Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Udviklingen i fødevarepriser

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  

NOTAT: 11.12.07: Detailhandel - Udviklingen i fødevarepriser og i hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" v/Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Danmarks Statistik melder for november om de højeste forbrugerprisstigninger siden 2003 og overraskende for mange økonomer. I november lå forbrugerpriserne samlet 2,5% højere end for et år siden. Størst stigning ses for inden for "fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer" med en stigning på 6,8%. I oktober var stigningen på +5,4%.

Derfor kan det også være interessant at se på udviklingen i hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" både i kroner i kasseapparaterne og i mængder (ud fra beregninger over tal fra Danmarks Statistik):

                                   Kroner        mængder
 
Oktober                       -0,4%            -3,1%
November                    +2,1%           -1,5%
December 2006           +2,1%           -1,2%
 
Året 2006                    +0,9%         +/-0,0%
 
Januar                       +1,8%           ´-2,5%
Februar                      +1,6%            -2,2%
Marts                         +4,7%            +1,2%
April                           +2,1%            -2,1%
Maj                             +3,0%            -1,4%
Juni                            +3,9%            +1,7%
Juli                             +0,8%            -1,2%
August                       +4,5%            +2,8%
September                 +1,4%            -0,9%
Oktober                     +5,5%            +1,3%
 
10 måneder 2007       +2,9%             -0,4%

I 2006 var der nulvækst i mængder i hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" og nærmest også nulvækst i kroner i kasseapparaterne med en samlet beskeden fremgang på 0,9%.

Det har ændret sig markant i år i de første 10 måneder dog med fortsat nærmest nulvækst i mængder med -0,4%, men så med en vækst på +2,9% i kroner i kasseapparaterne. Baseret på et øget salg i økologi og bedre kvaliteter i et højere prisleje men også grundet de stigende fødevarepriser.

Næststørst vækst i marts på +4,7% (påskeugen var første uge i april). Og størst og for mange en overraskende stor vækst i oktober på 5,5% i kroner overfor +1,3% i mængder. Stigningen i kroner på 5,5% kan sammenholdes med stigningen i forbrugerpriser i oktober på 5,5% Til sammenligning var resultatet for oktober 2006 på -0,4% i kroner og i mængder på -3,1%.

Den gennemsnitlige månedsvækst i 3 måneders perioden: august-september-oktober blev i kroner på +3,8% og i mængder på +1,1%. Noget tyder på, at forbrugerne, trods de højere priser, på det seneste samtidig har øget deres forbrug i mængden af føde- og dagligvarer.

I september havde detailhandelen samlet set en beskeden fremgang på 0,7% i kroner. I oktober blev det til +3,8%, og det løftede årets første 10 måneder til +2,5%. Sidste år de første 10 måneder var på +4,0%. Året 2006 kom op på +3,9%. Selv med en fornuftig november og en pæn december bl.a. i kraft af de højere priser på fødevarer, kan det nok i bedste fald bliver til en fremgang på 2,5% måske lidt over for hele året 2007. Uden prisstigningerne på fødevarer nok nede mod 2% og dermed nærmest en halvering i forhold til 2006.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16