Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Dyrehandlere hittede

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT
Udviklingen i detailhandelen baseret på de nyeste tal (værdiindeks - udviklingen i kroner) fra Danmarks Statistik for januar fordelt på brancher - bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

Dyrehandlere hittede i januar/08 med en fremgang på 46%, fotohandlere med 29%, chokoladeforretninger med 27% og urmagere med 23%

Den samlede detailhandel gik frem med 3% i januar i år i forhold til januar sidste år. Føde- og dagligvaresektoren opnåede det dobbelte - en fremgang på 6%. For udvalgsvarebrancherne blev det samlet set til 0-vækst.

6% fremgang for føde- og dagligvaresektoren i januar er hentet i hus af stigende og pænt højere priser på føde- og dagligvarer. En udvikling med højere priser, der startede sidste forår og fik ekstra fart på i 4. kvartal sidste år.

Discount fra -2% i januar/07 til +12% i januar/08.
Især discountsektoren har fået ekstra fart på i nu månederne med stærkt stigende priser. Senest i 4 måneders perioden: oktober, november, december 2007 og januar 2008 har discount med føde- og dagligvarer haft en gennemsnitlig vækst på 12%. De samme 4 måneder året før var der en gennemsnitlig tilbagegang på 3%:

oktober 2007      +12%   (oktober 2006      - 4%)
november 2007  + 12%   (november 2006  - 2%)
december 2007 + 11%   (december 2006  - 3%)
januar 2008       + 13%  (januar  2007       - 2%)
gennemsnit      + 12%  gennemsnit        - 3%

Supermarkeder måtte i januar "nøjes" med en fremgang på 3% og har dermed afleveret markedsandele til discount. Døgnkiosker opnåede en fremgang på 9% og kolonialhandel (brugser og købmænd) en fremgang på 5%.

Blandt specialforretninger med fødevarer gik det bedst for chokolade/konfektureforretninger med +27%, specialbutikker (blandede fødevarer) +14% og vinforretninger med +10%. Dårligst for frugt/grønthandlere med -15% (og det efter -13% i december), slagtere med -5% og fiskehandlere med -4%.

Det tegner til, at kunder til god kvalitet i fødevarer især frugt og grønt men også kød og fisk nu tiere går i supermarkeds- og discountkæderne, der det seneste år har satset hårdt på øget salg i økologi og bedre kvaliteter.

En forestående sanering i forbrugsfest årenes stigende overkapacitet i føde- og dagligvaresektoren kan næsten ikke undgå at komme til at gå alvorligt ud over butiksnettet af specialbutikker med føde- og dagligvarer. Der er brug for et stærkere sammenhold for at holde på og sikre tilgang af kunder branchemæssigt set og på tværs af brancher i de enkelte byer og bydele. Det handler både om kvalitetsmæssig og prismæssig konkurrence.

Varehuse og stormagasiner opnåede kun en fremgang på 1% i januar mod +3% for den samlede detailhandel

Dyrehandlere hittede i januar med +46% efter +26% i december og +22% i året 2007

Selv om det stod på 0-vækst samlet set for specialbrancherne med udvalgsvarer i januar 2008, så var der en flot fremgang i nogle brancher - i 3 brancher med mere end +20%

Dyrehandlere hittede i januar med en vækst på +46% efter en fremgang på 26% i december og 22% i året 2007. Fotohandlere opnåede en fremgang på 29% i januar efter 30% i december og 4% i året 2007. Urmagere opnåede i januar en fremgang på 23% efter en formidabel fremgang i december på 62% og 33% for året 2007.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16