Offentliggjort 31. juli 2006
Vi har alle et ansvar for at udvikle bedre vilkår, for de mennesker der producere det tøj vi går i, og for de håndklæder vi tørrer os i. Men vi forventer også til stadighed, at varerne bliver billigere og billigere. På en af indkøbernes hjemmeside står følgende; Det er et krav fra os, at omverden – det være sig miljø, natur, dyr og mennesker – skånes og behandles anstændigt.
Detailhandelen har et etisk og moralsk ansvar for, at de produkter, de sælger videre bliver fremstillet under ansvarlige vilkår. Men ofte vender man det blinde øje til. Kravet fra forbrugerne er billigere og billigere priser. Konkurrencen er hård og ubarmhjertig.
Et tv – program viste fornyelig under hvilke livsfarlige vilkår, vores tøj blev fremstillet. Den indiske tekstilindustri har kronede dage, men det sker på bekostning af dem, der er med i fremstillingen.
Arbejderne står i en tæt røgsky af ætsende og farlige dampe. I Tv – programmer har flere importører godt gjort at de ikke kendte til problemet, og at de nu vil afbryde samarbejdet med producenterne. Men det er de samme importører der gang på gang presser producenterne i prisen. At de ikke kender til problemerne virker mystisk, når man i Tv – programmet kunne se, hvor åbenlyse de var. Flere kræfttilfælde, gift – søer og børnearbejde i slavelignende forhold.
At man vil afbryde samarbejdet, er bare at flygte fra deres ansvar.
Som importør bør man stille krav og betale en tilstrækkelig pris så virksomhederne kan udvikle en produktionsform, der lever op til egne etiske og moralske retningslinier. Hvad hjælper det at vildlede forbruger om, at man skam lever op til ”grønne” retningslinier, når sandheden er en hel anden. Man har indtryk af, at importørerne overhovedet ikke foretager kontrol.
Men også forbrugerne har et ansvar, de bør kigge efter miljømærket tøj.
Bomuldens lange vej
Bomulden ender som T-shirt, puder og hynder i Danmark. Men inden udsættes dem, der i berøring med denne bomuld for uhyggelige lidelser. Markerne sprøjtes med pesticider, ofte fra det danske firma Cheminova 20 – 30 gange om året går indiske arbejdere rundt uden nogen form for beskyttelse og sprøjter bomuldsmarkerne. Disse sprøjtegifte ophobes efterhånden i kroppen. Bønderne vasker ikke hænder, så giften breder sig til føde – og drikkevarerne. Desuden ender mange giftstoffer i grundvandet. På flere fabrikker ledes spildevandet direkte ud i ildelugtende søer. Ordet membran kendes ikke her.
70 – 80 % af de 30.000 kræftpatienter, der registreres hvert år i bomuldsbæltet i Indien er landmænd.. Selv om bomuldsmarkerne kun udgør 5 % af Indiens areal, så bruges 50 % af Indiens gift i dette område. Og 8 ud af de 11 gifte, der bruges, er forbudt i EU.
Frokosten indtages ofte på gulvet i fabrikken, hvor der er en stærk stank af syre og kemikalier.
Arbejdere går rundt i kar med klor og syre. Vand i lungerne er almindelig hos de kasteløse arbejdere, der ikke har adgang til fri medicin eller lægehjælp. Dagens tilbud i de danske kædebutikker bliver fremstillet på bekostning af liv og helbred. De europæiske købmænd står i kø, mens de indiske fattige står i syrebade. Grådigheden skal stoppes.
Er du medejer af Cheminova?
Mange af de gifte, arbejderne bruger, bliver produceret af det danske firma Cheminova. Ejerne af dette firma er blandt andet Århus Universitet, ATP og LD (Lønmodtagernes dyrtidsfond). Har disse organisationer ikke også et socialt ansvar?
Dødens købmænd slår ikke alene insekter ihjel, men også mennesker. Antallet af kræfttilfælde i den indiske Punjab – provins er mere end femdobbelt på otte år.
Cheminova afviser, at de er skyld i kræftsygdomme. De kalder beskyldningerne for kampagnejournalistik. De mener, at den kraftige forekomst af arsen i jorden er årsag til kræftsygdommene
Bærerdygtige fabrikker findes også
De bæredygtige producenter findes også, men de har svært ved at klare sig. Deres produkter er dyrere, så de har ikke haft besøg af danske indkøbere.
Ansatte har fået nok
Ansatte i Dansk Supermarked anklager deres egen ledelse til ikke at tage problemerne med dårlig arbejdsmiljø blandt selskabets udenlandske leverandører alvorligt. De kræver, at ledelsen tager konkrete initiativer. De opfordrer Dansk Supermarked til at indgå en global aftale om overholdelse af alle relevante ILO – konventioner. Denne aftale har bl.a. H&M underskrevet.
H&M har også et moralsk ansvar
Men ifølge Expressen arbejder syerske i Cambodja til 12 øre i timen, for at fremstille tøj til H&M` s butikker. Sidste år havde koncernen et overskud på 11 milliarder kroner på verdensplan. På fabrikken Goldfame er der udpræget brug af børnearbejde. Hele 8.000 syerske er ansat.
H&M vil af princip ikke oplyse, hvilke fabrikker, de anvender, og de er ikke gode til at presse fattige landes regeringer til at hæve den absolutte minimumsløn.
Samtidig afviser H&M, at der er børn ansat på Goldfame
Fagforeningen 3F `s nyhedsbrev har besøgt Hung Wah – fabrikken i Cambodja. Fabrikken producerer også tøj til H&M kæden
Selv om kvinderne arbejder så hurtig, de kan, kommer lønnen sjældent over to dollar (11,50 kroner) om dagen.. Det kræver mindst 80 dollar om måneden til at dække mad, tøj, bolig og andre omkostninger.
Kvinderne bliver nødt til at arbejde over, og arbejde, når de er syge, for at klare sig økonomisk. Som det fremgår af artiklen har arbejderne oplevet lønnedgang. Sulteløn, lovovertrædelser og brandfare hører til hverdgaen.
ATP og LD har sammenlagt investeret 100 millioner kroner i den svenske storkoncern H&M. De må også have et moralsk og etisk medansvar. De lever da ikke op til deres egne.
Cheminova vil undervise bønder
Kemikoncernen Cheminova vil styrke undervisningen af bønder i den tredje verden. Det sker efter pres fra fagforeningen 3F. Sikkerheden omkring sprøjtemidler er ikke god nok, erkender Cheminova nu.
Jysk vil indlede samarbejde
Koncernen Jysk vil udskifte underleverandører og koble sig på et etisk netværk. De har iværksat en undersøgelse om de faktiske forhold.
Billige vare er der nok af
Der er ingen kontrol med den indiske fabrik, den kinesiske leverandør eller den østeuropæiske landmand. Det er altid mulig, at få produceret billige varer et eller andet sted i verden, hvis man vil gå på kompromis med arbejdsmiljø, natur, børnearbejde og forurening.
Ifølge Information viser en uhyggelig statistik fra de indiske sundhedsmyndigheder, at 130.000 bønder siden 2003 taget deres eget liv. Den indiske landbrugsøkonom, Devinder Sharma kalder selvmordene, et økonomisk fænomen:
Verdensbanken fik os til at fjerne importrestriktionerne og garantipriserne på for eksempel bomuld. Men de sikrede ikke et fair verdensmarked, hvor bønderne kunne komme af med deres varer. Når verdensmarkedspriserne på landbrugsvarer falder, stiger selvmordene, siger han.
Mange bønder vælger at tage deres liv ved at drikke af de pesticider, der har gældsat dem.
Globale aftaler
Globale aftaler om miljø og arbejdsvilkår er nødvendige, men også den enkelte indkøber har et ansvar. Og ansvaret gælder også forbrugeren. I Danmark er vi velhavende som aldrig før. Hvorfor er det så nødvendig, at vi skal have varerne så utrolig billige, og være lige glade med den forurening og den sundhedsfare, vi udsætter andre for? Skal vi absolut have 3 håndkæder for 100 kroner?
Mange importører må samtidig droppe deres uforpligtende pral om deres sociale ansvar, og i stedet ændre grundlæggende kurs.
Dansk Industri mener, at danske virksomheder blot skal følge den nationale lovgivning. |
