Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Cyklister er byttedyr

Offentliggjort 31. juli 2006

Cyklister er byttedyr - eller den ultimative cykel-krig

Vores nyeste artikel omkring det mere eller mindre muntre cykelliv omkring og på cykelstien, indeholder balladen om cykelstien langs søerne, cykelborgmesterens drøm om, at smide alle biler ud af byen, om højere p – afgifter og andre overraskelser. Måske får vi underjordiske p – pladser til cyklister før p – pladser til bilister. Og skal pendlere fremover cykle på arbejde?

Artiklen handler også om en postjakke, der er til salg. Den kunne måske give frit lejde til fortove og cykelstier. Og cykelhandler Hans medvirker selvfølgelig også.

Cyklister skal tænke som byttedyr, når de møder højresvingende lastbiler. Dette er budskabet, da en række organisationer præsenterede tre korte videofilm, med gode råd til både cyklister og chauffører. På siden www.sikkertrafik.dk kan man se, hvordan det ser ud, set fra lastbilens førerhus. Der gives også gode råd, om hvordan cyklister skal placere sig i forhold til lastbiler i et krys. Et godt råd herfra. Hold dig langt væk.

Handlingsplan for Københavns byrum

Flere pladser, grønnere cykelstier og færre biler er cykelborgmester Klaus Bondams indstilling til fremtiden. København skal gøres mere tilgængelig for både fodgængere og cyklister. Under devisen Færre biler, vil give færre trafikuheld og plads til bredere cykelstier kan erhvervslivet og detailhandelen se frem til cykelborgmesterens ambitioner. Bilerne skal parkeres uden for byen. Hvor bliver visionerne med p – husene af? Har det ikke lige været en høringsfase med borgerinddragelse? Hvad med pendlerne? Skal de cykle på arbejde alle sammen? Fin nok, at København skal være et frilandsmuseum for cyklister. Men hvad med dynamikken?

Og så var det måske bedre med vedligeholdelse af cykelstier end at plante grønne træer. Jeg tænker, her på mine tre punkteringer på fire dage. Spændene er det også, at for at få plads til vore cykler, skal vi under jorden. Måske kommer underjordiske cykel p – pladser før underjordiske bil p – pladser.

Cykelstier ved søerne er vandalisme

Som vi skrev i sidste artikel er det dømt krig omkring søerne. Planen er at lave en dobbeltsporet cykelsti til 40 millioner kroner plus det løse, langs søernes vestside.


Promenader, der hidtil har været forbeholdt fodgængere, skal omdannes til rene racerbaner for anslået 5.000 cyklister og knallerter om dagen. Fremover skal tjenere balancere med mad og drikke på tværs af tusindvis af cykelstien. Aftal i stedet med politiet, at man øger og effektiviserer patruljeringen på promenaden Der kan årlig inddrives cykelbøder for mange millioner. Nok til at aflønne en hel hær af betjente. 129 skråparkeringspladser langs Dosseringen på Østerbro og Nørrebro forsvinder i al hemmelighed. 3,5 m til cyklisterne, 1 m til fodgængerne. En cykelsti langs søerne vil være vandalisme. Vi får et støjhelvede, dag og nat. Knallerter kører der allerede nu, tunede og udborede. Cyklister har efterhånden fået cykelstier alle vegne. De mange, mange cyklister skal bare frem.

Det var så modstandernes indvending, her kommer tilhængernes argumenter:

Hvis man vil leve i ensom ro og naturens stilhed, skal man ikke bosætte sig i centrum af en storby. Beboerne langs søerne skal være glad for, at de nu endelig kan få lov til at cykle til deres hjem i fred og ro. Det er ikke et grundlæggende privilegium, at være fri for cyklister i København. Andre steder i København lever folk med meget mere trafik. Det er et asocialt og usolidarisk standpunkt, ikke at acceptere, at folk skal kunne cykle langs søerne, fordi man vil bevare roen i sin forhave. Det må ikke ende sådan, at lokale særinteresser spænder ben for hvert eneste initiativ, der vil gøre noget for byens bedste.

Østerbro Lokalråd er tilhænger af en cykelsti. De mener, at os cyklister skal opfatte ruten som rekreativ og indstille farten efter dette. Men de mener også, at der skal være mere plads til de gående. Og så stiller de spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at nedlægge alle p – pladser.

Går man en tur på strækningen møder man skatere, løbere, barnevogne, hundeluftere, rolator – folk, folk der drikker og spiser.

Folk der kysser, og dem der er endnu gladere for hinanden.

Hvorfor skulle der så ikke være plads til os cyklister? På den anden side, er det jo ikke langt til næste cykelsti. Mon ikke de 40 – 45 millioner kroner kunne bruges bedre på ældrepleje. Eller det, der er lige så vigtig – til p – kældre.

Diskussionen har igen gjort os til cyklende til terrorrister.

Biler ud af byen – ind med cyklister

Det skal gøres så dyrt og besværligt som muligt for bilisterne, så de lærer at stille bilen, og bruge cyklen. P – afgifterne skal stige. Fint, det er lige til at sende bilisterne ud i indkøbscentrene. Men hvor er erhvervsorganisationernes protester? Det er da godt nok for os cyklister med renere luft og bedre fremkommelighed. Men hvordan skal jeg transportere alle de varer jeg køber i de lokale butikker på min cykel? Mon ikke mange bilister fravælger at handle i brokvartererne og Indre By. Den anti – bilist kampagne man har gang, kan give bagslag. Udenbys gæster fravælger byen. Men måske er tanken at pendlere fra Helsingør, Frederikssund, Næstved m.m. skal cykle på arbejde?

København har fået 40 % flere biler, men i samme tidsrum er der blevet 3.000 færre p – pladser. I København og på Frederiksberg er der inden for en ti – årig periode kommet

  • 31 % flere personbiler

  • 74 % flere varebiler

Ud fra disse tal, ser det ud som om, at det erhvervstrafikken, der er steget mest. Man skulle så tro at erhverv skaber beskæftigelse, og der med skulle alle være tilfredse. Men sådan er det ikke. Væk med bilerne. Sikring af arbejdspladser kræver trafik. Hvorfor er der ikke lavet en helhedsplan, der omfatter dette? Hvorfor alle disse ”pop – udmeldinger”

Engang var københavnerne dem der havde det færreste antal biler pr. indbygger. Kun undergået af Tirana i Albanien. Sådan er det ikke mere.

Dødtræt af Københavns cyklister

En skribent skriver Københavns cyklister kører som om Vorherre havde udstyret dem med evigt liv. De kører også som om fortove og andre gangarealer er deres retsmæssige ejendom. Mange års kampagner om de stakkels cyklisters ringe kår og grusomme behandling har overbevist dem om, at alle andre end de selv, er motorbøller.

Undtagelser er for længst holdt op med at cykle i København. Af ren og skær skræk.

Tak for den, hr. skribent, der sikkert nok er bilist, for lige at blive i samme jargon.

Det er også andre, der er træt af cyklister. På Østerbro, måtte en cyklist spurte for ikke at blive ramt af en sabel. Politiet fandt frem til gerningsmanden. På bopælen fandt man en masse historiske våben og en kraftig slangebøsse. Med denne sigtede gerningsmanden efter forbipasserende cyklister. Ja, hadet til os cyklister er stor.

Cykelhandler Hans har postjakke til salg

Da jeg forleden stod foran min cykelhandler, Hans ´s vinduer (Cykelmarked, Østerbrogade) og betragtede de nye designs, hvor jeg lige ved at blive torpederet af to levende cykler. Jo, der er sandelig terrorister blandt os cyklister.

Hans har i øvrigt sin postjakke til salg. Den sælges for højeste bud. Han slap ikke for en bøde, da han forleden kørte på fortovet iført postjakken. Hans mente, at han havde frit lejede lige som de andre postbude. Men nu ligner Hans, selv om han var iført en postjakke, ikke et postbud.

Utrolig at disse postbude med op til 5 store posttasker kan komme til. De er i hvert fald sværere at passere på cykelstien. Det er bedst at lukke øjnene, tage tilløb, sætte farten op i Tour de France spurt, og så håbe på det bedste. Måske skulle jeg overveje at købe den racercykel med garanteret 24 gear, som cykelhandler Hans havde til salg. Mon ikke man kan ansøge om et eller andet tilskud til denne?

Den ultimative cykel-krig

Hans Tavsens Parken dannede forleden ramme om den ultimative cykelkrig eller også kaldet Biker Wars. Det gik ud på at hjemmebyggede cykler skulle smadre ind i hinanden, så det kun var en tilbage. Der var tre kategorier, to – hjulede, tre- og fire hjulede, og såkaldte tall – bikes, som er svejset sammen af to cykelstel over hinanden. Her gjaldt det ikke at ødelægge, men at vælte hinanden af cyklen med skumgummi – beskyttede lanser.

Ja og krigen fortsætter både på og uden for cykelstien. Den kollektive trafik – kollaps må betyde gyldne tider for cykelhandlerne.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16