Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Jagtet vildt

Offentliggjort 12. december 2006

I Velfærds – Danmark bliver der set ned på dig, hvis du ikke har arbejde. Arbejdsgivere råber efter arbejdskraft. Der er stadig mange ledige og mange kontanthjælpsmodtagere. Men noget er galt. AF bliver bedt om at overadministrere, og man kan ikke finde ud af, hvem der er til rådighed. Samtidig er der endnu flere, der bliver tabt på gulvet. Under – Danmark vokser. Læs denne interessante artikel, der afdækker nogle af problemerne.

Vi soler os i velfærdssamfundet. Vi har aldrig haft det så godt. Men ikke alle nyder godt af velfærdssamfundet. Der er masser af fattige i Danmark.

Danskerne er blevet mindre tolerante for socialt udsatte, og op mod 100.000 herhjemme skønnes, at være socialt udsatte. Stramningerne skubber folk længere ud, og flere børn kommer til at opleve en opvækst i fattigdom.

Det er ikke en lige vej fra fattigdom til kriminalitet og misbrug, men fattigdom øger risikoen for at ende som socialt udsat. Den udvikling bekymrer os, siger Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Siden 2002 har der været nedskæringer blandt samfundets svageste.

Dem med høje uddannelser og gode job har svært ved at tolerere dem, der ikke kan følge med, og som ikke kan leve op til kravet om øget effektivitet, siger Preben Brandt til www.epn.dk

Hvad er fattig?

Det er voksne med 75.000 kr. i indkomst

  • 165.000 danskere var fattige i 2004

  • Det er især unge, enlige indvandrere, forsørgere med mange børn, personer uden for arbejdsmarkedet, folk uden uddannelse og selvstændige

  • De fleste er kun fattige i en kortere periode, men lidt under en tredjedel er fattige i tre år eller mere

  • Det er især indvandrere, som risikerer at gro fast i fattigdom

Hvad er starthjælp?

  • Myterne går højt. De får i poser og sæk, de der indvandrere. Men hvad får de egentlig?

  • 2.324 kr. hvis man er under 25 år, og bor hos en eller begge forældre

  • 4.675 kr. hvis man er under 25 år og udeboende

  • 5.338 kr. hvis man er over 35 år og enlig

  • 4.675 kr. hvis man er over 25 år og gift eller samlevende.

  • Hvis man har børn gives et forsørgertilskud på 1,410 kr.

Rod i de Københavnske jobcentre

I København får borgerne ikke den sagsbehandling, de har krav på. 23 ubesatte stillinger betyder, at man har svært ved at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Beskæftigelses og integrationsborgmesterens målsætning, om at mellem 90% og 95% af sagerne skulle være færdigbehandlet ikke har kunnet holde.

Sager er gået tabt, journaler er forsvundet ved flytning og flere ansatte vil sige op.

8.000 kontanthjælpsmodtager er ikke registeret på arbejdsmarkedsportalen efter såkaldt matchkategori efter fag eller ønsker. Ud af 19.115 kontanthjælpsmodtagere var der i slutningen af oktober 6.839 ubehandlede sager. Og handler det om sygedagpenge, mangler det, at blive fulgt op på 40 % af sagerne. Der er 870 ubehandlede førtidspensionssager, 620 ubehandlede revalideringssager, 220 ubehandlede flex – job sager og omkring 4.200 ubehandlede sygedagpengesager.

Samtaler er presset igennem for at nå et urealistisk mål, og en del klager er da også indløbet.

Socialrådgivere i Københavns Kommune kan tjene mere i omegnskommunerne, hvor arbejdsmiljøet også er betydelig bedre.

Man kan, hvis man vil

Overstående citat er fra Venstre i forbindelse med den katastrofe, der lurer for de langtidsledige. Tusindvis af landets allerfattigste ægtepar står til, at miste halvdelen af deres indtægt fra første april næste år. Det er konsekvensen, når den såkaldte 300 – timers regel træder i kraft.

Arbejdsløse ægtepar kan miste den enes kontanthjælp, hvis de ikke begge har haft 150 timers arbejde det seneste år.

Det er en del af forårets integrationsforlig, der blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Københavns Kommune har sendt varselsbreve til 2.500 ægtepar. Loven kan betyde at folk må gå fra hus og hjem.

I alt 6.000 ægtepar er i farezonen. Men ifølge regeringen vil kun 20 % blive ramt. 8 ud af 10 vil finde arbejde, mener Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg.

Flygtninge i fattigdom

Flygtninge med dårligt helbred og manglende kvalifikationer fastholdes i fattigdom, konkluderer vismænd i en ny rapport. De ser hellere, at disse kommer på almindelig bistandshjælp. Men det afvises af beskæftigelsesministeren. Han siger, at starthjælpen skal være motiverende for at finde et arbejde.

Også FN`s Flygtningehøjkommissariat kritiserer ordningen. De kalder det for økonomisk diskrimination.

Vi må ikke lulle dem ind i passiv forsørgelse og hæver vi niveauet, risikerer vi at udhule viljen til at tage job (Thor Petersen til Jyllands Posten)

Danskere på kontanthjælp

Kun 20 % af cirka 135.000 kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det viser en omfattende kulegravning, som Beskæftigelsesministeriet har foretaget. Gevinsten for at gå på arbejde er meget begrænset.

Kontanthjælpsloftet får ikke flere folk i arbejde. Det skal en målrettet indsats til hos hver enkelt, for at få dem i arbejde

I gennemsnit modtager 200.000 personer kontanthjælp i 35 af årets 52 uger. Det svarer til, at 135.000 er på kontanthjælp. Knap halvdelen har været det mere eller mindre i de sidste syv år.

  • 86 % af AF – tilmeldte kontanthjælpsmodtagere siger at de gerne vil arbejde.

  • 42 % af disse søger aktivt job, og kan tiltræde inden for to uger

  • Kun 20 % af samtlige kontanthjælpsmodtagere står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

  • 44 % forklarer, at de har dårligt helbred til at søge arbejde

  • 63 % mener, at deres arbejdsevne er nedsat

Jobcentrene er trætte af kritikken. De siger, at to ud af tre på kontanthjælp ikke kan arbejde.. 64 % af cirka 90.00 kontanthjælpsmodtagere er i matchgruppe 4 eller 5. De har mange problemer udover arbejdsløshed.

Arbejdsformidlingerne må gang på gang høre, at de ikke engang kan skaffe selv lavt uddannet arbejdskraft. Problemet ifølge dem er også af administrativ art. De skal skrive den samme sag ind i 8 – 10 forskellige systemer. En times jobformidling koster tre timers papirnusseri.

Herfra lyder det, at folk i matchgruppe 4 simpelthen skal mandsopdækkes, hvis de skal hjælpes. Virksomhederne vil ikke bruge ressourcer på at tage deres del af ansvaret, siger man fra AF

Det er svært for os, at have et formidlingsansvar, når der ikke er nogen at formidle til siger den kommende jobcenterchef i Ny Slagelse Kommune til www.politiken.dk

Det omtalte papirnusseri er måske årsagen til, at det tog AF – Storkøbenhavn 1.700 arbejdstimer for at få 50 ledige i sving som avisbude.

Rigsrevisionen tjekker kontrol

Rigsrevisionen sætter nu kræfterne ind for at finde hoved og hale i de sidste måneders problemer, med at de ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Her vil man også se på rådighedsvurderingen. Som det fremgår af forrige afsnit, så er der forskel på, hvad beskæftigelsesministeriet mener, og hvad Jobcentrene mener.

Hos A – kassernes Samvirke er man ikke bange for et tjek. Men noget tyder på, at de lediges rådighed administreres forkert. Om det så er politikernes forlangende efter overadministration, eller hvad det er, ja det skal Rigsrevisionen finde ud af.

Og Beskæftigelsesministeren er klar til at stramme skruen yderligere over for de ledige og kontanthjælpsmodtagerne.

Hvad får man i kontanthjælp?

  • ca. 150.000 får 8.196 – 11.625 kr. pr. måned

  • ca. 42.000 er under 25 år og får ungesats mellem 2.324 og 5.638 kr. pr. måned

  • knap 3.300 får starthjælp mellem 4.674 og 8.548 kr. pr. måned

Når kontanthjælpsmodtagere får arbejde vil gevinsten være lille, fordi friplads og boligstøtte vil nedsættes eller helt bortfalde. For ægtepar på kontanthjælp vil den ene miste en del af kontanthjælpen, hvis den anden får arbejde

Hvad er loft over kontanthjælp?

Loftet over kontanthjælpen træder i kraft efter seks måneder. Loftet er den øvre grænse for, hvad man får i samlet hjælp.

I 2004 blev 20.000 berørt af dette loft. Tallet faldt til 14.000 i 2006.

Men loftet kan ikke hjælpe på misbrugsproblemer, manglende sprog – og skolekundskaber, samt bevidst eller ubevidst diskrimination fra arbejdsgivere.

Fald i Kontanthjælp til nydanskere

En solstrålehistorie er det dog, at antallet af kontanthjælpsmodtagere med ikke – vestlig baggrund er faldet med 20 % fra oktober 2002 til juni 2006 i Københavns Kommune. Men det er stadig mange der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Arbejde løser ikke alene integrationen

Mange integrationschefer mener dog ikke, at det er i gruppen af indvandrere, at Danmark skal finde løsningen på det danske arbejdskraftproblem. Især er det kvinderne, der er problemet.

Og arbejde i sig selv løser heler ikke integrationen. Positiv særbehandling er negativ. Og hvis man kun kan bruge nydanskerne til de lavtlønnede jobs, som de etniske danskere ikke vil tage, så løser det ikke integrations – problematikken. Nydanskere vil helst ansættes efter kvalifikation, og i deres daglige arbejde være sammen med etniske danskere.

Forskellen er blevet større

I øvrigt har Rockwool Fondens Forskningsenhed fundet ud af, at opsvinget i høj grad går uden om gruppen af ikke – vestlige indvandrere og efterkommere. Det er fortsat kun halvt så mange kvinder som mænd, fra et ikke vestlig baggrund, der kan forsørge sig selv. Dette tal er det ikke rokket ved, siden 1984.

Afstanden til arbejdsmarkedet er blevet længere, og forskellen mellem danskere og gruppen af ikke – vestlige indvandrere og efterkommere er vokset, konkluderer rapporten.

Højtuddannede skal i job

Arbejdsgiverne forlanger kortere dagpengeperiode. De mener, at den rekordlave arbejdsløshed skal resultere i at dagpengeperioden skal forkortes fra fire til tre år.

>Det er nødt til at være en økonomisk konsekvens, når ikke de ledige indvandrere står til rådighed. Ellers får virksomhederne jo aldrig nogen ansøgninger, og det er altså forudsætningen for mere integration på arbejdsmarkedet, siger man i DA.

Arbejdsmarkedsrapporten fra 2005 viser, at kun i en ud af otte tilfælde giver kommunen økonomiske sanktioner til ledige kontanthjælpsmodtagere.

30.000 ledige har fået dagpenge de sidste tre år, selv om ledigheden er raslet ned, og samtidig med at arbejdsgiverne skriger efter arbejdskraft.

Chefkonsulent i DA, Jørgen Bang – Petersen siger til www.epn.dk Interessen for at finde et job melder sig først, når de får stolen sat for døren.

Landbrugets arbejdsgivere siger til Erhvervsbladet, at umotiverede indvandrere og dårlig administration i kommunerne er barriererne for at få flere indvandrere i arbejde.

Aktivering skaffer ikke jobs

Der findes mange fantasifulde aktiveringsprojekter. Og det er der sikkert mange, der tjener masser af penge på, men det skaffer ikke flere i arbejde. Jo flere former for aktivering, den ledige deltager i, des mindre bliver chancen for at finde arbejde. Det konkluderer Socialforskningsinstituttet. Efter to måneder fra en aktiveringsperiode er chancen for arbejde lig nul.

Private er bedre til at skaffe jobs end AF

Ledige, der henvises af private jobformidlere, er ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er i arbejde længere end ledige, der sendes ud af AF. 270 private job – formidlere fik i årets seks måneder succes med at henvise 71.000 ledige, hvor det samme periode sidste år var 15.000 flere, der blev anvist Hos Dansk Handel & Service, der organiserer en stor del af jobrådgiverne, sker nedgangen af frygt for, at branchen bliver udsultet yderligere de kommende år.

Større problemer i vente

IT – problemer, ombygninger og telefoner kan få de nye Jobcentre til at bryde sammen fra dag 1. Det fremgår af et notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Her erkender man et vist produktionstabi de første måneder af 2007. det er allerede nu et efterslæb fordi man på IT – systemerne ikke kan se, hvor de ledige skal indkaldes i 2007.

Skatteomlægning?

Man kan reducere presset på arbejdsmarkedet med 5.000 – 10.000 ved at lægge en del af skatten fra arbejde over på mursten, fastslår vismændene. Et andet forslag går ud på, at fjerne mellemskatten, eller grænsen for topskat. Men Venstre fastholder skattestoppet. Så heller ikke her, er der hjælp at hente.

Dansk økonomi stagnerer.

Den årlige vækst i beskæftigelsen blev halveret mellem 2. og 3. kvartal på grund af mangel på arbejdskraft.

Det er alvor nu. Nu kan vi se, at det ikke er blevet råbt ”ulven kommer” uden grund. Hvis den økonomiske fremgang skal fortsætte, og det politiske – økonomiske grundlag for velfærd skal opretholdes, skal der tilføres yderligere arbejdskraft. Siger Hans Bach Mortensen, direktør i DA til Børsen.

Ifølge Håndværksrådet kunne der skaffes 80.800 flere i job, hvis der var kvalificeret arbejdskraft. Samfundet går glip af milliarder af kroner. Dansk Jobindex viser, at antallet af ledige stillingsannoncer på Nettet nu er oppe på 30.000

Hvad er der galt?

Måske bruger man for meget tid på at snakke og kontrollere, i stedet for at formidle og motivere. 110 ledige fik tilbudet om 50 ubesatte stillinger hos Post Danmark. Men ikke en eneste plads blev besat. Der blev i stedet antaget 40 svenskere.

Er det galt med matchningen?

Men i oktober lykkedes det at skaffe 3.400 flere i arbejde.

Ledighedsprocenten er nede på 4,1 %. Men er der endnu så mange at tage af, som nogle politikere mener?

Koordinering, regelforenkling, konsekvens og nytænkning er det behov for. Det bliver heller ikke sjovt for alle nye kommuner.

Og i dette velfærdssamfund er der flere, der tabes på gulvet. Dem er der ikke plads til.

De ledige bliver opfordret til at søge alt, uanset om de er kvalificeret eller ikke? Har du ikke et arbejde i dagens Danmark 2006, bliver det set ned på dig. Du er stemplet.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16