Offentliggjort 16. juni 2007
En ny helhedsplan til 25 millioner kroner skal gøre det lettere, at være beboere i Mjølnerparken. Områdeløft Mimersgade kalder planen for ”Et Områdeløft i områdeløftet”. Vi ser på planen. Man vil blandt andet lave en jobpatrulje.
Et forslag, Nørrebro Handelsforening stillede for flere år siden. Den gang blev planen pure afvist af embedsmænd. Går der ikke ud over demokratiet, især nu hvor Københavns Kommune har vedtaget, at der skal indføres en styregruppe, der skal holde øje med det hele?
Unge mellem 18 og 25 år forbinder Mjølnerparken med et stærkt fællesskab og godt naboskab, men størsteparten af befolkningen opfatter boligområder som blandt andet Mjølnerparken som åsted for kriminalitet og samlingssted for etniske minoriteter. Men ikke de unge. 36 % kunne godt finde på, at flytte ind mod kun 12 % af danskerne som helhed. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Rambøll.
Gode rollemodeller
Til Politiken siger direktør for Bygningskultur i Danmark, Thomas Martinsen:
-
Mangfoldigheden i boligområderne repræsenterer en global kultur, med mange forskellige typer musik og kulturliv, og det er de unge tiltrukket af. Og så er det trendy og viser overskud, at man gerne vil bo sammen med andre af anden etnisk herkomst.
Siden årsskiftet har det været muligt at rykke forrest i køen, hvis man har fast arbejde i kommunen. Samtidig bliver kontanthjælpsmodtagere sorteret fra. Og det ser ud til at folk gerne vil bo i Mjølnerparken, når det kommer til stykket.
Mange etniske minoriteter bliver boende, selv om de havde råd til andre boligformer. De bliver derfor gode rollemodeller for andre i bebyggelsen.
Landsmænd har gode kontakter
Meget tyder på at, at man trækker på egne landsmænd. Også når det gælder kontakt til arbejdsmarkedet. Er først en af landsmændene i ens vennekreds kommet i arbejde, ja så er koden til sprog og kultur brudt. Sandsynligvis er hjælpen bedre her, end den man får fra kommunen.
Man føler sig udstødt
Mjølnerparken administreres af Lejerbo, og indeholder 559 boliger. Den blev bygget i slutningen af 1980erne og var fuldt indflyttet i 1987. På det tidspunkt var ca. 85 % af beboerne af dansk oprindelse.. I 1990 – 91 var fraflytningsprocenten på 25 %, nu ligger den på 9,9 %.
Der bor i gennemsnit 4 personer pr. lejlighed. I dag er 93 % af beboerne flygtninge, indvandrer eller efterkommere af disse.
Fælleslokalerne er alt for få, nedslidte og dårlig indrettede. Der er betydelige kulturelle og sproglig barriere mellem beboerne og det omkringliggende samfund.
Beboerne oplever ofte det omkringliggende samfund som fjendtligt og afvisende, og bliver beskyldt for nassere af det danske samfund. Og levevilkårene ligger meget langt fra gennemsnitsfamilien Danmark.
Hvad er en ghetto?
Spørger man Muhammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken, om bebyggelsen er en ghetto, siger han nej. Det er et samlingssted af folk fra 38 nationer – fra hele verden.
Men hvad er egentlig kendetegnende for en ghetto?
-
Mindst hver anden beboer i den erhvervsaktive alder (15 – 64 år) er uden job
-
Mange har anden baggrund end dansk (ofte over 50 %)
-
Kriminalitet og hærværk er udbredt
-
Der er mange børn og unge i beboersammensætningen – hyppigt udgør børn ca. halvdelen.
-
Typisk har børn og unge i bebyggelsen ikke kontakt til forenings – og sportsforeninger
-
Beboerne har mange livsstilssygdomme
-
Mange har sprogproblemer
-
Bebyggelsen har et dårligt image – svært ved at tiltrække ressourcestærke beboere.
Nu er Nørrebro ikke det værste sted, at være anderledes. Det er en bydel, der efterhånden har en årelang erfaring med at vende problemer til positive muligheder. Men er vi alle parate til at acceptere forskelligheden?
Mistillid til Muhammed Aslam
Muhammed Aslam er en personlighed i Mjølnerparken. Også en person, der har sin mening, og det giver ham ofte fjender. Selv om han er næstformand i Områdefornyelse Mimersgade, har samarbejdet ikke altid fungeret. På et tidspunkt trak Mjølnerparken sig ud af dette samarbejde. Der måtte lange forhandlinger til for at udrede trådene.
Uden varsel udtrykte Styregruppen pludselig mistillid til Muhammed Aslam. Han skulle angivelig have plejet særinteresser vedr. DSB – grunden og anlæggelse af fodboldbaner, ligesom han skulle have afvist allerede vedtagende projekter i Mjølnerparken.
Kritik fra Områdeløft Mimersgade
Et nyt boligsocialt projekt til cirka 25 millioner kroner skal nu i gang i Mjølnerparken. Det er Københavns Kommune og Landsbyggefonden, der har sponseret herligheden ud fra devisen Hjælp til selvhjælp.
Under de indledende diskussioner i Styregruppen i Områdeløft Mimersgade er projektet kaldt Områdeløft i Områdeløft. Hvorfor skal Mimersgade isoleres, spørger man? Er vi ikke med til at gøre Mjølnerparken åben for det øvrige samfund? Skal Områdeløft Mimersgade involveres i dette projekt.?
Måske bliver spørgsmålene stillet, fordi politikerne ikke tør, at fortælle, at Mjølnerparken skal have særrettigheder.
Men som Muhammed Aslam siger. En stor del af de penge, som vi får, er jo beboernes egne penge.
Styregruppen i Områdeløft Mimersgade tager diskussionen op på deres næste styregruppemøde.
Hjælp til selvhjælp
Det nye projekt skal gennemføres i tæt sammenspil med beboerne, afdelingsbestyrelsen og de mange indsatser af social, kulturel og fritidsmæssig karakterer, der allerede er i afdelingen. Der er hovedsagelig tre indsatsområder, der skal fokuseres på
Det vigtige er, at det er beboernes egne ressourcer, der skal i spil. Målet med den nye helhedsplan er at
-
at beboerne selv tager ansvaret for gode og sunde rammer i og omkring boligen
-
at flere beboere finder ud på arbejdsmarkedet eller gennem uddannelse får styrket sine kvalifikationer
-
at børn og unge fra Mjølnerparken kan få et aktivt og godt fritidsliv i området og den omkringliggende by.
Netværkstanken
Man bygger på netværkstanken, der tager udgangspunkt i udviklingen af organisatoriske, sociale og kulturelle og professionelle netværk, som kan sikre fremdrift i og koordinering af indsatsen. Den lokale netværksstrategi skal udvikles i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen, boligorganisationen og kommunen. i den forbindelse skal der blandt andet oprettes et projektsekretariat.
En styregruppe skal oprettes bestående af repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken, Lejerbo og Københavns Kommune.
Den nyansatte sekretariatsleder skal gennemføre helhedsplanen efter de retningslinier, som er fastlagt af Styregruppen. Han får ledelsesansvar over for alle, der ansættes som led i planens gennemførelse. Han får ansvar for koordineringen af aktiviteterne og dialogen mellem de ansvarlige i Mjølnerparken og de øvrige relevante aktiviteter på Nørrebro.
10 – 20 ambassadører skal udnævnes
De rammer, der er skitseret i helhedsplanen er vedtaget af et velbesøgt beboermøde i marts 2007. Sleve planen påbegyndes i 2008. Men beskæftigelsesindsatsen påbegyndes straks.
Der skal oplæres 10 – 20 ambassadører, som skal fokusere på områder som Beboerinddragelse, sundhed, beskæftigelse, uddannelse, børn og unge, kvinder og optimal kommunikation. Fra 2008 og 4 år frem firventes der gennemført 1.500 ambassadørbesøg/ beboersamlinger. Det skulle alt i alt resultere i 10.000 beboerkontakter.
Sundhedsindsats
Et omfattende kursusforløb skal iværksættes, og dette starter allerede nu.
Sundhed er der også allerede tænkt på. Sundhedsplejere kommer til at spille en central rolle. De skal være bindeled til lokalområdets institutioner, skoler og frivillige organisationer. Allerede nu tilbydes der hjemmebesøg til alle småbørnsfamilier i Mjølnerparken. Til de større børn tilbydes sundhedssamtaler på skolerne..
Der er ikke midler til et egentlig sundhedshus i Mjølnerparken i denne omgang. Men man vil sætte fokus på livsstil.
Beskæftigelsesindsats
Da Områdeløft Mimersgade startede, foreslog Nørrebro Handelsforening, at der blev oprettet et beskæftigelseskontor og en jobpatrulje i Mjølnerparken. Det blev afvist som tåbelig af embedsmænd ved Københavns Kommune. Nu synes ideen pludselig brugbar.
Målet er af at beskæftigelsen skal øges med 10 %. Der oprettes en særlig fremskudt beskæftigelsesindsats i området.. En opsøgende jobpatrulje i området skal få bedre kontakt til beboerne. 388 beboere er ledige og på kontanthjælp.
Der skal udarbejdes jobplan og eventuel visitation til opkvalificerende jobtiltag. Samtalerne skal føres i borgernes eget hjem.
-
90 % af kontanthjælpsmodtagerne skal have jobplan
-
Mindst 50 % af kontanthjælpsmodtagerne skal have påbegyndt/ afsluttet et tilbud ved udgangen af 2007
-
25 % af alle med gennemførte tilbud skal i ordinær beskæftigelse efter uddannelse.
På det lokale plan afsættes 100.000 kr. til
-
virksomhedsbesøg
-
invitere virksomhedsledere til Mjølnerparken
-
afholdelse af job – basar
-
andre beskæftigelsesaktiviteter
Kvinderne
Kvinderne skal passe hinandens børn på skift. De skal i opstarten tilbydes et arbejde på 3 – 4 timer dagligt. De skal tilbydes dansk kursus, og tilbydes en form for mentor – ordning. Dagen skal afsluttes med fælles kaffe/te i beboerhuset. Som et forslag skal opstarten bestå af pleje og omsorg for ældre københavnere.
Børn og unge
Sjakket og Club 36som i forvejen har aktiviteter i Mjølnerparken skal arrangere aktiviteter for de unge. Der skal arrangeres udflugter til kulturelle institutioner og seværdigheder. Derigennem gives brugerne indblik i og oplevelser med den danske kultur og historie.
Der arbejdes med holdningsbearbejdning af de unge og at udvikle rollemodeller som kan indgå i en proces, hvor børn og unge fra Mjølnerparken i højere grad får kompetencer til at indgå aktivt oh konstruktivt i samfundet, arbejdslivet og uddannelsesforløb.
Broernes Ungdomsskolecenter tilbyder følgende fag i Mjølnerparken, pc kørekort, sund mad for piger, Breakdance og lektiehjælp.
Problemet er undervisningslokalerne, som ikke er særlig velegnede. I øvrigt foregår der mange aktiviteter i beboerhuset, men det tyder på, at der er behov for et nyt.
Børn på 13 – 15 år skal indgå i et korps, der skal løse praktiske opgaver i bebyggelsen. Hjælp til renholdelse, forskønnelsesopgaver, fjernelse af graffiti, oprydning i opgange og kældre.
For de unge over 15 år søges et aktivt netværk, som skal støtte de unge i området til at finde fritidsjob, arbejde og lærerpladser. Her nævnes også First Floor som en aktør.
Nørrebro Handelsforening nævnes ikke med et ord, men foreningen har måske alligevel banet vejen for nogle af de unge. Projekt lærerpladser, som foreningen startede for nogle år siden og indførelse af den ny mesterlære kan måske gøre det lettere for mange af de unge i Mjølnerparken.
Nørrebro handelsforenings initiativ er blevet rost i EU – parlamentet.
Børn og unge skal blive mere aktive til at bruge byens fritids – og sportstilbud. Til dette skal der blandt andet uddannes nogle fritidsambassadører. Disse skal blandt andet arrangere ture til Fælledparken, idræts – og svømmehaller m.m. Streetbasket til sommer er allerede arrangeret. Kontakter til Nørrebrohallen og fritids – og ungdomsklubber i området er også nogle af opgaverne.
|
