Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvad skal jeg gøre i tilfælde af uroligheder

Offentliggjort 27. februar 2007

Før:

  • Tal om hvad I tror, der kan ske og aftal, hvordan I skal forholde jer, fx skal døren låses? skal gitre eller lignende sættes for vinduer? skal varer fjernes fra vindue? skal varer eller andre genstande fjernes fra gaden? hvor skal I opholde jer?
  • Hav ikke dyre, skarpe eller spidse varer udstillet i vinduet
  • Udarbejd en liste om hvem der skal ringes til i tilfælde af hærværk, tyveri eller brand
  • Tjek indholdet i forretningens førstehjælpskasse, så du er parat hvis nogen kommer til skade
  • Tjek jeres forsikringsforhold fx dækker den knuste ruder?, er der værdibegrænsning for varer udstillet i vinduer?
  • Har butikken en aftale med et sikringsselskab, så overvej at indgå aftale om afhjælpning i tilfælde af hærværk, tyveri eller brand.
  • Forbered en alternativ løsning til dækning af knuste ruder og lignende, hvis der er ventetid hos sikringsselskab
  • Forbered et lokalt netværk med forretningerne i gaden/området, så I kan underrette hinanden, hvis der opstår uroligheder

Under og efter:

  • Undgå at have varer ude på fortovet/gaden
  • Fjern skarpe genstande, cykelstativer, skraldespande og genstande, der kan bruges som kasteskyts fra fortovet/gaden
  • Luk og lås butikkens døre og vinduer – overvej risikoen, hvis du skal udenfor
  • Gå væk fra døre, vinduer, glasmontrer og - diske ved risiko for stenkast og lignende
  • Bliver du truet så bevar roen og gør, hvad der bliver sagt
  • Iagttag hvad der sker med henblik på anmeldelse til politi og forsikringsselskab
  • Bagefter så hjælp og støt hinanden - tal om situationen, accepter hinandens reaktioner og vis omsorg

Denne flyer er udarbejdet af www.norrebro.dk

Yderligere information kan indhentes hos

Formand Johnny Beyer, Nørrebro Handelsforening Mobil 20 86 80 70.
eller
Merete Hansen, Arbejdsmiljøkonsulent BAR Handel- Arbejdstagersekretariatet Mobil 23 22 82 90


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16