Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Det gamle kød

Offentliggjort 1. maj 2006

Det gamle kød

Hvem er skurken? Er det ministeren? Fødevarekontrollen? De griske kød sælger, der sælger gammelt kød? Restauranterne, der kan lugte, at det er gammelt kød? Eller er det os forbrugere, der ikke kan få varerne eller maden billig nok? Er madkultur blevet slamkultur?

Har du siddet på en restaurant, og spekuleret på, hvordan man kan servere en tre retters menu for 98 kroner? Du har sikkert også spekuleret på, at vi har verdens bedste fødevarekontrol. Det kan i så fald ikke være noget i vejen med maden. Men DR – programmet Kontant har afsløret, at der er mange og alvorlige mangler i kontrollen. Og prisen på menuen, kan skyldes et godt tilbud på tre til fem års gammel kød..

Tilliden til Smiley har fået et knæk

Tilliden til kontrollen, Smiley – ordningen og politikerne har lidt et alvorligt knæk.

Det er salg i råddenskaben. Folk må spørge sig selv, hvorfor det er så billigt. Det er et folkekrav, at det skal være billigt. Medierne opfordrer direkte til, at man skal gå på rabatjagt.

Har en pizza til 25 kroner set skyggen af skinke? Seks kyllinger for 100 kroner er for dyrt, det er nemlig ikke værd at spise. Er madkultur blevet til slamkultur? Bærer vi ikke selv et medansvar?

De DR – journalister, der afslørede kød – skandalen har sikkert også selv spist fordærvet kød i DR – kantinen.

Hvad vil regeringen egentlig?

Regeringen vil have en høj profil på fødevareområdet, men de vil ikke betale regningen. Det er den misere, Lars Barfod er havnet i. Måske skulle man ikke have oprettet forbrugerministeriet, men brugt pengene til at optimere fødevarekontrollen?

Lars Barfod på overarbejde

De har unægtelig nogle problemer i Fødevarestyrelsen. Vi har tidligere vist, at man i styrelsen ikke oplyser Skat, om de ulovligheder, styrelsens folk, opdager ude i butikkerne.

Forbrugerminister, Lars Barfod er på overarbejde.

Først beskyldte han, dem der solgte gammelt kød, som plattenslagere. Så gik turen til de underordnede i Fødevarestyrelsen, for at have sovet i timen. Turen gik så til DR – programmet Kontant, for ikke at have informeret ministeren

Men langt om længe erkender han Når jeg åbner skabene i Fødevarestyrelsen, så vælter skeletterne ud. Det er helt uacceptabelt, at andre skal fortælle mig, om problemerne med fødevarekontrollen.

Uvildig undersøgelse

Og sandheden er nu gået op for ministeren Nu får jeg lavet en uvildig undersøgelse af, hvori problemerne består. Er det rent styringsmæssige problemer, er det ressourcemæssige problemer, eller er det en kombination? Det skal vi helt til bunds med nu.

Manglende kontrol

Siden 2002 er regeringer blevet advaret om manglende kontrol. Sidste år tjekkede myndighederne ikke hver femte virksomhed.. I maj 2002 gennemførte 7 ud af 11 fødevareregioner ikke besøg hos grossisterne. I maj 2004 var tallet 5 ud af 11. I maj 2005 er det 8 ud af de 11 regioner, der ikke lever op til lovkravet.

2.100 restauranter, slagtere og bagere fik ikke kontrolbesøg sidste år. 457 fødevarevirksomheder har ikke set kontrollen i flere år.

Siden 2002 er der forsvundet 300 stillinger på fødevareområdet, heraf er 100 fjernet fra Fødevarekontrollen.

Færre kontrolbesøg

To ud af tre virksomheder, der har fået en sur Smiley, klarer ikke det efterfølgende besøg. Egentlig burde disse butikker have besøg to til fire gange om året. Men i gennemsnit er det gået 193 dage, viser en undersøgelse, som Jyllands Posten har gennemført.

Tvunget til at sjuske

Slæk på kravene. Lad være med at være så grundige. Koncentrer jer om de vigtige virksomheder, drop de mindre virksomheder. Det er den besked, fødevarekontrollanterne får af deres chefer, ifølge Politiken. Opgaver, der tidligere tog 5 timer, er der måske nu kun 2 til 3 timer til, inklusive transport, rapportskrivning, prøvetagning, digitalisering af smiley – rapporten til nettet m.m.

Gå ud og lav et tilsyn på 25 % i stedet for 100 %. Vi skal nå målet. Det er den besked kontrollanterne får

Manglende egenkontrol

Flere end 4.000 restauranter, kantiner, supermarkeder osv. har ikke et godkendt egenkontrolprogram, der skal sikre god hygiejne og at reglerne overholdes. 6 af de 10 fødevareregioner har ikke opfyldt aftalen om, at mindst 95 % af regionens fødevarevirksomheder ved udgangen af 2005 skulle have et godkendt egenkontrolprogram.

13 % af fødevarebutikkerne i hovedstaden mangler godkendelser.

En del af forklaringen på de manglende egenkontrolprogrammer skal findes i ejerskift og nyåbnede virksomheder, siger man i Fødevareregionen. Men er det den egentlige sandhed?

Virker egenkontrollen?

Det er ikke nok at spule maskiner, og vaske hænder. Virksomhederne aner ikke, hvordan de skal foretage egenkontrol. De får ingen rådgivning, lyder en af kritikpunkterne.

Vejen gennem bedre fødevaresikkerhed går gennem mere rådgivning, vejledning og uddannelse af butiksindehavere, fødevareproducenter og restauratører. Grundet besparelser, er der ikke tid til denne rådgivning

Masser af problemer

Gammel slik, der er pakket om, og forsynet med et nyt holdbarheds etikette, er bare en af de ting, som Fødevarestyrelsens folk ikke har opdaget. Styrelsen oplyser, at de har nedprioriteret disse opgaver. Firmaet Perleslik havde ikke haft besøg siden 2003.

Thulin Kød har i årevis kunnet sælge gammelt kød til restauranter, pizzeriaer og slagtere, uden at det er blevet opdaget. Firmaet lukkede efter de sidste afsløringer. Man er dog allerede parat med en ny virksomhed. Og det ser Fødevarestyrelsen ingen problemer i. I perioden 2000 – 2004 havde virksomheden ikke besøg af Fødevarekontrollen.

Adskillige fremmelegemer er fundet i gamle rejer. I rejerne er der fundet små plastikstykker, ledninger og sågar samlemuffer. Disse blev solgt af Thulin

Thulin købte blandt andet deres kød fra Tannis Food. Og dette firma var involveret i en kødskandale i Tyskland. Men myndighederne undersøgte ikke Tannis kunder.

Nye holdbarhedsdatoer er sat på gammelt kød hos et firma i Holbæk. Det sker på kød, der lugter som ”gammelt blod og svovl”

Gammelt pålæg blev solgt som delikatesse. Butikskæderne Super Brugsen, Kvickly, ISO og Spar dumpede i BT´s test. De fleste af de delikatesser, som BT afslørede, havde en meget høj koncentration af bakterier. To af de testede produkter var direkte sure, halvfordærvede og lugtede.

Kødet er for gammelt, når det skæres op.. Dårlig hygiejne og for høje temperaturer i kølemontren er også årsag til, at vi som forbrugere kan få dårlig mave.

I sommeren 2005 fik 1.100 roskildesyge af polske hindbær. Fem ældre døde. Udbruddet spredte sig til hele landet, uden at virksomheder og myndigheder stoppede bærrene.

I løbet af tre minutter fandt www.norrebro.dk ´s ”udsatte” medarbejder følgende i ISO

  • 3 slags kødpålæg

  • 1 gang pølser

  • 1 gang kartoffelsalat

Her var holdbarhedsdatoen overskredet med adskillige dage.

Problemer hos Tulip

En pølsemand kunne konstatere metalsplinter i pølser leveret af Tulip. Sidste år fik virksomheden 58 indskærpelser og fire påbud.

De mange indskærpelser og påbud dækker blandt andet 2,5 tons fordærvede lårtunger, harsk svinekød, fedtegrever og forkert mærkning.

I fremtiden skal Tulip kontrollere sig selv. En fuldtidsansat kontrollør er sparet væk.

ABM – Food i Åbybro

Tonsvis af gammelt kød er blevet beslaglagt hos ABM – Food. Her blev gammelt brasiliansk kød forsynet med nye holdbarhedsetiketter. Men det som myndighederne glemte, var at kontrollere alt det kød, der var blevet solgt til kunder rundt om i det danske land.

Virksomhed i Sydhavnen, politianmeldt eller ikke?

Over for et folketingsudvalg skulle Lars Barfod ifølge TV 2 have forklaret, at en virksomhed i Sydhavnen var blevet politianmeldt. Dette var dog ikke tilfældet. Forbrugerministeren retter nu et kraftigt angreb mod TV 2, og beskylder dem for manipulation.

I Sydhavnen fandt myndighederne6 ton kyllingerester og andekød, holdbarheden var overskredet med et år. Fem år gammelt kød beregnet til catering, her var holdbarheden overskredet med fem år.

900 kilo gammelt brød, holdbarheden var overskredet for fem år siden. 465 kilo kalkunbryst, overskredet for et år siden. 70 kilo søtunge, der udløb for fem år siden. Trøfler, rejer, pigvar, blæksprutter og andre fødevarer, her var holdbarheden for længst overskredet.

Desuden 400 kilo hotdog pølser, overskredet for et år siden, 770 kilo brasiliansk oksekød, holdbarheden var overskredet for to år siden.

Vi siger herfra, velbekomme.

Michelin stjerne og sur Smiley

Tre ud af ri danske restauranter, der har fået Michelin – stjerne scorer ikke en smilende Smiley, Tre fliser, der er revnet, kan få smilet til at stivne. Egenkontrollen mangler, fordi en restaurant ikke vil opsætte en Smiley rapport.. En løs rist, var ikke skadedyrsikret i an anden restaurant.

Om disse er berettiget til en ikke smilende Smiley skal vi lade være udsagt, men faktum er. at Fødevarestyrelsen laver fejl i 25 – 35 % af alle Smiley – rapporter.

Stress i Styrelsen

Fødevarestyrelsen er præget af stort sygefravær, grundet stress. Dette forhold er sikkert også skyld i manglende kontrol. Styrelsen har de senere år fået 50 – 60 millioner kroner færre af regeringen. Der skal løbes hurtigere. Det er vel ikke noget, at sige til, at der er stress hos kontrollørerne og i Styrelsen.

Hykleri

Man kan ikke just beskylde Lars Barfod til at være god til kommunikation, men skal han selv bære hele skylden for miseren? Dansk Folkeparti har ført sig meget frem, som forbrugernes beskytter nummer et. Men sandheden er, partiet år for år har været med til at skære i fødevarekontrollen. I VK tiden er de i alt sparet 200 millioner kroner på Fødevarekontrollen. Men vi skal lige tage i mente, at en række funktioner også er flyttet fra Fødevarekontrollen. Men alt i alt er der skåret 228 stillinger væk. Og Dansk Folkeparti har været med til disse besparelser.

Hvordan mon situationen havde set ud, hvis det var en Venstre minister, det gik ud over. Anders Fogh Rasmussen truede med bål og brand, med det resultat, at Lars Barfod, stadig er minister.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16