Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Presseinformation: Bevar julefreden på Nørrebro

Nørrebro Handelsforening
Formand
Johnny Beyer
Nørrebrogade 61
2200 København N.
Tlf. 3537 1891

Presseinformation
Bevar julefreden på Nørrebro
Offentliggjort 19. november 2006

Nørrebro Handelsforening appellerer til parterne i konflikten om Ungdomshuset, om at vise julesind, Politiet bør finde dialogens vej og de unge bør ændre fremfærd og Faderhuset bør tænke på, at Julen er kristendommens største højtid udtaler Johnny Beyer, formand for Nørrebro Handelsforening og tilføjer at de involverede parter i konflikten om Ungdomshuset bør bevare julefreden.

Mange forretninger på Nørrebro ser med frygt frem til den 14. december 2006, hvor de unge mennesker skal have forladt Ungdomshuset på Nørrebro - Og i Nørrebro Handelsforening håber vi, at parterne besinder sig og undgår kamp, volds og hærværksscener.

Nørrebro Handelsforening opfordrer derfor Faderhuset til at huske på, at julen er den største kristne højtid, og de bør ikke udfordre skæbnen. Samtidig opfordrer vi Politiet til, at finde dialogens vej, og ikke fare frem. Vold og hærværk bør ikke fremprovokeres og til sidst men absolut ikke mindst, bør de unge i Ungdomshuset fare frem med lempe og ændre deres ofte provokerende adfærd.

Allerede nu har en del kunder givet udtryk for, at de ikke vil gøre deres julehandel på Nørrebro af frygt for, hvad der vil ske. Det vil være en skam, hvis kunder og andre besøgende fravælger Nørrebro, der netop er kendt for sin mangfoldighed.

Hvad Nørrebro Handelsforening ellers mener om konflikten kan læses i tre artikler på

Ungdomshuset - en oase på Nørrebro

Ungdomshuset - en oase på Nørrebro - Vol. 2

Ungdomshuset – en oase på Nørrebro vol. 3

Nørrebro Handelsforening henvender sig ikke kun på grund af kommerciel gevinst, på vegne af medlemsbutikkernes julehandel, men også som en appel til parterne om at vise medmenneskeligt hensyn.

Foreningen hilser mangfoldigheden på Nørrebro velkommen, og den skal ikke ødelægges på grund af denne konflikt. Vi har desværre set skræmmende eksempler på, hvad der er sket i tidens løb. Eksempler, der har kostet detailhandelen millioner af kroner, læs tidligere opgørelse over terrorhandlinger på Nørrebro klik her

Yderligere information kan indhentes hos formanden for Nørrebro Handelsforening Johnny Beyer på telefon 35 37 18 91.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16