Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Trods en våd sommer

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  


NOTAT 1. AUGUST 2007
Værdiindeks (kroner) offentliggjort i Danmarks StatistikBank 1. august 2007.
Indeks for solgte mængder offentliggjort i Nyt fra Danmarks statistik 1. august 2007
Bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen


Træerne vokser heller ikke ind i himlen for detailhandelen trods en våd sommer med mange regnvejrsbesøg. Det kan blive et omsætningsstramt efterår for mange i detailhandelen

Det bliver kamp til stregen de kommende måneder om kundernes bevågenhed. Økologi og bedre kvaliteter kommer mere og mere i front overalt i detailhandelen. Det har især føde- og dagligvaresektoren brug for. Og det kan tappe udvalgsvarebrancherne for kundemuligheder.

I de første 6 måneder steg den samlede detailhandel med 2,5% i kroner i butikkernes kasseapparater. I mængder kun med 1,0%. I juni blev det til henholdsvis +3,1% i kroner og 2,4% i mængder. Sidste år i juni i kroner var på +4,6% og de første 6 måneder sidste år på 4,8% i kroner og dermed med +2,5% i år nærmest en væksthalvering i butikkernes kasseapparater. Men med de senere års forbrugsfest en fremgang på 2,5% på en højt men også sårbart forbrugsniveau..

                                            Kroner              Mængder
                                       juni **)  6 mdr.*)   juni**)  6 mdr.*)
 
Føde- og dagligvarer     +3,9%   +2,8%      +1,7%   -1,1%
Beklædning, sko m.v.    +5,5%  +4,1%       +7,0%  +6,6%
Andre forbrugsvarer     +1,5%   +1,7%      +2,2%   +2,3%
 
Detailhandel ialt            +3,1%   +2,5%      +2,4%   +1,0%
*) månedsgennemsnit
**) i forhold til samme måned/periode året før

Det er hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" med en flot fremgang på 3,9% i kroner i juni og dermed +1,7% i kroner i årets første 6 måneder, der redder både juni og den samlede detailhandel pænt i hus. Gruppen har en større vækst i kroner end i mængder både i juni og for de første 6 måneder.

Det er i høj grad lykkedes gruppen både for specialbutikker og dagligvarekæder at sætte fokus på økologi og bedre kvaliteter og dermed i et højere prisleje. Dertil kommer stigende priser på føde- og dagligvarer i øvrigt. Og dertil er der i juni opnået en positiv vækst i mængder.

For både gruppen: "Beklædning, sko m.v." og gruppen: "Andre forbrugsvarer" er der både i juni og i første halvår opnået en større vækst i mængder end i kroner i butikkernes kasseapparater. Altså helt modsat for gruppen: "Føde- og dagligvarer".

Træerne vokser heller ikke ind i himlen for detailhandelen.
Det kan blive til et omsætningsstramt efterår for mange i detailhandelen.

Den våde sommer har overrasket mange med mange kundebesøg. De flotte tal, der har været fremme om væksten i antal regnvejrsbesøg i storcentre og varehuse er ikke slået igennem med en samlet større vækst i juni end ventet.

Det har til gengæld væksten på +3,9% hos gruppen med "Føde- og dagligvarer, der har løftet juni samlet for detailhandelen til +3,1% og dermed +2,5% for 1. halvår. Det kan så vise sig, at juli, der vist nok var mere våd end juni, har haft et større løft i omsætning, hvor juli sidste år lå på +3% fremgang for den samlede detailhandel.

Sommermånederne: juni, juli og august skal nok komme fornuftigt i hus for detailhandelen samlet set. Det er der meget, der tyder på.

Men efter flere års forbrugsfest må det nok erkendes, at træerne heller ikke vokser ind i himlen for detailhandelen trods støtte af en våd sommer med mange regnvejrsbesøg. Økologi og bedre kvaliteter i et højere prisleje kommer mere og mere i front overalt i detailhandelen.

Det har især "Føde- og dagligvaresektoren" erkendt og også dygtigt handlet og markedsført sig efter i år med øget vækst til følge. Det kan tappe udvalgsvarebrancherne for kundemuligheder.

Med stigende prisniveau for købte føde- og dagligvarer og et formentlig fortsat faldende prisniveau for udvalgsvarer bliver det en benhård kamp til stregen om kundernes bevågenhed og tegnebog. Sidste år lå årets sidste 4 måneder på en fremgang på 3%. Det kan vise sig, at +3% for den samlede detailhandel ikke er så nemt at opnå i år i årets sidste 4 måneder. Vi befinder os jo på et højt men også sårbart forbrugsniveau efter flere års forbrugsfest.

Det kan blive et omsætningsstramt efterår for detailhandelen. Det er alle i detailhandelen nok også fuldt ud klar over og har indstillet deres handlingsplaner og konkurrencestrategier efter.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16