Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Dyr mad, benzin og olie

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT og beregninger v/Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv.

Dyr mad, benzin og olie foruden bestilt charterferie bremser markant for forbruget af udvalgsvarer og nødvendiggør tidligt sommerudsalg især i tøjbutikker.

I årets første 4 måneder i år var der i henhold til beregninger over tal fra Danmarks Statistik i føde- og dagligvaresektoren en vækst i butikkernes kasseapparater på 7,5% mod sidste år i de samme 4 måneder en vækst på +2,5%. Hvorimod der i de mere end 30 specialbrancher med udvalgsvarer samlet set i de første 4 måneder i år kun var nul-vækst mod sidste år i de samme 4 måneder en vækst på 4%. For den samlede detailhandel blev det til en samlet vækst på 3,5% i de første 4 måneder i år mod sidste år i de samme 4 måneder på +3%.

Det er helt klart, at udvalgsvarebrancherne samlet set er udsat for en kraftig opbremsning i forbrugsudviklingen og for flere branchers vedkommende må påregne nedgang i bedste fald stagnation og for enkelte brancher en beskeden vækst i resten af 2008.

Det ses også tydeligt af Børsens i dag offentliggjorte seneste konjunkturundersøgelse blandt danske topchefer.

En markant opbremsning i forbruget af udvalgsvarer resten af året forårsaget af dyr mad, benzin og olie foruden af bestilt charterferie, der måske skulle have været sat en stopper for. Charterferie, der ofte på feriedestinationerne bliver dyrere end budgetteret og dermed tapper forbrugsmulighederne ekstra for køb af nyt tøj og nyt til hjemmet i det hele taget efter ferien.

Derfor har mange især tøjbutikker da også travlt med at holde tidligt sommerudsalg, inden charterferierne for alvor sætter ind.

Dertil kommer, at den stigende overkapacitet af discountbutikker, supermarkeder og varehuse opbygget i forbrugsfestårene, gør hele dagligvaresektoren endnu mere sultne efter et øget salg i udvalgsvarer (non food varer), som kædernes ugentlige tilbudskataloger er spækket med og giver et tydeligt præg af.

Mindre og mellemstore bymidter/centre er sårbare

Det er udvalgsvarebrancherne, der er allermest sårbare i den kommende tid og udvikling. Og dermed især specialbutikkerne med udvalgsvarer i især mindre og mellemstore bymidter og i mindre og mellemstore centre. Specialbutikker, der i mindre grad end i de større byer er medlem af en frivillig kæde eller en del af en kapitalkæde.

Det bliver i den kommende tid til en åbenlys benhård kamp mellem spændende bymidter med bymidtecentre overfor udenbys storcentre - om de bilkunder, der tager sig råd til at køre længere end til den lokale detailhandel med dagligvarer og udvalgsvarer for at få dækket deres fremtidige mere begrænsede forbrugsmuligheder.

Dertil kommer, at en opbremsning i familielysten til at ofre benzin på en udenbys by- eller centertur giver butikkerne i mindre og mellemstore bymidter gode muligheder for at holde kunderne hjemme ved et også nødvendigt godt markedsføringsmæssigt samarbejde og sammenhold med gode tilbud og aktiviteter.

Vi kommer nok også til at se, at mange familier i langt højere grad vil begrænse deres indkøb til mest muligt som storindkøb een gang om ugen for at spare på det ugentlige benzinforbrug.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16