|
|
NOTAT vedr.: Regeringen
DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk
NOTAT vedr.: Regeringen dropper genindførelse af SP-ordningen v/Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv
Regeringen har i dag meddelt, at den dropper forslaget om at genindføre SP-ordningen fra 1. januar 2009. I en kommentar hertil siger Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv:
Formålet med at indføre SP-ordningen, og dermed inddrage omkring 5 milliarder i købekraft fra de danske husholdninger, er sat skakmat af den økonomiske udvikling. Forbrugslysten er afdæmpet markant.
I august i år set i forhold til august sidste år gik den samlede detailhandel i henhold til tal og beregninger baseret på Danmarks Statistik tilbage i mængder med 6,9% og i kroner med 2,5%. I kraft af prisstigninger gik "Føde- og dagligvarer" frem med 2,6% i kroner mod "Beklædning, sko m.v.", der gik tilbage med 5,5% , og "Andre forbrugsvarer", der gik tilbage med 7,3%.
En forbrugsopbremsning, kommende nye tal fra Danmarks Statistik givet vil vise, er fortsat i september, her i oktober foruden nok også i november.
En opbremsning, der kan resultere i en fornuftig julehandel med mange fornuftgaver baseret på et stort efterårs opsamlet behov for køb af "udskudte behovs- og fornuftkøb" som julegaver bl.a. vintertøj og støvler.
Gavekøb til Jul og efterfølgende januarudsalg, der forbrugerpsykologisk set kan få lidt mere vind i sejlene med meldingen om, at regeringen dropper SP-ordningen fra 1. januar 2009, og dermed "frigiver" 5 milliarder ellers inddraget købekraft i 2009.
Detailhandelen har brug for at se, at det lysner, nu hvor mange står overfor - af hensyn til længere opsigelsesvarsler - at måtte sige mange af de medarbejdere op, som man har holdt på lidt længere end ellers nødvendigt og nok klogt på grund af tidligere måneders arbejdskraftsmangel. |
|
|