Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

KONKURS-opbremsning i Hovedstaden

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarebo@adr.dk  

NOTAT
vedr. konkurser baseret på nyeste tal fra Danmarks Statistik bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

KONKURS-opbremsning i Hovedstaden:
42% færre i april end i marts i Hovedstaden 56% færre end i januar, 32% færre end i februar

Det blev til en stigning på 12% i antallet af erklærede konkurser i årets første 4 måneder på 759 sammenholdt med de samme 4 måneder sidste år på 676. Et fald fra stigningen i januar på 29%.

68% af konkurserne i årets første 4 måneder stammer fra 3 grupper: "Handel, hotel og restauration" med 198 konkurser, "Finansiering og forretningsservice" med 179 konkurser og "Bygge og anlæg" med 140 konkurser.

I januar var 71% af antallet af konkurser i Region Hovedstaden. I april var det "kun" 47% og dermed for de første 4 måneder 55%, men stadig en ret høj andel i en Hovedstadsregion med 30% af befolkningen.

Antallet af erklærede konkurser faldt for hele landet med 40% fra 246 i marts til 147 i april, bl.a. fordi der også var et fald i region Hovedstaden fra 119 i marts til 69 i april - et fald på 42%. Ellers har der været en månedlig landsmæssig stigning fra 180 i januar til 186 i februar og altså til 246 i marts, men nu nede på 147 i april.

Faldet i april i forhold til marts blev for de enkelte regioner: Sjælland på 27%, Syddanmark på 55%, Midtjylland på 37%, Nordjylland på 27%.

64% af antallet af konkurser var i de første 4 måneder øst for Storebælt, i april 61%. Vest for Storebælt nøjedes man med 36% i de første 4 måneder og 39% i april.

For detailhandelen har der i årets første 4 måneder været et beskedent antal erklærede konkurser på 60 mod 65 de første 4 måneder sidste år. Med en opbremsning i forbrugsvæksten i detailhandelen må der nok ventes en stigning de kommende måneder.

KONKURS-opbremsningen i region Hovedstaden i april er nok overraskende stor for mange og et signal om , et håb om måske en fortsat positiv udvikling frem mod færre erklærede konkurser i Hovedstadsregionen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16