Offentliggjort 2. september 2007
Denne artikel er ikke sponseret af min bank. Den handler godt nok om penge, om stigende udlån og dårlige betalere, aktienedtur og det offentlige, der ikke overholder betalingsbetingelser. Kan det betale sig med et hurtigt overtræk? Interesserer bankmanden sig egentlig for dine problemer ?
Overtræk koster
Straffen flader prompte, når jeg overtrækker min konto. Man forstår det måske godt. De vil helst være fri for overtræk. Måske burde jeg have spurgt først. Jyske Bank beregner cirka 8 – 8,25 % oven i den normale rente. Uha. Måske får jeg også et bevillingsgebyr.
Måske skulle jeg spørge om et banklån.
Danskerne fristes i stor stil af hurtigere lån uden om deres bank. Siden 2004 er privatlån uden sikkerhed steget med 50 %.
Forbrugslån steget kraftigt
I anden halvdel af 2007 er danskernes lån til forbrug steget med 4,4 %, så nu skylder danskerne 19,2 milliarder kroner væk. I løbet af de sidste par år er udlånet steget med 23,6 %.
Det er typisk et hurtig lån til et fladskærms – tv i en butik eller lån i forbindelse med købe – og kontokort, der er steget. Oftest er det et impulskøb, der forudsætter et hurtigt lån.
Forbrugernes privatøkonomi er så stram, at man ikke vil bede sin bank om hjælp. Men problemet er, at hurtige forbrugslån er væsentlig dyrere end almindelige banklån. Der er set renter op til over 30 % om året.
Stigende udlån fra realkreditinstitutionerne
Realkreditinstitutternernes nettoudlån steg i andet kvartal til 42,6 milliarder kroner. Danskerne føler sig rige, og belåner friværdierne. En dansk husholdnings nettoformue er i dag 313.000 kr. før værdien af egen bolig regnes ind. Dette er tale om en fordobling på fem år.
Ny bil, dyrere tøj eller en ekstra rejse. Danskerne har aldrig lånt så meget som nu. Sammenlignet med en række vestlige lande er vi det mest forgældede folkefærd sammen med hollænderne. Vi har en gæld der er næsten 110 % af landets bruttonationalprodukt.
Det er let at belåne friværdier af ejerboliger, hvilket er betydelig sværere i andre lande.
Men vi låner også til pensionsopsparing. I fjor toppede denne konto med 1.679 mia. Kr. Desuden har familierne bundet store beløb i aktier og obligationer.
Pensionsindbetalinger og kontantbeholdning.
I gennemsnit satte hver enkelte dansker 36.000 kr. ind på en pensionsordning sidste år. Og den mest populære er ratepensionen.
Og i hver husstand ligger 11.000 kr. i kontanter. Både blandt politikere og i erhvervskredse er man ikke i tvivl om årsagen – sort arbejde stortrives.
Aktienedtur
Dårlige betalere, der har investeret i boliger i USA har skabt problemer på aktie – og obligationsmarkedet i hele verdenen. Hvornår har du sidst været inde at kigge på dine aktie – og obligationskurver?
Advarsel fra Tyskland
Investeringsbanken Dresdner Kleinwort advarer mod udviklingen i Danmark. Her mener man, at danskerne bruger flere penge, end de tjener. Danskerne er mere følsomme over for ændringer i den korte rente, mener banken.
Ny lov om rådgivning
Bankerne skal fremover følge et nyt lovkrav, der handler om bedre rådgivning ved investeringerne. Bankens sælgere skal i højere grad kende til kundernes økonomiske formåen. Den 1. november skal bankerne have omsat den nye lov i praksis.
Dårlige betalere
10 milliarder kroner har virksomheder til gode hos kunderne. Inkassobranchen har gentagende gange kritiseret, at det kun er offentlige myndigheder, der må gøre udlæg i lønnen.. Private virksomheder skal igennem et cirkus af rykkere og retsmøder. Og sådan som det er nu, må mange virksomheder vinke farvel til et et stort udestående. Det kan ikke økonomisk betale sig, at inddrive småbeløb.
Bugnende friværdier og rekordlav arbejdsløshed har ikke gjort det bedre. Danske virksomheder taber 1,3 % af omsætningen på grund af dårlige betalere. En slap moral og manglende evne til at betale er et voldsomt problem for mange virksomheder.
Det offentlige overholder ikke betalingsfrister
Kommuner, regioner og staten har svært ved at leve op til de standarder , de forlanger af folk, der skylder dem penge. Således oplever 7 ud af 10 virksomheder i byggebranchen, at det offentlige sløser med betalingen. Ofte annullerer virksomhederne almindelige betalingsbetingelser og rykkergebyrer ved for sen betaling.
Man tør ikke, at komme på kant med det offentlige.
I yderste konsekvens kan en lille virksomheds likviditet blive truet.
I en undersøgelse fra marts måned, som Dansk Erhverv foretog, svarede 7 ud af 10 virksomheder, at betalingsdatoen blev overskredet, når der var tale om handel med det offentlige. Betalingsfrister er ikke noget det offentlige tager alvorligt.
Dansk Erhverv: Økonomisk nedtur i sigte
Den økonomiske højkonjektur holdes kunstigt i live mener man i dansk Erhverv. Dansk økonomi står over for en brat opvågen. Det er aftagende eksportvækst, industriens forventninger er faldet kraftigt i år, og forbrugernes forventning er også faldet. Danmark får svært ved at klare efterspørgslen. De danske virksomheder vil få vanskeligere ved at klare konkurrenceevnen fremover. Dansk Erhverv gør også opmærksom på, at Danmarks konkurrenceevne er faldet i Storbritannien og Tyskland siden 2002.
Lønstigninger svækker konkurrenceevnen
Danske Bank gør opmærksom på, at lønvæksten vil stige 3,9 % i år og i 2008 stiger den 4,4 %. Denne lønvækst er uholdbar for den danske økonomi, mener banken. Det skader både konkurrenceevnen og beskæftigelsessituationen
Er eventyret forbi?
Ja noget tyder på det. På det allersidste er tillægslånene i forbindelse med omlægning af lån dalende. Det skyldes sikkert, at man ikke rigtig ved, hvor boligpriserne er på vej hen. Men renterne er også på vej op.
De mange udlån, har også fået bankernes overskud til at nå rekorden. Friværdierne steg frem til udgangen af 2006, men nu er en vending sat ind.
Så nu kan jeg måske ikke få det lån i banken?
Interesserer banken sig for mig?
Hvis du i flere år ikke har hørt andet til din bank, end de almindelige månedlige breve, skulle du måske skifte bank. Min egen bank indkalder mig mindst en gang om året til en personlig økonomisk gennemgang. Det er vel nærmest som, når bilen skal til gennemsyn. Min økonomi trænger i hvert fald til gennemsyn en gang om året.
Din bank skulle gerne have det sådan, at de kontaktede dig på arbejdet eller via en uformel mail.
”Hør skal vi ikke lige, over en kop kaffe drøfte det og det? Hvis din bank ikke gør det, så skift. Så er du kun et kontonummer.
|
