Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

7,1% højere priser på fødevarer

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT: vedr. udviklingen i fødevarepriser v/Bent Aarrebo Pedersen, formand forDanmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv

7,1% højere priser på fødevarer på et år. Midlertidigt løft for dagligvarebranchen og stopklods på salg af udvalgsvarer.
Signal til en rødglødende konkurrence på føde-/dagligvaremarkedet.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik for januar viser den højeste stigning i forbrugepriser i 5 år. De største prisstigninger har fundet sted inden for "fødevarer og ikke-alkoholiske drikke", der er steget 7,1% på et år fra januar 2007 til januar 2008.

Det har været livgivende for hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" inden for detailhandelen, der i 2007 samlet set nåede en fremgang på 3,2% i kroner i butikkernes kasseapparater mod en tilbagegang på 0,4% i mængder. I december var der en fremgang i kroner på 3,7% men en tilbagegang i mængder på hele 1,6%.

Discountsektoren vejrer måske nu morgenluft med en tilbagegang i 2006 på 1,6% løftet til en fremgang i de første 9 måneder i 2007 til 2,9% og for oktober som for november en fremgang på 12%. Tallene for december for discountsektoren kommer her sidst i februar fra Danmarks Statistik. Det var først for alvor i sidste kvartal sidste år, at fødevarepriserne eksploderede.

De langt højere priser på føde- og dagligvarer især i sidste kvartal i 2007 var en af hovedårsagerne til, at det i december blev til tilbagegang for udvalgsvarer samlet set på hen ved 1,8% og dermed især også for julehandelen med udvalgsvarer stik mod økonomers forventninger til bl.a. en vækst i julehandlen på 10%.

Konkurrencen på dagligvaremarkedet bliver rødglødende de kommende år.

Der har længe været en markant overkapacitet på føde- og dagligvaremarkedet i Danmark. Lige nu holdt i ave af de stærkt stigende fødevarepriser. Dagens meldinger i Børsen er som overskrifter: Milliard-vækst for discountbutikker. Intens discountkrig om nye milliarder. Danskere sætter discountbutikker højt.

Discountsektoren satser på vækst bl.a. med endnu flere butikker i et marked med stigende priser og øget interesse for kvalitet i fødevarer i en markedssituation med stadig større overkapacitet gennem forbrugsfest årene. Det tegner til en rødglødende konkurrence de kommende år på føde-/dagligvaremarkedet med uundgåeligt mange lukninger af supermarkeder, brugser, købmænd, specialbutikker med fødevarer m.fl. til følge, hvis discountsektoren skal udvikle sig som spået i Børsen i dag. Men det er jo ikke altid spådomme går helt i opfyldelse, som f.eks. spået for julehandlen med en vækst på 10%, der helt udeblev.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16