Offentliggjort 1. maj 2006
De københavnske skatteydere betaler 330 millioner kroner om året til at forbedre integrationen. Desværre ved man ikke reelt, hvad man har fået for disse penge. Kommunen har været for dårlig til at styre, sætte mål og kræve resultater.
Analyseinstituttet Rambøll anbefaler, at man bliver bedre til at evaluere projekterne.
Men Københavns Kommune er parat med en plan.
-
En integrationsenhed af fagfolk skal sætte kommunens integrationspolitik i system. De skal samtidig hjælpe med at fundraise midler fra f.eks. EU og statslige puljer.
-
En præmieordning på 100.000 kroner skal gives til et privat firma eller en forvaltning, der gør en god indsats for integrationen.
-
Alle børn på Ydre Nørrebro og Bispebjerg skal i 10 års fødselsdagsagave modtage et medlemskab af en idrætsklub.
-
Københavns Kommune opretter i løbet af 2007 og 2008, 50 nye elev og praktikstillinger.
-
En række forslag skal give et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er stadig en skæv fordeling inden for visse faggrupper.
-
30 integrationsstillinger, primært inden for akademikerområdet, brandmænd, service- og specialmedarbejdere.
2.700 unge indvandrere fra ikke vestlige lande, som bor i København, har hverken arbejde eller modtager hjælp fra offentlige systemer, viser en undersøgelse som Økonomiforvaltningen har lavet sammen med Center for Alternativ Samfundsanalyse.
1.600 er i alderen 16 – 29 år er gifte kvinder, der gerne vil i arbejde. De er ofte familiesammenført, men mangler støtte, uddannelse og viden om deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Blandt de 2.700 er også en gruppe ugifte unge med sociale og psykiske problemer, ofte med identitetsproblemer.
Beskæftigelses – og Integrationsforvaltningen råder over 21,6 millioner kroner, som kan bruges på arbejdsmarkedets svageste indvandrergrupper i 2007.
Samtidig vil Københavns Kommune indføre sociale klausuler. Man skal ansætte medarbejdere fra etniske minoriteter, hvis man vil levere varer og ydelser til Københavns Kommune.
På landsplan ansætter private virksomheder langt flere indvandrere end kommunerne gør. Det er diskriminatation, at ansætte folk efter køn, hud eller oprindelsesland. Man må ifølge loven heller ikke forskelsbehandle folk med henvisning til etnisk tilhørsforhold.
Da detailhandelen i København oprettede flere lærerpladser viste de også et socialt ansvar. Det gav dog ikke flere leverancer til Københavns Kommune.
Virksomhederne bliver pålagt at ansætte en bestemt andel langvarige kontanthjælpsmodtagere, for at få leverance til kommunen. Det vil sige, at man forlanger, at virksomheder skal tage ukvalificerede folk ind. Mange jobs kræver en særlig uddannelse. I visse tilfælde vil det betyde, at kvalificerede ansøgere vil blive tilsidesat.
Allerede nu tager detailhandelen mange nydanskere ind - uden tvang. Forslaget fra Københavns Kommune trænger til en finpudsning inden det er spiseligt for erhvervslivet. Hvorfor opkvalificerer Københavns Kommune ikke de arbejdsløse indvandrere gennem uddannelser og praktikordninger?
Kommunen bør oprette et tillidsforhold til erhvervslivet og skabe nogle gode kontakter i stedet for tvang. Erhvervslivet har også gode ideer med hensyn til integration, spørg bare Nørrebro Handelsforening.
I en presseinformation henviser Københavns Kommune til, at man vil samarbejde med erhvervs – og foreningslivet.
Der er mange gode forslag i udspillet fra Københavns Kommune. Men erhvervslivet savner et forum, hvor alle integrationsprojekter bliver samlet under et.
På Nørrebro er der mange frivillige projekter i gang, der ikke får støtte. Men det er meget spredt. Tænk, hvis det hele kunne samles. |
