:
- Jeg vil ikke have bøde for at udføre mit arbejde.
Det er betjentenes kørekort, der er i fare. Det er forskelle på, hvordan de forskellige byretter dømmer. Den usikkerhed, kan man vel ikke byde betjentene. Mange sager bliver rejst på et for tyndt grundlag fra statsadvokaternes side.
Vi har fået ny Rigspolitichef
Vi har jo fået en ny chef for Rigspolitiet. Jens Henrik Højbjerg har tiltrådt en ny stilling som politirådgiver ved FN – missionen i New York. Han har haft en lang karriere i dansk politi. Allerede i 2009 blev han rigspolitichef.
Politiet slog til i Nørrebroparken
Et flertal af politikere i København og Lokaludvalget på Nørrebro vil have frigivet hash. Man tror så på den måde, at kan komme det kriminelle salg af hash til livs. Men andre har nu deres tvivl.
Politiets indsats mod Danmarks næststørste hash-marked som er i Nørrebroparken har ført til varetægtsfængsling af to mænd og en kvinde. De sigtes for at være i toppen af forsyningskæden til parkens pushere. Og det var på Fælledvej, at der blev drevet en joint – fabrik.
Ifølge sigtelsen er der produceret 92.800 joints på Fælledvej. Sammen med ren hash, blev der fire gange om dagen leveret til Nørrebroparken. Det skete via en kurer, der parkerede forskellige steder omkring Nørrebroparken.
Dagligt blev der til Nørrebroparken leveret ca. 1.250 almindelige joints, ca. 500 store joints og ca. 118 gram hash fra jointfabrikken på Fælledvej til pusherne.
En lejlighed på Frederiksberg tjente som lager for forhandlerne. Politiet oplyser, at de længe har haft fokus på Nørrebroparken. De foretager jævnligt anholdelser af sælgere, siger de. Og det kan sagtens ske flere anholdelser i sagen.
Kilde:
Vi har en masse artikler om politiet på vores side. Brug søgefunktionen. Vores arkiv indeholder mere end 3.000 artikler, som er frit tilgængelige.
- Se også vores Facebook – det bliver opdateret flere gange om dagen.
|
