Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Konkurser med 119%

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT om konkursudviklingen baseret på beregninger over antallet af erklærede konkurser i januar og februar 2009 fra Danmarks Statistik v/Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv.

Størst konkursvækst i Vestdanmark
I Vestdanmark steg antallet af erklærede konkurser med 119% i januar-februar.
I Østdanmark med 88% i januar-februar i år. I forhold til sidste år januar-februar.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik for februar viser sammen med tallene for januar, at antallet af erklærede konkurser i januar-februar steg med 119% i Vestdanmark mod 88% i Østdanmark. Og med 101% for landet som helhed.

For region Storkøbenhavn var stigningen på 94%. "Bedst" gik det for region: Sjælland, der kunne "nøjes" med en stigning på 68%. Værst gik det i region: Midtjylland med en stigning på 122% og i region: Syddanmark med en stigning på 121%

I januar-februar i år lå 54% af antallet af konkurser i Østdanmark mod 58% sidste år i januar-februar. For region: Hovedstaden var det i år 41% mod sidste år i januar-februar 43%. Så det tegner måske til en faldende andel til region: Hovedstaden. Til Østdanmark.

For regionerne har udviklingen i januar-februar i år i forhold til januar-februar sidste år i antallet af faktisk erklærede konkurser set således ud:

Region :                        jan.-febr. 2009
Hovedstaden                      +  94%
Sjælland                             +  68%
ØstDanmark                       +  88%
SydDanmark                      + 121%
MidtJylland                        + 122%
NordJylland                       + 110%
VestDanmark                     + 119%
Hele Danmark                    + 101%
Detailhandel                       +  58%
For 2008 blev det for hele Danmark til en samlet stigning på 58% i antallet af erklærede konkurser. Og dermed med 101% i stigning i januar-februar i år til næsten en vækst-fordobling. Dertil er der flaskehalse - "overfyldt" - i retsmaskineriet, så det kan komme til at boome endnu mere i de kommende måneder, når der måske bliver ryddet mere op. Mange kan komme til ende på konkurs grundet mangel på likviditet. Det er der givet kunstigt åndedræt til et halvt års tid med udsættelsen af betaling for moms og A-skat.

Detailhandlen oplevede "kun" 58% flere konkurser i januar-februar
Overraskende for mange blev stigningen for detailhandelen i januar-februar på "kun" 58% mod for hele året 2008 på 43%, og dermed lavere end for landet som helhed på henholdsvis 101% i januar-februar og på 54% for året 2008. Mange havde nok ventet en væsentlig større stigning i detailhandelen i januar-februar efter den kraftige opbremsning, der har været i forbruget siden oktober sidste år. Men det kan jo ændre sig markant til det værre i de kommende måneder - i resten af året - med eksplosive antal. Dertil kommer de mange ophør og lukninger, der er sket uden at være med på "konkursvognen".

For detailhandelen er der brug for, at al politisk snak og tiltag om ændringer i, ophævelse af lukkeloven ophører, sættes skakmat. Sker der ændringer herom i form af flere søndage eller total afskaffelse af lukkeloven, så vil antallet af kridtede vinduer og arbejdsløsheden i detailhandlen eksplodere ud over landet.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16