Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Prisniveau steg med 3,4% i 2008

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT
vedr. forbrugerpriser i december 2008 i forhold til december 2006 baseret på Nyt fra Danmarks Statistik om forbruger- og nettopriser
v/Bent Aarrebo Pedersen, formand for Hvidovre Erhverv og Danmarks Handelsstandsforeninger

Det gennemsnitlige prisniveau steg med 3,4% i 2008. Det dobbelte af 2007 på 1,7%. Set over 2 år en samlet stigning på 5,2%
Det samlede prisniveau i december 2008 var 4,7% og fødevarepriser 11,5% højere end i december for 2 år siden.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik over udviklingen i forbrugerpriser viser, at det gennemsnitlige prisniveau i 2008 steg med 3,4%. Det blev til det dobbelte af 2007 på 1,7%. Set over 2 år blev det til en stigning på 5,2%.

I 2007 i december var det samlede forbrugerprisindeks 2,3% højere end i december 2006. Sidste år i december 2,4% højere end i december 2006. Det giver over 2 år et forbrugerindeks i december 2008 4,7% højere end i december 2006 - altså for 2 år siden.

For "Fødevarer og ikke alkoholistiske drikkevarer" lå december 2007 6,8% højere end i december 2006. Sidste år i december 4,4% højere end i december 2007. Det giver et indeks i december 2008 11,5% højere end i december 2006 - altså for 2 år siden. Nu er der en opbremsning på vej.

Udviklingen i højere priser siden juli har for "fødevarer og ikke alkoholistiske drikke" i forhold til samme måned året før været for:

  • August +10,4%,
  • September +8,5%,
  • Oktober +6,3%,
  • november + 4,5%
  • December +4,4%

En markant opbremsning fra august til december, der dog fladede ud i december nok grundet julen Men en udvikling i år med samtidig en yderst skærpet priskonkurrence på dagligvaremarkedet på vej mod NUL-vækst for prisudviklingen for fødevarer her i 1. halvår 2008.

Dermed med baggrund i en mulig fortsættelse af den mængdemæssige forbrugsopbremsning, der i november var på en tilbagegang på 4,6% og i de første 11 måneder på 1,5% for dagligvaremarkedet - forventninger til ikke kun NUL-vækst men tilbagegang i kroner i kasseapparaterne i 1. halvår i år i føde- og dagligvaresektoren. Der er lagt op til en benhård sanerings- og overlevelseskamp på føde- og dagligvaremarkedet.

Ældres forbrug hårdest ramt af prisstigninger
Samtidigt viser en ny statistik fra Danmarks Statistik offentliggjort 12 januar, at personer over 60 år har haft de største procentvise stigninger til udgifter til forbrug som følge af prisstigninger de sidste 3 år, når det forudsættes af husstandene i disse år har købt de samme varer og tjenester, som de købte i 2005.

For en enlig over 60 år betyder prisstigningerne en merudgift på 13.027 og for et par, hvor minimum en person er over 60 år en merudgift på 20.342 ved køb i 2008 af de samme varer som i 2005. En i antal stor og stigende forbrugergruppe, der nu med faldende mulighed for og lyst til friværdibelåning og nok også svækket pensionssituation vil være nødsaget til en øget forbrugsomlægning og forbrugsopbremsning. Måske også med ikke særlig lyst til men med stækkede muligheder for gaver til børn og børnebørn. Men nok også med forhåbninger til måske fortsat faldende priser.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16