Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Økologi og bedre kvaliteter

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  

NOTAT-ANALYSE baseret på egne notater og detailhandelstal fra Danmarks Statistik v/Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og Hvidovre Erhverv og Hvidovre Erhvervskontaktudvalg

Økologi og bedre kvaliteter i dagligvarer til højere priser
giver måske supermarkeder ny vind i sejlene overfor discount.

2003 og 2004

Frem til og med året 2003 havde discount vind i sejlene og kaprede markedsandele fra supermarkeder med en topvækst på 16% i 2003 i kroner i butikkernes kasseapparater mod supermarkeder med +2,8%. Den samlede detailhandel med føde- og dagligvarer gik i 2003 frem med 3,1% og dykkede i 2004 til +0,4% i kroner men dog +3,1% i mængder.

Priskonkurrencen var blevet benhård fra discount i 2003 og 2004. Et større salg i mængder end i kroner i 2004, men så også ofte en konkurrence på produkter i et måske ringere kvalitetsniveau. Supermarkeder gik 1,1% tilbage i kroner i 2004 og discount "kun" frem med 5,1%.

2005 og 2006

Udviklingen blev vendt i kroner i 2005 til +2,1% for den samlede detailhandel med føde- og dagligvarer men kun +1,1% i mængder. Supermarkeder klarede skærene med +0,5% og discount dykkede igen til +3,8%. Det blev ikke bedre i 2006 for den samlede detailhandel med føde- og dagligvarer, der dykkede til +0,9% i kroner og nulvækst i mængder. Dog fik supermarkeder rebet sejlene til +2,6% i kroner mod en tilbagegang for discount på 1,5% i kroner i kasseapparaterne.

Føde- og daglig- Super Discount
varer samlet set markeder butikker

                                        Føde- og daglig-            Super         Discount
                                        varer samlet set             markeder   butikker
 
                                        Kroner   mængder          Kroner      Kroner
 
Året 2003                         + 3,1%                             + 2,8%      + 16,0%
Året 2004                         + 0,4%      + 3,1%            - 1,1%       +  5,1%
Året 2005                         + 2,1%      + 1,1%            + 0,5%      +  3,8%
Året 2006                         + 0,9%      + 0,0%            + 2,6%      -   1,5%
 
Jan-april 2006                  + 0,8%      - 0,2%    
Jan-april 2007                  + 2,5%      - 1,7%    
 
1. kvartal  2006                                                        + 0,3%      + 1,5%
1. kvartal  2007                                                        + 5,1%      + 1,4%
marts 2007                                                              + 5,0%       + 5,0%

Forbrugernes øgede interesse for økologi og bedre kvaliteter skærper kvalitetskonkurrencen mellem de store dagligvarekæder

Den spirende interesse for økologi i 2005, der især brød igennem i 2006 har midlertidig givet spuermarkederne ny vind i sejlene overfor discount især her i 2007, hvor supermarkederne i 1. kvartal er gået frem med 5,1% mod discount med 1,4%.

Det er helt givet den samlede føde- og dagligvaresektors satsning på økologi og bedre kvaliteter, der har bevirket, at den samlede føde- og daglivaresektor i årets første 4 måneder er gået frem med 2,5% i kroner mod en tilbagegang på 1,7% i mængder. Dertil er discount nu på vej igen til vækst med samme fremgang på +5% i marts som supermarkeder.

Fiskehandlere For føde- og dagligvaresektorens specialbrancher har det været en turbulent periode de senere år. Fiskehandlere havde som eksempel i 2003 en flot fremgang på +11,3%, i 2004 endnu flottere på 24,7% men oplevede så i 2005 et omsætningsdyk på -26,6%, der vendte til en flot vækst i 2006 på 34,1% med deraf følgende meget stor medieopmærksomhed i løbet af året. De første 3 måneder her i 2007 er væksten på +14,1%. Udviklingen for fiskehandlere i 2006 var i høj grad med til at øge interessen for bedre kvaliteter i fødevarer og dermed også for økologi.

Med et muligt fortsat fald i mængder i føde- og dagligvarer resten af året, nu hvor jan-april i år viser -1,7%, så er der ingen tvivl om, at de store dagligvarerkæder vil gøre alt for at hjælpe fornbrugerne godt på vej med at gå efter økologi i bedre kvaliteter i et højere prisleje og dermed også bedre kvaliteter i det hele taget for føde- og daglivarer.

Forbrugernes kvalitetsbevidsthed og efterspørgsel efter bedre kvaliteter i det hele taget bliver skærpet, samtidig med at det nok også betyder øget mangel på økologiske produkter.

Det bliver en benhård kamp om kvalitetskunderne mellem supermarkeds-, varehus- og discountkæderne i et mængdemæssigt stagnerende måske fortsat faldende marked her i 2007 med de senere år en stigende overkapacitet af føde- og dagligvarebutikker. Men dermed så også en kvalitetskamp til gavn for forbrugernes sundhed og velvære.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16