Nye tider i detailhandelen

Offentliggjort 16. juni 2007

Ikke alle kæder er lige lette at sælge. FDB har ledelsesproblemer. Storcentrene får stadig større markedsandel. Butiksbranchen er igen blevet populær. Den nye planlov er ved at være på plads. Hvad vil kapitalkæderne? Discount presser leverandørerne. Nye butikker på vej. Mærker Nørrebro også den nye udvikling. Butikker efterlysertrækpladser.

Hvornår kommer der nye butikker på Nørrebro. Ikke kun nye grønthandlere og shawarmabarer? Det er butikker, der gerne vil have nye kollegaer. I Elmegade – kvarteret har der været afprøvet mange nye slagt butiksformer. Men mon ikke der også sker noget på Nørrebrogade. I detailhandelen er der mange forandringer. Det beskriver vi i denne artikel.

En masse kæde – butikker havde allerede dømt om guld og grønne skove. Matas – feberen havde bredt sig, men mange forhandlinger er kuldsejlet.

Forventningerne var overskruet.

Hos Sportsmaster har man valgt ikke, at sælge, tilbuddet var åbenbart ikke stort nok. Også hos kæden Nyt Syn trak man følehornene til sig.

Måske er problemet, at de kæder, der var sat til salg, slet ikke var gearet til det. Om tre – fire år vil et salg måske indbringe meget mere.

Hvem er til salg?

• Matas blev som bekendt solgt til CVC for 5,2 milliarder kroner.

• Inspiration/Kop & Kande er på vej til at blive solgt til kapitalfonden Altor.

• Intersport, undersøger muligheder for et salg.

• Sportsmaster har opgivet et salg lige nu

• Imerco, her er 40 5 solgt til Investselskabet M. Goldschmidt Capital.

• Nyt Syn har foreløbig trukket følehornene tilbage.

• Profil Optik forhandler om salg.

• Biva Møbler er solgt til kapitalfondene Odin og Danica Capital.

• Ide Møbler, her har en kreds af aktionærer budt på kæden.

• Ilva er solgt til kapitalfonden Advent.

• Babysam, undersøger muligheder for salg.

• Tøjeksperten undersøger muligheder for salg

Rygter vil vide, at den islandske investeringsbank Straumur og kapitalfonden Arev er interesseret i Intersport. Åbenbart har der været hele 4 bud på Intersport.

Kapitalfonde kræver udbytte

Nu er det ikke hvem som helst, der bliver opkøbt. Kapitalfonde vil se et afkast på minimum 20 % på egenkapitalen og forvente, at kunne sælge kæden igen om tre til syv år.

Butiksbranchen er igen populær

Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er steget sidste år med hele 27 % i detailhandelen. Det er sikkert manglen på kvalificeret arbejdskraft, der har fået detailhandelen til at vågne. Men i hovedstadsområdet er der stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft. Her bliver den importeret fra Sverige.

Edeka i fremdrift

Efter at Edeka har overtaget Rema 1000, tordner de frem. Sidste år steg omsætningen med 16 %. I løbet af fem år forventer man, at markedsandelen stiger fra 9,4 % til 15 %. Men hvem er Edeka egentlig? Grossisten har fire ben:

• Købmændene (Aktiv Super og Standberg 49 butikker, Merko 95 butikker, Focus 80 butikker, og Complet 47 butikker, dertil kommer en række neutrale butikker.

• discount (Rema 1000).

• convenience (YX – energi tidl. Hydro Texaco, Q8, 7 – Eleven).

• food service (Catering, B2B Hørkram Schultz og Inko)

Centrene får større markedsandel

Shoppingcentrene ligger endnu engang højere i vækst end den generelle vækst i detailhandelens omsætning. Hele seks procent steg den i marts. Meget tyder på at de 23 % shoppingcentrenes andel af den samlede detailhandel har, stiger. I Sverige er andelen 30 %, mens den i Norge er helt oppe på 35 %.

Ejerne af centrene er fuldt bevidst, om forbrugernes ønsker. Der investeres som aldrig før. Man bruger også centrene til at slappe af. Der skal ikke kun shoppes. Man forventer legepladser til børnene, områder, hvor man kan spille golf, spændene spisesteder, fitnesscenter og meget mere.

Hver husstand har øget forbruget med 35.000 kr.

Sidste år steg den gennemsnitlige familieindkomst i Danmark med 9,5 %, dermed kom den gennemsnitlige familieindkomst på over 400.000 kr. Samtidig er friværdierne som bekendt steget. Dette har betydet 35.000 kr. mere i forbrug pr. familie.

Hvad er oplevelsesøkonomi?

Men begrebet oplevelsesøkonomi handler også om, at folk skal have noget med hjem, som har personlig værdi, og som i et eller andet omfang har udvidet deres horisont. Det kan godt være at servicen og omgivelserne er inspirerende. Men nogle vil gene have en dimension mere. Et eksempel er Madeleines Madteater på Islands Brygge. Her udvikles nye fødevarer, serveres måltider, og der arbejdes med iscenesættelsen og designet af det grænseløse måltid.

Detailhandelen har brug for folk, der kan sparke døren til oplevelsesøkonomi op på vid gab.

Beslutningen tages i butikken

Når kunderne står i indkøbssituationen, tages 75 % af købsbeslutningerne i indkøbsøjeblikket. Aktiviteterne i butikkerne er derfor meget vigtige. Derfor er måden varerne er placeret på, meget vigtige. Men også det nye instore – tv er en god investering.

Vi vil også have et varehus!

Store varehuse skal ikke kun ligge i de store byer, de mellemstore byer vil også have dem. Den ny planlov lægger op til nye centre og varehuse i byer over 40.000 indbyggere. Dette har medført protester fra borgmestrene i bl.a. Slagelse, Helsingør, Køge, Viborg, Holstebro, Holbæk, Frederikshavn, Sønderborg og Fredericia.

Man gør opmærksom på, at 2,8 millioner danskere lever og handler uden for de fem største byer.

Hvad siger den nye planlov?

• Dagligvarebutikker max 3.500 kvm.

• Udvalgsbutikker max. 2.000 kvm.

• 200 kvm ekstra til personalefacilliteter

• Byer med over 40.000 indbyggere får mulighed for at tillade tre nye udvalgsbutikker på mere end 2.000 kvm. i bymidterne.

• For landets 5 største byer gælder desuden, at de kan placere tre udvalgsbutikker i aflastningsområder udenfor bymidterne.

Miljøministeren siger, at en ændring af planloven skal sikre, at butikkerne ikke flytter uden for byerne. Det bliver både til gavn for borgerne og erhvervslivet, siger hun. Som det vil fremgå af overstående må dagligvarebutikker som Superbrugsen, Føtex og Superbest i fremtiden være op til 3.500 kvm.

Udvalgsbutikker som tøj, sko, sportsudstyr, isenkram, bøger med mere må være op til 2.000 kvm.

Ikea har meldt ud, at de vil udvide for 1,2 milliarder kroner. det vil blandt andet betyde 500 nyansættelser.

En dyr flirt

En ny direktør for Kvickly skal nu bringe kæden i offensiven og øge indtjeningen. Kædens 82 butikker skal igennem en omfattende omstillingsproces, og de 20 varehuse bliver moderniseret for et trecifret millionbeløb. En del Kvickly – butikker er blevet omdannet til SuperBrugsen.

De store Kvickly Xtra – butikker skal indgå i direkte konkurrence med Bilka.

Men FDB kommer til at betale to milliarder for at købe det danske Kvickly, Brugsen og Irma – kæden fri fra Coop Norden.

Baggrunden for skilsmissen er, at ægteskabet var præget af nationale forskelle og intern splid i den nordiske bestyrelse. Det betød, at koncernen aldrig opnåede stordriftsfordele. Coop Danmarks egenkapital er nu omkring 200 millioner kroner, så flirten har været et dyrt bekendtskab.

Så det er nok ikke uden grund, at FDB åbner armene for kapitalfonde.

Koncernen havde ellers store planer om modernisering af butikkerne. I stedet er det nu indledt en diskussion om bestyrelsen i FDB har de fornødne kendskab til, hvordan man leder en så stor koncern. Mange opfatter lederskabet i FDB som topstyret. Og moderniseringen er foreløbig udsat.

Måske kommer vi til at opleve en helt ny struktur i FDB?

Kiosker i tilbagegang

Discountkæderne har taget meget af kioskernes traditionelle omsætning, derfor har kioskerne inviteret leverandørerne til en dialog. Kæderne blandt kioskerne og servicestationerne har ikke selv mulighed for at opdyrke et marked med egne mærker, som i dagligvarehandelen.

Discount – kæderne presse leverandørerne

I Discountsektoren forsøger man, at presse leverandørerne til at levere til langtidslave priser. Det har betydet, at der inden for salatbranchen kun er 4 leverandører tilbage. For 30 år siden var der 30 leverandører. K – Salat og Graasten salatfabrik er stærkt dominerende. De har tilsammen 95 % af markedet.

Da Aldi var i fremmarch, var der mange kæder, der kunne ville forhandle med leverandører, der ikke handlede med Aldi. Men sådanne aftaler holder ikke i længden.

Kun de største leverandører har forhandlere, der er stærke nok til at matche fødevarekædernes forhandlere. Kan man ikke opfylde forhandlernes ønske, ja så flytter man bare indkøbene til udlandet.

Nye varer har det svært

Nye produkter har det også svært. Mange discountbutikker er forsigtige med at få nye varer i deres sortiment. Man skal være sikker på en tilpas stor omsætningshastighed.

Dagrofa er kampklar

Dagrofa vil vokse sig store på discount. De har overtaget discount – kæden Alta, og storgrossisten vil fordoble antallet af butikker. Målet er 55 butikker. Men det kan godt gå seks år, inden man når dette mål. Alta – kæden har dog ikke en eneste butik på Sjælland, der nok nærmest kan betagnes son Netto – land.

Dagrofa satser desuden på kæden SuperBest. Hvis Dagrofa kun leverede til supermarkeder, ville de blive får sårbare, rent konkurrencemæssig set.

Prisbevidste forbrugere betaler overpris

Forbrugerne er meget prisbevidste, når det drejer sig om fødevarer. Det beløb, der bruges til fødevarer er for nedafgående. Selv om forbruget aldrig har været højere, er det andre ting, pengene bruges på. Mange fødevarer købes også i dag som færdigretter.

Danske forbrugere skal gribe dybere i pengepungen end forbrugere i ni sammenlignende EU – lande. En dansker skal ligge 24 procent i forhold til gennemsnittet i de ni lande. Renser man forbrugerpriserne for den høje danske moms, betaler danskerne alligevel 13 % mere end gennemsnittet i de ni EU – lande. Alene sidste år steg fødevarepriserne i Danmark med 4 %.

Pas på de store indkøbsvogne

Og pas nu på, når du går på indkøb. For de nye Trolley – indkøbskurve får kunderne til at lægge flere varer i kurven. Vurderingen i branchen er, at det vil øge omsætningen med 10 %. Vi beslutter os først for at købe de fleste varer, når vi er henne i butikken.

Frem med frugten

Der har været tale om, at øge afgiften på sukker – og fedtholdige varer, og sætte afgiften på frugt og grønt. Hensigten skulle være, at få danskerne til at spise mere sundt. Myndighederne råder befolkningen til at spise 600 gram grønt om dagen. En undersøgelse fra FDB viser, at et flertal af de adspurgte synes, at det var en god ide, at sætte momsen ned på sunde fødevarer. Men dette er Forbrugsminister, Carina Christensen ikke indstillet på.

Men i Irma gør man noget ved det. Det er slut med mængderabatter på slik, chips og sodavand. Frugten bliver rykket frem til kassekøerne. Al slik i børnehøjde er fjernet i landets 74 Irma – butikker. Rigtige bananer har afløst skumbananerne.

Irma overvejer i øjeblikket at fortsætte den sjællandske succes med flere butikker i Jylland og på Fyn.

Fjern momsen og tab 2 kg

De Samvirkende Købmænd mener også, at momsen skal fjernes på frugt. En af sidegevinsterne kunne så være mere lige konkurrencevilkår med dem, der glemmer at betale momsen. Straks har Fødevareøkonomisk Institut beregnet, at dette igen ville medføre et gennemsnitligt vægttab på 2 kilo pr. dansker, under forudsætning af, at det øgede indtag af sunde madvarer erstatter mere fedende varer.

Og når vi nu er ved sundhed. Så mener FDB at landmænd skal have øget statsstøtte hvis de vil omlægge produktion til økologi. Tre ud af fire danskere ville købe økologiske varer, hvis de var billigere. Og mere end hver anden ville købe flere økologiske varer, hvis udvalget var større.

Succes med økologi

Noget tyder på, at danskerne gerne vil have kvalitetsprodukter. Således meddeler Landbrugsrådet, at antallet af specialbutikker med fødevarer, helsekost og vin er steget med 15 % de seneste syv år. Coops salg af økologiske varer stiger med 20 % om året. Efterhånden kniber det for de økologiske producenter, at følge med.

Nye madvaner

Også på øl – området er der sket en ændring. For ti år siden købte man en kasse discount øl for 60 kroner. Nu vil man købe en enkelt flaske for 60 kroner.

Men noget tyder på, at vores holdning til mad er ved at ændre sig. Den yngre genration spiser væsentlig anderledes end den ældre genration. Her værdsætter man både dyre kødudskæringer med masser af salat og eksotiske retter fra Asien.

Fakta satser også på mere sunde profilområder. Kæden har i øjeblikket 341 butikker plus seks Fakta Quick. Målet for 2009 er 400 butikker og en omsætning på 10 milliarder kroner.

Stadig slik i børnehøjde

I Bilka og Netto vil slikket fortsat være i børnehøjde. Børnene vil altid have adgang til slik. Man skal lære at sige fra, og forældrene skal sige nej, siger man fra Dansk Erhverv, der samtidig har fremlagt 13 punkter, der skal modvirke fedmeepidemien hos danskerne. I sidste nede er det forbrugerne selv, der bestemmer, hvad der skal ligge i indkøbskurven.

Føtex Food

Dansk Supermarked er nu parat med et nyt udspil. I størrelse bliver den placeret mellem Netto og de traditionelle Føtex – forretninger. Navnet bliver Føtex Food.

Den første butik åbner i 2009. Den ny kæde vil sætte nye standarder for indretning, design og udbuddet af varer. Alle butikker får delikatesse, bageri og slagterafdeling. Færdigretter og take away – produkter vil også høre med til konceptet.

Man vil åbne 50 – 60 butikker i størrelsesordenen 1.000 – 1,500 kvadratmeter.

Meningen er, at slagterne skal være synlige, når de udskærer kødet, og man vil lave lokale aftaler så man kan få fat i lokale specialiteter. Alle butikker vil få deres egen delikatesse – forretning, bageri og slagter.

Det er en oplagt ide at satse på kvalitetsprodukter, og det bliver en alvorlig konkurrent til Irma.

Dansk Supermarked kunne præsentere en omsætning på 52,7 milliarder kroner. Det er en meromsætning på 230 millioner kroner. Det har så givet koncernen modet til at investere i 100 nye butikker, dog fortrinsvis i udlandet.