Offentliggjort25. november 2007
Nuslutter Nørrebro Park Kvarterløft. En ny bog bringer en slags facitliste. Enmasse kreative mennesker har bidraget. Demokratiet blev sat på prøve.Kulturelle Markedsdage, Informateket, En ny Nørrebropark samt mange andre ting,blev sat i værk. Læs her redaktørens egne personlige oplevelser under de syvår.
Nørrebro Park Kvarterløftlakker mod enden. Meget er nået i de syv år, og meget er ikke nået. Det har væreen oplevelse, at være med. Receptioner og fest danner afslutningen. En massekreative borgere på Ydre Nørrebro har deltaget. Også denne sides redaktørhar bidraget med et lille beskedent grynt i ny og næ. En ny bog, der udkommerultimo november bliver en slags facitliste over de ting, man nåede og ikke nåede.
Der er bidrag af Peter Olesen,Trevor Davies, Allan Mylius Thomsen m.fl. Undertegnede fik også lov til atbidrage. Og dette bidrag bringer vi hermed i en let omredigeret form.
Jegvar med fra begyndelsen
Jeg må ærlig tilstå, at jegikke bor på Nørrebro. Men jeg var med fra starten i Kvarterløft NørrebroPark. På et tidspunkt sad jeg i adskillige udvalg, samtidig var jeg sekretær iNørrebro Handelsforening og for rundt på Nørrebro og holdt foredrag ommangfoldighed, integration og lokalhistorie. Ja, så skrev jeg også en masse ombydelen, blandt andet Nørrebro forjournalister og jyder. Jeg kan nu engang ikke skjule, at jeg har en fortid idet sønderjyske.
Mereeller mindre aktiv
At jeg var aktiv er måske formeget at skrive, men jeg var der. En masse inspiration og lærdom er puttet imit hoved. For tre et halv år siden blev jeg ramt af en personlig tragedie. Detresulterede i, at jeg i en kort overgang mistede mine talegaver, sikkert til glædefor mange. Det var forresten under en undersøgelse omkring Detelektroniske kvarter. Min læge mente, at jeg skulle skippe alle mine jobsuden for normal arbejdstid. Men jeg lyttede ikke. Jeg fortsatte, og det er jegglad for. Min talegaver kom hurtig igen, men for et par måneder siden trådtejeg ud af styregruppen.
Nørrebro Handelsforening er enhård arbejdsgiver, der stiller store krav til ens fritid. Jeg ville gerne havefortsat til den bitre ende, men måske havde jeg min læges ord i tankerne.
Mødekultur
For mig har kvarterløftbetydet nedbrydelse af masser af fordomme. Ikke over for københavnere specielt,men over for det kommunale system. Mødekulturen er helt anderledes, end det vikender i det private system. Og måden embedsmændene arbejder på, er ikke denmåde, vi arbejder på i det private.
Mødetidspunkterne passede migikke altid. Vi butiksfolk er jo længe i butikken, for at servicere kunderne.
Demokratiet blev sat til skue.Vi var med i beslutningsprocessen. Man kan så diskutere, om antallet af borgereder var med i de forskellige udvalg, skulle være målet for succeskriteriet.Ikke alle borgere kunne fastholdes. ”Tordenskjolds soldater” kom igen iaktion. Det var heller ikke så spændene, når vi brugte en masse tid pånoget, der ikke blev gennemført.
Kulturskal skabes nedefra
Kultur og udvikling er ikkenoget man trækker i en automat. Men værdier, der omsættes til konkrethandling. Akademiske debatter langt fra gadeniveau fører ikke til noget. Kulturskal skabes nedefra. De ressourcesvage skal også stille deres tankegods til rådighed.Er dette lykkedes for Kvarterløft Nørrebro Park ?
Egentlig er det mærkeligt, atNørrebro er det sidste sted, hvor der skal være lokaludvalg, når vi tænker påalle de ting, der sker på Nørrebro, med kvarterløft, områdeløft m.m.
Kunnevi ikke gøre sådan ?
Jeg ville egentlig ikke have nævntnogle af medarbejderne, men gør det alligevel. Vores leder, Jesper Langebæk besidderen sjælden evne af ironisk humor. Den brugte han også, når beslutningerne gikimod ham. Men hans humor var ret motiverende for stort set alle projekter. Nårvi var ved at køre sur i det, kom Jesper: Kunnevi ikke gøre sådan og sådan.
Ikkeenig med alle
Men hvor var det pragtfuld at væremed, hvor det skete. Folk havde forskellige baggrund og forskellige forudsætninger,men det er jo netop borgerinddragelse. De smukke, dejlige og kreative mennesker,jeg var sammen med, vil for altid præge mig. Jeg var bestemt ikke enige i allebeslutning, og har vel måske brokket mig for meget.
Sandelig om ikke en af røddernemente, at varerne til detailhandelen kunne fragtes på Christianiacykler.
Nærevenskaber blev skabt
Men man kom temmelig tæt påmange af dem, man sad i udvalg og gruppe med. Utrolige skæbner åbenbarede sig,og vil efterlade minder for altid. Mange nære venskaber blev knyttet.
Måske skulle vi holde en formfor klassefest engang?
Gensidigrespekt
På et tidspunkt var Erhvervs– og Beskæftigelsesudvalget nok det mest aktive i Kvarterløftet. Mødernevar veltilrettelagte. Ofte var det besøg udefra, eller vi tog på udflugt.
Det hele startede i Søllerødgade,og her mindes jeg specieltsamtalerne mellem Per fra Ungdomshuset og Johnny Beyer, formand for NørrebroHandelsforening. De var vildt uenige om mange ting. Men havde respekt forhinanden. Denne gensidige respekt blev bevaret i årene fremover, og havdebetydning for Ungdomshuset. Det vil sige, det hjalp dem ikke meget. Men NørrebroHandelsforening støttede de unge i deres kamp for et nyt hus. På et tidspunktskulle foreningen endda være mægler i konflikten. Og det var faktisk i Søllerødgade,den sympati for de unge startede.
Vi tog også til AvedøreStationsby, og lærte en masse om integration. En tur til Amager, hvor en masseetniske iværksættere havde etableret sig i et lille samfund. Det var en storoplevelse.
Enpizza i Malmø
I Malmø havde man etableret etInformatek, hvor de unge uden forudgående aftale kunne komme ind og fåvejledning om beskæftigelse og uddannelse. Ja der var vel 20 computere til rådighed.
Sådan noget måtte vi have tilNørrebro.
Men det jeg specielt husker vedden tur, var det kulinariske højdepunkt på Store Torv. Gruppen havdebesluttet, at vi skulle have pizza. Men vi havde ikke en tolk med, ogspisekortet var forfattet på svensk. Jeg fik en pizza, indeholdende en blandingaf ”Karlssons fristelser, steak og enunderlig substans af et eller andet”. Jeg blev et år efter mobbet utroligmeget af gruppen, specielt af underskønnePernille.
Entalefejl
Ved indvielsen af Informateketi 2002, startede overborgmester Kramer Mikkelsen med en talefejl. Jeg er glad for at være på Vesterbro. Jeg var så heldig også atsige nogle bevingede ord. Men da jeg var færdig henvendte overborgmesteren sigtil Johnny Beyer. Johnny er det dig, derhar skrevet talen for Uwe.
Du skulle bare vide Hr. KramerMikkelsen, for senere var jeg med til at skrive hans indvielsestale tilKulturelle Markedsdage. Jeg sad ved siden af folketingsmedlem Jytte Andersen, ogkunne fortælle hende, hvad Kramer nu ville sige.
Informateketvar forud for sin tid
Informateket var forud for sintid. En fantastisk idé, der vel aldrig fik en 100 % opbakning. Selv med sålille en arbejdsløshed som nu, er der en gruppe, der aldrig har fået fodfæstei det danske samfund. Her kunne Informateket i forstærket grad have gjort enindsats.
På et tidspunkt var deroverbefolket af medarbejdere i butikslokalerne i Informateket. Her sadmedarbejderne nærmest oven på hinanden. Her sad både beskæftigelsevejleder,erhvervskonsulent, miljømedarbejder, butikskonsulenter og mange flere.
Man blev altid mødt med smilog kram fra de kvindelige medarbejdere. Var det mon derfor man kom der så ofte?
Denfarverige detailhandel på Nørrebro
SærligButikskonsulentordningen var en af de positive initiativer, der udgik herfra.Ordningen har nu spredt sig ud over det meste af København. De flestekioskejere foretrækker besøg af butikskonsulenten, frem for kontrollanternefra Skat eller Fødevarekontrollanterne.
Årets butik var noget der bådeengagerede butikkerne og kunderne. Også medierne interesserede sig for dette.Og Lygten Station dannede den rette ramme for dette initiativ, der synes afgåetved døden. Her kunne der netop fokuseres på det farverige butiksliv på Nørrebro.Her mødte både Kramer Mikkelsen og Lars Engberg op. Og her fik jeg ogsålejlighed til at gøre reklame for den detailhandel, der ikke findes magen tilandre steder i landet.
Jægersborggadeer trendy
I Jægerborggade blev deretableret Borne Global. Et iværksætterprojekt med helt op til 80 iværksættereog 40 mentorer. Og netop Jægersborggade har udviklet sig til at være et ret såtrendy sted, med masser af små spændende butikker. De forstår så sandelig,at gøre opmærksom på sig selv. Denne markedsføring og medietiltrækning kan detailhandelen på Nørrebro lære noget af.
Spændende er det også i denforbindelse, at læse Jægersborggades historie, forfattet af en af Kvarteløftetsslidere, John.
KulturelleMarkedsdage
Vi brugte i handelsforeningen,kvarterløftet til at skabe netværk. Det var fantastisk at opleve KulturelleMarkedsdage, hvor vi også i de første 4 år var med til at sponsere musikken.Det var en i Erhverv – og Beskæftigelsesgruppen, der havde et Cajun – band.Dette band sponserede vi så til Kulturelle Markedsdage. Siden har vi sponsereten del orkestre. En af dem fik Bertel Harder øje på og engagerede dem til et kvarterløftsseminar.
Ja der var lidt af panik på,da Bertel Harder og mig udvekslede synspunkter på vores egetnationalsprog – søndejysk. Hans bodygards lignede et stort spørgsmålstegn.De var med, fordi der havde været uro i bydelen. Fire år efter kunne hangenkende mig ved en reception.
Det er egentlig en skam, at NørrebroHandelsforening ikke mere deltager aktivt til disse dage.
Mange politiske diskussioner erforegået foran handelsforeningens stand.
Men det var ikke særlig spændeneat forklare Nørrebro – borgerne, hvorfor det hed Rabarberlandet og ikkeaspargeslandet, når der fra den ene side spillede et kopiband med RobinWilliams sange, og når der fra den anden side var larm fra Tivoli – karrusellerne.Det prøvede jeg et par gange med indlægget Fraurtekræmmer til shawarmabar.
Ja det var sandelig også enoplevelse, da Henning var sprechstallmeisterfra scenen. Han blev bedre og bedre. Men det var varmt, og Henning var tørstig.Da stemningen og Henning var på det højeste, blev han desværre taget ned frascenen. Ham kunne man godt bruge igen.
Ideenlever
Og fra Informateket udgik derogså et iværksætterfestival, de var medstifter af beskæftigelseskonsortietSetlemterne og meget mere. Men skæbnen indhentede Informateket. Hvorfor måttedet ikke blive? Der var ikke nok folk i butikken, men det kunne vi måske have fået.? Idéen lever endnu.
Takfor alle oplevelser
Alt det vi gik og lavede var værdat bringe i medierne. Men de søgte sensationen. En lørdag mens jeg var påarbejde blev jeg ringet op af en TV2 – journalist. Han ville have mig til atsige grimme ting om indvandrere. Han indrømmede, at det skulle han bruge cirka4 minutters sendetid til om aftenen.
Jeg blev faktisk træt af ham.I en halv time underholdt jeg ham med alle de fortræfligheder jeg havde væretmed til gennem Kvarterløftet. Jeg så ham godt nok om eftermiddagen tilKulturelle Markedsdage, men da gad jeg ikke mere at tale med ham.
Men de fire minutter om afteneni TV2 var fortræffeligt. En god reklame for Kulturelle Markedsdage, Kvarterløftog Nørrebro.
Tak for alle oplevelser.
|
